4. Rekonstruktion: fyldestgørelsesforbud, skyldners dispositionsret og kreditorinformation

Question 1

Hvor er fyldestgørelsesforbuddet hjemlet? Og gælder det både for sikrede (panthavere), usikrede kreditorer og privilegerede krav?

Answer 1

KL § 12 c.

Ja!

Question 2

Hvad er hovedreglen i fyldestgørelsesforbuddet jf. KL § 12 c, stk. 1?

Answer 2

UP: under rekonstruktionsbehandling kan der ikke foretages udlæg, arrest, udøves brugspanteret, eller udøves rådighedsberøvelse på grundlag af udlæg.
Endvidere kan der kan der ikke uden skyldners og rekonstruktørens samtykke søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg.

Ovenstående er opremset direkte i KL § 12c, stk. 1.

Question 3

Hvad sker der med udlæg foretaget senere end tre måneder før fristdagen?

Answer 3

Bortfalder automatisk jf. KL § 71.

Question 4

Hvad forstås ved brugspant jf. KL § 12 c, stk. 1, nr. 2?

Og hvad sker der, hvis pantet er taget i brug inden indledning af rekonstruktionsbehandling?

Answer 4

Panthaver kan ikke under rekonstruktionsbehandling tage pantet til brugelighed.

Etableret brugspanteforhold inden rekonstruktionsbehandlingen ophører automatisk ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen.

Question 5

Hvad forstås ved, at der ikke kan foretages rådighedsberøvelse på grundlag af udlæg jf. KL § 12c, stk. 1, nr. 3?

Answer 5

Det udlagte kan ikke fratages skyldner efter retsplejeloven. S. 261.

Question 6

Hvornår har hovedreglen om fyldestgørelsesforbuddet betydning?

Answer 6

Udlæg foretaget senere end 3 mdr. før fristdagen bortfalder automatisk jf. KL § 71.

Fyldestgørelsesforbuddet er derfor primært relevant for udlæg, der er foretaget senest 3 mdr. før fristdagen.

Question 7

Hvilke undtagelser er der til fyldestgørelsesforbuddet? Og hvad er hjemlen?

Answer 7

Undtagelser til fyldestgørelsesforbuddet fremgår af KL § 12c, stk. 2-5.

1) Udlæg i tredjemandspant. Det fremgår af stk. 1.
Fyldestgørelsesforbuddet omfatter kun skyldners aktiver - hvis tredjemand har stillet sikkkerhed kan der således foretages udlæg i tredjemandspantet.

2) Håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret. En ejendomsforbeholdssælger kan f.eks. tage det solgte tilbage, ligesom en leasinggiver kan tage det leasede tilbage. OBS: skyldner måske videreføre aftalen, og på den måde undgå, at det solgte bliver taget tilbage af sælger.
3) Fordringspant jf. TL § 47d.
4) Virksomhedspant i fordringer jf. TL § 47c.
5) Udlæg i skyldners fordringer, der er foretaget inden indledningen af rekonstruktionsbehandlingen jf. 12c, stk. 2. OBS: mulighed for omstødelse af udlæg af jf. KL § 71-
6) Udlæg i aktiver, hvor fordringshaver har tilbageholdsret. Udlæg kan kun foretages, hvis skyldner har modtaget opfordring til at betale, og at skyldner ikke senest 14 dage efter opfordringen har betalt.
7) Skyldner og rekonstruktion kan samtykke til udlæg jf. KL § 12c, stk. 1, nr. 4.

Question 8

Er virksomhedspant omfattet af fyldestgørelsesforbuddet?

Answer 8

UP: fyldestgørelsesforbuddet omfatter virksomhedspant i aktiver f.eks. varelager.

U: fyldestgørelsesforbuddet omfatter ikke virksomhedspant i fordringer jf. KL § 12c, stk.4.

Question 9

Kan skyldner under rekonstruktionsbehandling begære tvangsauktion over egne aktiver?

Answer 9

Nej, der gælder ikke en tilsvarende regel i rekonstruktion som under konkurs jf. KL § 85 (tvangsauktion kan kun ske på begæring fra boet eller med samtykke fra boet).

Question 10

Kan samtykke gives til udlæg, der bortfalder jf. KL § 71?

Answer 10

Nej, da udlægget er bortfaldet/bortfalder.

Question 11

Kan skyldner uden rekonstruktørens samtykke give samtykke til udlæg?

Answer 11

Nej, men skyldner kan undlade at betale panthaveren og herefter give denne mulighed for at søge fyldestgørelse i pantet jf. KL § 12c, stk. 5.

Question 12

Hvad sker der, hvis der er berammet tvangsauktion over et aktiv, hvor udlægget bortfalder i medfør af KL § 71?

Og hvad sker der, hvis udlægget ikke bortfalder, og der er berammet tvangsauktion?

Answer 12

Tvangsauktionen aflyses - også selvom skyldner og rekonstruktører er interesseret i at gennemføre tvangsauktionen.

Tvangsauktion kan kun gennemføres med skyldners og rekonstruktørens samtykke, hvis udlægget var uomstødeligt.

Question 13

Står en afholdt tvangsuaktion inden rekonstruktionsbehandlignen ved magt?

Answer 13

Ja.

OBS: hvis der begæres ny tvangsauktion kan det kun ske med skyldners og rekonstruktørens samtykke.

Question 14

Er skyldner fritaget for at betale løbende ydelse til panthavere efter indledning af rekonstruktionsbehanlingen? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad forstås ved en løbende ydelse?

Answer 14

Skyldner skal løbende kompensere panthavere for den fordel, som skyldner opnår via fyldestgørelsesforbuddet, og dermed den ulempe som panthaveren udsættes for ved ikke at kunne søge fyldestgørelse i pantet under rekonstruktionsbehandlingen. I modsat fald vil skyldner kunne generere overskud ved brug af pantsatte aktiver, da udgifterne til finansiering herved vil blive udskudt.

Hvis man ikke havde regler om kompensation til panthavere, vil det betyde, at panthavere i en lang periode skulle tåle ikke at blive fyldestgjort - og det kan f.eks. have alvorlige konsekvenser for prioriteter i fast ejendom.

Løbende ydelser er karakteriseret ved, at de forfalder regelmæssigt på fastlagte tidspunkter i en længere periode.

Question 15

Hvorfor er det rimeligt at pant i løsøre løbende kompenseres jf. KL § 12c, stk. 5? Og hvad er retsvirkningen, hvis kompensationen udebliver (skyldner ikke betaler)?

Answer 15

Kompensationen tager højde for værdifald i pantet som følge af slid og ælde.

Panthaver kan søge fyldesestgørelse i pantet, hvis skylder trods opfordring ikke betaler kompensationen.

Question 16

Omfatter reglen om løbende kompensation jf. KL § 12c, stk. 5 kun panthavere, eller også udlægshavere (der ikke er panthavere)?

Answer 16

Reglen om løbende kompensation omfatter kun panthavere (viljebestemtpant).

Skyldner skal derfor ikke løbende kompensere en udlægshaver, selvom der er aftalt en afdragsordning.

Question 17

Hvornår gælder reglen om løbende kompensation jf. KL §12c, stk. 5 ikke?

Answer 17

1) Der skal kun kompenseres for pantsatte aktiver omfattet af fyldestgørelsesforbuddet. Fordringer der ikke er omfattet af fyldestgørelsesforbuddet jf. KL § 12c, stk. 4 skal således ikke kompenseres.
2) Betalingspligt gælder ikke omfstødelige pantefordring.

Question 18

Hvem afgør tvisten, hvis skyldner og panthavere er uenige om en pantefordring er omstødelig?

Answer 18

Skifteretten skal IKKE tage stilling hertil.

Hvis skyldner ikke betaler, må panthaver indgive anmodning til fogedretten. Fogedrettens afgørelse er alene bindende for spørgsmålet om fyldestgørelse - dvs. ikke for en senere omstødelsessage.

Question 19

Har det betydning om pantet er sikret ved almindeligt pantebrev, skadesløsbrev eller ejerpantebrev?

Answer 19

JA!
For almindelige pantebrev udgør den løbende ydelse i almindelighed terminsydelser, der fremgår af pantebrevet.

I skadesløsbreve og ejerpantebreve er der ikke fastsat en terminsydelse, da parternes retsforhold reguleres af en underliggende aftale. Skyldner skal derfor ikke løbende kompensere panthavere efter KL § 12c, stk. 5, hvis pantet er sikret ved skadeløsbrev eller ejerpantebrev.

Question 20

Definer kort almindeligt pantebrev, skadesløsbrev og ejerpantebrev.

Answer 20

Almindeligt pantebrev: Et almindeligt pantebrev giver én eller flere bestemte långivere pantesikkerhed for låntagers opfyldelse af én bestemt underliggende fordring. Denne fordring er angivet i selve pantebrevet, hvor betalingsvilkårene fremgår. Pantegælden er i dette tilfælde fikseret til et bestemt beløb.

Skadesløsbrev: Der er angivet et maksimum for gælden i henhold til pantebrevet. Anvendes ved løbende gældsforhold f.eks. kassekredit. Der fremgår ingen terminsydelse af pantebrevet.

Ejerpantebrev: Da ejeren af ejerpantebrevet både er debitor og kreditor, bliver ejeren hverken rigere eller fattigere ved at have et ejerpantebrev. Ejeren kan dog vælge at overdrage ejerpantebrevet til en anden part, eksempelvis til en bank i forbindelse med optagelse af et lån, da pengeinstitutter typisk vil kræve, at du stiller sikkerhed i sin ejendom for at kunne optage et lån. Overdragelsen af de rettigheder og den sikkerhed, der ligger i ejerpantebrevet, sker ved en såkaldt underpantsætning af ejerpantebrevet.

Question 21

Hvem tager stilling til tvister om fyldestgørelse?

Kan en panthaver, der ikke løbende modtager kompensation efter KL § 12 c, stk. 2 begære tvangsauktion?

Answer 21

Fogedretten tager stilling til tvister om fydelstgørelse.

Skyldners misligholdelse af betalingspligten jf. KL § 12c, stk. 5 undtager ikke fra kravet om, at tvangsauktion alene kan begæres på grundlag af udlæg.
Hvis skyldner misligholder betalingspligt, må panthaver derfor indgive begæring til fogedretten om udlæg i det pantsatte aktiv.

Question 22

Hvor er begrænsninger i skyldners dispositionsret hjemlet? Og hvad er formålet med reglen?

Answer 22

KL § 12, stk. 1 fastslår, at skyldner ikke må foretage væsentlige dispositioner uden rekonstruktørens samtykke. Det fremgår endvidere, at betaling af gæld kun må ske i overensstemmelse med konkursordenen..

Formålet med § 12, stk. 1 er et udgøre en modvægt til kreditorernes begrænsninger f.eks. fyldestgørelsesforbuddet, skyldners adgang til at videreføre gensidigt bebyrdende aftaler, modregningsregler.

Question 23

Hvordan er hovedreglen om rådighed i rekonstruktion forskellige fra konkursreglerne?

Answer 23

Efter reglerne om rekonstruktionsbehandling bevarer skyldner som udgangspunkt fortsat rådighed over aktiver, ligesom det er ham der disponerer.

I konkurs mister skyldner rådigheden ved dekretets afsigelse jf. KL § 29

Question 24

Kan rekonstruktøren egenhændigt træffe beslutninger?

Answer 24

UP: en udmeldt rekonstruktør, der er advokat, skal overholde advokatfuldmagten og samtykke til dispositioner skal derfor indhentes fra skyldner.

U: beføjelser og pligter som er tillagt rekonstruktøren i KL kræver ikke samtykke fra samtykke.

Question 25

Hvordan fastsættes rammerne for skyldners egen dispositionsret? Hvordan løses uenighed mellem skyldner og rekonstruktør?

Answer 25

Typisk i en rekonstruktionsinstruks, der beskriver, hvor skyldner kan foretage dispositioner i god tro, og dispositioner, der kræver samtykke fra rekonstruktør.

Uenighed kan løses gennem reglerne om ledelsesovertagelse - alternativt ophør.

Question 26

Hvilke dispositioner skal rekonstruktøren give samtykke til ? Begrund med praktiske eksempler.
Gælder der en formodningsregel om krav om samtykke?

Answer 26

Væsentlige dispositioner. Der er tale om konkret vurdering med udgangspunkt i karakteren og størrelse af skyldners virksomhed.
F.eks. større vareindkøb, der ikke var led i den sædvanlige drift, salg af fast ejendom og andre værdifulde aktiver, hel eller delvis overdragelse af skyldners virksomhed.

Skyldners dispositioner (uden samtykke) skal være forsigtige og konservative (dog lidt mere risikobetonet tilgang end efter tidligere regler).

OBS: i tvivlstilfælde gælder der en formodningsregel for, at samtykke altid skal indhentes.

Question 27

Skal dispositioner forelægges kreditorerne? Begrund med hjemmel.

Answer 27

UP: nej.

U: virksomhedsoverdragelse må kun ske efter et stadfæstet rekonstruktionsforslag jf. KL § 12, stk. 2

Question 28

Hvordan kan der gives samtykke? Kan der gives samtykke efterfølgende? Skal alle udmeldte rekonstruktører give samtykke?

Samtykke når der er sket ledelsesovertagelse?

Answer 28

Udtrykkeligt eller stiltiende. Almindelig aftaleretlige regler finder anvendelser f.eks. kan et samtykke være betinget. Samtykke kan også gives efterfølgende.

Hvis der er udmeldt flere rekonstruktører, skal blot en rekonstruktør give samtykke, da de tegner rekonstruktøren hver for sig.

Når der er sket ledelsesovertagelse, vil samtykke fra rekonstruktøren ske, når rekonstruktøren disponerer for skyldner.

Question 29

Hvad er retsvirkningen af, at en skyldner foretager en væsentlig disposition over for erhverver uden samtykke fra rekonstruktør?

Answer 29

Erhverver i god tro = KL § 12, stk. 1 kan ikke tilsidesættelse dispositionen som ugyldig.

Retsbrud/klart uden for virksomhedens drift = ugyldighed.

Almindelig ond tro hos erhverver = reglerne om omstødelse finder anvendelse.

Question 30

Hvad kan rekonstruktøren og kreditorerne gøre, hvis der er fare for, at skyldner handler til skade for kreditorerne=

Answer 30

Kan løses ved reglerne om ledelselsesovertagelse, indskrænking af rådighed over bankkonti.

OBS: hvis skyldner ikke samarbejder loyalt eller bringer kreditorernes ret i fare = ophør jf. KL § 15.

Question 31

Hvor er gæld pådraget med rekonstruktørens samtykke placeret i konkursordenen? Og hvad kan man overveje, hvis der ikke er dividende til den pågældende konkursklasse?

Answer 31

KL § 94, stk. 1, nr. 2. Fortrinsretten er betinget af, at gælden er stiftet efter fristdag og med rekonstruktørens samtykke.

Hvis der ikke kan ske betaling af § 94-krav, er det nærliggende at overveje om rekonstruktøren har handlet ansvarspådragende, da behandlingen ikke blev indstillet, selvom behandlingen var udsigtsløs. OBS: årsagen til manglende dividende kan dog også blot være en følge af markedsændringer - her lider rekonstruktør og tillidsmand jo også tab, da deres honorar (94-krav) heller ikke dækkes fuldt ud.

Question 32

Kan der ske omstødelse, hvis rekonstruktør har samtykket i dispositionen?

Answer 32

De almindelige omstødelsesregler finder anvendelse. Omstødelse kan dog kun ske, hvis rekonstruktøren åbenbart har overskedet sine beføjelser jf. KL § 72, stk. 3. Det er et krav, at beføjelserne åbenbart er overskredet, da en medkontrahent må kunne stole på rekonstruktørens samtykke.

Question 33

Kan en virksomhedsoverdragelse, der ikke er stadfæstet, men som er godkendt af rekonstruktøreren, omstødes? Begrund med hjemmel.

Answer 33

JA! Rekonstruktøren har her åbenbart overskredet sine beføjelser, da en virksomhedsoverdagelse kun kan gennemføres ved et stadfæstet rekonstruktionsforslag jf. § 12, stk. 2

Question 34

Kan rekonstruktøren samtykke til en betaling, der er i strid med konkursordenen?

Answer 34

UP: nej lighedsprincippet skal følges.
U: disposition der er nødvendig for at afværge tab jf. KL § 12, stk. 1. F.eks. forfalden husleje, eller betaling til en leverandør, der leverer afgørende ydelser/varer til skyldner, gælder formentlig også for forfaldne lønkrav for at sikre, at den ansatte ikke udebliver.

Nødvendig og store betalinger bør forelægges kreditorerne, men det er ikke et krav.

Question 35

Hvor er skyldners oplysningspligt hjemlet, og hvad medfører den herunder retsvirkning af tilsidesættelse? Gælder oplysningspligten også for skyldners ledelse og revisor?

Answer 35

Ja jf. KL § 12, stk. 4 (samme regler som i konkurs).

Skyldner har pligt til at meddele skifteretten og rekonstruktøren alle de fornødne oplysninger. (Pligten gælder også indirekte over for tillidsmand).

Retsvirkningen er de almindelige vidneregler jf. KL § 103.

Oplysningsforpligtelsen gælder også for medlemmer af skyldners ledelse + skyldners revisor.

Question 36

Er der undtagelser til KL § 12, stk. 2 om at virksomhedsoverdragelser kun kan gennemføres i henhold til et stadfæstet rekonstruktionsforslag? F.eks. hvis rekonstruktøren af hensyn til skyldners virksomhed har gennemført er hurtigt salg?

Answer 36

UP: ingen undtagelser.

Modif: helt ekstraordinært ud fra en nødhjælpsbetragtning - og rekonstruktøren bør søge at opnå tilslutning fra de væsentlige kreditorer.

Question 37

Kan der gennemføres fogedforretning hos skyldner under rekonstruktionsbehandling uden samtykke fra skyldner? Og hvad er hjemlen?

Er der alternativer til fogedforretning, hvis der skal indhentes oplysninger hos skyldner?

Answer 37

Nej, KL § 12, stk. 4 (samme regel som i konkurs § 112). Dog med krav om samtykke fra skyldner. § 12, stk. 4 indskrænker således ikke skyldners mulighed for at råde over ejendele (modsat konkurs hvor fogedforretning kan ske uden samtykke).

Alternativet er reglerne om ledelsesovertagelse, eller om behandlingen reelt skal ophøre, fordi skyldner modvirker behandlingen.
OBS: hvis der er sket ledelsesovertagelse, tegner rekonstruktøren skyldner, og KL § 112 kan derfor anvendes direkte (dvs. fogedforretning uden samtykke fra skyldner).

Question 38

Har skyldner pligt til at aflægge regnskab over for rekonstruktøren? Og hvad er hjemlen? Hvad er retsvirkningen af manglende regnskabsaflæggelse?

Answer 38

Ja jf. KL § 12, stk. 3.

Hvis skyldner ikke aflægger regnskab efter bestemmelsen = ophør, da skyldner ikke optræder loyalt.

Question 39

Hvad er formålet med reglerne om kreditorinformation?

Answer 39

At give fordringshaverne indsigt i og indflydelse på forløbet i rekonstruktionsbehandlingen.

Question 40

Offentliggøres en begæring om rekonstruktionsbehandling? Begrund med hjemmel.

Answer 40

UP: nej jf. KL § 9.

U: enhver der har retlig interesse kan få oplysning om, hvorvidt og hvornår der er indgivet begæring jf. KL § 9 stk. 2.

Afvejning af retlig interesse: Når kreditor indgiver begæring om rekonstruktion, er det ikke sikkert, at skyldner bliver taget under rekonstruktion, da betingelserne herfor ikke nødvendigvis er opfyldt. En kreditor har derfor ikke retlig interesse efter bestemmelsen, når begæringen ikke er færdig behandlet.

MODIF: skyldners begæring eller samtykke til rekonstruktion - her gælder der er en formodningsregel for insolvens, hvorfor Skifteretten formentlig har pligt til at oplyse en kreditor om rekonstruktionsbegæringen.

Question 41

Hvor er informationspligten i hovedreglen hjemlet? Og hvem skal efter hovedreglen modtage information?

Answer 41

UP: alle der berøres af rekonstruktionsbehandlingen bortset fra ansatte, medmindre ansatte har forfaldne krav mod skyldner jf. KL § 11b, stk. 1. OBS: ansatte modtager ofte information, da har stor betydning for rekonstruktionsbehandlingen.

Omfattet er således blandt andet fordringshavere, ejerkreds, medkontrahenter og panthavere.

Question 42

Hvem skal først modtage besked om indledning af rekonstruktionsbehandlingen ? Begrund hvorfor de som de første skal have meddelelse. Hvad skal meddelelsen indeholde? Og hvad er hjemlen?

Answer 42

Panthavere skal efter indledning af rekonstruktionsbehandlingen straks orienteres herom skriftligt jf. KL § 11 b, stk. 3. Straks = 24 timer.

Den korte frist skyldes, at virksomhedspanthavere har bevisbyrden for, hvad der omfattes af pantet. Meddelelsen skal have en form, så panthaveren hurtigt og effektivt kan beskytte og varetage sit pant.

Meddelelsen til panthavere skal indeholde kort info om, hvem der er taget under rekonstruktionsbehandling, hvornår behandlingen er indledt, og ved hvilken skifteret.

Question 43

Hvorfor skal fordringshavere orienteres ved indledning af rekonstruktionsbehandling?

Answer 43

Fordi de herved får mulighed for at varetage sine interesser, ligesom de bliver informeret om at skyldner er insolvent og at der er etableret en fristdag.

Question 44

Hvornår skal rekonstruktøren senest sende meddelelse ud til fordringshavere og andre, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen? Hvad skal meddelelsen indeholde? Og hvad er hjemlen?

Answer 44

Absolut frist på en uge efter indledning jf. KL § 11b, stk. 1.

Meddelelsen skal som minimum indeholde jf. KL § 11b, stk. 2:
- Faktiske forhold herunder, hvem skyldner er, hvornår rekonstruktionsbehandling er indledt og ved hvilken skifteret, hvem der er beskikket som rekonstruktør.

• Årsrapport + eventuelle perioderegnskaber.
• Oversigt over skyldners vigtigste aktiver og passiver samt kreditorfortegnelse med angivelse af sikkerhedsstillelser, adresser, fordringernes størrelse.
• Oplysninger om regnskabsføring (anmærkninger, revisionsprotokollat skal oplyse loyalt).
• Redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen (kan være meget kortfattet).
• Oplysning om mødetidspunkt for 4-ugers mødet.

Question 45

Hvor skal rekonstruktøren registrere rekonstruktionsbehandlingen, hvis skyldner er et kapitalselskab? Og hvad skal registreres?

Answer 45

Mødeindkaldelse til 4-ugers mødet registreres i ERST system.

Question 46

Hvor og hvornår skal skifteretten beramme 4-ugers mødet?

Answer 46

Straks efter indledning ved bekendtgørelse i statstidende.

Question 47

Hvad skal skifteretten og fordringshaverne modtage inden 4-ugers mødet? Og hvornår skal de senest modtage det relevante materiale? Hvad er hjemlen?

Answer 47

UP: senest en uge før 4-ugers mødet skal skifteretten og fordringshaverne modtage forslag til rekonstruktionsplan jf. KL § 11 c. OBS: kun fordringshavere og skifteretten har krav på at modtage planen, da denne skal til afstemning.

Question 48

Forklar hvad der sker på 4-ugers mødet. Er det offentligt? Er der mødepligt?

Answer 48

UP: det er her, at forslag til rekonstruktionsplan behandles.

OBS: begæring om ledelsesovertagelse kan tidligst behandles på 4-ugers mødet - dog ikke den midlertidige ledelsesovertagelse som kan gennemføres før mødet.

Offentlighed:
UP: skifteretsmøder er offentlige.
U: forretningshemmeligheder.

Mødepligt:
Skyldner, rekonstruktør og tillidsmand skal være tilstede, da formålet med mødet blandt andet er, at kreditorerne kan få svar på sine spørgsmål.
OBS: skyldners udeblivelse uden lovligt forfald = ophør.

Question 49

Er du mulighed for at udsættelse af 4-ugers mødet?

Answer 49

UP: Ja, 4-ugers mødet kan udsættes hvis særlige grunde taler for det jf. § 11e, stk. 5. Det oprindeligt planlagte møde skal fortsat afholdes, men man udsætter spørgsmålet om vedtagelsen af rekonstruktionsplan til et senere møde (senest 4 uger efter det oprindeligt berammede skifteretsmøde).

U: udsættelse kan ikke ske, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer i mod og dette flertal repræsenterer mindst 25 % af det samlede kendte beløb, der ville give stemmeret.

Question 50

Hvor mange gange kan der ske udsættelse af 4-ugers mødet?

Answer 50

Én gang! Hvis rekonstruktionsplan ikke vedtages på det udskudte møde = ophør.

Question 51

Har rekonstruktøren pligt at orientere kreditorerne efter 4-ugers mødet? Begrund med hjemmel.

Answer 51

UP: rekonstruktør skal inden tre måneder efter indledning af rekonstruktionsbehandling oplyse skifteretten og fordringshavere om alle væsentlige forhold jf. § 11 f. Oplysninger omfatter resultatet af en eventuel fortsat drift + oversigt aktiver/passiver + hvornår forslag til rekonstruktion forventes fremlagt. Denne meddelse er altså midtvejsevaluering.

Modif: Rekonstruktøren skal altid oplyse kreditorerne og skifteretten uden ugrundet ophold, hvis forudsætningerne for rekonstruktionen ændrer sig væsentligt jf. KL § 11f, stk. 2.
Informationspligten indtræder efter vedtagelse af rekonstruktionsplan. Efter meddelsen skal der ske indkaldelse til møde i skifteretten, hvor det diskuteres, om behandlingen skal ophøre, eller om rekonstruktionsplanen skal ændres.

Question 52

Hvornår skal der seneste afholdes møde om vedtagelse af rekonstruktionsforslag? Hvad er hjemlen?

Answer 52

Senest seks måneder efter 4-ugers mødet hvor rekonstruktionsplanen er afholdt, skal der afholdes møde i skifteretten med henblik på vedtagelse af rekonstruktionsforslag jf. KL § 13.

Question 53

Hvornår skal skifteretten og fordringshaverne senest modtage rekonstruktionsforslaget?

Answer 53

Rekonstruktionsforslaget skal sendes til skifteretten og fordringshavere “så vidt muligt” senest 14 dage før afholdelsen af mødet, hvor forslaget skal vedtages jf. § 13.
OBS: “så vidt muligt” er et elastisk begreb og det kan derfor accepteres, at materialet blot sendes en uge før mødet.

Question 54

Kan fristen for afholdelse af mødet, hvor rekonstruktionsforslaget skal vedtages, udsættes?

Og hvem bestemmer i givet fald om der skal ske udsættelse?

Answer 54

Ja, fristen kan forlænges med indtil 2 mdr. af gangen, men ikke udover 4 mdr. jf. KL § 13a.

Begæring om udsættelse skal være skriftlig begrundet.

Spørgsmål om udsættelse af mødet afgøres af kreditorerne på et skifteretsmøde som så vidt muligt senest afholdes en uge efter anmodningens modtagelse jf. KL § 13a, stk. 3.

Question 55

Hvad er et kreditorudvalg, og kan man nedsætte et kreditorudvalg efter reglerne om rekonstruktion?

Answer 55

NEJ. Denne mulighed er ikke opretholdt i reglerne om rekonstruktion.

Kreditorudvalg i konkurs har alene en kontrolfunktion. Kreditorudvalget har udelukkende en kontrollerende funktion, og kurator skal kun underrette det om alle vigtige dispositioner og påtænkte særligt væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden skade for boet. Se KL § 110, stk. 3. Udvalget kan ikke forbyde eller påbyde kurator at foretage bestemte dispositioner, ligesom kurator heller ikke skal indhente dets samtykke.

Modif: i praksis ser man nedsatte arbejdsgrupper.

Question 56

Forklar tidslinjen i rekonstruktionsreglerne.

Answer 56

1) Begæring om rekonstruktionsbehandling indgives (værnetingsspørgsmål jf. KL § 3).
2) Rekonstruktionsbehandlingen indledes jf. KL § 11. Rekonstruktionsbehandlingen indledes straks, hvis skyldner indgiver egenbegæring, eller hvis skyldner samtykker. Hvis skyldner ikke samtykker skal der afholdes møde (fysisk person samtykker ikke på mødet = konkursbegæring. Ledelse i kapitalselskab samtykker ikke = rekonstruktionsbehandling med automatisk ledelsesovertagelse).
3. Straks efter indleding skal panthavere modtage besked jf. KL § 11b.
4. Meddelelse i statstidende og evt. registrering i ERST.
5. Senest en uge efter indledning sendes meddelse til fordringshaver med oplysninger om indledning af rekonstruktionsbehandling jf. KL § 11b.
6. Senest en uge før 4-ugers mødet fremsendes forslag til rekonstruktionsplan jf. KL § 11c.
7. Senest fire uger efter indledning af rekonstruktionsbehandling afholdes møde vedtagelse af rekonstruktionsplan jf. KL § 11e (dog mulighed for at udsætte spørgsmålet om plan).
8. Eventuelt supplerende/udsat skifteretsmødet senest fire uger efter det oprindeligt berammede 4-ugers møde. På det supplerende møde skal rekonstruktionsplanen senest være vedtaget ellers ophør jf. § 11e, stk. 5.
9. Kreditororientering senest 3 mdr. efter indledning jf. KL § 11f, stk. 1. OBS: ved ændrede forudsætninger skal kreditorer og skifteretten oplyses herom jf. KL § 11f, stk. 2.
10. Rekonstruktionsforslag udsendes så vidt muligt senest 14 dage før forslaget skal vedtages/behandles på skifteretsmødet jf. KL § 13, stk. 2.
11. Senest 6 mdr. efter 4-ugers mødet skal der afholdes et møde, hvor rekonstruktionsforslaget skal vedtages. OBS: muligt at forlænge fristen for afholdelse af dette møde med indtil 2 mdr. af gang dog maks 4 mdr.

12. Rekonstruktionsforslaget stadfæstes - ellers konkurs.
    Meddelelse i statstidende og registrering i ERST.

Question 57

Hvornår kan der foretages udlæg i almindelighed?

Hvad medfører et udlæg?

Answer 57

Udlæg i skyldnerens aktiver kan foretages efter begæring af en kreditor, der har et særligt retsgrundlag (udlægsfundament) for sin fordring, fx dom, retsforlig, udenretligt forlig, pantebrev eller gældsbrev jf. RPL § 478.

Udlæg har to hovedretsvirkninger:

• Stifter retspant (sikringsakt afhænger af aktivet).
• som regel ret til at begære det udlagte solgt på tvangsauktion.