Episodisk og selvbiografisk hukommelse Flashcards
Rubin (2005)
Rubin (2005) udforsker selvbiografisk hukommelse og afviser computeranalogien, som sammenligner menneskelig kognition med computerfunktioner. Selvbiografisk hukommelse er mere kompleks end laboratorieerindringer, idet den involverer flere sansemodaliteter, følelser og personlig relevans. Rubin viser, at visuel hukommelse er afgørende for selvbiografisk hukommelse, som demonstreret i et studie, hvor deltagere uden visuel input havde dårligere erindringer efter en uge. Rubin argumenterer, at “selvet” består af forskellige systemer snarere end en enkelt enhed, understøttet af neurobilleddannelsesstudier, der viser aktivering af mange neurale netværk under selvbiografiske erindringer. Dette modsiger computeranalogien, der kun behandler en type information ad gangen.
Schacter et al. (2017)
Schacter et al. (2017) undersøger episodisk fremtidstænkning (EF), et felt i vækst, som omhandler forestillingen om specifikke selvbiografiske oplevelser, der kan ske i fremtiden, såsom at møde en ven. Inden for fremtidstænkning, også kaldet prospektion, findes der en taksonomi med fire former, der strækker sig fra semantisk til episodisk:
Simulation - konstruktionen af en specifik mental repræsentation af fremtiden.
Forudsigelse - estimering af sandsynligheden for et bestemt udfald.
Intention - fastsættelse af et mål.
Planlægning - organisering af trin mod målet.
Teoretisk set kan EF involvere alle fire kategorier, men i praksis handler det ofte om simulation. EF er afhængig af det episodiske hukommelsessystem, hvilket understøttes af den konstruktive episodiske simulationshypotese. Denne hypotese fremhæver, hvordan EF er baseret på evnen til at genkalde og kombinere tidligere erfaringer i nye fremtidsrepræsentationer, hvilket dog kan føre til fejlagtige kombinationer af minder.
EF’s afhængighed af det episodiske system bekræftes yderligere af ESI-tilgangen. Den semantiske hukommelse spiller også en rolle, som beskrevet i den semantiske stilladshypotese, der foreslår, at semantisk hukommelse fungerer som et vidensstillads, som episodiske minder kan bygges op omkring.
Positivt biased EF forekommer ofte i dagligdagen. Schacter et al. (2017) præsenterer fire funktioner, som episodisk fremtidstænkning tjener:
Beslutningstagning - hjælper med at orientere sig mod langsigtede belønninger.
Emotionsregulering - styrer følelsesmæssige tilstande.
Prospektiv hukommelse - evnen til at huske at udføre planer på bestemte tidspunkter, såsom aftaler.
Spatial navigering - muliggør planlægning af kommende ruter.
Dette viser, hvordan episodisk fremtidstænkning spiller en central rolle i flere aspekter af vores daglige liv og kognitive funktioner
