2 - Indgåelse og fortolkning Flashcards
Hvilke faktorer indgår i fortolkningen af hvorvidt respektive tilkendegivelser udgør tilbud og accept?
Længerevarende forberedelse –> Afhængig af transaktionens indhold kræver længerevarende kontrakter ofte en længerevarende forberedelse. Under forberedelsen kan parterne have behov for at undersøge hvilke fysiske, teknisk eller organisatoriske forhold, som må forventes at påvirke aftalens gennemførelse, eller hvilke myndighedskrav, som skulle opfyldes.
Underskrevet kontrakt –> Foreligger der en underskrevet kontrakt, vil dette selvsagt pege i retning af, at parterne har forpligtet sig. U: aftalen kan imidlertid være af så præliminær karakter, at der ikke kan udledes kontraktretlige retsvirkninger af den.
Hvilke faktorer indgår i vurderingen af på hvilket stadium af forberedelsesprocessen en aftale anses for indgået?
Lang forberedelse –> Hvis aftalen har krævet lang forberedelse, fx fordi ydelserne har en kompleks og sammensat karakter, vil det efter omstændighederne kunne lægges til grund, at parterne har forpligtet sig over for hinanden på et tidspunkt, der ligger forud for kontrakten udformning eller underskrift.
Parternes adfærd –> Parterne adfærd kan være udtryk for, at en bindende aftale er indgået. Det gælder, hvis opfyldelsen af aftalen er påbegyndt. OBS: en aftalepart kan ikke iværksætte opfyldelseshandlinger for at forpligte sin modpart. Kun under særlige omstændigheder vil en aftalepart kunne anses for at være bundet ved sin passivitet over for en ensidig opfyldelseshandling.
Tilstrækkelighed –> Jo mere konkret processen er og jo mere kendskab der er til aftalens form, desto mere taler for at der er indgået en aftale. Spørgsmål hos myndighederne er ikke nok til at gøre en aftale bindende, men en myndighedsgodkendelse, der svarer til at parterne kan begynde indgåelse af aftale, taler for at der er foreligger en aftale.
Kan kontraktforhandlinger, der ikke fører til en aftale, medfører retsvirkninger?
UP: som det klare udgangspunkt medfører kontraktforhandlinger, der ikke fører til en aftale, ingen retsvirkninger.
- Selvom opfyldelseshandlingen eller en parts adfærd ikke begrunder en aftalevirkning, kan den prækontraktuelle adfærd under visse omstændigheder begrunde et erstatningsansvar efter grundsætningen om culpa in contrahendo eller prækontraktuelt erstatningsansvar.
- Et erstatningskrav vil som udgangspunkt kunne opgøres som negativ kontraktinteresse og omfatte omkostninger afholdt i tillid til, at en aftale kunne komme i stand, men også andre omkostninger til forberedelse af aftalen, som modparten kendeligt har afholdt. - Der stilles ret strenge krav til beviset for, at der er handlet culpøst, men muligheden for at gennemføre et erstatningskrav for uredelig adfærd under forberedelsen af en kontrakt vil ofte kunne finde støtte i tilkendegivelser, som parterne har gjort vedrørende deres stilling under forhandlingerne.
Hvad er særligt almindeligt at bruge ved indgåelse af længerevarende kontrakter?
Det er almindeligt udbredt at bruge standardvilkår i forbindelse med indgåelse af længerevarende kontrakter.
Professionelle parter; Bundet nemt –> I professionelle aftaleforhold er en henvisning til standardvilkår, der er tilgængelige for løftemodtageren, som regel tilstrækkeligt til, at vilkårene forpligter modtageren ved dennes accept, uanset om denne rent faktisk gjorde sig bekendt med indholdet.
I hvilken grad stilles der krav til vedtagelse af agreed documents?
Særligt beskedne er kravene fx til vedtagelse af agreed documents. Det skyldes, at vilkår i denne type standardaftaler er udviklet på en særligt kvalificeret måde, nemlig gennem forhandlinger mellem repræsentative parter fra branchen og undertiden endda på statsligt initiativ i ministerielle udvalg eller lignende.
Hvad omhandler battle of forms? Hvilke modeller findes der som løsning på problemet?
Den situation, hvor aftaler er indgået på den måde, at hver part har henvist til egne standardvilkår, og hvor disse efterfølgende (før, under eller efter aftalens afvikling) viser sig at være indbyrdes modstridende.
- Last-shot-modellen --> Den standardaftale, der senest er fremsendt uden at være blevet modsat af den anden part, anses for vedtaget mellem parterne. Kender parterne hinandens standardvilkår i forvejen, taler det for at bruge last-shot-modellen. - Knock-out-modellen --> De modstridende standardvilkår bliver gensidigt ”slået ud” af hinanden. Fastsættelsen af aftalens indhold sker ved domstolenes udfyldning af aftalen med bl.a. baggrundsretten. - Common substance-modellen --> Domstolene skal langt som det kan lade sig gøre, basere sig på de mellem parterne aftalte vilkår frem for deklaratorisk ret, når aftalen udfyldes.
Efter hvilken bestemmelse i AFTL kan en “battle of forms” situation løses?
Problemet kan i nogle tilfælde løses under anvendelse af reglen i AFTL § 6, stk. 1. Efter AFTL § 6, stk. 1 skal accepten være overensstemmende. Efter bestemmelsen er der tale om et nyt tilbud, hvis der foreligger en uoverensstemmende accept.
På hvilke måder er offentlige myndigheder begrænset ved indgåelse af aftaler?
Offentlige myndigheder er bundet af legalitetsprincippet og kan ikke indgå aftaler med hvem, de vil. Udbudsrettens regler varetager grundlæggende markeds-, konkurrence- og forvaltningshensyn, og offentlige myndigheder skal overholde udbudsrettens regler, jf. udbudslovens § 1.
Hvad omhandler forsyningspligten iht. offentlig regulering?
På en række samfundsvigtige områder er aftalefriheden betydeligt modificeret i kraft af regler, der pålægger virksomhed at levere til enhver, der efterspørger den udbudte ydelse. Navnlig på området for forsyning med visse samfundsvigtige ydelser vil der ofte påhvile virksomheder en forsyningspligt.
Hvad omhandler kontraheringspligten iht. offentlig regulering?
En kontraheringspligt kan følge indirekte af andre regler, der ikke tager sigte på forsyning, men har til formål at regulere markedsadfærd generelt.
- EKS: lovgivningen vil på nogle områder fx i kraft af principper om ikke-diskrimination kunne føre til, at en virksomhed ikke lovligt kan afvise en kunde, der ønsker at aftage de ydelser, som virksomheden udbyder alene under henvisning til fx vedkommendes køn.
Hvad er problemerne ved subjektiv fortolkning i længerevarende kontraktforhold?
I længerevarende kontraktforhold vil problemet ved subjektiv fortolkning ofte være, at det er vanskeligt at skaffe oplysninger om eller bevis for, hvad der var parternes konkrete hensigt.
- Lang tid siden --> Det skyldes, at der kan være gået lang tid siden aftalen blev indgået. - Kompleks aftale --> Hvis aftalen er omfattende eller har et teknisk meget komplekst indhold, har parterne måske ikke gjort sig præcise overvejelser om alle detaljer af aftalen, eller de har endda bevidst undladt at søge enighed om alle spørgsmål.
Hvilken fortolkningstype tages der udgangspunkt i, i længerevarende kontraktforhold?
Fortolkningen af længerevarende kontrakter vil ofte tage sit udgangspunkt i aftalens ydre, objektive udtryk.
- Det vil typisk sige i aftalens ordlyd, der som regel er det mest sikre indicium for, hvad parternes hensigt har været.
- Hvis aftalen har krævet megen forberedelse eller langvarige forudgående forhandlinger, vil fortolkningen naturligt involvere analyser af det samlede prækontraktuelle forløb, herunder parternes dialog frem mod aftalens indgåelse, resultatet af forhandlingerne på forskellige stadier etc.
- Ved den objektive fortolkning er der oftest mere bevismateriale.
Hvilke ulemper findes der ved objektiv fortolkning af længerevarende kontrakter?
Det objektive aftalegrundlags legitimitet vil på forskellige måder kunne fremstå som svækket i længerevarende kontrakter.
- Den tid, der går fra aftalen bliver indgået, indtil tvisten opstår, kan svække retskildeværdien af aftalens objektive udtryk, fx aftaleteksten. - Uanset hvor mange ressourcer, der er anvendt, vil omfattende kontrakter næsten altid indeholde uklare, tvetydige eller modstridende passager. - Tekniske standarder kan ændre sig med tiden. Der kan være ændringer ift. tekniske standarder grundet længerevarende kontrakters større kompleksitet.
Hvordan fortolkes en aftale, hvis den både er svær at fortolke efter en subjektiv og objektiv fortolkning?
Udfyldning. Fraværet af et sikkert subjektivt eller objektivt fortolkningsgrundlag medfører ofte, at fortolkningen påvirkes stærkere af den deklaratoriske formuerets regler.
- Udfyldning er karakteriseret ved at implementere retsordenens deklaratoriske ordning i de tilfælde, hvor parterne ikke har foreskrevet en regel. - Man kan tale om normativ fortolkning, fordi denne fortolkning tager sit udgangspunkt i jus og ikke i faktiske forhold knyttet til den konkrete aftale eller parterne.
Hvilke faktorer kan få betydning for fortolkningen af en længerevarende kontrakt?
Tidligere aftaler
- Forudgående aftaler vil kunne skabe en formodning for et bestemt fortolkningsresultat, fordi det må forventes, at en part loyalt tydeliggør det for sin medkontrahent, hvis denne ønsker at fortsættelsen af aftalen kun kan finde sted på væsentligt ændrede vilkår.
Standardvilkår
- Indholdet af standardaftaler, der finder udbredt anvendelse i andre, sammenlignelige aftaleforhold, men som ikke er aftalt mellem de konkrete parter, kan få retskildemæssig betydning.
Agreed documents
- Den retskildemæssige styrke af et agreed document beror ved fortolkningen af en aftale på, hvordan vilkårene er blevet til. Det må spille ind, hvilke parter, som har forhandlet aftalen, herunder navnlig om kredsen af disse forhandlere må anses for repræsentativ for parternes gennemsnitlige interesser, og evt., om vilkårene er udviklet på offentligt initiativ.
Private standarder
- Retlige og faglige standarder udgør et receptivt element i kontrakterne. Standarderne kan, som tilfælde er for mange god skik-regler, have lovhjemmel og karakter af offentlig regulering.
Kontraktnetværk
- Når en aftale udgør et led i et kontraktnetværk, vil netværkets overordnede formål ofte få en dominerende betydning for fortolkningen af aftalen.
Regulative klausuler
- Ved regulative klausuler forstås kontraktklausuler, hvorefter en aftalepart direkte eller indirekte forpligter sig til at overholde lovgivningen eller en anden almen regulering af en nærmere angiven offentlig regulering.
