11 - Bæredygtighed og offentlige kontraktsklausuler Flashcards
Hvilken betydning har krav om bæredygtighed i kontrakter?
Krav om bæredygtighed, der indarbejdes i kontrakter (bæredygtighedsklausuler), er som regel karakteriseret ved, at parternes frie råderum ikke begrænses af offentlige formål, men at klausulerne i stedet har til formål at fremme disse formål.
Hvordan skal bæredygtighed som et begreb forstås?
Begrebet forstås bredt og vedrører således ikke kun miljø og klima, men også menneske- og arbejdstagerrettigheder.
Hvilken slags ydelse skal bæredygtighed anses som?
Bæredygtighedsklausuler er kendetegnet ved at være en biydelse.
Hvilken indflydelse har FN haft på bæredygtighedskravet?
FN’s vejledende principper for virksomheder og menneskerettigheder fra 2011 har spillet en central rolle i udviklingen af den offentlige regulering af bæredygtighedskrav.
- Den offentlige regulering spiller en vigtig rolle i at fremme integrationen af bæredygtighedskrav i kommercielle aftaler. Udviklingen af lovgivning og aftalepraksis tyder på, at hensynet til bæredygtighed i stigende grad vil blive set som foreneligt med kommercielle interesser.
Hvordan bevæger vi os væk fra den klassiske kontraktret?
Den klassiske kontraktret fokuserede primært på at fastlægge konkrete transaktionsbetingelser og ydelser mellem to parter. Hensyn til tredjeparter eller samfundsmæssige forhold var ikke en del af kontraktrettens grundlæggende præmisser.
Udviklingen i både kontraktretten og aftalepraksis har ført til en vis tilpasning i retning af at inddrage bæredygtighedshensyn. Udviklingen i den almindelige kontraktret peger mod en integration af bæredygtighedskrav i den private regulering af handelssystemer.
Hvordan kan bæredygtighedsklausuler være udfordrende?
Udfordringen ligger primært i fortolkningen af klausulerne, da bæredygtighedsklausuler ofte kan være vagt formulerede eller dens indhold kan være uklart.
Hvilke problemstillinger kan forekomme i forsyningskæder ift. en mulig magtforskel?
Der kan opstå problemer i forsyningskæder, hvor der ofte er en betydelig magtforskel mellem kædelederen og leverandøren.
Svært ved at vurdere klausul
- Hvis bæredygtighedsklausulen indeholder krav, der er for omfangsrige og vanskelige at definere, kan leverandøren have svært ved at vurdere den risiko, der er forbundet med at acceptere klausulen. Dette kan føre til en urimelig situation, hvor leverandøren påtager sig en uoverskuelig forpligtelse.
Konflikt med lovgivning i leverandørens land
- En bæredygtighedsklausul kan være ugyldig, hvis den tvinger leverandøren til at handle i strid med lovgivningen i sit eget land.
Ensidigt ændringsret for kædelederen
- Klausuler, der giver kædelederen ret til ensidigt at ændre bæredygtighedskravene i kontraktperioden, kan være urimelige.
Hvilken betydning bør bæredygtighedsklausulen have i kontraktskæder?
Kæden bør tages i betragtning eftersom klausulen kan få konsekvens igennem hele systemet.
Klausuler - herunder bæredygtighedsklausuler - bør have relevans for hele kæden.
Hvilket forhold har bæredygtighedsklausulerne til misligholdelsesbeføjelserne?
Bæredygtighedsklausuler har primært et præventivt formål, da de sigter mod at forbedre forholdene i produktionskæden. Dette præventive formål kan være vanskeligt at forene med kontraktrettens traditionelle misligholdelsesbeføjelser, som typisk fokuserer på at kompensere realkreditor for et tab.
- Afhjælpning er den misligholdelsesbeføjelse, der bedst understøtter bæredygtighedsklausulernes præventive formål. Afhjælpning giver leverandøren mulighed for at rette op på eventuelle mangler og dermed forbedre forholdene i produktionskæden.
Hvilke problemstillinger foreligger, når der er en offentlig kontraktspart?
- Begrænset af politiske fora og behovet for hjemmelsgrundlag
- Geografisk uegnet til at regulere i detaljen uden for eget rum
- Vanskelig ved at vurdere kommercielle konsekvenser
- Skal håndtere konsekvenserne af misligholdelse
- Kan håndhæve klarere via. myndigheder
Hvilke problemstillinger foreligger, når der er en privat kontraktspart?
- Ikke begrænset af statslige reguleringsbegrænsninger rent geografisk
- Nærmere til vurdering af kommercielt behov eller nytte
- Kan således regulere på tværs af værdikæder eller kontraktsnetværk
- Ikke nødvendigvis selv påvirket
- Uklart om misligholdelsesbeføjelser er et relevant værktøj til sikring af overholdelse.
- Nærmere til vurdering af kommercielt behov eller nytte
Hvad omhander Dansk Byggeri v. Region Hovedstaden
Overordnet set havde Region Hovedstaden i udbudsmaterialet indført et kædeansvar, hvor hovedentreprenøren blev gjort økonomisk ansvarlig for underentreprenørers eventuelle misligholdelse af arbejdsklausuler vedrørende løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Byggeris påstande
* Dansk Byggeri argumenterede for, at kædeansvaret stred mod proportionalitetsprincippet i EU-retten, da hovedentreprenøren ikke altid har kontrol over underentreprenørens handlinger.
* De mente også, at bestemmelsen om ”respekt” for internationale konventioner var for upræcis og uklar.
Region Hovedstadens forsvar
* Regionen argumenterede for, at kædeansvaret var et nødvendigt redskab til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for alle ansatte på byggeprojektet, og at det var i overensstemmelse med både danske og EU-retlige principper.
* Regionen mente, at kravet om ”respekt” for internationale konventioner var tilstrækkeligt klart, da det signalerede grundlæggende samfundsprincipper, som enhver tilbudsgiver burde være bekendt med.
Klagenævnets afgørelse
* Klagenævnet for Udbud afgjorde sagen til fordel for Region Hovedstaden.
* De fandt, at kædeansvaret var et proportionalt middel til at opnå målet om ordentlige arbejdsvilkår og ikke en kunstig indskrænkning af konkurrencen.
* Klagenævnet fandt desuden, at kravet om ”respekt” for internationale konventioner var tilstrækkeligt klart og ikke i strid med gennemsigtighedsprincippet
