6. Rekonstruktionsplan og Rekonstruktionsforslag - herunder stemmereglerne

Question 1

Hvad skal en rekonstruktion minimum indeholde? Hvad er hjemlen?

Og hvad er retsvirkningen, hvis minimumskravene ikke overholdes?

Answer 1

En rekonstruktion skal indeholde enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse eller begge dele jf. KL § 10.

Hvis rekonstruktionen ikke indeholder ovenstående = kan ikke behandles efter KL’s regler om rekonstruktion.

Question 2

Hvad skal en rekonstruktionsplan indeholde? Hvad er hjemlen? Skal alle lovfastsatte krav til planens indhold være opfyldt?

Answer 2

Kravene til indholdet af rekonstruktionsplanen beskrives i KL § 11c, stk. 2:

• Begrundet redegørelse for, hvilken type af rekonstruktion, der agtes fremsat (tvangsakkord/virksomhedsoverdragelse).
• “Så vidt muligt” skyldnerens balance pr. den dag, hvor der blev indledt rekonstruktionsbehandling. Balancen skal fremlægges senest på 4-ugers mødet.
• Tillidsmanden skal oplyse, om der er mangler ved skyldners seneste årsrapport.
• Beskrivelse af den kommende proces - hvordan påtænkes rekonstruktionen gennemført?

Ovenstående krav skal ikke nødvendigvis være opfyldt. Det fremgår af forarbejderne, at rekonstruktøren ikke skal bruge uforholdsmæssige ressourcer på at indsamle ovenstående oplysninger. Dette fremgår desuden af retspraksis. Derfor er der ret frie rammer for planens indhold - det er blot afgørende, at kreditorerne vedtager den.

Question 3

Hvad SKAL rekonstruktør og tillidsmand vedlægge rekonstruktionsplanen? Og hvad er hjemlen?

Answer 3

11c. stk. 4

1) Tillidsmandens vurdering af aktiver.
2) Erklæring fra rekonstruktør og tillidsmand om, at planen er gennemførlig.

Question 4

Hvornår skal rekonstruktionsplanen senest opfylde kravene til indhold + vedtages?

Answer 4

Senest på 4-ugers mødet.

OBS: spørgsmål om vedtagelse af rekonstruktionsplan kan udsættes.

Question 5

Hvornår skal der senest udsendes rekonstruktionsforslag og tilhørende materiale? Hvad er hjemlen?

Answer 5

“Så vidt muligt” senest 14 dage før afstemning jf. KL § 13, stk. 1-2.

Question 6

Hvad skal rekonstruktionsforslaget indeholde? Og hvad er hjemlen?

Answer 6

KL § 13b
- Selve forslaget skal fremlægges. OBS: hvis forslaget indeholder bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, skal forslaget indholde overdragelsessum + hvilke aktiver/passiver + hvilke gensidigt bebyrdende aftaler + erhververen.

• Oversigt over skyldnerens økonomiske status herunder liste over skyldnerens aktiver, pantsatte aktiver, øvrige panterettigheder, usikrede krav (inkl. værdiansættelse).
• Redegørelse fra rekonstruktør og tillidsmand om en række specificerede oplysninger f.eks. forløbet under rekonstruktionsbehandlingen, årsager til skyldners økonomiske problemer, ansvarspådragende forhold, omstødelige dispositioner, konkurskarantæne, anslået konkursdividende + erklæring om forslaget er rimeligt og frembyder en tilstrækkelig betryggelse for opfyldelse.

Question 7

Beskriv hvad der forstås ved en tvangsakkord? Indeholder en KL en “definition?

Answer 7

Tvangsakkord kan gå ud på en procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldner jf. KL § 10a.

Question 8

Er der krav om minimumsdividende ved tvangsakkord?

Answer 8

NEJ, det var der tidligere.

Question 9

Hvilke fordringer omfattes ikke af tvangsakkorden? Hvad er hjemlen? Og hvad betyder det, at de ikke omfattes af akkorden?

Answer 9

KL § 10a, stk. 2 opremser fordringer, der ikke omfattes af akkorden:
- Fordringer, der er stiftet efter skifteretten modtog rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord.

• Pantsikrede fordringer (dog kun del af pantet som dækker fordringen). Dvs. den del af fordringen, som ikke dækkes af pantet, akkorderes.
• Fordringer, der har fortrinsret i konkurs (94/96-krav).
• Småfordringer. OBS: fordringer tilhørende samme kreditor sammenlægges.

Ovenstående fordringer akkorderes IKKE, dvs. de skal betales fuldt ud.

Question 10

Er fordringer, der er stiftet under rekonstruktionsbehandlingen, omfattet af tvangsakkorden jf. § 10a, stk. 2, nr. 1?

Answer 10

UP: JA! Det er er kun fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslag, der ikke omfattes af tvangsakkorden. OBS: disse fordringer vil dog også være 94-krav, hvorfor de også løftes ud af akkorden af § 10a, stk. 2, nr. 3.

Modif: erstatning uden for kontrakt, hvor kravet er stiftet efter rekonstruktionsforslaget bliver formentlig akkorderet, da kravet ikke har sammenhæng med driften.

Question 11

Hvornår stiftes en fordring? Begrund med forskellige eksempler.

Answer 11

Det afhænger af de relevante retsregler.

Aftalebaseret fordring f.eks. erstatning i kontrakt stiftes ved kontraktens indgåelse.
OBS: kautionistkrav anses for stiftet på det tidspunkt, hvor den indfriede gæld blev stiftet jf. KL § 39.

Erstatning uden for kontrakt = tidspunkt for skadevoldende handling.

Momskrav = stiftes når momsperioden udløber (momsperioden afhænger af virksomhedens momspligtige omsætning).

Indkomstskat = ved indkomstårets udløb. F.eks. hvis et selskab går konkurs i november 19 og skattestyrelsen gør et krav gældende på indkomstskat for en disposition foretaget i juli 19 - her vil skats krav ikke kunne anmeldes i boet, da kravet først opstår ved indkomstårets udløb (hvor man endeligt kan beregne indkomstskatten) dvs. efter dekretets afsigelse i november 19.

Question 12

Hvornår stiftes et krav på indkomstskat?

Answer 12

Indkomstskat = ved indkomstårets udløb. F.eks. hvis et selskab går konkurs i november 19 og skattestyrelsen gør et krav gældende på indkomstskat for en disposition foretaget i juli 19 - her vil skats krav ikke kunne anmeldes i boet, da kravet først opstår ved indkomstårets udløb (hvor man endeligt kan beregne indkomstskatten) dvs. efter dekretets afsigelse i november 19.

Question 13

Hvornår stiftes et bødekrav?

Answer 13

Når den strafbare handling foretages (uagtet hvornår bøden endeligt idømmes).

Question 14

Hvorfor er fortrinsberettigede fordringer (94/96 krav) ikke omfattet af tvangsakkorden jf. KL § 10a, stk. 2, nr. 2?

Hvilke omkostninger af omfattet af KL § 94?

Answer 14

Fordi fordringer der betales fuldt ud i en konkurs ikke skal stilles ringere i en rekonstruktion.

§ 94 omfatter:

• Rimelige omkostninger i forbindelse med gældsordninger (rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde).
• Anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med samtykke fra rekonstruktøren.

Question 15

Hvorfor rekonstruktørens og tillidsmandens honorar § 94 krav?

Answer 15

Hvis rekonstruktøren og rådgiveren ikke fik fortrinsret, vil de i stedet kræve forudbetaling eller sikkerhedsstillelse, og det vil belaste skyldnerens økonomi unødigt.

Question 16

Er omkostninger i forbindelse med en mislykket udenretlig rekonstruktion omfattet af § 94?

Answer 16

Ja, § 94 omfatter også for forsøg på en frivillig samlet ordning, inden indledning af rekonstruktionsbehandling.

Question 17

Hvad er betingelserne for, at en udenretlig rekonstruktion omfattes af § 94? Er indledende undersøgelser/overvejelser om gennemførelse af en frivillig gældsordning omfattet af § 94?

Answer 17

1) Forsøget skal have taget en vis form.

OBS: der er ingen tidsmæssig ramme for, hvornår forsøget skal være iværksat. Det er dog et krav, at skyldner ikke i perioden mellem forsøget og konkursen har overvundet de økonomiske problemer?

§ 94 omfatter ikke indledende undersøgelser.

Question 18

Hvorfor er småfordringer ikke omfattet af tvangsakkord jf. KL § 10a, stk. 2, nr. 4?

Answer 18

Oprindeligt hensyn: det letter akkordens gennemførelse, fordi kreditorer med småfordringer ikke blander sig i processen, ligesom det er rimeligt, at småkreditorer som ismanden, bageren får mad på bordet.

I dag: passiv kreditor har ingen indfyldelse, og aktiv småkreditor kan kun stemme med en vægt svarende til fordringens størrelse + husholdingskreditorer er ikke en typisk kreditorgruppe.

Hensynet er derfor i dag, det uforholdsmæssige administrative besvær ved at fordele en så beskeden dividende (og småkreditorer har typisk afskrevet deres fordring i forvejen).

Question 19

Hvordan behandles kreditorer, der har flere fordringer mod skyldner i forhold til spørgsmålet om småfordringer? Hjemmel?

Answer 19

Fordringshaver med flere fordringer = værdien af fordringerne lægges sammen jf. § 10a, stk. 2, nr. 4.

Question 20

Hvordan skal de fordringer, der ikke indgår i akkorden eller som bortfalder, behandles?

Answer 20

Fordringer der indgår i akkorden skal behandles lige jf. KL § 10c.

Question 21

Kan en kreditor give samtykke til en mindre gunstig behandling, end lighedsprincippet fører til? Begrund med eksempel.

Hvor mange kreditorer skal give samtykke til, at en eller flere kreditorer behandles mere gunstigt?

Answer 21

Ja, f.eks. ansvarlig lånekapital.

Samtlige kreditorer skal give samtykke, hvis en eller flere kreditorer skal behandles mere gunstigt.

Question 22

Hvilke fordringer bortfalder ved tvangsakkord? Hjemmel? Har vi en “tilsvarende hjemmel” i konkurs? Og hvad er virkningen af bortfald?

Answer 22

KL § 10 a, stk. 3 angiver fordringer, der bortfalder ved tvangsakkord.

• Gaveløfter.
• Renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af fordringer, der er omfattet af akkorden.
• Leasingaftaler (finansiel leasing)
• Konventionalbod (hviler på aftale f.eks. i entrepriseforhold).
• Fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for andre fordringer (f.eks. ansvarlig lånekapital).

Question 23

Hvad sker der med gaveløfter i forbindelse med en tvangsakkord? Og har det betydning, om gaven er fuldbyrdet?

Answer 23

Gaveløfter bortfalder jf. KL § 10a, stk. 3, nr. 1.

Fuldbyrdede gaver kan efter omstændighederne omstødes jf. KL § 64.

Question 24

Hvornår stiftes et kautionistkrav, og hvad er hjemlen?

Answer 24

Kautionistkrav anses for stiftet på det tidspunkt, hvor den indfriede gæld blev stiftet jf. KL § 39. På den måde sidestiller man altså en kautionist med en usikret kreditor.

Question 25

Kan det betragtes som en gave en, hvis et moderselskab kautionerer for et datterselskab?

Answer 25

UP: nej, kautioner i koncernforhold er som udgangspunkt forretningsmæssigt begrundet.

U: hvis moderselskabet er insolvent, fordi kautionistforpligtelsen her rammer kautionistens (moderselskabets) kreditorer.

Question 26

Hvad er konventionalbod?

Hvad er undtagelsen til, at konventionalbod ikke bortfalder jf. KL § 10a, stk. 3, nr. 4?

Answer 26

Konventionalbod hviler på aftale, der har til formål at motivere en person til at yde en bestemt fremdrift gennem løbende bødepålæg. Ses i entrepriseforhold.

Konventionalbod er kendetegnet ved, at boden reelt stiller medkontrahenten bedre end almindelig regler om erstatning i kontrakt, dvs. at der ikke under kontraktens opfyldelse er lidt et tab.

Ikke bortfald hvis konventionalboden er udtryk for erstatningsretligt tab.

Question 27

Beskriv et ansvarligt lån.

Answer 27

Lån, der i henhold til aftale er efterstillet andre kreditorer. F.eks. at et simpelt krav efter aftale bliver 98-krav.

Question 28

Efter hvilke regler skal en aftale om ansvarlig lånekapital fortolkes? Og hvad medfører det relevante regelsæt?

Answer 28

KL’s regler. Dvs. at det kan ikke aftales, at ansvarlig lånekapital skal betales fuldt i strid med lighedsprincippet.

Question 29

Er det muligt at kombinere tvangsakkord og virksomhedsoverdragelse?

Answer 29

JA! Man kan f.eks. gennemføre en virksomhedsoverdragelse og herfter arbejde for en akkord af restgælden (den gæld, der ikke blev indfriet ved virksomhedsoverdragelsen).

Question 30

Hvordan er der skabt mulighed for at gennemføre rekonstruktion via virksomhedsoverdragelse?

Answer 30

Følgende muligheder:

• Begrænset mulighed for omstødelse af virksomhedsoverdragelse.
• Tvungent debitorskifte
• Kreditor kan begære rekonstruktionsbehandling
• Tvungent ledelsesskifte
• Bindende vurdering af et pantsat aktiv følger med overdragelsen.
• -

Question 31

Hvad er en virksomhedsoverdragelse i KL’s forstand? Hjemmel?

Kan der gennemføres en delvis virksomhedsoverdragelse?

Regulerer KL selve aftaleindholdet for virksomhedsoverdragelsen?

Answer 31

En overdragelse til eje af skylnderens igangværende virksomhed jf. KL § 10b.

Kun til eje. Dvs. leje, leasing og pantsætning opfylder ikke kravet.

Ja, der kan gennemføres en delvis virksomhedsoverdragelse.

Nej, KL regulerer alene, hvornår der er tale om en virksomhedsoverdragelse. KL regulerer ikke selve aftalen.

Question 32

Hvem er i praksis erhverver i en virksomhedsoverdragelse, når skyldner er under rekonstruktionsbehandling?

Answer 32

1) tredjemand, eller

2) datter- eller søtterselskabsmodellen.

Question 33

Hvad er formålet med at gennemføre en virksomhedsoverdragelse gennem datter- eller søsterselskabsmodellen (fællestræk)?

Answer 33

Modellerne anvendes, hvor hele eller dele af skyldners virksomhed er levedygtige, men hvor forskellige forhold (typisk skyldners gældsbyrde) medfører, at de sunde aktiviteter ikke kan fortsætte i den nuværende “skal” og derfor må overdrages.

Question 34

Hvad er hovedforskellene på en virksomhedsoverdragelse i og uden for rekonstruktion?

Answer 34

1) Offentlighed (indenretlig rekonstruktionsbehandling offentliggøres jf. KL § 11a, stk2.
2) Gennemsigtighed i indenretlig rekonstruktionsbehandling (rekonstruktionsforslaget indeholder oplysning om overdragelsessum, overdraget aktiver og aftaler, navn på erhverver) jf. KL § 13b.
3) Stadfæstet virksomhedsoverdragelse i rekonstruktion kan ikke omstødes jf. § 14c. Modif: ophævelse jf. § 14e.
4) Risikoen for erstatningsansvar bliver mindre i indenretlig rekonstruktion, da forslaget om virksomhedsoverdragelse skal stadfæstes.

Question 35

Hvad er ulemperne ved at gennemføre virkosmhedsoverdragelsen i indenretlig rekonstruktion?

Answer 35

Offentligheden om virksomhedens økonomiske situation medfører formentlig et fald i virksomhedens værdi, ligesom medkontrahenter måske kræver nye kontrakt- og lånevilkår.

OBS: ulemperne kan tildels modsvares via datterselskabsmodellen, da virksomhedens sunde aktiviteter jo blot fortsætter i en ny enhed.

Question 36

Forklar datterselskabsmodellen.

Hvem træffer beslutning om virksomhedsoverdragelse - ledelsen eller generalforsamlingen? (på dette tidspunkt er der ikke indsendt begæring om rekonstruktion).

Answer 36

Datterselskabsmodellen (hafnia-modellen) medfører, at selskabets levedygtige del udskilles og nedskydes/overdrages til et 100 % ejet datterselskab (eksisterende eller nystiftet datterselskab).

Overdragelsen sker i form af apportindskud eller ved at det kriseramte selskab modtager aktier i datterselskabet. Efter overdragelsen vil det kriseramte selskab være insolvent, og man indleder derfor en rekonstruktionsbehandling.

Omdiskuteret hvem der kan træffe beslutning om overdragelsen.

Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse jf. SEL § 115. Spørgsmålet er hvordan “ledelse” skal fortolkes.
Argumenter for, at beslutningen skal forelægges generalforsamlingen:
1) Overdragelsen får karakter af en formålsændring
2) Overdragelsen får karakter af en likvidation.

Argument for, at ledelsen kan træffe beslutning uden at forelægge spørgsmålet for generalforsamlingen:
1) Generalforsamlingen skal kun agere, når det er udtrykkeligt nævnt i selskabsloven eller hvis det er aftalt i vedtægterne, at salg af virksomhedens aktiviteter skal forelægges generalforsamlingen.

Konklusion: retspraksis viser, at overdragelser hverken er at sidestille som likvidation eller vedtægtsændring, hvorfor dette taler for, at bestyrelsen kan gennemføre overdragelsen (meget gamle afgørelser så de har nok kun sparsom præjudikatværdi). Ledelsen i et insolvenstruet selskab har pligt til at minimere kreditorernes tab. Tidspres (beslutningen kan ikke nå at blive forelagt generalforsamlingen) taler også for, at ledelsen selv kan gennemføre overdragelsen.

OBS: hvis der er indledt rekonstruktionsbehandling, skal virksomhedsoverdragelse indgå i et stadfæstet rekonstruktionsforslag jf. § 13d for at være beskyttet mod omstødelse og ansvar.

Question 37

Hvilken rolle spiller overdragelsesaftalen i datterselskabsmodellen?

Answer 37

Eventuelle mangler eller uklarhed i overdragelsesaftalen f.eks. pga. tidspres spiller næppe en stor rolle ved datterselskabsmodellen, da begge parter har kendskab til det overdragene, og det faktum, at den ultimative ejerkreds ikke ændres.

Question 38

Gælder virksomhedsoverdragelsesloven ved koncerninterne overdragelser f.eks. ved datterselskabsmodellen?

Hvilket forhold (aftaleparter) regulerer virksomhedsoverdragelsesloven?

Answer 38

Ja både indenretligt og udenretligt jf. C-234/98.

Loven regulerer forholdet mellem på den ene side lønmodtageren og på den anden side overdrageren og erhververen. OBS: forholdet mellem erhverver og overdrager reguleres ikke af loven (dette reguleres i parternes SPA).

Question 39

Hvad indtræder erhververen i en virksomhedsoverdragelse i? Og hvad betyder det for overdragelser af medarbejdere?

Hvilke krav hæfter erhververen for (før/efter) ?

Answer 39

Alle rettigheder og forpligtelser på overdragelsestidspunktet jf. lov om virksomhedsoverdragelse § 2.

Lønmodtageren skal være definitivt fritstillet, førend erhververen ikke overtager rettigheder og forpligtelserne i forhold til lønmodtageren.

Erhververen hæfter kun for lønmodtagerkrav opstået efter overdragelsen. Erhververen har regresret for lønmodtagerkrav opstået før overdragelsen, medmindre regresretten er aftalereguleret.

Question 40

Er virksomhedsoverdragelse en saglig opsigelsesgrund? Hjemmel?

Answer 40

UP: virksomhedsoverdragelse er ikke en saglig opsigelsesgrund.

U: overdrageren kan i forbindelse med overdragelsen afskedige en lønmodtag, såfremt det er begrundet i virksomhedens økonomiske situation, tekniske eller organisatoriske årsager jf. virksomhedsoverdragelsesloven § 3.
OBS: vær opmærksom på, at visse afskedigelser kan være problematiske f.eks. opsigelse af gravide - her må virksomheden bevise, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten, men derimod virksomhedens økonomiske situation.

Question 41

Kan en lønmodtager opsige ansættelsesforhold, selvom der er tvungent debitor/kreditorskifte i medfør af virksomhedsoverdragelsesloven?

Answer 41

JA, naturligvis - bare opsigelsen overholder det aftalte opsigelsesvarsel.

Question 42

Forklar hvordan reglerne om debitorskifte og kreditorskifte påvirker en udenretlig virksomhedsoverdragelse, hvor det også påtænkes at overdrage af det kriseramte selskabs gensidigt bebyrdende aftale.

Answer 42

Debitorskifte kræver samtykke fra kreditor, da kreditors muligheder for opfyldelse afhænger af skyldners evne og vilje til opfyldelse.

Kreditorskifte kræver ikke samtykke, idet debitors ydelse ikke ændrer karakter, uanset hvem debitor skal opfylde ydelsen over for.

Udenretlige virksomhedsoverdragelser skal respektere ovenstående gensidighedsforhold.

OBS: i indenretlig rekonstruktion er der regler om tvungent debitorskifte ved overdragelse af gensidigt bebyrdende aftaler.

Question 43

Hvordan kan overdrageren/erhververen indhente samtykke fra kreditor i forbindelse med debitorskiftet?

Answer 43

Fælles meddelelse til leverandører og kreditorer om overdragelsen. Overdrageren og erhververen kan herefter håbe på, at kreditor indtræder stiltiende i aftalen ved at levere til erhververen (dog forbundet med juridisk indtræden, om der nu reelt set er givet stiltiende samtykke).

Question 44

Hvilke problemstillinger er der ved overdragelse af en debitorportefølje som led i datterselskabsmodellen?

Til hvilken kurs overdrages debitorporteføljen?

Hvad er sikringsakten ved overdragelse af debitorporteføljen?

Answer 44

I mod nedskydning:
- Debitorportefølje udgør en likviditetsmæssig belastning for datterselskabet.

For nedskydning:
- al erfaring viser, at debitors indsigelser herunder mangelsindsigelser og manglende betalingsevne forøges, når kreditor (her det kriseramte moderselskab)
indtræder i rekonstruktion eller tages under konkurs. Nedskydelsen, hvor debitor nu skal opfylde over for datterselskabet, fører til færre indsigelser.

Debitorporteføljen overdrages typisk til under kurs 100, da debitorselskabet jo skal stå for inddrivelse af de forskellige tilgodehavender.

UP: For at være beskyttet mod det kriseramte selskabs aftaleerhververe, skal der ved overdragelsen iagttages den nødvendige sikringsakt, som her er meddelelse til debitor jf. GBL § 31.

U: Af praktiske hensyn fastslår GBL § 31, stk. 3, at meddelelse ikke kræves i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse til eje (meddelelse kræves kun hvis overdragelsen sker til sikkerhed).

Question 45

Skal aktiver omfattet af overdragelsen til et datterselskab værdiansættes? Har det betydning om datterselskabsmodellen gennemføres udenretligt eller indenretligt?

Answer 45

Aktivers værdi skal fastsættes, når de overdrages fra en juridisk person til en anden juridisk person (også i koncernforhold).

Ved indenretlig rekonstruktion er risiko for erstatningsnansvar og omstødelse begrænset. Det skyldes, at virksomhedsoverdragelsen sker i skifteretsregi, ligesom overdragelsen indgår i rekonstruktionsforslag, der skal stadfæstes af skifteretten, og som forinden er vedtaget af kreditorerne jf. KL § 13d, stk. 1. Virksomhedsoverdragelse, som led i et stadfæstet rekonstruktionsforslag, kan ikke omstødes jf. KL § 14c. Modif: 14e om ophævelse af rekonstruktionsforslag, hvorefter 14c ikke finder anvendelse.

Ved udenretlig rekonstruktion har spørgsmål om værdiansættelse heller ikke den store betydning, når overdragelsen sker til et 100 % ejet datterselskab. DEt skyldes, at det ultimative ejerskab forsat er hos det kriseramte moderselskab - nu blot indirekte gennem datterselskabet. Så længe aktiverne er i “nedadgående linje” i ejerforholdet, har kreditorerne ikke grund til bekymring - anderledes i søsterselskabssituationen.

Question 46

Kan en virksomhedsoverdragelse, der er stadfæstet af skifteretten, omstødes? Begrund med hjemmel.

Answer 46

UP: Nej jf. KL §14c.

Modif: en rekonstruktion kan på begæring ophæves med den virkning, at en stadfæstet virksomhedsoverdragelse ikke omfattes af KL § 14c og kan derfor omstødes jf. KL § 14e.

Question 47

Beskriv hvad der forstås ved søsterselskabsmodellen.

Answer 47

Ligesom ved datterselskabsmodellen udskilles selskabets levedygtige del, men overdragelsen sker her til et søsterselskab.

Søsterselskaber er kendetegnet ved at være et datterselskab, der har samme ejerkreds f.eks. hvis moderselskabet har en mindre ejerandel i søsterselskabet.

I søsterselskabssituation er det ejerkredsen i det kriseramte selskab, der stifter/benytter sig af et eksisterende datterselskab eller blot har en mindre ejerandel i et andet selskab, som også har andre ejere. I datterselskabssituationen er det det kriseramte selskab selv, der stifter/benytter sig af et 100 % ejet datterselskab.

Question 48

Hvorfor er der flere overdragelsesproblemstillinger ved søsterselskabsmodellen fremfor datterselskabsmodellen?

Answer 48

I søsterselskabsmodellen fjernes aktiver/virksomheden definitivt fra det kriseramte selskabs formuesfære og dermed også for kreditorernes rækkevidde.

Aktiverne/virksomheden overdrages ved søsterselskabsmodellen til kendte og ukendte ejere.

Question 49

Har det betydning om søsterselskabsmodellen gennemføres udenretligt eller indenretligt?

Answer 49

Ved indenretlig rekonstruktion er risiko for erstatningsnansvar og omstødelse begrænset. Det skyldes, at virksomhedsoverdragelsen sker i skifteretsregi, ligesom overdragelsen indgår i rekonstruktionsforslag, der skal stadfæstes af skifteretten, og som forinden er vedtaget af kreditorerne jf. KL § 13d, stk. 1. Virksomhedsoverdragelse, som led i et stadfæstet rekonstruktionsforslag, kan ikke omstødes jf. KL § 14c. Modif: 14e om ophævelse af rekonstruktionsforslag, hvorefter 14c ikke finder anvendelse.

Risikoen for omstødelse og ansvar ved en udenretlig søsterselskabsmodel er større. Det skyldes, at forslaget ikke skal godkendes af kreditorerne. Ejerne i det kriseramte selskab kan have en interesse i at overdrage den levedygtige del billigt (måske vederlagsfrit) til et selskab, hvor de også har en ejerandel, og bagefter lade det kriseramte selskab gå konkurs. Det er således hensynet til kreditorerne i det kriseramte selskab, der gør, at overdragelsen i søsterselskabsmodellen skal gennemføres på grundlag af en saglig værdiansættelse.

OBS: i udenretlige rekonstruktion kan der også være risiko for forskydninger mellem kreditorerne, som selvsagt er ansvarspådragende for rådgivere og ledelse jf. Bagsværd Autohus.

Question 50

Hvilke værdiansættelsesprincipper, skal der tages udgangspunkt i ved overdragelse efter søsterselskabsmodellen?

Hvad er retsvirkningen, hvis værdiansættelsen er for lav?

Answer 50

UP: altid going concern værdier jf. Bagsværd Autohus (det skal med fornøden sikkerhed konstateres, at konkurs er eneste alternativ til overdragelsen, hvis værdiansættelsen skal ske efter konkursværdier). Lærebogen konstaterer dog, at overdragelse til konkursværdier kun bør ske, hvis kreditorer samtykker heri f.eks. som led i en indenretlig rekonstruktion, hvor kreditorerne får mulighed for at stemme om rekonstruktionsforslaget (virksomhedsoverdragelsen).

Retsvirkningen af for lav værdiansættelse kan f.eks. være omstødelse efter gave-reglen jf. KL § 64.

Question 51

Der findes forskellige metoder om værdiansættelse efter going concern. Skal der vælges en særlig model i søsterselskabssituationen?

Answer 51

Nej, det er blot påkrævet, at værdiansættelsesmodellen er baseret på going concern, og at valget er sagligt.
Hvis modellen ikke bygger på going concern principper, er der udvidet risiko for omstødelse og ansvar.

Question 52

Hvilken betydning har korrekt værdiansættelse i forbindelse med salg til tredjemand?

Answer 52

Her vil der være en formodning for, at overdrageren (det kriseramte selskab) er interesseret i at gennemføre transaktionen til den højeste pris - modsat søster og datterselskabsmodellen, hvor aktiverne fortsat indirekte ejes af tredjemand.

Question 53

Hvornår skal møde om vedtagelse af rekonstruktionsforslag senest afholdes? Hjemmel?

Answer 53

UP: Senest 6 mdr. efter det oprindelige 4-ugers møde (dvs. fristen på 6 mdr. regnes ikke fra et eventuelt senere møde, hvor rekonstruktionsplanen blev vedtaget) jf. KL § 13, stk. 1.

Modif: Fristen på 6 mdr. efter 4-ugers mødet kan forlænges med op til 4 mdr. - dog maks. 2 mdr. af gangen jf. KL § 13a, stk. 1.

Question 54

Hvem kan begære udskydelse af 6 mdr. mødet jf. KL § 13a, stk. 1? Og er der krav om begrundelse?

Hvor behandles begæringen?

Kan kreditorne vedtage udsættelse?

Answer 54

1) Skyldner med rekonstruktørens samtykke.

Begæringen skal indeholde begrundelse for ønsket om forlængelse. Der er dog ingen indholdsmæssige krav til begrundelse, da skifteretten ikke skal vurdere, om udskydelsen er hensigtsmæssig.

Begæringen behandles på et skifteretsmøde, der så vidt muligt skal afholdes senes en uge efter, at skifteretten har modtaget anmodningen jf. KL § 13a, stk. 3.

Kreditorerne kan vedtage udsættelse jf. KL § 13a, stk. 1, nr. 2. Udsættelsen er vedtaget medmindre et flertal stemmer i mod jf. KL § 13d.

Question 55

Hvad er retsvirkningen af, at 6 mdr.-mødet jf. KL § 13 ikke afholdes rettidigt?

Answer 55

UP: ingen retsvirkning, at mødet ikke afholdes inden for fristen.

Modif: Rekonstruktionsbehandlingen ophører ved skifterettens bestemmelse herom, hvis skifteretten ikke inden fristen for 6 mdr. mødet (+ evt. forlængelses) ikke har modtaget rekonstrutkionsforslaget og materiale i medfør af KL § 13b jf. KL §13, stk. 5.

Question 56

Hvad er retsvirkningen af, at skifteretten ikke har modtaget forslaget senest 14 dage før 6 mdr. mødet jf. kL § 13, stk. 2?

Answer 56

UP: ingen retsvirkning jf. ordlyden “så vidt muligt”. Hvis materialet først er modtaget helt op til mødet, kan skifteretten bestemme, at mødes udskydes.

OBS:Det er dog afgørende, at skifteretten har modtaget forslag og materiale inden udløbet af fristen for mødets afholdelse = ellers ophør

Question 57

Hvor tidligt kan møde om afstemning af rekonstruktionsforslag afholdes (6 mdr. mødet).

Er det et krav, at der er fremsat plan før forslag?

Answer 57

KL § 13, stk. 1 angiver den seneste frist for afholdelse af mødet (+ evt. forlængelse i § 13a). Der er dog intet til hinder for at afholde mødet tidligere.

Det er ikke et krav, at der er fremsat plan før forslag. Plan og forslag kan potentielt udsendes samtidig jf. Herlev Eagles. Hvis rekonstruktøren allerede inden 4-ugers mødet er i stand til at udarbejde et rekonstruktionsforslag, er der intet formål med først at udarbejde en plan.

Mødet om vedtagelse af rekonstruktionsforslag kan formentlig tidligst afholdes ca. 3 uger efter indledning jf. s. 442.

Question 58

Hvem skal modtage forslag om rekonstruktionsforslag jf. KL § 13, stk. 2? Har det for ansattes krav på underretning betydning, om forslaget vedrører en virksomhedsoverdragelse eller en tvangsakkord?

Answer 58

Alle der berøres af forslaget skal underrettes så vidt muligt senest 14 dage før mødet, hvor forslaget skal til afstemning. En fordringshaver, der har pant for hele sit krav, berøres ikke forslaget, og har derfor ikke krav på underretning.

Ansatte skal ikke modtage underretning om forslag, hvis det vedrører tvangsakkord, da lønkrav ikke akkorderes (95-status)

Hvis forslaget vedrører en virksomhedsoverdragelse, skal den ansatte har besked.

Question 59

Har rekonstruktør en oplysningspligt over for kreditor, hvis han og skyldner bestrider kreditors fordring? Hjemmel?

Answer 59

Efter KL § 13, stk. 4 skal rekonstruktøren skal give meddelelse til fordringshaveren, hvis rekonstruktøren ikke er enig i den anmeldte fordring.

Bestridelsen medfører ikke, at fordringshaveren mister sin fordring, men han er nu underrettet om, at rekonstruktøren ikke er anerkender fordringen.

Question 60

Hvem har mødepligt på mødet, hvor rekonstruktionsforslag skal til afstemning? Hjemmel?

Answer 60

Rekonstruktør, tillidsmand og skyldner jf. KL § 13c, stk. 1

Question 61

Hvad er retsvirkningen af, at skyldner udebliver for mødet, hvor rekonstruktionsforslag skal til afstemning? Hjemmel?

Retsvirkning ved rekonstruktørs udeblivelse?

Answer 61

Skyldners udeblivelse.
UP: ophør, medmindre lovligt forfald jf. KL § 13c, stk. 2.

Modif: ophør kan undgås, hvis skifteretten bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen.

Rekonstruktørens udeblivelse.
UP: ikke ophør.
U: hvis rekonstruktøren forinden har overtaget ledelsen = ophør. OBS: det er tilstrækkeligt, hvis der blot er en rekonstruktør til stede på mødet, da de hver i sær tegner rekonstruktøren.

OBS: rekonstruktørens udeblivelse uden lovligt forfald er en væsentlig forsømmelse, og kan derfor føre til afsættelse jf. KL § 11g. Det samme gælder for tillidsmanden.

Question 62

Kan der fremsættes flere rekonstruktionsforslag under samme rekonstruktionsbehandling? Hjemmel? Og er der begrænsinger?

Kan fremsættelse af flere rekonstruktionsforslag medføre, at udgangspunktet om, at en rekonstruktionsbehandling skal afsluttes senest 10 mdr. efter 4-ugers mødet?

Answer 62

UP: Ja, der kan fremsættes flere forslag.

U: hvis et rekonstruktionsforslag forkastes, nægtes stadfæstet eller stadfæstes = ophør. Herefter kan der ikke fremsættes nyt forslag, selvom maks tiden ikke er overskredet. Der er kun et skud i bøssen, da rekonstruktionsbehandlingen ikke skal trækkes i langdrag jf. KL § 13f, stk. 1.

U2: hvis der er vedtaget og stadfæstet et forslag om tvangsakkord, kan der ikke fremsættes nyt forslag jf. KL § 13f, stk. 4

Fremsættelse af flere forslag medfører ikke længere frist.

Question 63

Forklar afstemingsreglen om vedtagelse af rekonstruktionsforslag. Hjemmel?

Answer 63

Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, memindre et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet om vedtagelse af forslaget, og som deltager i afstemningen, stemmer i mod jf. KL § 13d.

Der stemmes efter fordringernes beløb. F.eks. en fordringshaver med 1.000.000 kr. stemmer for 9 fordringshavere med hver 100.000 stemmer i mod = forslaget er vedtaget (der er ikke et flertal i mod). Det samme gælder ved stemmelighed = vedtaget (der er ikke et flertal i mod)

HUSK: der medregnes kun beløb som er repræsenteret OG deltager i afstemningen. F.eks. kan en fordringshaver, der kun har 1% af det samlede kendte beløb stemme for og dermed vedtage et forslag, når de sidste 99 % ikke er repræsenteret på mødet (1% fordringshaveren kan altså selv afgøre situationen).

Muligt at være repræsenteret ved fuldmagt f.eks. kan en kreditor give fuldmagt til rekonstruktøren eller en anden kreditor, der er tilstede på mødet. Ingen mulighed for brevstemme.

Question 64

Gælder afsteminingsreglen i KL § 13d kun, når der skal stemmes om rekonstruktionsforslag?

Answer 64

Nej, den er også gjort anvendelig ved andre afstemninger i skifteretsregi.

Question 65

Hvorfor er afstemningsreglen i KL § 13d udformet, som den er?

Answer 65

“Ikke et flertal i mod” er med til at sikre, at flertallet bestemmer. Hvis afstemningsreglen krævede kvalificeret majoritet, vil et mindretal kunne bestemme, hvad der var i kreditorernes interesse f.eks. hvis 26 % af fordringshaverne stemte imod.

Question 66

Hvem har stemmeret i medfør af KL § 13d?

Og kan der være begrænsninger i stemmeretten?

Har skyldnerens nærtstående stemmeret?

Har fordringshavere, der ikke er repræsenteret på mødet, stemmeret?

Har panthavere stemmeret?

Har privilgerede kreditorer stemmeret?

Answer 66

UP: Kun fordringshavere har stemmeret. Andre, der berøres af forslaget, må således kunne dokumentere en fording, før får stemmeret.

Modif: der kan kun stemmes på fordringer, der har udsigt til at opnå dækning, dog uden at opnå fuld dækning og som ikke tilhører skyldnerens nærtstående.

Skyldnerens nærstående har ikke stemmeret.

Fordringshavere, der ikke er repræsenteret, har ikke stemmeret.

Panthavere har kun stemmeret for den del af fordringen, der ikke omfattes af pantet.

Hvis privilegerede kreditorer har udsigt til fuld dividende, uanset afstemningens resultat, har de ikke stemmeret.

Question 67

Har det betydning for kreditorernes stemmeret jf. KL § 13d, om der stemmes om virksomhedsoverdragelse eller tvangsakkord?

Hvem har altid stemmeret, når afstemningen vedrører en tvangsakkord?

Answer 67

Afstemning om virksomhedsoverdragelse jf. KL § 13d, stk. 2.
- Skifteretten skal kun nægte stemmeret, hvis det med høj grad af sandsynlighed må antages, at fordringen opnår fuld/ingen dækning i en eventuel senere konkurs. Hvis det er tvivlsomt = fuld stemmeret.

Afstemning om tvangsakkord jf. KL §13d, stk. 4
- Fordringer, der omfattes af akkorden har stemmeret.

97-krav har ALTID stemmeret - også selvom forslaget lægger op til 100 % eller 0 % dividende, således at akkorden reelt blot fungerer som en betalingsudsættelse.

Question 68

Hvorfor har skyldnerens nærtstående ikke stemmeret jf. KL § 13d, stk. 3?

Hvilket tidspunkt er afgørende for stemmeretten?

Answer 68

Formålet er at undgå, at skyldneren via sine nærtstående får gennemført en rekonstruktion, som et flertal af kreditorerne er i mod. Reglen om manglende stemmeret kan IKKE fraviges.

Om en kreditor har stemmeret vurderes på afstemingstidspunktet. Har en kreditor f.eks. overdraget en fordring til en nærtstående inden afstemningen, så har fordringen mistet sin stemmeværdi (stemmen kan ikke afgives af en nærstående).

Question 69

Har kreditorer med betingede fordringer stemmeret?

Har en af skyldners kautionister stemmeret?

Answer 69

JA jf. KL § 13d, stk. 2.
OBS: hvis det er helt usandsynligt, at betingelsen vil blive opfyldt = ingen stemmeret.

Kautionister har først stemmeret, når han har betalt fordringshaveren - indtil kautionistens betaling, er det fordringshaveren, der har stemmeret.

Question 70

Har en lønmodtager stemmeret til en afstemning om virksomhedsoverdragelse, hvis han får dækning af LG i en senere konkurs?

Answer 70

JA, fuld stemmeret. Det skyldes, at dækning via LG ikke er en dækning via skyldners midler.

Question 71

Nævn særregler om afstemning om andre spørgsmål et rekonstruktionsforslag.

Og hvornår bruger vi ellers § 13d?

Answer 71

1) Ved afstemning om rekonstruktionsplan gælder, at den alene kan forkastes, hvis det flertal, der stemmer imod plan, repræsenterer mindst 25% af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation på mødet vil give give stemmeret jf. KL § 11e, stk. 2. Tilsvarende gælder for vedtagelse af ændringsforslag til plan.
2) Ved afstemning af ledelsesovertagelse gælder § 13d jf. § 12a, stk. 3. OBS: begæring om ledelsesovertagelse kan alene stilles af rekonstruktøren eller af fordringshavere, der tilsammen repræsenterer mindst 25 % af det samlede kendte beløb.
3) Ved afstemning om omstødelse gælder, at forslaget alene er vedtaget, hvis et flertal ikke stemmer imod, og mindst en fordringshaver stemmer for forslaget jf. KL § 12k.

Vi bruger § 13d fuldt ud ved:
1) Afstemning om forlængelse af fristen for afholdelse af møde, hvor rekonstruktionsforslaget skal vedtages jf. § 13a.

2) Om andre emner jf. si 470.

Question 72

Er et vedtaget rekonstruktionsforslag gyldigt? Hjemmel? Har det betydning om forslaget vedrører tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse?

Answer 72

Nej, først når det er stadfæstet jf. KL § 13e. Stadfæstelsen er en betingelse for, at rekonstruktionens virkninger indtræder.

Den valgte model har ingen betydning for ovenstående.

Question 73

Hvornår skal der senest fremsættes indsigelse om et vedtaget rekonstruktionsforslag?

Hvem kan gøre indsigelse gældende?

Kan skifteretten af egen drift nægte stadfæstelse?

Answer 73

UP: indsigelse skal senest fremsættes på det møde, hvor forslaget blev vedtaget jf. KL § 13e, stk. 2.

Modif: Skifteretten kan give en kort frist til nærmere begrundelse jf. KL § 13e, stk. 2.

Modif 2: en fordringshaver kan begære en stadfæstet rekonstruktion ophævet jf. KL § 14 e, hvis skyldner har handlet svigagtigt, eller hvis skyldner groft tilsidesætter sine pligter efter aftalen.

Fordringshavere, og andre der berøres af rekonstruktionsforslaget (andre omfatter også personer uden stemmeret f.eks. nærtstående og medkontrahenter, der ikke har en fordring), kan gøre indsigelse.

Skifteretten kan af egen drift nægte stadfæstelse, hvis skifteretten på afstemningsmødet bliver bekendt med oplysninger, som giver grundlag for at nægte stadfæstelse f.eks. hvis det kommer frem, at skyldner har lovet ekstra betaling til alle kreditorer, der stemmer for.

Question 74

Hvornår skal skifteretten nægte stadfæstelse? Hjemmel?

Er nægtelsesgrunde obligatoriske?

Kan nægtelsesgrunde afhjælpes?

Answer 74

§ 13e, stk. 3 og 5 opremser situationer, hvor skifteretten skal nægte stadfæstelse.

• Fejl ved afstemningen (kun nægte stadfæstelse, hvis afgørelsen havde fået et andet resultat efter korrekt fremgangsmåde).
• Rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelser i strid med ligebehandlingsprincippet.
• Skyldner har afgivet løfter til kreditorer f.eks. ekstradividende (ikke et krav, at løftet har været afgørende for afstemningen).

Nægtelsesgrunde i stk. 3 er obligatoriske. U: fjendtligsindet tredjemand, der alene prøver at spolere skyldners rekonstruktion.

Fejl i afstemning kan afhjælpes. Men forslag med ulovligt indhold (i strid med ligebehandlingsprincippet og løfter) kan ikke afhjælpes.

Stk. 5
- Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis rekonstruktionsvilkårene står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling.
OBS: bestemmelsen er ikke obligatorisk, men man kan ikke forestille sig, at skifteretten stadfæster et forslag, der står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling (det vil kun ske, hvis samtlige kreditorer stemte for forslaget).
Bestemmelsen skal sikre, at kreditorer ikke stilles væsentligt ringere i en rekonstruktion end ved en konkurs.

Question 75

Hvorfor skal skifteretten nægte stadfæstelse, hvis rekonstruktionsvilkårene står i misforhold til skyldners økonomiske stilling jf. KL § 13e, stk. 5?

Skal forventede driftsresultater indgå i vurderingen, om der kunne opnås en højere dividende, og dermed om der skal nægtes stadfæstelse? F.eks. hvis kreditor er tilbudt en dividende på 10 %, men det vurderes, at skyldner faktisk kan betale 15 %, hvis de fornødne optimeringer gennemføres - konkursdividenden er 5 %.

Answer 75

Bestemmelsen skal sikre, at kreditorer ikke stilles væsentligt ringere i en rekonstruktion end ved en konkurs. Nægtelse af stadfæstelse må formentlig kræves, at dividenden ved rekonstruktion er mindst 10 % lavere end dividende ved konkurs.

Nej, forventede driftsresultater påvirker ikke vurderingen jf. ovenstående formål med reglen.

Question 76

Kan skifteretten betinge en stadfæstelse? Hjemmel?

Skal der afholdes afstemning om en betinget stadfæstelse?

Answer 76

Skifteretten kan betinge stadfæstelsen af, at skyldner undergiver sig tilsyn af rekonstruktøren jf. KL § 13e, stk. 6.

Der skal ikke afholdes afstemning herom.

Question 77

Hvad medfører skifterettens afgørelse om stadfæstelse af rekonstruktionsforslag?

Answer 77

UP: ophør ved stadfæstelse jf. KL § 13 f.

U: der forventes fremsat yderligere rekonstruktionsforslag, hvis forslaget indeholdte bestemmelse om virksomhedsoverdagelse, så har man mulighed for at fremsætte yderligere rekonstruktionsforslag for at nedbringe restgælden f.eks. via en tvangsakkord jf. KL § 13f, stk. 2 (det er uden betydning, hvad det yderligere forslag går på dvs. en ekstra virksomhedsoverdragelse er også mulig).
Reglen gør det altså muligt at gennemføre to virksomhedsoverdragelser forskudt af hinanden, alternativt en virksomhedsoverdragelse efterfulgt af en tvangsakkord. OBS: det er et krav, at det først stadfæstede forslag vedrørte en virksomhedsoverdragelse.

U2: rekonstruktionsforslaget vedrører en virksomhedsoverdragelse, hvor erhververen på stadfæstelsestidspunktet endnu ikke har godkendt transaktionen f.eks. fordi erhververen først vil tiltræde aftalen, når forslaget er stadfæstet. Baggrunden er sikre gennemførelsen af rekonstruktionen. Skifteretten fastsætter en frist på højest fire uger.

Question 78

Hvornår fører en stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag ikke til ophør?

Answer 78

KL § 13f, stk. 2-3 angiver situationer, hvor behandlingen ikke ophører på trods af stadfæstelse. Begge regler gælder kun for stadfæstede rekonstruktionsforslag om virksomhedsoverdragelse.

Stk. 2:
Der forventes fremsat yderligere rekonstruktionsforslag, hvis forslaget indeholdte bestemmelse om virksomhedsoverdagelse, så har man mulighed for at fremsætte yderligere rekonstruktionsforslag for at nedbringe restgælden f.eks. via en tvangsakkord jf. KL § 13f, stk. 2 (det er uden betydning, hvad det yderligere forslag går på dvs. en ekstra virksomhedsoverdragelse er også mulig).
Reglen gør det altså muligt at gennemføre to virksomhedsoverdragelser forskudt af hinanden, alternativt en virksomhedsoverdragelse efterfulgt af en tvangsakkord. OBS: det er et krav, at det først stadfæstede forslag vedrørte en virksomhedsoverdragelse.

Stk. 3:
Rekonstruktionsforslaget vedrører en virksomhedsoverdragelse, hvor erhververen på stadfæstelsestidspunktet endnu ikke har godkendt transaktionen f.eks. fordi erhververen først vil tiltræde aftalen, når forslaget er stadfæstet. Baggrunden er sikre gennemførelsen af rekonstruktionen. Skifteretten fastsætter en frist for erhververens tiltrædelse til højest 4 uger. Når fristen er overskredet træffer skifteretten afgørelse om ophør, uanset at erhververen ikke har nået at tiltræde aftalen.

Question 79

Hvad er retsvirkningen af, at rekonstruktionsforslaget forkastes eller nægtes stadfæstelse?

Kan der fremlægges nyt forslag?

Answer 79

Ophør jf. KL § 13f.

Der kan ikke fremsættes nyt forslag, hvis det første er forkastet eller nægtet stadfæstet. Der er kun et skud i bøssen. Formålet er, at rekonstruktionsbehandlingen ikke trækkes unødigt langt.
Denne retsvirkning kan også være til skyldners fordel, da den kan motivere kreditorer til at stemme for et forslag, da de ved, at der ikke kan fremsættes flere forslag og at alternativet er konkurs.

Question 80

Hvornår kan man senest ændre et rekonstruktionsforslag? Og hvem kan gøre det?

Answer 80

Rekonstruktøren kan helt frem til kreditorernes vedtagelse ændre rekonstruktionsforslaget.

Question 81

Må en rekonstruktør egenhændigt gennemføre en virksomhedsoverdragelse? Hjemmel?

Answer 81

Nej, en virksomhedsoverdragelse må kun gennemføres i overensstemmelse med et forslag, der er stadfæstet af skifteretten jf. KL § 12, stk. 2.

Hvis rekonstruktøren har gennemført virksomhedsoverdragelsen uden stadfæstelse = risiko for ansvar og afsættelse af rekonstruktør, da han åbenbart har overskredet sine beføjelser + risiko for omstødelse.

Question 82

Hvilke kriterier indgår i vurderingen af, hvorvidt der er tale om en virksomhedsoverdragelse jf. KL § 10b.

Answer 82

Helhedsvurdering om virksomheden har bevaret sin identitet. Følgende forhold omkring overdragelsen har betydning - er der overført jf. forarbejderne:

• materielle anlægsaktiver som f.eks. bygninger, løsøre
• immaterielle aktiver
• størstedelen af arbejdsstyrken
• kundekredsen
• om aktiviteterne før og efter er de samme.