7. Håndtering af pantsatte aktiver i rekonstruktion – herunder bindende vurdering mv.

Question 1

Hvor er fyldestgørelsesforbuddet hjemlet? Og indtræder forbuddet automatisk?

Answer 1

Fyldestgørelsesforbuddet indtræder automatisk efter indledning af rekonstruktionsbehandling jf. KL § 12c (modsat tidligere regler om betalingsstandsning, hvor det forbuddet først indtrådte ved skifterettens bestemmelse herom).

Question 2

Hvilke bestemmelser regulerer panthavernes stilling under rekonstruktionsbehandling?

Answer 2

KL § 12c (fyldestgørelsesforbuddet)
KL § 12d (udskillelse)
KL § 12 e (bindende vurdering)
KL § 12 f (omkostninger til vurdering og salg af pantsat aktiv).

Question 3

Gælder fyldestgørelsesforbuddet jf. § 12c også for privilegerede krav?

Answer 3

JA!

Question 4

Gælder fyldestgørelsesforbuddet også for fordringshavere, der har pant eller anden sikkerhedsret i skyldners aktiver?

Answer 4

UP: JA!
U: Tilbageholdsret.
U2: Håndpant.
U3: Virksomhedspant i fordringer.
U4: Fordringspant.
U5: Tredjemandspant (forbuddet gælder kun for fyldestgørelse i skyldners aktiver)
U6: Samtykke til udlæg fra skyldner og rekonstruktør

Jf. KL §12c, stk.1-4.

Stk. 5 indeholder regel om kompensation til panthavere.

Question 5

Kan en panthaver tage pantet i brug under rekonstruktionsbehandling? Hjemmel?

Answer 5

Nej, der er forbud mod brugspanteret under rekonstruktionstruktionsbehandling jf. KL § 12c, stk. 1, nr. 2.

Question 6

Hvornår har fyldestgørelsesforbuddet praktisk relevans?

Answer 6

Udlæg foretaget senere end 3 mdr. før fristdag bortfaler automatisk jf. KL § 71 (for udlæg foretaget af nærtstående er fristen 2 år).

Fyldestgørelsesforbuddet i § 12c har derfor primært praktisk relevans for udlæg foretaget tidligere end overstående frister - i praksis udlæg der er foretaget senest 3 mdr. før fristdagen (af andre end nærstående.).

Question 7

Hvad er undtagelserne til fyldestgørelsesforbuddet? Hjemmel? Forklar undtagelserne kort.

Answer 7

KL § 12c opremser en række undtagelseser til fyldestgørelsesforbuddet, hvor der kan foretages udlæg:
1) Tredjemandspant (forbuddet gælder kun for fyldestgørelse i skyldners aktiver)

2) Håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret f.eks. ejendomsforbehold (ejendomsforbeholdssælgeren kan tage det solgte tilbage).
3) Virksomhedspant i fordringer jf. TL § 47c. OBS: forbuddet gælder for virksomhedspant i andre aktiver f.eks. varelager.
4) Fordringspant jf. TL § 47d.
5) Udlæg i skyldners fordringer. OBS: reglen gælder kun for de udlæg, der ikke bortfalder i medfør af KL § 71.
6) Tilbageholdsret. OBS: udlæg kan kun foretages, hvis skyldner har modtaget opfordring til betaling og ikke senest 14 dage efter opfordringen betaler kreditor.
7) Skyldner og rekonstruktør kan samtykke i, at der søges fyldestgørelse på grundlag af et omstødeligt udlæg.
8) Panthaver kan søge fyldestgørelse, hvis skyldner ikke erlægger de løbende ydelser (kompensationsbestemmelsen i stk. 5).

Question 8

Kan skyldner under rekonstruktionsbehandling begære tvangsauktion over egne aktiver?
Hvad med under konkurs?

Answer 8

NEJ, skyldner kan ikke begære tvangsauktion under rekonstruktionsbehandling.

Under konkursbehandling kan der som udgangspunkt kun ske tvansauktion på begæring fra boet eller med samtykke fra boet jf. KL § 85.

Question 9

Kan skyldner og rekonstruktør give samtykke til, at panthaver og/eller udlægshaver søger fyldestgørelse i det udlagte?

Answer 9

Ja jf. KL § 12c, stk. 1, nr. 4.

Question 10

Kan skyldner alene give samtykke til, at panthaver og/eller udlægshaver søger fyldestgørelse i det udlagte?

Answer 10

Nej, rekonstruktøren skal også give samtykke jf. KL § 12c, stk. 1, nr. 4.

Question 11

Hvad kan skyldner gøre, hvis rekonstruktøren ikke giver samtykke til, at udlægshaver og/eller panthaver søger fyldestgørelse?

Answer 11

Skyldneren kan undlade at betale løbende ydelse til panthaveren med den konsekvens, at panthaveren får adgang til at søge sig fyldestgjort i pantet jf. KL §12c, stk. 5 (kompensationsreglen).

Question 12

Hvem giver samtykke til fyldestgørelse, når der er sket ledelsesovertagelse?

Kræves der samtykke i situationer, der ikke omfattes af forbuddet?

Answer 12

Kun rekonstruktøren.

NEJ, selvfølgelig ikke.

Question 13

Kan der gives samtykke til fyldestgørelse af udlæg omfattet af § 71?

Answer 13

NEJ, udlæg omfattet af § 71 bortfalder automatisk.

Question 14

Kan en tvangsauktion, der hviler på et omstødeligt udlæg, gennemføres?

Answer 14

Nej, hvis der er berammet tvangsauktion på grundlag af et omstødeligt udlæg, må auktionen aflyses.

Question 15

Kan en tvangsauktion, der hviler på et uomstødeligt udlæg, gennemføres?

Answer 15

Udlæg er omfattet af fyldestgørelsesforbuddet.

Fyldestgørelse (i form af tvangsauktion) kan derfor kun ske, hvis skyldner og rekonstruktør samtykker heri.

Question 16

Står en tvangauktion ved magt, hvis auktionen er afholdt inden rekonstruktionsbehandlingen? Hvad hvis der blev begæret ny tvangsauktion?

Answer 16

JA, hvis der er givet hammerslag til højestbydende (uanset at auktionsskøde ikke er tinglyst).

Hvis der blev begæret ny tvangsauktion, kan den kun afholdes med skyldnerens og rekonstruktørens samtykke.

Question 17

Hvorfor er det rimeligt, at panthavere løbende skal kompenseres under rekonstruktionsbehandling jf. KL § 12c, stk. 5?

Answer 17

Skyldner skal kompensere panthavere for den fordel, som skyldner opnår via fyldestgørelsesforbuddet, og dermed for den ulempe, som panthaveren udsættes for ved ikke at kunne søge fyldestgørelse i pantet under rekonstruktionsbehandlingen. I modsat ville skyldner kunne generere overskud ved brug af pantsatte aktiver på bekostning af panthavere (IKKE RIMELIGT).

I tilfælde af konkurs indeholder KL § 86 desuden, at panthavere skal tåle, at konkursboet venter op til 6 mdr. med at begære tvangsauktion. Hvis man ikke havde reglen i KL § 12c, stk. 5, vil det betyde, at panthavere reelt set skulle tåle ikke at blive fyldestgjort i 12 mdr. (maks længde for rekonstruktion) + 6 mdr. i konkurs = i alt 18 mdr.

Question 18

Forklar kompensationsreglen for panthavere i KL § 12c, stk. 5?

Answer 18

Skyldner skal efter anmodning betale løbende ydelser til panthaver, der vedrører tiden efter indledning af rekonstruktionsbehandlingen (hvis fordringerne ikke er omstødelige og ikke omfattes af stk. 4).

Question 19

Skal skyldner kompensere panthaver for den del af fordringen, der ikke dækkes af pantet?

Answer 19

NEJ! Skyldner skal kun betale løbende ydelser på pantefordringer, der omfattes af fyldestgørelsesforbuddet.

Question 20

Skal skyldner betale ydelser til en usikret kreditor?

Answer 20

Nej, kun viljebestemt omfattes af kompensationsregle. Almindelig udlæg omfattes af fyldestgørelsesforbuddet og er ikke omfattet af kompensationsreglen.

Question 21

Skal skyldner betale løbende ydelser til en ejendomsforbeholdssælger?

Answer 21

NEJ! Ejendomsforbeholdssælgeren omfattes ikke af forbuddet og kan derfor uden videre søge fyldestgørelse.

Question 22

Hvordan løses en situation, hvor skyldner og panthaver uenige om, hvorvidt pantet er omstødeligt, om dermed om skyldner skal kompensere panthaver?

Answer 22

Skifteretten skal IKKE tage foreløbig stilling.

Hvis skyldner ikke betaler, må panthaver indsende anmodning til fogedretten, som herefter tager stilling til fyldestgørelsesspørgsmålet. OBS: fogedrettens vurdering er ikke bindende for en senere omstødelsessag.

Question 23

Hvad er en løbende ydelse?

Answer 23

Karakteriseret ved at forfalde regelmæssigt på fastlagte tidspunkter over en længere periode.

Question 24

Har pantebrevstypen betydning for panthavers mulighed for kompensation?

Answer 24

JA! Der skal fremgå en terminsydelse på pantebrevet.
I skadesløsbreve og ejerpantebreve er der ikke angivet en terminsydelse, og skyldner skal derfor ikke kompensere disse panthavere efter reglen i KL § 12c, stk. 5.

Question 25

Kan virksomhedspant tinglyses med alle typer af pantebreve?

Answer 25

Nej, virksomhedspant kan kun etableres ved tinglysning af skadesløsbrev jf. TL § 47c.

Question 26

Skal en panthaver kompenseres for den del af fordringen, der ikke dækkes af pantet?

Answer 26

Nej, panthaveren skal kun kompenseres forholdsmæssigt her for den del af fordringen, der omfattes af pantet.

Question 27

Hvornår kan panthaveren søge fyldestgørelse efter kompensationsreglen i KL §12c, stk. 5?

Answer 27

Først når skyldner ikke opfylder sin betalingspligt.

Question 28

Hvem tager stilling til uenighed om pantets omfang?

Hvem tager stilling til øvrige fyldestgørelsestvister?

Answer 28

Skifteretten.

Fogedretten tager stilling til øvrige fyldestgørelsestvister.

Question 29

Hvem tager stilling til tvivl, om der fremgår en terminsydelse på pantebrevet?

Answer 29

Fogedretten.

Question 30

Kan en panthaver, der ikke fyldestgøres retsmæssigt efter kompensationsreglen, uden videre begære tvangsauktion?

Answer 30

Nej, kompensationsreglen fraviger ikke fra udgangspunktet, om at en tvangsauktion alene kan begæres på grundlag af udlæg.

Panthaveren skal såleds først indgive anmodning om udlæg (og på grundlag heraf efterfølgende om tvangsauktion).

Question 31

Hvad er hjemlen til bindende vurdering af skyldners pantsatte aktiver? Og hvilke aktiver kan ikke få en en bindende vurdering?

Answer 31

Reglen om bindende vurdering af pantsatte aktiver er hjemlet i KL § 12e.

Følgende aktiver kan ikke få en bindende vurdering jf. KL § 12e, stk. 1

• Fast ejendom
• Fordringer og kapitalandele
• Andele i andelsboligforeninger
• Aktiver omfattet af TL §§ 37 og 42i.

Question 32

Hvilke aktiver kan i praksis få en bindende vurdering jf. KL § 12e?

Answer 32

Biler, løsøre og aktiver, der kan virksomhedspansættes (dog ikke fordringer).

Question 33

Hvem kan indgive begæring om bindende vurdering af skyldners pantsatte aktiver?

Answer 33

UP: Kun skyldner jf. KL §12e, stk. 1.
Modif: ledelsesovertagelse = rekonstruktøren.

Question 34

Kan en fordringshaver modsætte sig skyldners begæring om bindende vurdering?

Answer 34

UP: nej.

Modif: Kreditor kan begære ændring om afgørelse af bindende vurdering jf. § 12e, stk. 3.

Question 35

Kan rekonstruktøren indgive begæring om bindende vurdering?

Answer 35

UP: kun egenhændigt hvis der er sket ledelsesovertagelse.

OBS: rekonstruktøren kan selvfølgelig opfordre skyldner til at indhente en bindende vurdering.

Question 36

Hvem træffer afgørelse om bindende vurdering? Og hvornår kan afgørelsen tidligst træffes?

Answer 36

Afgørelsen træffes af skiferetten - tidligst når skifteretten har modtaget tillidsmandens vurdering af aktivet, og berørte panthavere skal have mulighed for at udtale sig herom jf. § 12e, stk. 2.

Question 37

Bliver der foretaget nye værdiansættelser, når skyldner indgiver begæring om bindende vurdering?

Answer 37

UP: nej, man lægger tillidsmandens tidligere værdiansættelser i forbindelse med indledning af rekonstruktionsbehandling til grund.

OBS: hvis tillidsmanden oprindeligt har vurderet aktiverne samlet, kan skyldner anmode om enkeltvis vurdering, hvis det kan uden uforholdsmæssige omkostninger.

Question 38

Hvornår kan enkeltvis vurdering være relevant?

Answer 38

F.eks. hvis kun en del af varelageret ønskes udskilt.

Question 39

Hvordan vurderes det, om omkostnignerne til værdiansættelse er uforholdsmæssigt store?

Answer 39

Man kigger på, om omkostningerne forventes at overstige værdien af det vurderede aktiv.

Question 40

Har rettighedshavere mulighed for at udtale sig, inden skifteretten træffer afgørelse om bindende vurdering? Og hvem er de berørte rettighedshavere?

Answer 40

JA, enhver der har pant eller udlæg i det aktiv, som begæres bindende vurderet (uanset om fordringen utvilvsomt ligger inden for tillidsmandens vurdering).

Question 41

Hvem fastsætter værdien af aktivet?

Kan der foretages en ny og aktuel værdiansættelse?

Answer 41

UP: skifteretten ligger tillidsmandens oprindelige værdiansættelse til grund.

Modif: skifteretten kan anmode tillidsmanden om at foretage en ny vurdering, hvis der er sket ændringer, siden den oprindelige vurdering. OBS: hvis tillidsmanden er usikker på værdiansættelsen, kan der udmeldes en syn- og skønsmand.

Question 42

Kan en bindende vurdering appelleres?

Answer 42

Skyldner eller panthaver kan appellere skifterettens afgørelse til landsretten.

Question 43

Hvad er retsvirkningen af en bindende vurdering?

Answer 43

Bindende fastlæggelse af aktivets værdi i relation til en tvangsakkordering. Dvs. at man får identificeret, hvor stor en del af panthaverens fordring, der dækkes af pantet (og dermed skal betales fuldt ud ved en akkord), samt den overskydende del (som nu skal akkorderes).

Bindende vurdering medfører altså en fremrykning af det tidspunkt, hvor man kan stilling til om og hvor stor en del af panthavers fordring, der skal akkorderes, da dette først normalt kan afklares ved skyldnerens afhændelse.

Hvis et aktiv blive bindende vurderet, afgøres det ud fra den bindende vurdering, hvilken del af panthaverens krav, der ikke kan dækkes af aktivets værdi, og som følge heraf omfattes af tvangsakkorden.

Question 44

Hvordan står en panthaver ved en tvangsakkord, hvor der ikke er sket bindende vurdering?

Hvornår udbetales akkorddividende til panthaver i ovenstående situation?

Answer 44

Hvis der ikke er sket bindende vurdering, kan det først ved skyldners afhændelse afklares, om og i givet fald, hvor stor en del af panthavers fordring, der skal akkorderes jf. § 10a, stk. 2, nr. 2.

Akkordividende til panthaver udbetales først, når aktivet sælges, hvis der ikke er foretaget en bindende vurdering.

Question 45

Hvad er formålet med en bindende vurdering?

Answer 45

At på et tidligere tidspunkt end afståelsestidspunktet at få identificeret den del af panthavers fordring, som ikke dækkes af pantet og derfor skal akkorderes.

Question 46

Hvis der er sket bindende vurdering, har et efterfølgende salg så betydning for panthaverens akkorddividende, hvis det efterfølgende salg afviger for den bindende vurdering?

Answer 46

Nej, den bindende vurdering bliver lagt til grund for panthaverens akkorddividende.

Question 47

Forklar hvordan værdien af et efterfølgende salg er til fordel/ugunst for skyldner og panthaver.

Answer 47

Hvis et efterfølgende salg sker til en højere værdi end den den bindende vurdering, er det til fordel for skyldner, da skyldner beholder den fulde værdistigning (det er kun værdien af den bindende vurdering, som IKKE indgår i akkorden og dermed skal betales fuldt ud).

Hvis et efterfølgende salg sker til en lavere værdi end den bindende vurdering, er det imidlertid en ulempe for skyldner, da han fuldt ud skal betale den del af fordringen, der ligger inden for vurderingen (uanset at aktivet nu er mindre værd).

Question 48

Fremsæt eksempler på, om et aktiv bliver bindende vurderet eller ej.

Answer 48

1) Hvis en panthaver har pant for et krav på 100.000 kr. i en bil. Tilidsmanden vurderer aktivet til 50.000 kr. Akkorddividenden er 10 %.
Hvis det efterfølgende salg sker til 80.000 kr., og der IKKE er foretaget bindende vurdering, så har panthaver fuldt ud krav på de 80.000 kr. og akkorddividende på 10 % af de resterende 20.000.

Hvis bilen derimod var blevet vurderet til 50.000, og det efterfølgende salg var på 80.000 kr., så har panthaver kun krav på fuld betaling for den bindende vurdering (her 50.000 kr.) og akkorddividende på 10 % af de resterende 50 %.

2) Hvis det efterfølgende salg sker til 30.000 kr., og aktivet ikke er bindende vurderet, så har panthaver alene krav på 30.000 kr. fuldt ud akkordividende på 10 % af de resterende 70.000.

Hvis bilen derimod var blevet bindende vurderet til 50.000 kr., og det efterfølgende salg var på 30.000 kr. så har panthaver krav på fuld for betaling for 50.000 (bindende vurdering uanset at aktivet er faldet i pris) samt akkorddividende på 10 % af de resterende 50.000 kr.

Question 49

Hvorfor har skyldner i praksis sjældent interesse i at anmode om en bindende vurdering?

Answer 49

Biler og løsøre, som kan få en bindende vurdering, falder typisk i værdi. Anmodning om bindende vurdering er kun en gevinst for skyldner, når et efterfølgende salg sker til en højere værdi end den bindende vurdering.

Question 50

Hvordan kan en skyldner gennemtvinge udskillelse af aktiver fra pantet?

Answer 50

Bindende vurdering giver skyldner ret til at udskille aktivet fra pantet (uden samtykke fra panthaver) mod at betale panthaver et beløb svarende til den bindende vurdering jf. KL § 12d, stk. 2, nr. 2.

Question 51

Hvad sker der med pantsatte aktiver, som er bindende vurderet, og som indgår i en virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling?

Answer 51

Erhververen overtager skyldners hæftelse for pantegælden inden for den bindende vurdering, mens den overskydende del af pantegælden (som ikke dækkes af den bindende vurdering) bortfalder jf. KL § 14c, stk. 4.

F.eks. hvis en bil med pantegæld på 150.000 kr. er bindende vurderet til 100.000 kr. og indgår i en virksomhedsoverdragelse, så overtager erhververen kun hæftelsen for de 100.000 kr., men ikke de resterende 50.000 kr., som nu blot er et usikret krav mod skyldner (overdrageren).

Bortfald = dvs. den overskydende del af fordringen består fortsat nu blot som et usikret krav mod skyldner.

Question 52

Kan en panthaver modsætte sig virkningerne af § 14c, stk. 4, om at erhververen kun overtager hæftelsen svarende til den bindende vurdering, og at restfordringen nu blot består som et usikret krav mod skyldner?

Answer 52

Nej, der er tale om et tvungent debitorskifte.

Question 53

Hvorfor kan skyldner have interesse i, at få en bindende vurdering af pantsatte aktiver, der ønskes omfattet af en virksomhedsoverdragelse i rekonstruktion?

Answer 53

Fordi der gennemføres et tvungent debitorskifte, hvor erhververen overtager hæftelsen pantegælden svarende til den bindende vurdering, mens restfordringen nu blot består som et usikret mod skyldner.

Question 54

Kan der ske tvungent debitorskifte ved et almindeligt salg af pantsatte aktiver? Dvs. salg, der ikke ikke gennemføres som virksomhedsoverdragelse i rekonstruktion?

Answer 54

NEJ!.

Question 55

Kan et efterfølgende konkursbo påberåbe sig af en bindende vurdering over for panthaverne?

Answer 55

Nej, bindende vurdering medfører ikke nedsættelse eller bortfald af panterettigheder i aktivet, hvis rekonstruktionsbehandlingen resulterer i en konkurs, uden at aktivet forinden er overdraget som led i en virksomhedsoverdragelse.

Question 56

Har en bindende vurdering retsvirkning i relation til fastlæggelse af kompensation for fyldestgøerlsesforbuddet jf. §12c, stk. 5, stemmeret jf. §13d, og ved afgørelse om vurderingsomkostninger jf. !2f?

Answer 56

UP: nej jf. KL § 12e modsætningsvist.

MODIF: det følger af forarbejderne, at skifteretten ved sit skøn over pantets værdi skal anvende den bindende vurdering, hvis en sådan foreligger. I praksis har en bindende vurdering derfor retsvirkning i forhold til kompensationsreglen i fyldestgørelsesforbuddet i §12c-, stemmeret § 13d og ved afgørelse om vurderingsomkostninger.

Question 57

Kan en bindende vurdering ændres?

Answer 57

Skifteretten kan ændre en bindende vurdering på begæring fra skyldner, rekonstruktør eller fordringshaver herunder panthaver, hvis værdien har ændret sig væsentligt jf. § 12e, stk. 3.

Question 58

Hvornår er en værdiændring væsentlig, så den kan begrunde en en ændret vurdering?

Answer 58

Værdiændringen er væsentlig, hvis den udgør mindst 10 % af det beløb, som den bindende vurdering blev fastsat til.

Question 59

Hvornår kan skyldner henholdsvis panthaver have interesse i at få en ændret en bindende vurdering?

Answer 59

Skyldner kan have interesse i en ændret bindende vurdering, hvis aktivet er faldet i værdi.

Panthaver kan have interesse i en ændret bindende vurdering, hvis aktivet er steget i værdi.

Question 60

Kan der ske ændring af en bindende vurdering efter skyldners afhændelse?

Answer 60

Nej, ved afhændelsen er det den oprindeligt fastsate bindende vurdering, der er lagt til grund i forhold til panthaveren.

Question 61

Hvad forstås ved udskillelse af aktiver fra pantet?

Hvilken bestemmelse i KL regulerer udskillelse?

Answer 61

At aktivet ikke længere er omfattet af pantet.

KL § 12d regulerer udskillelse.

Question 62

Hvornår kan der efter almindelig regler ske udskillelse af aktiver?

Answer 62

1)Panthaveren giver samtykke til udskillelse.

2) Regelmæssig drift.
UP: udskillelse ved regelmæssig drift (også under rekonstruktionsbehandling).

U: aktiver kan ikke udskilles fra virksomhedspant. Det skyldes, at virksomhedspant ved indledning af rekonstruktionsbehandling “fryser”, dvs. at pantet ikke omfatter erhvervelser under rekonstruktionsbehandlingen jf. TL § 47f, stk. 2. Det vil ikke være rimeligt at opretholde skyldnerens adgang til udskillelse som led i regelmæssig drift, når virksomhedspantet ikke omfatter erhvervelser under rekonstruktionsbehandlingen.

Question 63

Kan der ske udskillelse som led i regelmæssigt under rekonstruktionsbehandling, når der er tinglyst virksomhedspant?

Answer 63

UP: Nej, da virksomhedspantet “fryser” ved indledning af rekonstruktionsbehandlingen.

U: Panthavers samtykke.

U2: tvungen udskillelse i medfør af § 12d, stk. 2 - medfører udskillelse af aktiver fra et bindende vurderet virksomhedspant (f.eks. varelager). Dvs. at stk. § 12d, stk. 1 undtager altså virksomhedspant fra reglen om udskillelse i følge regelmæssig drift. Man kan på den måde købe aktiver ud af virksomhedspantet.

Question 64

Kan det aftales i et pantebrev, at skyldnerens bestående adgang til udskillelse af aktiver som led i regelmæssig drift ophører, når skyldner tages under rekonstruktionsbehandling?

Answer 64

Nej KL § 12d, stk. 1 er præceptiv.

Question 65

Hvornår kan skyldner udskille aktiver uden panthavers samtykke? Hjemmel?

Answer 65

§ 12d, stk. 2 regulerer, hvornår skyldner kan udskille aktiver uden samtykke fra panthaver.

1) Panteretten er omstødelig.
2) Bindende vurdering, hvor panthaver før udskillelsen modtager fyldestgørelse, i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet.

Question 66

Hvordan løses tvister om pantet er omstødeligt og dermed kan udskilles uden samtykke fra panthaver?

Answer 66

Skifteretten tager stilling til, om der kan ske udskillelse.
OBS: skifterettens afgørelse har ikke retskraft i forhold til en senere anlagt omstødelsessag.

Question 67

Hvad sker der, hvis skifteretten har tilladt udskillelse, og senere under omstødelsessagen viser sig, at der ikke kunne ske omstødelse?

Answer 67

UP: panthaveren kan ikke på ny gøre panteretten gældende mod skyldner, men han har derimod et usikret krav.

MODIF: i relation til en senere tvangsakkord, må panthaveren dog have krav på at blive stillet som om, at der ikke var sket uretmæssig udskillelse dvs. at det pantsikrede krav der blev konverteret til et usikret krav (pga. den uretmæssige udskillelse) skal behandles som et pantsikret krav i akkorden (dvs. betales fuldt ud jf. KL § 10a, stk. 2, nr. 2).

Question 68

Hvorfor bør skifteretten kun sjældent give tilladelse til udskillelse?

Answer 68

Hvis det viser sig under en senere omstødelsessag, at pantet ikke var omstødeligt, så vækkes pantefordringen ikke til live igen, men panthaveren har nu blot et usikret krav - derfor bør skifteretten være helt sikre, når de giver tilladelse til udskillelse.

Question 69

Forklar hvordan et bindende vurderet aktiv kan bruges til udskillelse.

Answer 69

Skyldneren har ret til at udskille aktiver, der er bindende vurderet, og panthaveren før udskillelsen modtager fyldestgørelse, i det omfang panteretten ligger inden for den forbindende vurdering af aktivet jf. § 12d, stk. 2, nr. 2.

§ 12d, stk. 2, nr. 2 medfører, at skyldner gennem en bindende vurdering køber aktivet ud af pantet.

Question 70

Gælder kun § 12d, stk. 2, nr. 2 kun for bindende vurderet aktiver?

Answer 70

JA!

Question 71

Hvorfor vil skyldner heller opnå udskillelse efter § 12d, stk. 1 (regelsmæssig drift eller samtykke) fremfor § 12d, stk. 2, nr. 2

Answer 71

Fordi udskillelse som led i regelmæssig drift eller ved samtykke ikke stiller krav om udbetaling til panthaver - modsat reglen om bindende vurdering.

Question 72

Kan panthaveren rejse krav mod skyldner, hvis skyldner efter udskillelsen ved en bindende vurdering sælger aktivet videre til en pris, der afviger fra den bindende vurdering?

Answer 72

Nej, bindende vurdering og fyldestgørelse jf. § 12d, stk. 2, nr. 2 medfører, at aktivet er købt fri af pantet.

Question 73

Hvem hæfter for omkostningerne ved vurdering og salg af pantsatte aktiver? Hjemmel?

Answer 73

UP: Skyldneren og dermed i sidste ende de usikrede kreditorer, som hermed har udsigt til en lavere vurdering. Det er ikke rimeligt, at usikrede kreditorer skal betale for indfrielse af de sikre kreditorers krav.

Modif: KL § 12f fastsætter regler, der skal sikre, at det i stedet er panthaverne der betaler for vurderingsomkostningerne.

Question 74

Skal der føres panthaverregnskab under rekonstruktion?

Answer 74

Nej, konkursrådet afstod fra at stille forslag herom, da det ville blive for kompliceret et regelsæt, ligesom det har betydning, at rekonstruktionsreglerne tilstræber en videreførelse, mens konkursreglerne tilstræber afvikling.

Question 75

Hvorfor er det rimeligt, at panthaveren betaler vurderingsomkostninger jf. §12f

Answer 75

Som udgangspunkt er det skyldneren, der betaler for vurderingsomkostningerne og dermed i sidste ende de usikrede kreditorer, som hermed har udsigt til en lavere vurdering. Det er ikke rimeligt, at usikrede kreditorer skal betale for indfrielse af de sikre kreditorers krav.

Question 76

Hvem betaler vurderingsomkostningerne ved salg af pantsatte aktiver, og hvordan gennemføres betalingen i praksis?

Answer 76

Erhververen betaler vurderingsomkostningerne jf. KL § 12f, stk. 1.
I praksis sker betalingen ved, at købesummen reduceres med en værdi svarende til vurderingsomkostningerne.

Question 77

Forklar hvorfor ordlyden i § 12f “køberen betaler omkostnninger til salg og vurdering” ikke er helt retvisende ved salg af bindende vurderet aktiver.

Answer 77

Formålet med § 12f er at pålægge panthaverne salgs- og vurderingsomkostningerne, da de er sikrede kreditorer.

Kigger man på ordlyden af § 12f, kan man fristes til at tro, at hvis et aktiv er bindende vurderet til 100.000 kr. og der er salgs- og vurderingsomkostninger til 5.000 kr., så skal erhververen betale 105.000 kr. Det er IKKE hensigten med reglen, da erhververen selvsagt ikke vil betale mere for aktivet, end det er værd.

Løsningen er derfor, at den bindende vurdering reduceres med et beløb svarende til salgs- og vurderingsomkostningerne på 5.000 kr. dvs. panthaver kun får fyldestgørelse for 95.000 kr., da køberen skal betale de sidste 5.000 kr. direkte til skyldner.

Question 78

Hvad kan skyldner gøre, hvis han vil vil have udskilt et aktiv fra virksomhedspant?

Answer 78

1) Opnå samtykke fra panthaver ELLER
2) KL §12d, stk. 2, nr. 2 om bindende vurdering kan bruges til at købe at udskillelse af aktiver fra et bindende vurderet virksomhedspant (f.eks. et virksomhedspantsat varelager).

Question 79

Har en ændring af en bindende vurdering tilbagevirkende kraft jf. § 12e, stk. 3? Kom med et eksempel

Answer 79

NEJ. F.eks. skal skyldner, der har brugt en bindende vurdering til udskillelse, ikke kompensere panthavere senere - selvom den ændrede vurdering er højere end den oprindelige bindende vurdering.