Bevidsthed Flashcards
Berntsen (2020)
Berntsen (2020) fremhæver, at forskning i hukommelse traditionelt har fokuseret på frivillige erindringer (voluntære erindringer), mens ufrivillige erindringer (involuntære erindringer) ofte er blevet overset. Berntsen argumenterer for, at selvbiografiske involuntære erindringer (SIE) spiller en central rolle i hukommelsen. Et studie af Rasmussen og Berntsen (2011) viste, at SIE’er optræder dobbelt så ofte som frivillige erindringer. SIE’er kræver mindre kognitiv indsats og har ofte stærkere følelsesmæssige forbindelser. De udløses ofte af cues, hvor den nuværende kontekst minder om den oprindelige situation, hvilket understøttes af indkodningsspecificitetsprincippet. SIE’er anses for at være funktionelle og adaptive, idet de ofte har relevans i den aktuelle situation. Berntsen skelner også mellem SIE og tankevandring, idet SIE’er er mere selektive og kontekstafhængige. Afslutningsvis beskriver Berntsen, hvordan PTSD repræsenterer en forstyrrelse af denne ellers adaptive proces, hvor dysfunktionelle påtrængende erindringer opstår.
Cant et al. (2012)
Cant et al. (2012) undersøger nærdødsoplevelser (NDO) og søger en videnskabelig forklaring på fænomenet samt dets forekomst. Gallupundersøgelser i USA (1982) og Tyskland (1990’erne) viser, at 4% af befolkningen har oplevet en NDO. NDO’er, selvom sjældne, forekommer og er forbundet med kognitive og affektive ændringer, samt følelser af at være uden for kroppen. Greyson (2003) finder, at patienter, der har overlevet hjertestop, oftere rapporterer NDO’er, hvilket indikerer en sammenhæng mellem oplevelsen og alvorligheden af sygdommen. Skeptikere tilskriver NDO’er fysiologiske og neurokemiske forklaringer, såsom endorfinfrigivelse og REM-søvn. Trods årsagen viser NDO’er en beskyttende effekt på patienternes psykiske velbefindende.
Baumeister et al. (2011)
Baumeister et al. (2011) undersøger betydningen af bevidste og ubevidste processer for menneskelig adfærd. Traditionel forskning hævder, at adfærd primært er drevet af ubevidste processer og instinkter, og ser bevidsthed som et epifænomen. Baumeister et al. argumenterer imod dette ved at fremhæve bevidsthedens rolle, specielt gennem planlægning og intentioner, som kan påvirke fremtidig adfærd. De påpeger også, at refleksion over tidligere begivenheder kan påvirke adfærd, og at bevidsthed er afgørende i sociale interaktioner og forståelse. De konkluderer, at både bevidste og ubevidste processer er vigtige, og foreslår en integrativ tilgang, hvor samspillet mellem disse processer former adfærd, med varierende dominans i forskellige situationer.
