Vildledende reklame Flashcards
Hvad er ligger der i “vildledende reklame”?
At erhvervsdrivende ikke må vildlede forbrugere og andre erhvervsdrivende gennem vildledende handlinger eller undladelser (MFL § 5 og 6, (UCP art. 6 og 7.) samt MFL § 20 og direktivet om vildledende reklame art. 3 for erhvervsdrivende imellem.
Hvad er formålet med reglerne om vildledende reklame?
Forbrugere: Man forsøger at beskytte forbrugerne, så de ikke bliver vildledt til at købe et produkt, som ikke stemmer overens med det, der angives i markedsføringen.
Erhvervsdrivende: Vildledende reklamer fører til at markedet forvrides – reglerne bidrager til en fair konkurrence
Hvad er de 2 krav for, at der foreligger vildledning efter MFL § 5?
Vildledende handelspraksis foreligger, når:
1) Når den er egnet til at bibringe gennemsnitsforbrugeren en forkert opfattelse af varen eller tjenesteydelsen (krav om vildfarelse), og
2) Når dette er relevant for forbrugerens transaktionsbeslutning, dvs. købsbeslutning eller anden markedsadfærd (krav om kommerciel effekt)
a) Ikke et krav at reklamen medfører, at køberen som følge af reklamen køber en bestemt vare
b) At reklamen kan forventes/er egnet til at påvirke markedsadfærden, fx ved at lokke kunder ind i forretningen, er tilstrækkeligt
Hvor fremgår der ikke-udtømmende momenter, der kan tages stilling til ved vildledningsvurderingen?
MFL § 5, stk. 2
Det er vigtigt, at være opmærksom på, at et forhold først vil være i strid med forbuddet om vildledende reklame hvis (MFL § 8):
Hvis reklamen væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, dvs. påvirker gennemsnitsforbrugerens transaktionsbeslutning, jf. MFL § 8.
Anprisninger vs. egentlige informationer. Hvad må man?
Lovlige anprisninger dækker over subjektive angivelser, som ikke kan dokumenteres, og overdrevne udsagn, som forbrugerne ikke tager for pålydende og ikke tillægger vægt. Faktiske forhold skal derimod kunne dokumenteres.
Bedste vs billigste købmand
Skal man kunne dokumentere sine påstande?
Ja, der gælder et dokumentationskrav jf. MFL § 13
U 2015.2565 H (Papiruldsdommen): Ikke nok, at man alene sandsynliggør sin påstand – skal kunne dokumenteres
Men HR siger også, at kravene til dokumentationen varierer fra sag til sag
Giv eksempler på vildledende udeladelser
Et eksempel på en vildledende udeladelse i markedsføringsretten kunne være, hvis en bilforhandler reklamerer for en bil som værende “utrolig brændstofeffektiv”, men undlader at informere om, at denne høje brændstofeffektivitet kun gælder under meget specifikke og urealistiske kørselsforhold.
Hvad gælder for vildledende markedsføring overfor andre erhvervsdrivende?
Det følger af MFL § 20, stk. 2, at der ved vurderingen af, om en handelspraksis er vildledende, skal der tages hensyn til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om
1) egenskaberne ved produkterne,
2) prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingelserne for levering af produkterne og
3) annoncørens status, egenskaber og rettigheder
MFL § 20, stk. 3: En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre erhvervsdrivende