Begreber kategorier og skemata Flashcards
Janoff-Bullman (1989)
I Janoff-Bulman (1989) præsenteres en skemateori baseret på forskning om traumer, hvor det antages, at mennesker har tre fundamentale medfødte kognitive skemata, kaldet basale antagelser: verden er godartet, verden er meningsfuld, og selvet er værdigt. Disse antagelser er centrale for menneskets forståelse af sig selv og verden. Traumatiske oplevelser kan ændre disse skemata markant, især ved voldsomme traumer, der kan medføre en kognitiv krise og kollaps af de basale antagelser. Individer kan reagere ved assimilation (tilpasse nye begivenheder til eksisterende antagelser) eller akkommodation (ændre antagelserne). Mennesker foretrækker ofte assimilation for at bevare stabilitet. Copingstrategier som positiv genfortolkning, benægtelse og selvbebrejdelse anvendes for at opretholde de basale antagelser, selvom selvbebrejdelse kan være psykologisk skadelig. Janoff-Bulmans studie af traumatiserede ofre viste, at disse ofte ser verden mere negativt og pessimistisk efter traumet.
Rosch (1978)
Rosch (1978) beskriver i “Kategoriseringens principper” hvordan mennesker danner kategorier for at organisere stimuli og reducere kognitiv belastning, et koncept kendt som kognitiv økonomi. Kategorier hjælper med at maksimere information med minimal kognitiv indsats og har evolutionært været en fordel ved at gøre stimuli forudsigelige og brugbare. Verden perciperes som struktureret med stærkt korrelerede elementer, hvilket understøtter kategorisering. Kategorier varierer kulturelt og artsmæssigt, og perception er subjektiv.
Kategorier kan beskrives på en vertikal dimension, fra generelle til specifikke niveauer. Det basale niveau, som er tilstrækkeligt informativt uden at være for detaljeret, bruges hyppigst. Den horisontale dimension viser, at kategorier inden for samme niveau, som katte og hunde under dyr, ikke har skarpe adskillelseslinjer. Prototyper, som indeholder de mest repræsentative egenskaber af en kategori, anvendes for at skabe kognitivt økonomiske og skarpe opdelinger af kategorier.
Koppel og Berntsen (2014)
Koppel og Berntsen (2014) undersøger skemakonsistens i forhold til kulturelle livsskrifter og deres indflydelse på hukommelsen. Kulturelle livsskrifter defineres som de store overgangsbegivenheder i et liv, såsom ægteskab, og anses som kognitive skemata, der organiserer viden og antagelser om verden. Tre empiriske studier blev gennemført, hvor deltagerne læste opdigtede livshistorier med begivenheder, der var enten konsistente eller inkonsistente med kulturelle livsskrifter, og derefter tog en hukommelsestest.
Studierne viste, at højfrekvente begivenheder (hyppigt forekommende i livsskrifter) blev bedre husket. Skemainkonsistente begivenheder fik flere “remember”-vurderinger, der indikerer detaljepræget erindring, frem for “know”-vurderinger, der indikerer genkendelse uden detaljer. Resultaterne viser, at frekvensen af livsskrifter påvirker erindringen af begivenheder, og understøtter, at kulturelle livsskrifter fungerer som kognitive skemata, der former hukommelsen og kognitive processer.
