1. skattelovgivningens struktur og myndighederne og deres opgaver

Question 1

Subjektiv skattepligt:

Answer 1

Reglerne om subjektiv skattepligt for fysiske personer, fortæller om hvem der skal svare indkomstskat til Danmark.
- KSL §1: Der er ubegrænset skattepligt for personer, der har ophold eller bopæl i Danmark.
o Dvs. at samtlige indtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen uanset om de er tjent i Danmark eller udlandet  globaliseringsprincippet.
- KSL §2: Der er begrænset skattepligt for fysiske personer, der ikke er omfattet af KSL §1.
o Skatten pålægges indtægter, der har en tilknytning til Danmark, f.eks. løn for arbejde her i landet, indkomst fra fast ejendom i Danmark eller overskud af erhvervsvirksomhed med driftssted i Danmark.
- KSL §3: Skattefrihed for dronningen og hendes familie, samt fremmed staters herværende diplomater.

Question 2

Objektiv skattepligt

Answer 2

Objektiv skattepligt fastlægger reglerne om, hvad der er beskatningsgrundlaget.
o Statsskattelovens §4 definerer, at det er den skattepligtiges samlede årsindtægter, der er genstand for beskatning  indkomster der er løbende og af tilbagevendende karakter, der er egnet til forbrug uden forringelse af status.
 SL §5 nævner undtagelser omkring engangsindtægter, f.eks. a) salg af den skattepligtiges ejendele (hvis det ikke er vedkommendes næringsvej eller spekulation) og d) indtægter fra optagelse af lån
 SL §6 opremser forskellige fradrag, f.eks. driftsudgifter (erhverve, sikre og vedligeholde indkomst) og renteudgifter

Question 3

Overordnet om skattemyndighederne - opdeling

Answer 3

Skat er blevet opdelt i 7 nye styrelser, så der nu er i alt ni styrelser.
- Dette betyder, at skatteministeriets koncern i dag består af departementet og 9 specialiserede styrelser.
o Departementet varetager lovgivning, politik og samfundsøkonomi, samt koncernstyring og udvikling.
o De ni styrelser:
 De gamle:
• Spillemyndigheden og skatteankestyrelsen
 De 7 nye = skatteforvaltningen: Administrationsstyrelsen, motorstyrelsen, gældsstyrelsen, skattestyrelsen, toldstyrelsen, udviklings- og forenklingsstyrelsen samt vurderingsstyrelsen.

Question 4

Skatteankestyrelsen

Answer 4

Skatteankestyrelsen fungerer som et sekretariat for skatteankenævn og Landsskatteretten. De modtager klager, der skal afgøres af et skatteankenævn eller Landsskatteretten, og kan i nogle tilfælde også selv træffe afgørelser.

Question 5

Skatteankestyrelsen

Answer 5

Skatteankestyrelsen fungerer som et sekretariat for skatteankenævn og Landsskatteretten. De modtager klager, der skal afgøres af et skatteankenævn eller Landsskatteretten, og kan i nogle tilfælde også selv træffe afgørelser.

Question 6

Skatterådet - om + opgaver

Answer 6

SFL §3: Et centralt kollegialt lægmandsorgan, der består af 19 medlemmer, som bistår skattemyndighederne med forvaltningen af skattelovgivningen.
 Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren 13.
Opgaver:
Afgør sager, som skatteforvaltningen forelægger for skatterådet til afgørelse jf. SFL §2, stk. 2.

Kan efter indstilling fra Skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse truffet af et ankenævn (skatte-, vurderings- eller montorankenævn)

Question 7

Skatteankenævn

Answer 7

Skatteankenævn behandler klager over afgørelser truffet af skatteforvaltningen
Uafhængigt kollegialt organ

Kan kun behandle klager fra fysiske personer og dødsboer for områderne nævnt i SFL §5.

Kan ikke træffe afgørelse, hvis klagen er visiteret til Landsskatteretten, eller skatteyder har ønsket, at klagen skal behandles ved Landskatten eller hvis Skatterådet eller Landsskatteretten allerede har taget stilling.

Question 8

Landskatteretten

Answer 8

Øverste administrative klageinstans (en del af skatteforvaltningen og ikke en domstol)

Skal undersøge alt inden de træffer afgørelse, hvorimod domstole kun tager hensyn til det parterne beder dem tage hensyn til.
o Behandler klager over skatteforvaltningens afgørelser for selskaber samt fysiske personer og dødsboer i det omfang, de ikke er behandlet af skatteankestyrelsen eller et skatteankenævn

Mindst 3 retsmedlemmer skal deltage for at kunne træffe afgørelse (herunder min. 1 retsformand)

Question 9

Bindende svar

Answer 9

• En funktion skatteforvaltningen tilbyder, hvor man kan spørge omkring en handling, samt hvilken betydning denne vil få for ens skatteberegning (afgives typisk af en sagsbehandler. Kun særlige tilfælde af skatterådet)
• Hvem kan indhente bindende svar?
  o SFL §21 stk. 1: enhver om egne påtænkte eller allerede gennemførte skattemæssige dispositioner. Jf. stk. 2 kan man også spørge på vegne af andre.
• Hvad kan der ikke indhentes bindende svar om?
  o Toldlovgivning (SFL §21 stk. 3) eller spørgsmål om bevillinger eller dispensationer for påtænkt disposition
• Formalia forbundet med at indhente bindende svar:
  o Der betales et gebyr (SFL §23) mod at modtage et bindende svar  dette tilbagebetales, hvis anmodning afvises eller tilbagekaldes.
  o Anmodning skal ske skriftligt og indeholde alle oplysninger (SFL §24 stk. 1)  anmodning kan afvises, hvis fornødne oplysninger ikke er fremlagt i tilstrækkeligt omfang.
  o Der er mulighed for at påklage svar til skatteankenævn eller landsskatteret
• Hvor bindende er svaret (SFL §25)  svaret er bindende for skattemyndighederne
  o Hovedregel: 5 år i forhold til spørgeren
  o Undtagelse:
   Kan være kortere, hvis det bestemmes i svaret
   Hvis forudsætningerne for svaret er ændret, vil det ikke være bindende 5 år
   Hvis svaret er i strid med EU-retten
   Hvis svaret vedrører dobbeltbeskatningsindkomst, og udenlandsk skattemyndighed foretager anden fortolkning
   Bindende svar om et aktivs værdi er kun gældende i 6 måneder fra spørgerens modtagelse af svaret (kortere periode kan bestemmes)

Question 10

Kontrol af selvangivelsen

Answer 10

SKL §1: Hvem skal selvangive  Enhver der er skattepligtig i landet, skal selvangive

SKL §2: Omhandler hvem der ikke har selvangivelsespligt  f.eks. børn under 15 år, der ikke tjener skattepligtig indkomst

SKL §4: hvornår skal der selvangives?
o Stk. 1: Fysiske personer:
 1. juli i året efter indkomståret
 1. maj i året efter indkomståret for fysiske personer, der modtager årsopgørelse
o Stk. 2: Juridiske personer
 Senest 6 mdr. Efter indkomstårets udløb

Question 11

Frister for skatteansættelsen

Answer 11

På baggrund af indkomne oplysninger opgøres beregningsgrundlaget for skatteyderne. Denne er dog ikke nødvendigvis endelig.

Kort ligningsfrist: senest d. 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (herefter kan skat ikke kræve en genberegning af skatteansættelsen)  gælder kun almindelige lønmodtagere med simple indkomstforhold
o om kalenderåret 2017, senest 30. juli 2019

Ordinær ansættelse SFL §26:
o HR: Skat skal underrette inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvis de ønsker at genoptage skatteansættelsen fra tidligere år. Den endelige ansættelse skal herefter foretages senest 1. august i det fjerde år.
 U: hvis der er tale om kontrollerede transaktioner er fristen først 1. maj i sjette indkomstår.

Ekstraordinær ansættelse SFL §27: Ansættelsen kan uanset fristen ændres, hvis der er særlige forhold, f.eks. hvis den skattepligtige forsætligt eller groft har bevirket en forkert skatteansættelse. Dog er der en frist på senest 6 måneder fra øjeblikket, hvor det kommer til myndighedens eller den skattepligtiges kundskab ellers kan den ekstraordinære ansættelse ikke foretages.

Question 12

Klager - hvornår + hvem

Answer 12

Hvornår kan der klages:
o Når skatteforvaltningen har truffet afgørelse, når skatterådet har afgivet bindende svar, når en sag er blevet afgjort i det administrative klagesystem (skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten) eller når en sag er afgjort ved en domstol

Hvem kan der klages til:
o Der kan først klages til domstolene når der er endelig administrativ afgørelse, dvs. når den øverste forvaltningsmyndighed på området har fået spørgsmålet til prøvelse og enten afgjort eller afvist spørgsmålet jf. SFL §48
o Første skatteankestyrelsen selv  så skatteankenævn, motorstyrelsen eller vurderingsstyrelsen  og til sidst landskatteretten.

Question 13

Domstolene

Answer 13

o Byret -> landsret -> højesteret
 Der kan kun klages 2 gange til domstolene. Hovedregel er at man starter i byretten, medmindre man kan argumentere for, at landsretten bør være første instans.