1 - Introduktion Flashcards
Hvad forstås ved længerevarende kontrakter?
Ved længerevarende kontrakter forstås aftaler, der ikke afvikles ved enkeltstående og indbyrdes afhængige opfyldelseshandlinger, men som strækker sig over en længere periode. Der foreligger kontrakter, der løber over længere tid.
Hvilke kendetegn findes om ydelserne i længerevarende kontrakter?
- Længere kontraktforhold dvs. måneder og år
- Længerevarende udveksling af hele eller delydelser
- Lang periode fra underskrift til færdiggørelse
- Betydelig kompleksitet i ydelsens produktion og/eller kvalitet
Hvad forstås ved privat og offentlig regulering?
Privat regulering: Ved privatregulering forstår vi aftaler eller andre private normer, der er indgået eller formuleret af andre ikke-statslige aktører end aftalens parter.
Offentlig regulering: Ved offentlig regulering forstår vi regler af offentligretlig karakter, det vil sige demokratisk legitimerede regler, der regulerer en aftaleparts virksomhed, men uden at angive privatretlige retsfølger i tilfælde af, at reglerne ikke overholdes.
Hvorfor er længerevarende kontrakter særligt receptive? Hvilke eksempler findes der på receptivitet?
Længerevarende kontrakter er særlige receptive idet, de skal forholde sig til løbende reguleringer. Den længerevarende kontrakt kan påvirkes af normer, der ligger uden for klassiske kilder i obligationsretten, og som ikke er de ting man aftaler.
EKS på receptivitet: markedsforandringer, agreed documents, tekniske standarder, internationale samarbejder og regler, EU-lovgivning, andre samfundshensyn, myndighedsgodkendelser, den længere tidsmæssige aspekt (flere påvirkningsmuligheder eks. ændret offentlig regulering)
Hvad kendetegner standardvilkår?
Standardvilkår er kendetegnet ved, at de ikke er udarbejdet alene med den konkrete transaktion for øje, men derimod til brug for flere transaktioner af samme art.
Hvad kendetegner agreed documents? På hvilken måde kan agreed documents have demokratisk legitimitet?
Standardvilkår, der har karakter af såkaldte agreed documents, udgør ikke regler, som nogen af parterne har udarbejdet, men derimod vilkår, som er tilvejebragt efter forhandling mellem en privat branches eller en sektors interesseorganisationer.
Både processen og deltagerkredsen ved udarbejdelse af et agreed document kan give regelsættet en vis demokratisk legitimitet, som må antages at påvirke standardvilkårenes retskildeværdi.
På hvilken måde kan agreed documents gælde uden at være vedtaget og hvorfor kan de det?
Ofte vil en del af de regler, som dokumentet indeholder, blive anset for at afspejle almindeligt gældende obligationsretlige regler for transaktioner af den pågældende art, hvorfor indholdet af agreed documents også vil kunne påvirke fortolkning af en kontrakt i tilfælde, hvor dokumentet ikke kan anses for konkret vedtaget.
Dette gælder navnlig, hvis det pågældende standardvilkår desuden er udbredt anvendt til den pågældende type transaktioner.
Hvilken betydning kan retlige og faglige standarder have?
I komplekse aftaleforhold, hvor parterne ikke på forhånd kan beskrive deres ydelser præcist, vil dele af parternes ydelser ofte være beskrevet ved brug af standarder.
Standarder kan have karakter af privat regulering, i den forstand, at indholdet af dem defineres af private virksomheder eller i et ikke nærmere defineret fagligt miljø.
Forklar om adfærdsstandarder
Adfærdsstandarder kan følge af lovgivning, der regulerer virksomheders generelle markedsadfærd. Sådanne standarder kaldes undertiden god skik-standarder og/eller retlige standarder jf. fx markedsføringslovens § 3 og 4, hvorefter erhvervsdrivende skal udvise hhv. ”god markedsføringsskik” og ”god erhvervsskik”.
Forklar tekniske standarder
En teknisk standard er en typiseret eller komprimeret beskrivelse af en ydelse. Standarden kan referere til nærmere bestemte krav til ydelsens tilblivelsesmåde, kvalitet eller egenskaber.
Indholdet og betydningen af den tekniske standard vil være defineret af en – ift. aftalens parter – udenforstående tredjepart. Den tredjepart, som har udviklet standarden, besidder normalt en særlig autoritet eller råder over særlig sagkundskab på det pågældende område.
Hvilken betydning spiller offentligretlige regler for privatretlige aftaler?
UP: offentligretlige regler udgør ikke en retskilde for en privatretlig aftale
- U: medmindre det er forhindret/forbudt ved lov
På hvilke måder kan parterne implementere offentlig regulering i aftalen?
Parterne kan implementere offentlig regulering i aftalen.
- Bæredygtig virksomhedsdrift –> Offentlige og kommercielle krav og forventninger til bæredygtig virksomhedsdrift har i stigende omfang medført, at længerevarende kontrakter indeholder henvisning til offentligretlige standarder for fx menneskerettigheder, arbejdsmiljø, aftalens sociale påvirkninger, miljø, klimaaftryk mv.
- Kompleks analyse af regelværket –> Den nærmere fastlæggelse af parternes forpligtelser iht. aftalen forudsætter i disse tilfælde en kompleks analyse af det offentligretlige regelværk, som parterne ikke kan have foretaget ifm. aftalens indgåelse.
Kan offentlige myndigheder være aftaleparter?
Kontrakter indgået af offentlige myndigheder kan tjene til regulering af transaktioner, der har et tydeligt privatretligt præg, fx indkøb af ressourcer til offentlige institutioners forbrug.
- Underlagt offentlig ret –> I disse tilfælde vil den offentlige aftalepart være underlagt offentligretlige regler, der kan have kontraktretlige implikationer.
Hvor skal en tvist mellem to parter løses hvis intet er aftalt mellem dem?
Hvis parterne ikke har truffet anden aftale, vil tvister imellem dem ultimativt skulle afgøres ved de almindelige domstole.
- Ofte privat tvistløsning –> Længerevarende kontrakter indeholder imidlertid ofte aftaler om privat tvistløsning.
