Perception Flashcards
Gregory (1980)
Gregory (1980) fokuserer på menneskelig perception og foreslår, at den kan forstås ved at anvende den samme metode, som bruges til at udvikle hypoteser i videnskaben – en top-down proces. Perceptionen formes af individets forventninger og mål, og er aktivt organiserende baseret på tidligere erfaringer og viden. Top-down processer bruges til at forstå verden og opdateres konstant for at tilpasse sig. Gregory ser perceptionen som en videnskabelig hypotese, hvor individet udfylder manglende informationer. Denne konstruktivistiske tilgang beskrives i tre trin: signaler, data og hypoteser. Signaler fra sansemodaliteter omdannes til data via transduktion, krævende kendte koder for at blive meningsfuldt. Et eksempel er læseprocessen, der kræver alfabetforståelse. Hypoteser dannes på baggrund af opdaterede erfaringer, men disse kan føre til fejlslagne antagelser, både i perception og videnskab.
De Gelder og Bertelson (2003)
Tidligere forskning har fokuseret på, hvordan individuelle sansemoduler påvirker perceptionen. De Gelder og Bertelson (2003) argumenterer for, at perception er en proces, der påvirkes af kombinationen af flere sansemoduler, og at integrationen af sanserne skaber den samlede percept. Artiklen opfordrer til, at forskningen bliver mere økologisk valid, dvs. mere virkelighedsnær. De Gelder og Bertelson fremhæver teorien om multisensorisk integration (MSI), som beskriver, hvordan perception dannes gennem kombinationen af forskellige sanser. De påpeger, at konflikter kan opstå, når sanserne ikke stemmer overens, som illustreret ved McGurk-effekten, hvor visuel perception påvirker auditiv perception. Studier viser, at deltagere påvirkes af visuelle input, selv når det auditive input er konstant. Artiklen viser også, at MSI muliggør dannelsen af percept, selv når en sansemodalitet mangler, da de øvrige sanser kompenserer, hvilket er adaptivt for mennesket
Otten et al. (2017)
Otten et al. (2017) introducerer en ny forståelse af perception ved at forkaste ideen om, at perception udelukkende er en bottom-up proces, som kun baseres på sanseindtryk fra omverdenen. De viser gennem forskellige studier, at sociale faktorer som mål, holdninger, stereotyper og bias også påvirker perception. Eksempelvis fandt Singer et al. (2012) i deres studie, at patienter med angst oftere så bange ansigter end huse i et eksperiment med konkurrerende billeder på hvert øje sammenlignet med raske kontrolpersoner.
Otten et al. (2017) præsenterer derfor frameworket forudsigende perception, der understreger, at perceptionen er et resultat af forudgående erfaringer, tidligere viden, forudsigelser samt direkte sensoriske input. De introducerer også den generative model of perception, der benytter en bayesisk tilgang, hvor sandsynligheder opdateres kontinuerligt baseret på ny viden.
Ifølge denne model beregner hjernen konstant sandsynligheder for at minimere fejl i perceptionen, ved at kombinere top-down forudsigelser (priorer) og bottom-up sensoriske input (likelihood). Præcisionen af disse to faktorer er afgørende: præcisionen af prior afhænger af, hvor ofte en stimulus er oplevet, mens præcisionen af likelihood afhænger af, hvor tydelig stimulussen er. Hvis disse elementer ikke stemmer overens, kan der opstå perceptuelle fejl, som dog løbende korrigeres.
Artiklen konkluderer dermed, at perception formes gennem en bidirektionel tilgang, hvor samspillet mellem bottom-up og top-down processer skaber det perceptuelle indhold
Cassanto og boroditsky (2008)
Cassanto og Boroditsky (2008) undersøger, hvordan abstrakte menneskelige repræsentationer opstår gennem samspillet mellem tid og rum, som de beskriver som to forskellige domæner. Tid betragtes som mere abstrakt, mens rum er mere konkret. De påpeger, at rummelige termer ofte bruges til at beskrive tid, som i sætningen “ferien var lang,” hvilket viser, at mentale repræsentationer af tid påvirkes af fysiske erfaringer med rumlige objekter. Omvendt sker dette ikke, da rum sjældent beskrives med tidsmæssige termer.
Forskerne undersøger, om tid og rum er gensidigt afhængige, uafhængige eller asymmetrisk afhængige af hinanden gennem seks studier, der analyserer vurderinger af rum og tid. De finder en asymmetri, hvor afstand påvirker tidsestimater mere end omvendt. Alle seks studier bekræfter hypotesen, at afstand har større indflydelse på menneskers tidsopfattelse end tid har på afstandsopfattelse.
