Vertikale aftaler - typiske vertikale aftaler Flashcards

1
Q

Beskriv standardmetoden til vuderingen af vertikale aftaler

A
  1. Hvad er aftaleparternes markedsandele? (de minimis? Gruppefritagelser?)
    a. Bruges til at vurdere parternes markedsmagt og stillingen på markedet i forhold til hvordan de kan agere.
    b. Der skal tages stilling til det relevante marked før markedsandelene kan afgøres!
  2. Indeholder aftalen ”hardcore-begrænsninger”?
  3. Er aftalen omfattet af de minimis-reglerne?
  4. Er aftalen omfattet af gruppefritagelsen?
  5. Falder aftalen inden for TEUF artikel 101(1)’s anvendelsesområde?
  6. Kan aftalen anses for undtaget efter TEUF artikel 101(3) (se her ”101(3)-guidelines” – uploadet på Absalon)?
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke elementer lægges der vægt på i vurderingen efter TEU art. 101(1)?

A

• Aftalens art (de vertikale guidelines, pkt. 113).
• Parternes markedsposition (de vertikale guidelines, pkt. 114).
• Konkurrenternes markedsposition (de vertikale guidelines, pkt. 115). 

• Aftalevarekøbernes markedsposition (købermagt) (de vertikale guidelines, pkt. 116).
- Pkt. 2-4: markedsmagt
• Adgangsbarrierer (de vertikale guidelines, pkt. 117). 

• Markedets modenhedsgrad (de vertikale guidelines, pkt. 118) 

• Omsætningsleddet (de vertikale guidelines, pkt. 119). 

• Produktets art (de vertikale guidelines, pkt. 120)
- Typisk noget med at opretholde et vist luksusbrand – typisk selektiv distribution.

• Andre faktorer (de vertikale guidelines, pkt. 121) 


How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke elementer lægges der vægt på i vurderingen efter TEU art. 101(3)?

A
  • Der skal bl.a. tages højde for parternes investering og tid samt eventuelle adgangsbarrierer herfor (de vertikale guidelines, pkt. 123).
  • Betingelserne i TEUF artikel 101(3):
  1. Vurdering af aftalens objektive effektivitetsfordele i form af f.eks. forbedret produktion, forbedret fordeling af varer eller fremmet teknisk eller økonomisk udvikling (de vertikale guidelines, pkt. 123).
  2. Nødvendighed – herunder proportionalitet (de vertikale guidelines, pkt. 124)? 

  3. Sikres forbrugerne en ”rimelig andel” af fordelene (de vertikale guidelines, pkt. 125)? 

  4. Giver aftalen mulighed for at udelukke konkurrencen i væsentlig grad (de vertikale guidelines, pkt. 126)? 

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er et direkte eksportforbud?

A

Aftale mellem producent og distributør om, at producenten kun sælger til denne distributør i et specifikt område, og at producenten vil pålægge andre distributører ikke at sælge i det pågældende område.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan ser man på et direkte eksportforbud? Er der undtagelser hertil?

A

Er en hardcore-begrænsning og således forbudt per se – medmindre (vertikale guidelines, pkt. 60-64):

  • Objektivt begrundet.
  • Betydelige investeringer fra distributøren på et nyt marked (territorial begrænsning af passivt salg OK i to år).
  • Test af nyt produkt på begrænset territorium (begrænsninger uden for området OK i testperioden).
  • Selektivt distributionssystem (OK at begrænse passivt salg hvis nødvendigt for at beskytte investeringer i markedsføring mv. i de enkelte distributørers territorium).
  • ”Dual pricing”-system (omkostningsbegrundede prisforskelle på salg ind/ud af hjemmemarkedet).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er et indirekte eksportforbud?

A

Enhver foranstaltning, der indirekte medfører samme effekt som et direkte eksportforbud vil på lige fod hermed omfattes af forbuddet og anses som udgørende en hardcore- begrænsning (forbudt per se, medmindre de få snævre undtagelser finder anvendelse).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Giv eksempler på indirekte eksportforbud

A
  • Prisdiskrimination (hvis man inden for en række geografiske områder m.v. differentierer priserne uden saglig årsag hertil)
  • Monitorering (man beder om at vide, hvor tingene bliver solgt hen)
  • Garantibegrænsninger (To års garanti i Danmark, ½ års garanti i alle andre lande)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en eksklusiv indkøbsaftale? (Single branding)

A

Eksklusiv købsforpligtelse for en køber (forhandler eller slutkunde) hos én leverandør/producent (eller en konkurrenceklausul med tilsvarende effekt).

  • Man lægger hele sit indkøb hos én producent fx
  • Kan også være slutkunde: fx en virksomhed påtager sig at købe alle deres advokatforpligtelser hos Kromann Reumert
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan ser man på eksklusive indkøbsaftaler?

A
  • UP: Omfattes af gruppefritagelsen (en eventuel konkurrenceklausul skal være under fem år), hvis betingelserne herfor er opfyldte.
  • En konkret vurdering efter TEUF artiklerne 101(1) og 101(3).
  • Vertikale guidelines, pkt. 129-148.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er en eksklusiv distributionsaftale?

A

Eksklusiv distributions-/salgsrettighed for en distributør/forhandler for ét specifikt territorium. Ofte koblet med en aftale om, at leverandøren/producenten ikke selv sælger i distributørens/forhandlerens allokerede område.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan ser ma npå eksklusive distributionsaftaler?

A
  • Omfattes af gruppefritagelsen (dog må det passive salg ikke begrænses – såkaldt forbud mod absolut territorial beskyttelse), hvis betingelserne herfor er opfyldte.
    o I kombination med et selektivt distributionssystem må der heller ikke være begrænsninger på det aktive salg fra forhandler til slutbruger, og der må ikke være begrænsninger på salg mellem autoriserede distributører/forhandlere.
  • En konkret vurdering efter TEUF artiklerne 101(1) og 101(3).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er en eksklusiv kundeallokeringsaftale?

A

Aftale mellem leverandør/producent om, at distributøren/forhandleren køber produkterne på betingelse af, at denne alene vil sælge til en bestemt kundegruppe.

Eksempelvis hvor en distributør kun må sælge videre til forhandlere, men aldrig til slutbrugeren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan ser man på eksklusive kundeallokeringsaftaler?

A
  • Omfattes af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
  • En konkret vurdering efter TEUF artiklerne 101(1) og 101(3).
  • Allokering af slutkunder kan næppe fritages efter TEUF artikel 101(3).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er et selektivt distributionssystem?

A

Producenten sælger kun til autoriserede distributører og forhandlere, og disse må alene sælge videre til hinanden og til slutkunderne. Bruges (og tillades) hvor der er et beskyttelseshensyn til særligt eller teknik, men andre konkrete hensyn kan gøre sig gældende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan ser man på selektive distributionssystemer?

A

Omfattes af gruppefritagelsen, hvis kriterierne herfor er opfyldte – kan også fritages efter TEUF artikel 101(3). Dog kan der tages hensyn til ”kumulative effekter”, hvis over 50 % af markedet er dækket af sådanne systemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan ser man på rent kvalitative selektive distributionssystemer?

A
  • Vil som udgangspunkt ikke udgøre en overtrædelse af TEUF artikel 101(1).
  • Kræver (i) at produkttypen retfærdiggør begrænsningen af salgskanaler, (ii) at autorisationskriterierne er rent kvalitative, fastlagt uniformt og anvendt ikke-diskriminerende på alle potentielle forhandlere, samt (iii) at begrænsningerne er proportionale. Testen kaldes ”Metro-doktrinen”.

Fx: at en butik skal have et bestemt udseende for at opretholde en vis standard, eller at en person der reparerer produktet skal have en bestemt uddannelse. Image, kvalitet, brand osv. Beskyttes herigennem. I orden.

17
Q

Hvordan ser man på kvantitative selektive distributionssystemer?

A

Hvis der er nogen, der opfylder betingelserne jf. de kvalitative krav for at være forhandler, skal man også have lov til det.

Vil som udgangspunkt kunne udgøre en overtrædelse af TEUF artikel 101(1) efter en konkret vurdering.

18
Q

Hvad er en franchise-aftale?

A

En franchise-aftale giver franchisee (franchise-tager) adgang til at drive en selvstændig forretning under franchisor’s (franchise-giver) navn og gennem dennes know-how.

19
Q

Hvordan ser man på franchise-aftaler?

A

Falder uden for TEUF artikel 101(1), hvis følgende betingelser er opfyldte:

  1. Det er afgørende, at slutkunderne får samme ”oplevelse” hos alle franchisees. Franchisor skal derfor pålægge ensartede standarder på alle franchisees
  2. De pålagte vilkår skal tjene til beskyttelse af de IP-rettigheder, der stilles til rådighed.
  3. Der må ikke være tale om territorielle markedsopdelinger efter RMP (Resale Prise Maintenance)
    - Omfattet af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte
    - Vertikale guidelines, pkt. 189-190.
20
Q

Hvad er en ekslusiv leveringsaftale?

A

Aftaler, hvorefter producenten/leverandøren er forpligtet til kun at levere til én køber eller til ét bestemt formål.

21
Q

Hvordan ser man på eksklusive leveringsaftaler?

A

Omfattes af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
En konkret vurdering efter TEUF artiklerne 101(1) og 101(3).

22
Q

Hvad er up-front-betalinger? for adgang (distributionsvederlag)?

A

Situationen hvor en leverandør/producent betaler en køber for erlagte ydelser. Det kan f.eks. være betalinger for hyldeplads i et supermarked eller såkaldte ”pay-to-stay fees”.

23
Q

Hvordan ser man på up-front-betalinger for adgang? (Distributionsvederlag)

A
  • Omfattes af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
  • En konkret vurdering efter TEUF artiklerne 101(1) og 101(3).
24
Q

Hvad er Category Management-aftaler (kategoristyring)?

A

Aftale mellem leverandør/producent og distributør/forhandler, hvor sidstnævnte overlader førstnævnte at forestå markedsføring af en specifik produktkategori.

25
Q

Hvordan ser man på Category Management-aftaler?

A
  • Omfattes af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
  • En konkret vurdering efter TEUF artiklerne 101(1) og 101(3).
  • Vertikale guidelines, pkt. 209-213.
26
Q

Hvad er tying (kombinationsklausuler)?

A

Situationen hvor en producent/leverandør kræver, at en køber (forhandler/slutkunde) køber et andet produkt med i handlen, for at få lov at købe det første produkt.

27
Q

Hvordan ser man på tying?

A
  • Kendes også som misbrugsform efter TEUF artikel 102.
  • Omfattes af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
  • En konkret vurdering efter TEUF artiklerne 101(1) og 101(3).
  • Vertikale guidelines, pkt. 214-222.
28
Q

Hvordan ser man på bindende videresalgspriser og minimumspriser?

A

Udgør som udgangspunkt en hardcore-overtrædelse af TEUF artikel 101(1).

Kan efter en konkret vurdering fritages efter TEUF artikel 101(3) – vertikale guidelines, pkt. 223-229 og ”101(3)- guidelines”.

29
Q

Hvordan ser man på anbefalede videresalgspriser og maksimumpriser?

A
  • Omfattes af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte og hvis foranstaltningerne ikke de facto udgør bindende videresalgspriser.
  • Ellers foretages en konkret vurdering efter TEUF artikel 101(1) og 101(3) – vertikale guidelines, pkt. 223-229 og ”101(3)-guidelines”.
30
Q

Hvad er MFN-klausuler? (most favoured nation)

A

En klausul hvorefter køber (forhandler/slutkunde) er berettiget til at handle på samme vilkår, som producenten/leverandøren tilbyder den anden kunde, der har de bedste vilkår.

En klausul om, at ”nu aftaler vi de her vilkår, men hvis du forhandler med en anden, der får det til en billigere pris, skal jeg have det tilsvarende billigere.”

31
Q

Beskriv forskellen mellem almindelige MFN-klausuler og snævre MFN-klausuler

A

Almindelige MFN-klausuler: Per se-forbud mod at tilbyde billigere priser –> generelt problematiske. 


”Snævre” MFN-klausuler: Undtagelse fra forbuddet på eget salg –> generelt mindre problematiske. 


Bookingportaler (fx Hotels.com og Booking.com) fik lov til at tilbyde dem lige så billigt som den øvrige konkurrent. Hvis Hotels kan tilbyde til 1.200, men Booking kan tilbyde til 1.000 skal Hotels også have lov til at kunne tilbyde værelset til 1.000 snævre MFL-klausuler.
- Hvis selve hotellet (Radisson) derimod kan tilbyde værelset til 800 kroner, og Hotels og Booking går ind og siger, at de så også vil kunne tilbyde værelset til 800 kr. er der tale om almindelige MFN-klausuler ikke godt!

32
Q

Hvad er franchising?

A

Franchiseaftaler giver franchisee (franchise-tager) adgang til at drive selvstændig forretning under franchisors (franchise-givers) navn og adresse gennem dennes knowhow.

Franchising er et system til markedsføring af varer og/eller serviceydelser og/eller teknologi, som er baseret på et tæt og vedvarende samarbejde mellem virksomheder, som er indbyrdes juridisk og økonomisk adskilte og uafhængige
- Eksempelvis McDonalds

33
Q

Hvornår falder franchising uden for TEUF Art. 101(1)?

A

Falder uden for TEUF artikel 101(1), hvis følgende betingelser er opfyldte:

  1. Det er afgørende, at slutkunderne får samme ”oplevelse” hos alle franchisees. Franchisor skal derfor pålægge ensartede standarder på alle franchisees
  2. De pålagte vilkår skal tjene til beskyttelse af de IP-rettigheder, der stilles til rådighed.
  3. Der må ikke være tale om territorielle markedsopdelinger efter RMP (Resale Prise Maintenance)
    - Omfattet af gruppefritagelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldte
    - Vertikale guidelines, pkt. 189-190.