Vertikale aftaler - formålet med reglerne

Question 1

Forklar forskellen på vertikale og horisontale aftaler

Answer 1

Vertikale relationer: ”Up-stream” eller ”down-stream” i distributionskæden, altså, parterne befinder sig ikke samme sted i distributionskæden.

Horisontale relationer: Konkurrenter, altså, parterne befinder sig samme sted i distributionskæden.

• Der fokuseres både på aktuelle og potentielle konkurrenter
• Potentiel konkurrent: en konkurrent, der reelt set inden for en nærmere årrække ville kunne indtræde på det aktuelle marked og dermed være en konkurrent.

Question 2

Hvad er en up-stream og down-stream aktør?

Answer 2

Up-stream: den aktør i værdikæden, der er over en selv. Hvis en forhandler får en restriktion fra en producent, har han fået en up-stream restriktion.

Down-stream: den aktør, der er under en i værdikæden.

Question 3

Kan én aktør være aktuel i flere sektioner?

Answer 3

En aktør kan godt være aktuel i flere sektioner

• Både fsva. hvor man er på markedet, i værdikæden samt forskellige markeder.
• En forhandler i en værdikæde kan eksempelvis være aktuel på eftermarkedet også, for eksempel en bilforhandler, der også tilbyder reparationer og dæk.
• En bilproducent kan godt være akutel på flere forskellige markeder – fx kunne audi både have biler i ”high end” og ”luksusbiler”

Question 4

Hvad er forskellen på inter-brand og intra-brand-konkurrence?

Answer 4

Inter-brand-konkurrence: Konkurrencen mellem andre virksomheders produkter
- Konkurrencen mellem Mercedes og Audi

Intra-brand-konkurrence: Konkurrencen mellem distributører og forhandlere af et produkt.
- Internt inden for et brand. Eksempelvis mellem to forhandlere, der begge forhandler Mercedes

De begrænsninger der lægges på intra-brand konkurrencen tåler man mindre end interbrand-begrænsninger

Question 5

Hvad kan problemet være ved, at vertikale aftaleparter har en stor markedsstyrke?

Answer 5

Når vertikale aftaleparter har en vis markedsstyrke kan den deraf følgende svage inter-brand-konkurrence bevirke, at begrænsninger på intra-brand-konkurrencen rejser konkurrencemæssige betænkeligheder.
Herudover skal vi huske, at det helt overordnede formål med EU er etableringen af ét samlet indre marked.

Question 6

Beskriv en typisk produktionskæde

Answer 6

Producent
-
Forhandler
-
Slutkunde

Hvert led befinder sig i henholdsvis ”up-stream” eller ”down-stream” i forhold til hinanden.
Karakteristisk er det, at hvert led ikke er i konkurrence med hinanden, men enten leverandør eller køber/kunde til hinanden.

Kæden kan udbygges med ekstra led, eksempelvis:

• Engrosforhandler
• Underleverandører generelt
• Transportører/distributører

Man kan også have en situation, hvor producenten også sælger direkte til slutkunden. Dette gør blot, at der er to værdikæder. Altså flere forhandlere.

Question 7

Hvad betyder vertikal integration?

Answer 7

Vertikal integration er et begreb, der anvendes, når en virksomhed selv varetager alle (eller flere) funktioner i distributionskæden.

Begrebet benyttes også, når en fusion mellem to virksomheder på forskellige led i distributionskæden resulterer i, at der sker en sammensmeltning af disse led på markedet.

Question 8

Beskriv betydningen for anvendelsen af konkurrencereglerne ifbm. vertikal integration

Answer 8

I forhold til situationer, hvor begrebet ”vertikal integration” dækker en virksomheds samlede varetagelse af alle (eller flere) forskellige funktioner i distributionskæden er det væsentligt at bemærke følgende:

• TEUF artikel 101(1) finder ikke anvendelse på aftaler indgået mellem virksomheder, der til sammen udgør én samlet økonomisk enhed (”Single Economic Entity”), f.eks. en aftale mellem et moderselskab og et fuldt ejet datterselskab.
• TEUF artikel 102 finder anvendelse på virksomheder, der besidder en dominerende position på det relevante marked. Vurderingen heraf beror i høj grad på en markedsafgrænsning, og i den forbindelse vil en vertikal integration have afgørende indflydelse.

Question 9

Hvordan betragtes vertikal integration i forhold til en fusion?

Answer 9

I forhold til fusionskontrolreglerne vil en vertikal integration som hovedregel betragtes som gavnlig for den økonomiske effektivitet på markedet. Såkaldt ”foreclosure” kan dog være en betænkelighed (både down-stream i form af ”input foreclosure” eller up-stream i form af ”customer foreclosure”).

Question 10

Beskriv de positive og negative sider ved vertikal integration (inputforclosure og costumer forclosure)

Answer 10

Positivt: Jo færre mellemled, jo billigere bliver det ofte for slutbrugeren.

To bekymringer:
Den forhandler, der ikke bliver vertikalt integreret med producenten, vil have langt mindre markedsmagt end den forhandler, som producenten integreres med.

Inputforclosure: up-streamleddet afskærer deres down-stream relationer fordi de selv er til stede på markedet (intrabrand)
- Eksempelvis vil Audi pludselig kun sælge til én forhandler fordi de fusionerer med denne.

Costumer foreclosure: Kan de afskære deres konkurrenter fra visse kunder? Up-stream leddet afskærer en down-stream konkurrent qua deres adgang til down-stream kunder på markedet. Eksempelvis at sidde på 80 % af serviceaftaler.
- Det handler om ability og incitament! Kan jeg gøre det? Har jeg en stor nok markedsandel/markedsstyrke/en stor nok kundeandel? Har jeg incitament til at gøre det? Kan det bedre betale sig for mig kun at sælge til 80 % af kunderne til en højere pris, end til 100 % af kunderne til en lavere pris?

Question 11

Hvad er myndighedens opgaver at undersøge ift. vertikale aftaler?

Answer 11

Myndighedernes opgave er at fastlægge

(i) om der foreligger en vertikal konkurrencebegrænsning, samt
(ii) om begrænsningen er skadelig eller gavnlig for den økonomiske effektivitet på markedet.

Ofte er det afgørende, om parterne har markedsstyrke.

Question 12

Nævn typiske skadevirkninger ved vertikale aftaler

Answer 12

• Input foreclosure
• Customer foreclosure
• Svækkelse af konkurrencen (både inter-brand og intra-brand) 

• Samordnet praksis
• Etablering af adgangsbarrierer
• Opstilling af forhindringer for markedsintegration

Generelt gælder princippet om ”jo flere, jo værre”.

Question 13

Nævn typiske fordele ved vertikale aftaler

Answer 13

• Undgå ”free-riding” (undgå at en producent venter på fx at lave et nyt produkt indtil en anden producent har udviklet det så man kan efterligne)
• Fjerne adgangsbarrierer (beskyttelse af ”new entrants”)
• Certificering af forhandlere (kvalitetshensynet)
• Facilitere nødvendige kundespecifikke investeringer ved at muliggøre genindtjening heraf
• Beskyttelse af know-how
• Eliminering af ”externality issues” (f.eks. skadevirkningen for producenten ved, at forhandleren sætter for høje priser)
• Bedre udnyttelse af stordriftsfordele
• At ”reparere” på situationer, hvor et led i kæden kun kan skaffe finansiering andetsteds i kæden, og ikke i banken
• Brand-image, herunder ensartethed og standardisering af kvalitet

Question 14

Hvad er et agentforhold?

Answer 14

En agent forhandler og indgår aftaler på vegne af en producent. Som udgangspunkt betales kommission eller salær.

Question 15

Falder agentforhold under TEUF art. 101(1)?

Answer 15

Når der er tale om et agentforhold (egentlig agent, modsat uegentlig agent), finder TEUF artikel 101 ikke anvendelse på forholdet mellem agenturgiver og agenturhaver, idet disse betragtes som værende del af samme økonomiske enhed.

Question 16

Hvilke kriterier lægges der vægt på ved vurderingen af, om der er tale om et egentligt agentforhold?

Answer 16

Afgørende herfor er overordnet set:
- at agenten ikke bærer nogen form for selvstændig risiko (hverken kommercielt eller økonomisk),
- at agenten ikke får ejerskab over de solgte goder under agenturaftalen, samt
at agenten ikke får direkte andel i profit (eller tab) i agenturgivers virksomhed

Question 17

Beskriv de tre risici, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om der er tale om et agentforhold

Answer 17

1. Kontraktspecifikke risici – risici der er direkte relateret til de kontrakter, agenten indgår. (hvis agenten påtager sig, at man ikke kun får 2 års garanti, men 3. Egentligt agentforhold producenten bindes af denne garanti, ikke agenten)
2. Risici relateret til markedsspecifikke investeringer – risici som agenten påtager sig for at blive udpeget.
3. Risici relateret til andre aktiviteter, som agenturgiver kræver at agenten udfører på samme produktmarked – f.eks. risici forbundet med eftersalgs-services. (hvis du skal være audi-forhandler skal du også være et audi-værksted)

Afgørende for om TEUF artikel 101 finder anvendelse er, om agenten ”ikke eller kun i ubetydeligt omfang” bærer en risiko, jf. de tre risici ovenfor.

Question 18

Hvilke elementer lægges der vægt på ved vurderingen af, om agenten bærer en risiko ved aftaleforholdet?

Answer 18

Der lægges i vurderingen særligt vægt på, om agenten:

a) bærer hele eller dele af omkostningerne forbundet med salget, herunder transportomkostninger ,
b) for egen regning og risiko oppebærer lager ,
c) påtager sig ansvar over for tredjeparter for skade forårsaget af de solgte produkter , 

d) påtager sig ansvar for kunders manglende opfyldelse af kontrakter ,
e) investerer i salgsfremmende tiltag,
f) foretager markedsspecifikke investeringer i udstyr, lokaler eller uddannelse af personale, eller
g) foretager sig andre aktiviteter på samme produktmarked, som er påkrævet af agenturgiver, medmindre omkostningerne til disse aktiviteter bliver fuldt refunderet af agenturgiver.

Der er dog altid tale om en konkret vurdering, men der skal ikke meget til, at vurderingen ”tipper over”.

Question 19

Hvad sker der, når vurderingen af, om det er en agent, er foretaget? - Hvilke typiske overtrædelser af art. 101 kan “agenten” overtræde, hvis det er en uegentlig agent?

Answer 19

Er kriterierne for et agenturforhold opfyldt, finder TEUF artikel 101 ikke anvendelse. Modsat kan typiske overtrædelser under TEUF artikel 101 være:

Eksklusivitetsklausuler eller konkurrenceklausuler:

• Eksklusivitet pålagt forhandleren vil typisk ikke udgøre et problem.
• Eksklusivitet pålagt agenten vil typisk være problematisk, hvis det har en ”foreclosure”-effekt på markedet.
• De vertikale guidelines uddyber i pkt. 129-150.
• Den vertikale gruppefritagelse finder fortsat anvendelse, hvis kriterierne heri er opfyldte.

Facilitering af samordnet praksis:
- Kan være et problem, hvor flere agenturgivere bruger samme agent, enten ved at udelukke andre fra at bruge agenten, eller ved at benytte agenten til at samordne sin praksis for konkurrencemæssigt sensitive forhold (indirekte måde at lave et kartel på).

TEUF artikel 102 finder uanset anvendelse, hvis parterne er dominerende.