2. Retskilder inden for skatteretten

Question 1

Den retlige trinfølge ift. retskildeværdi

Answer 1

Den retlige trinfølge ift. retskildeværdi:
Grundloven
Love vedtaget af folketinget
Bekendtgørelser (anordninger) og cirkulærer

Question 2

Uskrevne vs. skrevne retskilder

Answer 2

Skrevne retskilder: love og bekendtgørelser

Uskrevne retskilder: domspraksis, administrativ praksis samt almindelige retsgrundsætninger
o De ovenstående kan have forskellige retskildeværdi, og nogle går forud for andre.

Question 3

Kundgjorte vs ikke kundgjorte

Answer 3

o Kundgjorte retskilder (eksterne):
 Offentliggjort i lovtidende
 Bindende for både borgere og myndigheder som love og har den højeste retskildeværdi.
• Nogle love går forud for andre love selvom de har samme retskildeværdi, hvis der foreligger en særlov på området.
• Anordninger og bekendtgørelser udstedes med hjemmel i lov, hvorfor de også er bindende for såvel borgere som myndigheder
o Ikke-kundgjorte retskilder (interne):
 Styresignaler  gælder for dem, de er rettet imod
 Vejledninger  kan udstedes af myndigheder og er ikke bindende for andre end den udstedende myndighed, kun af orienterende art.
• Fortolkninger af lovene og retspraksis på området.

Question 4

Obligatorisk vs. opportunitets princip

Answer 4

Obligatorisk princip: de skatter, som skal opkræves

Opportunitetsprincip: de skatter, som må opkræves

Question 5

Grundloven (2 §)

Answer 5

• Grundloven §43: ”Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov”
  o Delegationsforbud: Dvs. skattepålægningsmagt kan ikke delegeres til skatteministeren. Det skal vedtages af folketinget ved lov, da folketinget er den lovgivende forsamling i DK.
  o GRL §46: ”Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opskræves”
   Dvs. at der skal foreligge en vedtaget finanslov eller en bevillingslov, da skatterne for det pågældende indkomstår ellers ikke må opkræves.

Question 6

Lovgivningen

Answer 6

Legalitetsprincippet: pålæggelse af en skat skal have hjemmel i loven, og må ikke stride imod loven.

Question 7

Administrative retsforeskrifter

Answer 7

o Bekendtgørelser:
 Har hjemmel i lov og henvender sig ikke kun til de underordnede skattemyndigheder, men også skatteyderne, Landsskatteretten og domstolene.
 Kundgøres på samme måde som love i Lovtidende jf. lovtidendeloven §§2+4
 Kan kun ændres ved lov eller ved bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov.
o Generelle tjenestebefalinger:
 SKAT-cirkulærer, -styresignaler og -meddelelser i SKATs juridiske vejledning.
 Interne bindende tjenestebefalinger, borgerne kan støtte ret på de administrative udmeldinger, men de er kun bindende for SKAT.
• Tidligere cirkulærer er afløst af styresignaler, da SKAT er en myndighed.

Question 8

Domspraksis/retspraksis

Answer 8

o	Domstolenes (byret, landsret, højesteret) domme er bindende for skattemyndighederne
	Ændringer i retspraksis på væsentligt område vil normalt resultere i et styresignal fra SKAT, som vejleder medarbejderne om rækkevidden fa den afsagte dom.

Question 9

Administrativ praksis

Answer 9

Lighedsprincippet: underordnede myndigheder er bundet af overordnede myndigheders afgørelser, hvorimod overordnede myndigheder ikke kan være bundet af de underordnede myndigheders praksis

Question 10

Skatteankestyrelsen

Answer 10

 Skatteankenævnenes afgørelser offentliggøres ikke, og har derfor kun ringe retskildeværdi
 Landsskatterettens afgørelser offentliggøres og har bindende retskildeværdi overfor SKAT og skatteankenævnene
• Har alene vejledende værdi over for domstolene
• Skatteyder kan støtte ret på Landskatterettens afgørelser
o Afgørelser i strid med lovgivning giver ikke retsbeskyttet forventning.

• Svaret er bindende for skattemyndighederne.
o De bindende svar offentliggøres, og dermed vil de ligge som retskildemateriale, og kunne anvendes af andre den pågældende person, der har bedt om bindende svar.

Question 11

Retssædvaner og forholdets natur

Answer 11

o Retssædvane  spiller ikke en stor selvstændig rolle på skatteområdet
o Forholdets natur  har ikke meget betydning inden for skatteretten
 Udtryk for dommerens frie fortolkning ved retsafgørelsen ud fra sin almindelige juridiske og menneskelige erfaring og indgående kendskab til retssystemet.
 Anvendes når der ikke er andre retskilder, der er fuldt ud tilstrækkelige for at træffe en afgørelse.

Question 12

Ændring af praksis

Answer 12

o Ved ændring i retspraksis kan der aldrig ske skærpelse overfor skatteyderen med tilbagevirkende kraft, men ændringer kan derimod godt ske med tilbagevirkende kraft, såfremt det er til gunst for skatteyderen.

Question 13

Regelkollission

Answer 13

o Her findes 3 lovfortolkningsprincipper:
 Lex Superior: et-trin-lavere lov viger for et-trin-højere lov
 Lex posterior: ældre love viger for yngre love
 Lex specialis: generelle love viger for specielle love

Question 14

Subjektiv vs objektiv formålsfortolkning

Answer 14

o Objektiv formålsfortolkning  afgørende vægt på ordlyden i bestemmelsen. Fortolkningen tager udgangspunkt i lovens eget indhold.
o Subjektiv formålsfortolkning  fortolkning der tager udgangspunkt i lovens forarbejder, dvs. at man kigger på lovmotiver, f.eks. bemærkninger til lovforslaget.

Question 15

Præciserende, indskrænket og udvidede fortolkning

Answer 15

o Præciserende fortolkning  hvis der er flere fortolkninger, som alle er mulige inden for fortolkningsregler må en udvælges  se om der er hierarki i retskilderne og placere korrekt.
o Indskrænkende fortolkning  En indskrænkende fortolkning anvendes, hvis det er nærliggende, at lovgiver ikke havde tiltænkt reglen anvendelse i den givne situation (valg mellem bred eller snæver forståelse)
o Udvidende fortolkning  indebærer, at en lovbestemmelse, som ikke efter sin ordlyd finder anvendelse, alligevel anvendes
 Analogifortolkning  anvender udvidende fortolkning og inddrage forhold under retsregel. Kræver dog manglende lovgivning på det pågældende område samt årsagslighed

Question 16

Ordlydsfortolkning og modsætningsfortolkning

Answer 16

Ordlydsfortolkning  udgangspunkt i en naturlig eller sædvanlig sproglig fortolkning af en regel, dvs. det vedrører kernen i reglen
o Modsætningsfortolkning  anvender en regel modsætningsvist. Anvendes når det ved en ordlydsfortolkning må konstateres, at loven er udtømmende og at det konkrete tilfælde ikke kan omfattes af loven