2. Frivillige gældsordninger

Question 1

Nævn typiske symptomer for en virksomhed i økonomisk krise.

Answer 1

Fald i markedsandele, salg, indtjeningsmargin, investeringsafkast, likviditet og udbytte over en vis periode.

Andre symptomer: tab på debitorer, højt omkostningsniveau.

Question 2

Hvilke tre hovedkonditioner karakteriserer en virksomhed i krise?

Answer 2

1) Manglende økonomisk handlefrihed (begrænset likviditet)
2) Tidsmæssigt pres (medfører et ufuldstændigt beslutningsgrundlag).
3) Manglende tillid for omverdenen (finansielle kreditorer ønsker yderligere sikkerhedsstillelse).

Question 3

Nævn hovedårsager til, at en virksomhed er kommet i økonomiske vanskeligheder. Og hvorfor er det vigtigt at identificere hovedårsager til krisen?

Answer 3

1) Utilstrækkelig ledelse.
2) Dårlig økonomistyring (lagre og debitorbeholdninger er blevet uforholdsmæssigt store).
3) Højt omkostningsniveau sammenlignet med konkurrenter i samme branche.
4) Strategiske fejl.

5) Reetablering af finansiel struktur. Hvordan er aktiverne finansieret? Det ses ofte, at tommelfingerregel om finansiering af anlægsaktiver med langfristede lån eller egenkapital, og finansiering med kortfristede lån eller egenkapital, ikke overholdes i praksis.
Mange kriseramte virksomheder har for meget kortfristet gæld i balancen.

6) Virksomhedsopkøb hvor integrationen fejler, eller rentabilitetsberegningerne ikke opnås.

Identifikation af årsagerne til krisen er afgørende for at finde løsninger herunder at vurdere om den kriseramte virksomhed er levedygtig på sigt.

Question 4

Når en virksomhed er i krise, hvad bør de indledende valg så bestå af?

Answer 4

Få identificeret årsagerne til krisen, og herefter hvilken model, der er mest egnet til at gennemføre rekonstruktionen.

Det indledende valg bør således ikke bestå af, om det skal være en indenretlig eller udenretlig. Man definerer først modellen og herefter, om den bedst kan gennemføres i indenretlig eller udenretlig rekonstruktion.

Question 5

Forklar datterselskabsmodellen.

Answer 5

Datterselskabsmodellen er karakteriseret ved, at virksomhedens sunde dele udskilles fra de usunde del. ved at placere de sunde del i et 100 % ejet datterselskab. Aktiverne placeres i datterselskabet, mens gælden forbliver i skyldner selskabet (moderselskabet).

Der sker ikke nogen forringelse af kreditorerne i moderselskabet, da aktiverne i datterselskabet ultimativt ejes af moderselskabet, nu blot indirekte gennem datterselskabet.

Modellen er en foreløbig løsning. Datterselskabet sælges til 3M. Alternativt sker der driftsoptimeringer i datterselskabet og herefter udbytteudlodninger til moderselskabet til gavn for dividende betalinger til moderselskabets kreditorer.

Question 6

Forklar søsterselskabsmodellen.

Answer 6

Medfører udskillelse af sund drift til et søsterselskab. Modsat datterselskabsmodellen forbliver nettoværdien ikke under det kriseramte selskabskontrol, da værdierne ved søsterselskabsmodellen realiseres ved salg til 3M (hvor skyldner selskabets ejere muligvis også har en ejerandel). I søsterselskabsmodellen er der altså nye ejere (og dermed nye kreditorer) modsat datterselskabsmodellen.

Question 7

Hvilke problemer kan der opstå ved en for lav/høj overdragelsessum gennem datterselskabsmodellen?

Answer 7

Overdragelsessummen volder som udgangspunkt ikke problemer i omstødelsesmæssig henseende.

Overdragelsessummen medfører blot, at de aktier som moderselskabet har i datterselskabet stiger/falder.
Aktiverne i datterselskabet tilkommer stadig ultimativt ejerne i moderselskabet (og dermed også disses kreditorer).

Question 8

Hvilke problemer kan der opstå ved en for lav/høj overdragelsessum gennem datterselskabsmodellen?

Answer 8

Overdragelsen fra det kriseramte selskab medfører risici for omstødelse. Det skyldes, at salgsprisen ved overdragelsen er endegyldig og ikke som ved datterselskabsmodellen først i forbindelse med salget af kapitalandelene i datterselskabet.

Ved søsterselskabsmodellen sælges skyldner selskabets aktiver til en ny kreds af ejere (og dermed nye kreditorer).

Question 9

Nævn fordele og ulemper ved virksomhedsoverdragelser i rekonstruktion (samme for datterselskabsmodellen og søsterselskabsmodellen)

Answer 9

Fordele:
1) Overdragelsen sker til going concern og aktiverne realiseres derfor alt andet lige til en højere pris, end det tilfældet på en tvangsauktion.

2) Mulighed for at fastholde allerede etablerede kunde, leverandører og ansættelsesaftaler.
3) Ledelsen i datterselskabet eller søstserselskabet har mulighed for at kigge fremad, da alt skidtet (gælden) er placeret i det kriseramte selskab.

Ulemper:
1) Tidskrævende og omkostningskrævende modeller (stort arbejde med at bevare relationer til kunder og leverandører).

2) Indhente samtykke til samtykke til debitorskifte (aktiviteterne sker frem over i datterselskabet eller søsterselskabet).
3) Risiko for genforhandling af kontrakterne.

Question 10

Hvad kendertegner en indenretlig rekonstruktion?

Answer 10

Rekonstruktionen er reguleret af KL’s bestemmelser - og den er underlagt en vis offentlig kontrol fra skifteretten.

Question 11

Hvad er skifterettens rolle i indenretlig rekonstruktion?

Answer 11

Skifterettens komeptence er begrænset til at straffe bestemmelse om indledning af reskonstruktionsbehandling og efterfølgende at kontrollere, at rekonstruktionsbehandlingen foregår efter efter reglerne (tilsynskontrol).

Skifteretten bør i følge konkursrådet have en forholdsvis passiv rolle.

Question 12

Hvad kendetegner en udenretlig rekonstruktion (frivillig gældsordning)?

Answer 12

Gældsordning der etableres uden anmeldelse til skifteretten.

Question 13

Nævn forskelle på indenretlig rekonstruktion og frivillige gældsordninger (udenretlige).

Answer 13

1) Fristdag.
- I indenretlig rekonstruktion etableres en fristdag.
- Ved en frivillig gældsordning etableres ingen fristdag. OBS: kreditorerne kan forud for accept af gældsordningen søge betryggelse gennem en aftalt fristdag.

2) Lighedsprincip jf. KL § 10 c.
- I indenretlig rekonstruktion skal kreditorer behandles lige m.m. de samtykker i andet eller andet følger af loven.
- Ved frivillige gældsordninger er der ikke et lighedsprincip. I praksis vil kreditorerne selvsagt ikke acceptere en forskelsbehandling, medmindre den er særlig begrundet.

3) Anmeldte krav.
- Tvangsakkord ved indenretlig rekonstruktion omfatter anmeldte OG ikke-anmeldte krav. Tvangsakkorden virker altså som et retsforlig.
- Frivillig gældsordninger er kun bindende for kreditorer, der har tiltrådt aftalen.

4) Sikkerhedsstillelse.
- Ved indenretlig rekonstruktion skal der stilles sikkerhed i forbindelse med indgivelsen af begæringen.
- Ved udenretlig sikkerhedstillelse er der ikke krav om sikkerhedsstillelse.

5) Tid.
- Indenretlig rekonstruktion er typisk en hurtigere proces, da der gælder lovfastsatte frister, der skal sikre fremdrift.

6) Offentlighed.
- Udenretlig rekonstruktion kan til en vis grad foregå i stilhed (dog vanskeligt at holde processen hemmelig i praksis, ligesom der kan gælde særlige oplysningsforpligtelser).

Question 14

Indeholder KL betingelser om minimumsdividende?

Answer 14

Nej, ikke længere. Tidligere var der en minimumsdividende 10 %.

Question 15

Hvad er konsekvensen af at noget betrages som et retsforlig?

Answer 15

Retsforlig kan ikke ankes - det sidestilles med en juridisk bindende aftale.

Question 16

Gælder der særlige rammer for frivillige gældsordninger?

Answer 16

Nej, men visse ordninger ses ofte i praksis.

Question 17

Nævn de fire typiske frivillige gældsordninger.

Answer 17

1) Almindelig frivillig akkord.
2) Frivillig likvidation - uden akkord.
3) Frivillig likvidationsakkord.
4) Betalingsudsættelse (moratorium).

Question 18

Beskriv en frivillig almindelig akkord.

Answer 18

En frivillig akkord er en aftale mellem skyldner og dens kreditorer om eftergivelse af gæld - typisk en procentdel af kreditorernes tilgodehavender.

Frivillig akkord er relevant, når skyldnervirksomheden ønskes fortsat efter akkorden. Kreditorerne kan have en mulig interesse heri, hvis skyldner f.eks. er den eneste, der er i stand til at producere et bestemt produkt.

Question 19

Beskriv en frivillig likvidation - uden akkord

Answer 19

Frivillig likvidation udgør et alternativ til konkursbehandling for en personlig skyldner. I begge scenarier hæfter en personlig skyldner fortsat for kreditorernes udækkede del.

Fordelen er at minimere de omkostninger, der tilskrives ved en traditionel konkursbehandling herunder kuratorhonorar, vurderingsrapporter mv. + afledte værdifald af en konkursbehandling.

Question 20

Beskriv en frivillig likvidationsakkord.

Answer 20

Kan sammenlignes med en frivillig akkord, dog i kombination med et planlagt virksomhedsophør.

Question 21

Sætter virksomhedspant begrænsinger for valg af frivillig gældsordning? (se evt. side 36 +43)

Answer 21

Ja, virksomheder hvis aktiver er omfattet af virksomhedspant møder begrænsninger for valg af ordning. Muligheden er afhængig af virksomhedspanthaverens vilje.

Question 22

Hvad kan man gøre, hvis skyldner ikke har frie aktiver?

Answer 22

Mulighederne for frivillige ordninger er begrænset her pga. virksomhedspant.

Rekonstruktion bør her ske gennem søster- datterselskabsmodellen, hvor aktiverne (herunder de pantsatte aktiver) overføres til et nyt selskab.

Question 23

Er det et krav, at der inddrages en rådgiver ved en frivillig gældsordning?

Answer 23

Nej, den frivillige ordning er gyldig uanset valg af rådgivning, men det anbefales selvsagt at have en rådgiver på sagen (det vil kreditorerne typisk betinge sig af).

Question 24

Hvilket budget er typisk i fokus ved gældsordninger?

Answer 24

Drifts- og likviditetsbudget.

Question 25

Hvilke fordringer omfattes af en frivillig akkord?

Answer 25

Anmeldte fordringer, der eksiterer på en aftalt skæringsdag (i princippet det samme som en fristdag).
OBS: senere opståede fordringer kan også indgå i ordningen, da denne er aftalebaseret.

Question 26

Beskriv processen for en udenretlig rekonstruktion

Answer 26

1. Erkendelse af økonomiske problemer.
2. Overvejelser om valg af model herunder indenretlig contra udenretlig rekonstruktionsbehandling. Forud indsamles en række oplysninger om virksomheden (årsrapporter, budgetter mv.).
3. Orientering til kreditorerne, hvor der loyalt redgøres for problemerne, men også mulighederne for en ordning.
4. Kreditorer anmodes om at opgøre tilgodehavender.
5. Kontrol af af anmeldte fordringer.
6. Arbejdet afsluttes med forslag til gældsordning, der udsendes til kreditorernes godkendelse og accept.

Question 27

Hvilket ansvar har ledelsen i forbindelse med forhandlingerne om en frivillig gældsordning?

Answer 27

Almindeligt culpaansvar. Hvis skyldner virksomheden efterfølgende kollapser og en kreditor lider tab ved at have fortsat leverancer, kan ledelsen potentielt være erstatningsansvarlige hvis de havde åbenbare kendskab til virksomhedens økonomiske situation og alligevel valgte at videreføre driften.

Question 28

Beskriv indholdet af forslaget til en frivillig gældsordning

Answer 28

Forslaget kan udformes på forskelligvis.
Typisk opbygning:
- Redegørelse forforslaget herunder virksomheden, baggrund for krise og formål.
- Beskrivelse af aktiver/passiver.
- Konkursbalance og alternativ balance.
- Selve forslaget til gældsordning
- Tiltrædelse og bilag.

Question 29

Beskriv indholdet af den information, der vedlægges forslaget til en frivillig gældsordning.

Answer 29

Forslaget kan udformes på forskelligvis.
Typisk opbygning:
- Redegørelse forforslaget herunder virksomheden, baggrund for krise og formål.
- Beskrivelse af aktiver/passiver.
- Konkursbalance og alternativ balance.
- Selve forslaget til gældsordning
- Tiltrædelse og bilag.

Question 30

Hvorfor vedlægges der typisk en konkursbalance og en alternativ balance i forslaget til frivillig gældsordning?

Answer 30

Formålet er at give kreditorerne muligheder for at sammenligne dækningsmulighederne i tilfælde af konkurs eller akkord.

Question 31

Hvordan opgøres aktiver og passiver i konkursbalancen og den alternative balance?

Answer 31

Konkursbalancens aktiver er baseret på konkursværdier. Dvs. at aktiverne er nedskrevet til forventet provenu i en konkurssituation.

Passiverne opgøres i overensstemmelse med konkursordenen med en skønsmæssig ansættelse af massekrav.

Question 32

Hvorfor kan kreditorer være interesseret i at vedtage en akkord for skyldners gæld?

Answer 32

1) Kreditorerne får måske en højere dividende gennem en frivillig gældsordning end ved en konkurs.
2) Bevare en vigtig samhandelsrelation med skyldner.

Question 33

Beskriv typisk hovedpunkter i selve forslaget.

Answer 33

1) Beskrivelsen af ordningens formål og overordnet beskrivelse af valgt model.
2) Liste over omfattede kreditorer.
3) Beskrivelse af den valgte ordning (frivillig akkord, eller betalingsudsættelse f.eks.).
4) Redegørelse for eventuel forskelsbehandling af kreditorerne.
5) Henvisning til, at principperne i KL anvendes.
6) Forudsætninger og betingelser for gennemførelse af den frivillige gældsordning.
7) Beskrivelse af det fortsatte likviditetsberedskab dvs. om långivere stadig vil stille driftsfaciliteter til rådighed.
8) Erklæring fra medvirkende rådgiver (alternativt ledelsen) om, at der ham/hende bekendt ikke er foretaget omstødelige dispositioner i virksomheden i perioden op til udfærdigelsen af forslaget.
9) Evt. fordele ved at indtræde herunder rimeligheden af forslaget.

Question 34

Har en virksomhed, der arbejder for gennemførelsen af en udenretlig rekonstruktion, beskyttelse mod individualforfølgning?

Answer 34

UP: nej.
OBS: for at sikre ligedeling kan kreditorerne indgive en begæring om rekonstruktionsbehandling, som herved etablerer fristdag. Udlæg foretaget senere end 3 mdr. før fristdagen omstødes jf. KL § 71. Udlægget omstødes = aktivets medgår til dækning af samtlige kreditorer.

Question 35

Kan kreditorer omfattede af gældsordningen foretage udlæg?

Answer 35

UP: nej.
U: bristede forudsætninger.

Question 36

Hvordan kan man afskære udenforstående kreditorers mulighed for at foretage udlæg i de af gældsordningens omfattede aktiver? Og hvornår træder beskyttelsen i kraft?

Answer 36

Tre betingelser

1. Skyldner har ikke rådighed over aktiverne efter en overdragelse til rådgiver. Overdragelsen skal have en sådan karakter, at rådgiveren ifalder ansvar, hvis han udleverer aktiverne.
2. Almindelige sikringsakter ved overdragelsen til rådgiveren.
3. Kreditorer, der er omfattet af ordningen, har givet besked til rådgiveren.

Beskyttelsen træder i kraft, når kreditorerne har accepteret forslaget om gældsordning.

Question 37

Hvilke muligheder har kreditorer for at fragå en frivillig gældsordning? Og hvad er retsvirkningen af at fragå aftalen?

Answer 37

1. Væsentlig misligholdelse (konkret vurdering). Misligholdelsen viser sig ved, at skyldner ikke afdrager efter ordningen.
   OBS: misligholdelse med en delbetaling er ikke væsentlig. Fastsætter kreditor en frist for betaling, og overholder skyldneren ikke den = væsentlig misligholdelse.
2. Bristede forudsætninger. F.eks. hvis en udenforstående kreditor foretager udlæg (når gældsordningen ikke har opnået beskyttelse) eller når et aftalt lighedsprincip ikke er overholdt.

Retsvirkningen er, at han ikke længere er bundet af gældsordningen (gældsnedskrivningen har ikke længere virkning over for kreditor). Kreditor får sine sædvanlige muligheder for fuldbyrdelse tilbage dvs. udlæg og konkursbegæring.

Question 38

Hvad er en interkreditoraftale?

Answer 38

Indbyrdes aftale mellem skyldners involverede finansielle kreditorer, hvor hovedformålet er at skabe ro og give disse finansielle kreditorer ensartede vilkår.

Interkreditoraftaler indholder typisk en fordelingsnøgle, hvilken har til formål at fordele de finansielle kreditorers risiko for tab.

Question 39

Nævn de tre forskellige egenkapitalmodeller. Beskriv desuden, hvordan de virker.

Answer 39

1. Ansvarlig lånekapital. Dækker over gæld, der er efterstillet andre fremmedkapitalkrav mod selskabet (ansvarlig lånekapital står sidst i prioritetsordenen).

Långivere kan konvertere deres fordring til ansvarlig lånekapital. På den har långiveren fortsat en fordring (dog efterstillet), men konvertering kan måske medvirke til, at andre långivere ønsker at låne flere penge til skyldneren (ansvarlig lånekapital gør med andre ord plads til ny fremmedkapital.)

I koncern forhold, hvor et moderselskab har en fordring på et datterselskab, kan ansvarlig lånekapital være et alternativ til at skyde mere egenkapital i selskabet. Det er mindre likviditetskrævende ligesom det er en fordel, at ansvarlig lånekapital er foranstillet egenkapital.

Ansvarlig lånekapital kræver samtykke fra kreditor (som jo nu placeres længere nede i prioritetsordenen).

2. Gældskonvertering jf. SL § 161. Legitim måde at omdanne fremmedkapital til egenkapital. Regnskabsmæssigt udgår gælden som passiv.

Konvertering kræver selvsagt samtykke.

Question 40

Hvilke skattemæssige konsekvenser har gældsordningen / rekonstruktion for skyldner? Og hvornår foreligger der en “samlet ordning” jf. KGL § 24?

Answer 40

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelse jf. KGL § 24.

Der foreligger en samlet ordning, når der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer. Minimum 50 % af skyldners usikrede gæld skal være omfattet af ordningen.

Question 41

Er det en gyldighedsbetingelse, at et minimumsantal kreditorer har tiltrådtordningen?

Answer 41

Nej, det er aftalebestemt, hvor mange kreditorer der som minimum skal tiltræde aftalen.