8 - Befragtning Flashcards

1
Q

Hvad betyder befragtning?

A

Det at leje et skib til transport af varer. Befragtning af skib betegner den aftalesituation, hvor den ene part, bortbefragteren, stiller et skibs kapacitet til rådighed for en anden part, befragteren, mod et vederlag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke tre hovedtyper af befragtning findes?

A

Befragtning kan opdeles i tre hovedtyper, nemlig rejsebefragtning, tidsbefragtning og bareboat-befragtning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvem henvender parterne sig til ved aftaleindgåelse?

A

Når en bortfragter skal have beskæftiget sit skib, henvender han eller hun sig som regel til en mægler, der herefter udbyder skibets tjenester i relevante fora eller til relevante befragteremner. Ligeledes vil en befragter, når han eller hun har behov for et skibs ydelser, henvende sig til en mægler.

   - Inden der opnås kontakt mellem de to mæglere, kan der komme en hel række yderligere mæglere til i kommunikationsvejen, typisk mæglere, der er specialiseret inden for den pågældende godstype.

   - Når der er opnået enighed om vilkårene, vil den ene af mæglerne som regel udfærdige en såkaldt ”recap”, hvori de endeligt aftalte vilkår opsummeres.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er tidsbefragtning?

A

Tidsbefragtning indebærer, at tidsbortbefragteren stiller et skibs lastekapacitet til rådighed for tidsbefragteren i et nærmere angivet tidsrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvis ordrer følges på skibet?

A

Skibet skal udføre de rejser, som befragteren beordrer, men det er kaptajnen, som repræsenterer bortfragteren, der træffer de nautiske beslutninger. Således vil det være kaptajnen, som bestemmer kurs og hastighed på sørejsen under hensyntagen bl.a. til vind- og vejrforhold i øvrigt

   - Befragteren må være berettiget til at beordre reduceret fart, fx for at spare bunkers eller sikre, at skibet ankommer til en havn på et hensigtsmæssigt tidspunkt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken betydning har skibets fart i tidsbefragtninger?

A

Skibets fart og forbrug af brændsel er altid beskrevet i et tidscerteparti. Farten er naturligt nok af betydning eftersom tidsfragten beregnes pr. tidsenhed, skibet er til befragterens disposition. Den angives i praksis på noget varierende vis, men i de senere år er fartbeskrivelsen langt strengere set fra bortfragterens side.

   - Der er ofte tale om ”average speed” eller ”service speed” – som kan være defineret således, at den angivne fart skal kunne holdes igennem hele certepartiperioden. Hvorvidt farten er som lovet, vil fremgå når de udsejlede distancer divideres med anvendt tid. 

   - Holdes der en højere fart end angivet i certepartiet, indeholder ”average speed”-certepartierne gerne en klausul om, at bortfragteren skal have en bonus beregnet på samme måde som fradraget ved fartsvigt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken betydning har bunkersforbruget for tidsbefragtninger?

A

Bunkersforbruget er i høj grad af interesse for befragteren, eftersom han skal skaffe og betale for bunkers.

   - Der er selvsagt en sammenhæng imellem fart og forbrug. I certepartierne er det ofte angivet, at den lovede fart skal opnås med et nærmere angivet døgnforbrug af fx dieselolie.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er sødygtighed og hvilken rolle spiller det for tidsbefragtninger?

A

Sødygtighed skal anses som en generel formulering af de krav, befragteren kan stille vedrørende skibet.

   - SL § 372 formulerer kravet til skibets sødygtighed således, at skibet ved leveringen skal opfylde ”de krav, der stilles i almindelig fragtfart, i det fartsområde, befragtningsaftalen angiver”. Efter bestemmelsen skal bortfragteren desuden sørge for, at de nævnte krav er opfyldt for så vidt angår ”skibets tilstand, påbudte certifikater, bemanding, proviantering og øvrig udrustning”.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad sker der hvis skibet ikke er sødygtig?

A

Er skibet ikke sødygtigt, fx fordi det ikke er tilstrækkeligt rent, kan befragteren nægte at acceptere skibet.

   - SL § 376 regulerer, at hvis skibet eller dets udrustning ved leveringen lider af en mangel, er tidsbefragteren berettiget til at kræve afslag i tidsfragten eller, hvis manglen er væsentlig, hæve befragtningsaftalen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er kancelleringstidspunktet og hvilken betydning har det?

A

Kancelleringstidspunktet er den endelige deadline for, hvornår skibet skal være klar til overlevering i henhold til en tidsbefragtningsaftale. Det giver befragteren mulighed for at annullere aftalen, hvis skibet ikke leveres rettidigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad sker der hvis skibet bliver usødygtigt under certepartiperioden?

A

Bliver skibet i løbet af certepartiperioden usødygtigt, har bortfragteren en pligt til at udbedre dette. Det samme gælder, hvis der sker motorhavari, således at skibet sejler langsommere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Skal bortfragteren foretage enhver udbedring?

A

Nej, et sted går der en grænse - er skibet uistandsætteligt, er grænsen i hvert fald nået jf. SL § 393

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kan bortfragteren gøres erstatningsansvarlig for usødygtighed?

A

For at bortfragteren skal blive erstatningsansvarlig for manglende sødygtighed må der i almindelighed foreligge fejl eller forsømmelse hos bortfragteren eller nogle, han svarer for, jf. SL § 377, hvad angår oprindelige mangler (ikke blot sødygtighedsmangler) og § 384, stk. 2 om efterfølgende svigt på bortfragterens side.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad gælder ift. leveringsstedet?

A

Det vil altid være aftalt, hvor levering skal ske. Det kan være i en bestemt havn, men det kan også være mens skibet er i søen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad gælder ift. leveringstidspunktet?

A

Leveringstidspunktet vil være angivet med en vis margin i bortfragterens favør.

   - Der stipuleres det tidligste tidspunkt, som skibet kan ”leveres” til befragteren og desuden et seneste tidspunkt for kontraktmæssig levering. 

   - Den sidste dato opfattes som ”cancelling date”, således at levering efter dette tidspunkt berettiger befragteren til at hæve.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er “on hire survey”?

A

En besigtigelse af skibet der ofte bliver foretaget ved levering.

17
Q

Hvad gælder ift. tilbagelevering?

A

Certipartiet kan fastsætte, at tilbagelevering skal ske der eller i samme område som levering fandt sted, men ofte er det et andet sted – gerne således at den korrekte tilbageleveringshavn er en havn i befragters option indenfor et nærmere angivet område jf. SL § 388.
Tilbagelevering kan først ske, når der er givet forhåndsmeddelelse om sted og tidspunkt.

   - Det hævdes hyppigt, at befragteren også har pligt til at udbedre skader, som skibet er blevet påført i løbet af certepartiperioden. 

   - Udgangspunktet er, at for at befragteren kan blive ansvarlig for udbedring, må skaderne være opstået som en følge af hans dispositioner over skibet, og desuden at han eller hans hjælpere har optrådt uagtsomt jf. Sølovens § 385.
18
Q

Hvad er flat period, overlap og underlap?

A

”flat period” er det præcise tidspunkt for tilbagelevering. Hvis parterne har aftalt, at levering skal ske efter 12 måneder, kaldes dette for ”flat period”. Sker tilbageleveringen tidligere, foreligger der ”underlap”, mens senere levering betegnes som ”overlap”.

   - Hvor tilbagelevering trækker ud, vil bortfragteren ofte hævde, at han er berettiget til markedsraten, hvis den er højere end certepartiraten. 
          - I SL § 389, stk. 2 er ratespørgsmål reguleret nærmere. Ved den tilladte overskridelse skal der betales certepartimæssig fragt. I alle andre tilfælde er bortfragteren berettiget til markedsmæssig fragt for den tid, som er udenfor certepartiperioden – dvs. den tid, som er udenfor ”rimeligt overlap” – dog ikke et lavere vederlag end det, certepartiet fastsætter.
19
Q

Hvad gælder ift. skibets fartsområde?

A

I de enkelte certepartier sættes videre eller snævrere rammer for det geografiske område, som skibet skal kunne besejle. Det væsentligste hensyn bag de antydede begrænsninger er naturligvis, at bortfragteren ønsker at beskytte skib og besætning mod den forøgede skadesrisiko.

   - Efter SL § 378, stk. 2 er tidsbortbefragteren ikke pligtig til at udføre en rejse, hvorved skibet, personer ombord eller lasten vil blive udsat for fare som følge af krig eller krigslignende tilstande, is eller anden fare eller væsentlig ulempe, som den pågældende ikke med rimelighed kunne regne med, da aftalen blev sluttet.
20
Q

Hvad gælder ift. last på skibet?

A

Skibets type, indretning mv. vil i sig selv sætte grænser for, hvilken slags last det kan transportere, men desuden er det som udgangspunkt befragteren som bestemmer, hvor der skal lastes, hvad der skal lastes, hvornår lastning skal begynde, hvornår lasterejsen skal tiltrædes osv.

   - I certepartiet vil det altid være angivet, hvad befragteren skal have ret til at få lastet. 

   - SL § 378, stk. 3 indeholder en detaljeret regulering af hvad bortfragteren ikke er pligtig til at medtage på skibet
21
Q

Hvilke konsekvenser kan kaptajnens uforsvarlige skøn have for aftalen?

A

Er kaptajnens skøn uforsvarligt, kan det ramme bortfragteren, som et erstatningskrav, hvor kaptajnen har handlet uagtsomt. I andre tilfælde kan fejl fra kaptajnens side føre til off hire, fx hvor den overforsigtige kaptajn lægger sig til at vente på bedre vejr, mens alle andre skibe sejler.

   - Mange certepartier, herunder Baltime, har regler om, at hvis befragteren er misfornøjet med kaptajnen, kan han forlange ham fjernet. Dette er et krav, som fremsættes overfor bortfragteren.
22
Q

Hvordan fordeles udgifterne mellem parterne?

A

Udgifterne falder som udgangspunkt på bortfragteren, fx kapitalomkostninger (renter, afdrag) vedr. skibet, mandskabsudgifter af enhver slags, vedligeholdelses- og reparationsomkostninger.

Befragteren på sin side må afholde de udgifter, som er forbundet med de ordrer, han giver, fx udgifter ved anløb af en havn, ved lastning og løsning (betaling til stevedorer, leje af havnekraner) og ved udførelsen af selve rejsen (bunkers, kanalafgifter).

23
Q

Hvilke konsekvenser kan betalingsmisligholdelse af fragten have?

A

Bliver fragten ikke betalt med et korrekt beløb på det rigtige tidspunkt, kan dette skabe store problemer for bortfragteren, idet han kan komme i en likviditetskrise.

SL § 391 indeholder et differentieret reaktionssystem overfor helt eller delvis forsinkelse med betaling af tidsfragten. Bortfragteren kan bl.a. standse arbejdet eller endda ophæve (kancellering)

Befragteren skal svare erstatning ved betalingsmisligholdelse.

24
Q

På hvilken måde kan bortfragteren beskytte sig selv mod betalingsmisligholdelse?

A

Bortfragteren kan i nogen grad gardere sig mod betalingsmisligholdelse fx ved at fragt forudbetales for længere tid, et beløb sættes på spærret konto, at der gives bankgaranti osv.

   - Den typiske sikringsmåde er at der betinges sikkerhed i underfragter og last (pantsættelse)
25
Q

Hvad omhandler off-hire reglerne?

A

Reglerne omhandler spørgsmålet om hvorvidt befragteren også skal betale for den tid, hvor han ikke kan udnytte skibet.

Udgangspunktet er, at befragteren ikke skal betale for perioder, hvor skibet ikke er operationelt eller ikke kan bruges som aftalt

26
Q

Hvad er konnossement?

A

Konnossementet er et vigtigt dokument, der forbinder bortfragtere, befragteren og lasten (ofte en tredjepart).

Dokumentet fungerer som transportbevis og juridisk dokument for lasten.

27
Q

Kan bortfragteren gøres ansvarlig for befragterens skyld for skade på lasten?

A

Laste-/losseoperationerne er befragterens opgave. Dermed er bortfragterens muligheder for at påføre skade begrænsede.