5. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed Flashcards
Skelnenmellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende
o Lønmodtager: modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
o Selvstændig erhvervsvirksomhed: Der udøves virksomhed af økonomisk karakter for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud
o Hobbyvirksomhed (ikke-erhvervsmæssig virksomhed): en aktivitet af økonomisk betydning, der er båret af personlige interesser. Formålet er ikke primært at erhverve overskud.
Kriterier lønmodtager
Hvervgiver har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
Arbejdstid er fastsat af hvervgiver
Hvervgiver afholder udgifter i forbindelse med arbejdet
Der er indgået en aftale om løbende arbejdsydelse mellem hvervgiver og indkomstmodtager
Kriterier selvstændighed erhvervsvirksomhed
o Selvstændig erhvervsvirksomhed:
Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejde uden anden instruktion fra hvervgiver end den, der eventuelt følge af afgivne ordre
Hvervgivers forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det ordreforhold (Hvervgiver = kunden)
Indkomstmodtager påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
Indkomstmodtageren helt eller delvis leverer materiale og redskaber, der medgår ved arbejdets udførelse
Vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet
Indkomstopgørelsen (forskel mellem lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende)
- Lønmodtagere betaler AM-bidrag af deres bruttoindkomst (lønindtægter fratrukket AM-bidrag)
o Personlig indkomst = lønindtægter - AM-bidrag
o Skattepligtig indkomst = personlig indkomst +/- kapitalindkomst - lønmodtagerudgifter og andre ligningsmæssig fradrag - Erhvervsdrivende betaler AM-bidrag af deres nettoindkomst ((Indtægter - udgifter) - AM-bidrag)
o Personlig indkomst = nettoindkomst af virksomhed fratrukket AM-bidrag
o Skattepligtig indkomst = personlig indkomst +/- kapitalindkomst - ligningsmæssige fradrag - Dvs. at den erhvervsdrivende opnår fradrag fra udgifter i forbindelse med indtægtserhvervelsen i den personlige indkomst, som er den indkomst, der beskattes med den højeste procent (op til 52,02%),
- Lønmodtagerens eventuelle driftsomkostninger kun kan fradrages i det omfang de overstiger 6100 kr. årligt, og de kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som er den indkomst, der beskattes med den laveste skatteprocent, hvorved udgifterne har en lavere fradragsværdi.
- Ved brug af virksomhedsordningen kan den erhvervsdrivende trække sine erhvervsmæssige renteudgifter fra, hvilket resulterer i mindre personlig indkomst.
Honorarmodtagere
- Når man hverken er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, f.eks. hvor den skattepligtige driver forskellige former for bivirksomhed, som pga. det beskedne omfang ikke kan karakteriseres som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
- Vedkommende kommer til forskellige hvervgivere hele tiden, f.eks. forfattere, foredragsholdere, musikere mv. omfang kan dog være så stort, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed
- Det er en bedre løsning end lønmodtagerens, men dårligere end den selvstændigt erhvervsdrivendes:
o Personlig indkomst = Indtægter/honorar - AM-bidrag - omkostninger dvs. at der beregnes AM-bidrag af hele honoraret inden omkostningerne fradrages
Opgørelse af erhvervsindkomst + driftsomkostninger (reklame, repræsentation, personale) + private udgifter
- Den skattepligtige nettoindkomst er defineret ved:
o Bruttoomsætning (retserhvervelser) + Ultimovarelager – værdi af primovarelager – omkostninger, der kan fradrages. - Driftsomkostninger
o Som udgangspunkt får man fradrag for driftsomkostninger jf. SSL §6 omkostninger til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst
Nogle driftsomkostninger er ikke fradragsberettigede og vil dermed være træk på egenkapitalen til trods for, at det er en erhvervsmæssig udgift:
F.eks. bestikkelse det er en nødvendig omkostning afholdt for at sikre erhvervsindkomst, men ikke fradragsberettiget. - Personaleomkostninger, repræsentation og reklame
o Personale udgifter = driftsomkostning
o Repræsentation = driftsomkostning. Dog med begrænset fradragsret på 25% jf. LL §8 stk. 4
o Reklame = ikke en driftsomkostning, da den ikke er afholdt samtidig med at indtægten kommer ind. Dog fadragsberettigede, hvis det er et beskedent beløb og det kommer en bred skare af potentielle kunder til gode. - Andre udgifter:
o Private udgifter er ikke fradragsberettigede
Periodisering
- H: for erhvervsvirksomheder gælder det, at en indtægt skal være realiseret før der kan forekomme beskatning
o Indtægten indregnes, når man har retserhvervelse, betalingstidspunktet er ligegyldigt.
o Man får fradrag for omkostninger på pligtpådragelsestidspunktet dvs. driftsomkostninger kan fradrages i det indkomstår, hvor der opstår pligt til at betale. Fradraget opstår når der er en endelig, retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb.
Igangværende arbejder for fremmed regning
- Igangværende arbejder for fremmed regning som konsekvens af retserhvervelsesprincippet må fortjenesten eller tabet først medregnes ved indkomstopgørelsen, når arbejdet er endeligt fuldført.
Betingede overdragelser
- Betingede overdragelser der er noget der gør, at der i en skattemæssig forstand ikke er sket en overdragelse.
o betingelse har ikke betydning for beskatningstidspunktet, medmindre der er overvejende sandsynlighed for at betingelsen ikke opfyldes og parterne ikke har kontrol over forhold der er skyld i det.
o Resolutiv Hovedreglen jf. ovenstående: udskyder ikke beskatningstidspunkt
o Suspensiv Undtagelse: udskyder beskatningstidspunkt
Varelager
- VL § 1, stk. 5 = positiv afgrænsning
o De løsøregenstande, der hører til en erhvervsvirksomhed, og som er bestemt til videresalg som led i virksomheden, eller som medgår til produktion af genstande, der er bestemt til videresalg som led i virksomheden.
o Opgøres til enten dagsprisen eller fremstillingsprisen
o Der skal foretages en regulering for de varer, der ved årets udløb ikke er brugt og dermed ikke er fradragsberettigede.
Ud over det egentlige varelager kan der være hjælpevarer, omkostningsvarer og magasinvarer hjælpevarer er de eneste der anses for at udgøre varelager. Omkostningsvarer og magasinvarer kan derimod fratrækkes straks som driftsomkostning, forudsat at det er naturligt lager til brug for den løbende drift.
