3 - Ugyldighed og loyalitetskrav Flashcards
Hvornår skal man begynde med at overveje ugyldighedsreglerne?
Ugyldighedsdiskussioner er last resort. Dvs., at hvis man forsøger at få ophørt et aftalegrundlag, skal man ikke starte med at gribe fat i ugyldighed.
- Ugyldighedsreglerne vurderes til at være en residualbegrundelse ved domstolene, dvs. noget der først vurderes, når andre dele af aftaleretten ikke kan nå frem til et rimeligt resultat.
Hvad er tilblivelsesmangler?
De såkaldte tilblivelsesmangler udgør tilfælde, hvor løftets objektive indhold ikke kan anses for at stemme overens med løftegivers vilje, og hvor denne diskrepans mellem vilje og erklæring er fremkaldt ved fx tvang jf. AFTL § 28 og § 29 eller svig jf. AFTL § 30.
Hvilke bestemmelser i AFTL om ugyldighed har sjældent relevans for længerevarende kontraktforhold?
AFTL §§ 28-31 er kendetegnet ved, at en part har brugt vold, trusler om vold eller svig som metode til at fremkalde en aftale. Bestemmelserne grænser til kriminelle handlinger.
- Bestemmelserne anvendes sjældent i længerevarende kontrakter. Den lange prækontraktuelle adfærd, de komplekse og længerevarende ydelser inviterer sjældent til den form for tvang og svig.
Kan kriminelle forhold slet ikke være en del af længerevarende kontraktforhold?
Kriminelle forhold kan stadigvæk gøres gældende i længerevarende kontraktforhold, men det er ikke så tæt, at parterne ønsker at indgå en lang aftale grundet kriminelle hensyn. De kriminelle forhold bliver oftest opdaget på et tidligt stadie.
Hvilken betydning har AFTL § 32, stk. 1 for ugyldighed?
Reglen omhandler erklæringsvildfarelse og adresserer tilfælde, hvor en aftalepart ved en fejl indgår en aftale med et andet indhold end tilsigtet.
Entrepriseforhold
- Reglen finder regelmæssigt anvendelse i bl.a. entrepriseforhold, hvor entreprenørens tilbudsberegning og tilbudsafgivelse som regel finder sted på grundlag af et omfattende udbudsmateriale, som bygherren har udarbejdet og som entreprenøren normalt har forholdsvis kort tid til at sætte sig ind i.
- Ved bedømmelsen af, om bygherren burde have opdaget fejlen, tages den kontekst, som tilbuddet på udførelsen af den konkret ydelse indgår i, i høj grad i betragtning. Bygherren vil generelt have større mulighed for at opdage fejl i tilbuddet, hvis de enkelte arbejder er klart opdelt og prissat enkeltvis.
- OBS: Der stilles strenge krav til løftegivers bevis for, at modtageren var i ond tro. Aftalepraksis viser, at der selv ved anvendelsen af højt detaljerede tilbudslister kan forekomme væsentlige prisudsving mellem de bydendes priser for de enkelte delposter, hvorfor selv betydelige afvigelser mellem de bydendes delpriser ikke i sig selv vil bringe løftemodtageren i ond tro.
Udbudsloven
- Efter udbudslovens § 169 gælder, at hvis et tilbud forekommer unormalt lavt, skal ordregiveren anmode tilbudsgiveren om inden for en passende frist at redegøre for de priser og omkostninger, der indgår i tilbuddet jf. stk. 2. Tilbudsgiveren skal således redegøre for, hvorfor den er usædvanlig lav.
Hvilke betingelser gælder for at gøre bristede forudsætninger gældende?
En bristet forudsætning kan begrunde et løftes ugyldighed, hvis 1) forudsætningen har været væsentlig (bestemmende) for løftegiver, 2) kendelig for løftemodtager og 3) må betragtes som relevant at lade løftemodtager bære risikoen for, at løftegiverens forudsætning er bristet.
1)
- Dvs. at den forudsætning som ikke eksisterer længere, skal være bestemmende for aftalens indgåelse.
2)
- Vil ofte blive vurderet som en branchevurdering, dvs. en slags branche bonus pater – et spørgsmål om hvad den normalt gode branchedeltager vil kunne se her.
3)
- En vurdering af hvem der har indflydelse på forudsætningen og afbødningen – en slags styringsrisiko. Jo mere modtager har styringsrisikoen, desto rimeligere at risikoen bæres der og omvendt.
OBS: Anvendelsesområdet for at gøre bristede forudsætninger gældende er og bør være snævert. Løftegiver skal bevise tilstedeværelsen af en uudtalt reservation ift. løftets rækkevidde.
Hvad gælder særligt om bristede forudsætninger ift. længerevarende kontrater?
I længerevarende kontraktforhold vil bedømmelsen af, om forudsætningen var bestemmende for løftegiver ofte være objektiveret, fx som følge af aftalens kompleksitet, fordi aftalen er forberedt og forhandlet af flere personer i en virksomhed, eller fordi der er gået lang tid, før tvisten er opstået.
Hvilken betydning har AFTL § 36, stk. 1 for ugyldighed?
Bestemmelsen giver hjemmel til tilsidesættelse af en aftale helt eller delvist, hvis det må anses for ”urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende”.
- Domstolene har i flere sager givet udtryk for tilbageholdenhed ift. anvendelsen af AFTL § 36 i erhvervsforhold og tilsidesættelse af professionelle parters aftaler.
Bestemmelsen anvendes særligt ved afvigelse af baggrundsret, nedsættelse af dagsbod, ansvarsfraskrivelsesklausuler
Hvad er separability-klausuler?
Kommercielle aftaler og længerevarende kontrakter indeholder undertiden såkaldte separability-klausuler, der har til formål at sikre, at aftalen som hele består og kan håndhæves som gyldig også i tilfælde, hvor det statueres, at en klausul i aftalen er ugyldig.
Hvordan påvirker god skik efter den offentlige regulering ugyldighed?
På flere områder stiller lovgivningen krav om, at bestemte ydelser, herunder fx finansiel rådgivning og juridisk rådgivning skal ske i overensstemmelse med god skik i den pågældende rådgivningsbranche.
Afgørelsespraksis viser, hvordan god-skik bedømmelsen er adskilt fra, men samtidig påvirker ugyldighedsvurderingen.
Hvilken betydning har DL 5-1-2 for ugyldighed?
Efter DL 5-1-2 skal aftaler holdes medmindre de er ”imod Loven” eller ”Ærbarhed”.
Reglen tog sigte på at afskære krav på fx inddrivelse af spillegæld og håndhævelse af løfter af utugtigt eller ”usædeligt” indhold og ansås for primært at have et alment samfundsmoralsk sigte.
- Mens overtrædelse af strafsanktionerede regler af central samfundsmæssig betydning, kan medføre, at aftalen er i strid med lov og ærbarhed, vil en parts manglende overholdelse af reglerne i speciallovgivningen, fx for den pågældende branche, der ikke direkte eller forudsætningsvis knytter sig direkte til aftalens hovedformål, ikke kunne medføre, at aftalen vil være ugyldig.
Hvad er loyalitetspligten udtryk for?
Loyalitetspligten er udtryk for en almen adfærdsstandard.
Hvilken regel fungerer loyalitetspligten som?
Loyalitetskravene betragtes til tider som udfyldningsregler, der fx indebærer krav til parterne om at samarbejde om aftalens opfyldelse, at acceptere krav om visse ændringer i aftaleforholdet, hvis disse ikke medfører væsentlig ulempe for den, der mødes med kravet, og til at begrænse tabet i tilfælde af modpartens misligholdelse.
Hvornår kan loyalitetspligten håndhæves?
Loyalitetskravet er særdeles kontekstbestemt. Håndhævelsen af loyalitetskravet involverer ofte en bedømmelse af, om parterne ud fra en branchestandard kan bebrejdes den udviste adfærd, og har derfor i efter omstændighederne betydelige ligheder med en almindelig culpavurdering.
Hvilke legitimerende hensyn står bag loyalitetskravet?
Forudsigelighed og sikkerhed i omsætningen
- Regler om reklamation, om tabsbegrænsningspligt og om en aftaleparts pligt til efter omstændighederne at tage vare på sin medkontrahents ejendom anskues som udtryk for et loyalitetskrav i kontraktretten.
Standarden for hæderlighed
- Regler om aftaleparternes pligt til at give visse oplysninger om aftalens genstand eller at undersøge denne nærmere forud for indgåelsen af kontrakten er blevet udlagt som udtryk for kontraktrettens almindelige loyalitetskrav.
Forstå hinanden
- En vellykket gennemførelse af komplekse og længerevarende transaktioner forudsætter ofte, at aftalens parter i særlig udstrakt grad forstår at sætte sig i hinandens sted og tage hensyn til hinandens interesser.
Skabe ligevægt
- Loyalitetskravet er blevet anskuet som udtryk for et almindeligt redskab til sikring af en vis ækvivalens imellem aftaleparternes ydelser.
