Weird Flashcards
Thalmayer et al. (2021)
Thalmayer et al. (2021) bygger videre på Arnetts (2008) undersøgelse, som afslørede en betydelig skævhed i psykologisk forskning, idet 96 % af data fra 2004-2007 kom fra USA, tre andre engelsktalende lande og Vest-Europa. Desuden var 70 % af de undersøgte artikler baseret på amerikanske deltagere og forskere. Begrebet WEIRD (Western, Educated, Industrialized, Rich, Democratic) blev brugt til at beskrive denne skævhed. Thalmayer et al. (2021) undersøgte, om denne tendens har ændret sig over tid og fandt, at der er kommet mere fokus på kulturens rolle i psykologien. Der er observeret en øget internationalisering inden for social- og personlighedspsykologi, men mindre inden for kognitions- og klinisk psykologi. De konkluderer, at selvom færre studier nu kommer fra USA, og der er mere internationalt samarbejde, bruges universitetsstuderende stadig mindre som forsøgspersoner. Der er sket positive forandringer, men der er stadig plads til forbedringer.
Syed (2021)
I blogindlægget af Syed (2021) kritiseres den hyppige brug af akronymet WEIRD (western, educated, industrialized, rich, democratic) i forskningen. Selvom Syed anerkender, at meget af den videnskabelige forskning om menneskelig adfærd baseres på en snæver population, stiller han spørgsmål ved, om brugerne af akronymet virkelig forstår betydningen af de fem ord. Han påpeger, at det er bemærkelsesværdigt, at disse ord tilsammen danner ordet “weird”, hvilket antyder, at akronymet muligvis blev skabt med henblik på at danne dette ord først, og derefter blev betydningerne af ordene tilpasset. Syed hævder også, at WEIRD ikke tager højde for andre vigtige dimensioner som race, religion og andre former for diversitet, og at betydningen af de fem ord er uklar. Han konkluderer, at akronymet WEIRD mangler specificitet og foreslår, at forskere i stedet bør angive de specifikke lande, der refereres til, fremfor at bruge akronymet (Syed, 2021).
Henrich et al (2010)
Henrich et al. (2010) påpeger problemerne ved, at langt de fleste psykologiske undersøgelser baserer sig på WEIRD-prøver, som står for western, educated, industrialized, rich, og democratic. De bemærker, at 96 % af deltagerne i de mest læste psykologiske undersøgelser kommer fra WEIRD-lande, der kun repræsenterer 12 % af verdens befolkning. Problemet ligger i, at psykologien ofte antager, at resultater fra disse prøver kan generaliseres til hele verdens befolkning. Henrich et al. (2010) fremhæver, at nyere forskning viser, at denne antagelse er forkert, da eksperimentelle studier har fundet betydelige forskelle på tværs af populationer. De foreslår fire mulige tilgange til at skabe mere solidt funderet empirisk grundlag for psykologisk forskning.
Bohn og Bundsgaard (2021)
Bohn og Bundsgaard (2021) undersøger, hvordan kulturelle livsskrifter påvirker selvbiografisk hukommelse, og kritiserer, at tidligere forskning hovedsageligt baserer sig på WEIRD-prøver, hvilket rejser spørgsmål om resultaternes generaliserbarhed. De præsenterer et studie af et oprindeligt australsk folkeslag udenfor WEIRD-populationen. Studiet hypoteserede, at reminiscensbumpet, som normalt ses i tidlig voksenalder i WEIRD-populationen, også ville forekomme i dette folkeslag, men med et ekstra bump i sen voksenalder på grund af bedstemødrenes centrale rolle i børneopdragelsen. Resultaterne støttede hypotesen og viste, at kulturelle livsskrifter i dette folkeslag adskiller sig fra WEIRD-populationen. Dette understreger vigtigheden af at inkludere forskellige kulturelle grupper i psykologisk forskning (Bohn & Bundsgaard, 2021).
