16. Solidariske skyldforhold

Question 1

Får kreditor dividende af sin fulde fordring, hvis den delvist er sikret ved pant? Hjemmel?

Answer 1

Kreditor, der også er panhtaver, får kun dividende af restfordringen dvs. den del af fordringen, som ikke dækkes af pantet jf. KL § 46 (samme princip ved tvangsakkord jf. KL § 10a)

Question 2

Hvad forstås ved solidarisk hæftelse?

Answer 2

Forhold, hvor den konkursramte skyldner og en/flere medskyldnere over for kreditor hæfter for den samme fordring på en sådan måde, at det samlede hæftelsesbeløb overstiger kreditors krav.

Kreditor kan altså rette sit krav mod en hvilken som helst medskyldner, som herefter formentlig har et regreskrav mod de øvrige medskyldnere.

Question 3

Kan der være delvis solidaritet?

Answer 3

Ja, f.eks. hvis en kautionist har begrænset sit ansvar til et bestemt beløb, der er mindre end gælden.

Question 4

Hvordan påvirkes kreditors dividenderet, hvis en skyldner, der hæfter solidarisk, betaler fordringen helt ud?

Answer 4

Kreditor kan ikke gøre krav gældende mod medskyldnere, hvis han er blevet er indfriet fuldt ud. En skyldners betaling af kreditors fulde fordring frigør altså i først omgang de øvrige medkreditorer, da kreditor ikke kan gøre krav mod dem. OBS: den betalende skyldner,d har betalt kreditor fuldt ud, har formentlig regreskrav mod de andre medskyldnere.

Question 5

Hvad regulerer KL § 47?

Answer 5

KL §47 angiver, hvilke krav kreditor kan gøre gældende, hvis han IKKE har modtaget fuld betaling fra en af de solidariske skyldnere, men kun et afdrag.

Question 6

Hvorfor er det udgangspunktet i KL § 47, at kreditor bevarer sin fulde dividende ret over for en skyldners bo, når han har modtaget en betaling (afdrag)?

Answer 6

Den fulde dividenderet skyldes, at de hensyn, som taler for solidarisk hæftelse, i form af kreditors muligheder for at blive fyldestgjort, også taler for fuld dividenderet - nemlig at øge kreditors muligheder for fyldestgørelse.

Question 7

Hvad sker der i en situation, hvor kreditor via den fulde dividenderet har opnået mere, end han har krav på ? Hjemmel?

Answer 7

KL § 48 angiver, at hvis kreditor i kraft af den fulde dividenderet har opnået mere, end han har krav, skal det overskydende beløb deles mellem de skyldnere (boer) der efter det indbyrdes forhold har betalt for meget.

F.eks. hvis kreditor har en fordring på 100.000, og A, B og C har betalt dividende på henholdsvis 50.000, 40.000, og 30.000 kr., så skal det overskydende beløb på 20.000 fordeles mellem A og B, så vi kommer så tæt som muligt på fordelingen efter det indbyrdes forhold, dvs. af de 20.000 kr. går 15.000 til A og 20.000 til B.

OBS: der vil ikke altid være fuld paritet (ligesom ovenstående viser), men af praktiske grunde er der ikke yderligere krav mod boerne.

Question 8

Hvor, og hvor reguleres regreskrav, når kreditor kun har modtaget afdrag, og dermed bevaret sin fulde dividendret ?

Answer 8

KL § 49 regulerer situationer, hvor afdragsbetaleren har regreskrav mod konkursskyldneren.

Reglen medfører, at der sker en fælles beregning af dividenden for de to fordringer (kreditors fordring og regreskravet), da konkursboet ikke skal yde dobbeltdækning ved at betale dividende af den samme fordring to gange.

Ved den fælles fordeling af dividenden mellem kreditor og afdragsbetaleren, er det afdragsbetalerens regreskrav, der som udgangspunkt træder tilbage for kreditors krav, da formålet med solidarisk hæftelse er at øge kreditorsdækningsmuligheder.

Question 9

Hvilket indbyrdes forhold regulerer KL § 49?

Answer 9

KL § 49 angiver fordelingen mellem kreditors og en afdragsbetaleren i forhold til dividende i konkursskyldnerens bo.

Question 10

Hvad er formålet med KL § 49 om regreskrav?

Answer 10

Formålet med KL § 49 er, at konkursskyldnerens bo ikke skal yde dobbeltdækning ved at betale dividende af den samme fordring to gange (kreditors krav og afdragsbetalerens regreskrav).

Question 11

Ved den fælles dividendeberegning i konkursskyldnerens bo for kreditor og afdragsbetaleren, hvorfor er det så afdragsbetaleren, der træder tilbage for kreditor?

Answer 11

Lovens udgangspunkt om den indbyrdes prioritering mellem kreditor og afdragsbetaleren skal ses i lyset af formålet med solidarisk hæftelse - nemlig at sikre/forbedre kreditors muligheder for fyldestgørelse.

Question 12

Forklar principperne i KL § 49 om regreskrav.

Answer 12

Skyldners konkursbo skal ikke yde dobbeltdækning ved at afsætte dividende to gange af den samme fordring (kreditors fordring og afdragsbetalerens regreskrav).

KL § 49 medfører derfor, at kreditors fordring og afdragsbetalerens regreskrav betragtes som en og samme fordring, dvs. der afsættes af den fulde fordring, men ikke mere end det.

Soldidarisk hæftelse skal øge kreditors muligheder for fyldestgørelse, og KL § 49 medfører derfor, at kreditor skal fyldestgøres før afdragsbetaleren (f.eks. en kautitionist).

Hvis kreditor via den fulde dividenderet opnår mere, end han har krav på, fordeles det overskydende dividendebeløb mellem de regresberettigede efter deres indbyrdes forhold.

Question 13

Kan virkningen i KL § 49, at afdragsbetalerens regreskrav viger for kreditors krav mod konkurskyldneren, fraviges ved aftale?

Answer 13

JA! Bestemmelsen angår jo kun fordelingen mellem kreditor og en afdragsbetaler, der har regreskrav mod skyldner. Bestemmelsen ændrer altså ikke boets samlede dividende tilsvar.

Question 14

Kan kreditor anmelde sin fulde fordring i den afdragsbetalende skyldners (f.eks. en kautionists) konkursbo?

Answer 14

NEJ, kun retsfordringen jf. princippet i KL § 46.

Question 15

Hvilken bestemmelse, skal vi bruge, hvis den afdragsbetalende skyldner har regreskrav mod konkursskyldneren?

Answer 15

KL § 49!!

Question 16

Hvilken betydning har det for medskyldnerens regreskrav, hvis han har sikkerhed for sit regreskrav i skyldners ejendom, og kreditor tilmed anmelder sit fulde krav i skyldners konkursbo? Hjemmel?

Answer 16

Medskyldneren, der har pant i skyldners ejendom, må tåle at pantets værdi nedsættes med et beløb svarende til dividenden af kreditors fordring, der er anmeldt i skyldners konkursbo jf. KL § 50.

KL § 50 og § 49 bygger altså på samme princip; medskyldners regreskrav mod skyldners konkursbo viger for kreditors hovedkrav, da konkursboet ikke skal svare dobbeltdækning dvs. betale dividende to gange af samme fordring, og at hensynene bag solidarisk hæftelse varetager kreditors muligheder for fyldestgørelse.

Question 17

Hvad er den overordnede forskel på KL § 51 og KL §§46-50

Answer 17

KL § 51 vedrører dividenderet, når f.eks. en medskyldner FULDT UD indfrier kreditors kreditor.

KL §§ 46-50 vedrører bevarelse af kreditors fulde dividenderet, når han alene har modtaget et AFDRAG fra en medskyldner.

Question 18

Har medskyldneren en interesse i at trække sine betalinger til kreditor i lang drag?

Answer 18

NEJ, KL § 51 medfører, at boet kommer til at betale det samme dividendebeløb, hvad enten en kreditor anmelder sin endnu ikke fuldt ud betalte fordring (§§ 47-50) eller en medskyldner betaler kreditor fuldt ud (§ 51).

Question 19

Er det afgørende for § 51, at det alene er medskyldner, der fuldt ud har indfriet kreditors fordring?

Answer 19

Nej, bestemmelsen finder anvendelse, når kreditors krav er fuldt indfriet, men den omfatter også situationer hvor andre end medskyldneren selv f.eks. konkursskyldneren har betalt en del af fordringen.

Question 20

Hvornår skal indfrielsen af kreditors for være sket, før KL § 51 finder anvendelse?

Answer 20

Senere end 3 mdr. før fristdagen, i perioden mellem fristdag og dekret, eller under konkursen.

Question 21

Hvilken betydning har det for indfrieren, at han har betalt kreditor fuldt ud tidligere end 3 mdr. før fristdagen?

Answer 21

Indfrieren indtræder i kreditors krav fortrinsret i konkursordenen jf. § 99.

Question 22

Kan indfrieren kræve dividende af mere end sit regreskrav?

Answer 22

NEJ!

Question 23

Hvad er retsvirkningen af, at der sker indfrielse af kreditors fordring fuldt ud jf. KL § 51?

Answer 23

Indfrieren kan kræve dividende af samme beløb, som kreditor ville kunne have anmeldt i boet, hvis intet var betalt.

Question 24

Hvis der er flere medskyldnere, der har betalt til indfrielsen af kreditor jf. § 51, hvordan skal dividenden så fordeles mellem dem?

Answer 24

Princippet i KL § 48 finder anvendelse, det vil sige at man så vidt muligt skal ramme en tabsfordeling, der er i overensstemmelse med parternes indbyrdes retsforhold.

Question 25

Finder KL §§ 47-51 også anvendelse, hvis kreditor har pant i tredjemands ejendom?

Answer 25

JA, kreditor bevarer altså sine fulde dividenderet i skyldners konkursbo, selvom han har pant for kravet hos tredjemand jf. KL § 52

Question 26

Hvilken betydning har det for kreditor, at han har fuld dividenderet i skyldners konkursbo, selvom han har pant i tredjemands ejendom jf. § 52?

Answer 26

Det har stor betydning! Kreditor kan på forhånd bedømme pantets værdi og dermed størrelsen på den usikrede gæld.
Eks. hvis det antages, at panteretten vil kunne indbringe 85 % af fordringen, så vil kreditors fulde dividenderet i skyldners konkursbo medføre fuld dækning til kreditor, hvis dividenden i konkursboet er 15 %.

Question 27

Gælder KL § 52 også for pant i skyldners ejendom?

Answer 27

NEJ, KL § 52 gælder kun for kreditors pant i tredjemands ejendom. Be

Question 28

Bevarer kreditor sin fulde dividenderet i skyldners konkursbo, hvis han har pant i tredjemands ejendom?

Answer 28

JA jf. § 52. Bestemmelsen medfører, at §§ 47-51 også finder anvendelse, når kreditor har pant i tredjemands ejendom, dvs. at kreditorer bevarer sin fulde dividenderet i skyldners konkursbo.

Question 29

Kan kreditor give afkald på sin fulde dividenderet til fordel for en medskyldner f.eks. en kautionist jf. § 47?

Answer 29

Ja, KL § 47 er ikke præceptiv, og kreditor kan derfor give afkald på sin fulde anmeldelsesret til fordel.

Question 30

Hvad er det overordnede formål med KL §§46-52?

Answer 30

At en fordring kun må belaste konkursboet en gang.

Question 31

Har kreditor fuld anmeldelsesret, hvis han modtager et afdrag fra skyldner, som ikke omstødes?

Answer 31

Nej, kreditor kan alene anmelde restfordringen, hvis han har modtaget afdrag fra skyldner, dvs. begrænset anmeldelsesret jf. § 46.

Question 32

Hvem har anmeldesesret, hvis kreditor bliver fuldt indfriet af en medskyldner? Hjemmel?

Answer 32

Hvis kreditor er indfriet fuldt ud, kan kreditor selvfølgelig ikke anmelde sit krav. Det følger af KL § 51, at medskylderen, der har indfriet kreditors fordring, kan anmelde sit fulde regreskrav i skyldners konkursbo, som kreditor vil kunne have gjort med sin fordring, hvis han ikke var blevet indfriet.

Question 33

Hvad er forskellen på begrænset kaution og delkaution, og hvilken betydning har det for kreditors anmeldelsesret?

Answer 33

Ved en begrænset kaution hæfter kautionisten kun for et bestemt beløb, dvs. kreditor bliver IKKE fuldt ud indfriet, når kautionisten betaler, da det alene er et afdrag på kreditors fordring.
Kreditor har derfor fuld anmeldesesret, da der ikke sket fuld indfrielse af kreditors fordring.

Ved en delkaution hæfter kautionisten kun for en del af skyldners forpligtelse.
Kautionistens betaling til kreditor er her en indfrielse, og ikke blot et afdrag, hvorfor kreditor kun har begrænset anmeldelsesret (dvs. for restfordringen), mens kautionisten har fuld anmeldelsesret for sit regreskrav jf. jf. KL § 51.