TEUF art. 101(1) Flashcards

1
Q

Forklar det konkurrenceretlige aftalebegreb

A

Der skal foreligge
1) En aftale mellem virksomheder,
2) En vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder, eller
En samordnet praksis mellem virksomheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er en vertikal aftale?

A

Aftaler mellem aktører på forskellige niveauer i en omsætningskæde
Fx leverandør og forhandler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en horisontal aftale?

A

Aftaler mellem potentielle aktører på samme niveau i omsætningskæden (konkurrenter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en hardcoreaftale? Giv eksempler

A

En aftale, der har til formål at begrænse konkurrencen.

Fastsættelse af købspriser
Begrænsning af produktion
Markedsdeling
Bindende videresalgspriser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklar mærkbarhedsprincippet, herunder det kvalitative hhv. det kvantitative mærkbarhedskrav

A

Konkurrencebegrænsningen skal være mærkbar

Det kvalitative mærkbarhedskriterie: En aftale er ikke omfattet af forbuddet, hvis den ikke er egnet til at påvirke konkurrencen i et vist omfang.

Det kvantitative mærkbarhedskriterie: EU: Samlet markedsandel på 10 % (horisontal), enkelte markedsandele 15 % (vertikal). DK: § 7, stk. 1. Samlet årlig omsætning under 1 mia. Kr. + samlet markedsandel under 10 %, eller en samlet årlig omsætning på under 150 mio.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er en konkurrencebegrænsning?

A

Enhver aftale m.v., der har til til formål eller til følge at begrænse konkurrencen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er tærskelværdierne i bagatelmeddelelsen?

- Hvilke aftaler falder aldrig under undtagelsen?

A
  • Aftaleparternes samlede markedsandel må ikke overstige 10 % på det relevante marked ved aftaler mellem konkurrenter.
  • De enkelte aftaleparters markedsandele må ikke overstige 15 % på det relevante marked ved aftaler mellem ikke-konkurrerende.

Hardcoreaftaler falder aldrig under undtagelserne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er konsekvensen af, at en aftale er omfattet af TEUF art. 101(1)?

A

Aftalen fortaber sin retsvirkning, jf. TEUF art. 101(2).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Forklar virksomhedsbegrebet

A
  • Aftalen skal være indgået mellem virksomheder
  • Bredt virksomhedsbegreb
    ”…enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde”, jf. C-41/90, Höfner og Elser, pr. 21
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Er både private og offentlige virksomheder omfattet af virksomhedsbegrebet?

A

Omfatter både private virksomheder og offentligt ejede virksomheder (dog ikke offentlige myndigheder, der handler i deres egenskab af offentlig myndighed (myndighedsudøvelse), jf. f.eks. C-343/95, Genova Havn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår er der ikke tale om en aftale mellem to virksomheder?

A
  • Der skal være tale om to uafhængige virksomheder
    o To virksomheder, der agerer selvstændigt på markedet
    Dvs. omfatter ikke aftaler mellem moderselskab og datterselskab i samme koncern, hvis virksomhederne udgør en ”økonomisk enhed”, jf. C-73/95, Viho.

Det afgørende er således om datterselskaberne har en reel selvstændighed ved fastlæggelse af deres adfærd på markedet eller er underlagt moderselskabets kontrol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Er 50/50 joint ventures, hvor moderselskaberne har fælles kontrol omfattet af koncernbegrebet?

A

Der er ikke tale om en koncern, da ingen af virksomhederne fører kontrol med hinanden/bestemmer over hinanden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad vil det sige at udøve erhvervsmæssig virksomhed?

A

At tilbyde produkter eller tjenesteydelser på et marked er økonomisk aktivitet.
- Der behøver ikke være et mål om proft eller et økonomisk formål
Uanset hvilken juridisk status enheden har, og hvordan den bliver finansieret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår er der ikke tale om økonomisk aktivitet?

A
  • Sociale ydelser (solidaritet)
  • Myndighedsudøvelse
    Indkøb i henhold til en ikke-økonomisk aktivitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Kan en medarbejder blive omfattet af TEUF art. 101(1)?

A

Medarbejdere i en virksomhed bliver omfattet som en helhed af denne, og vil derfor ikke selvstændigt være omfattet af konkurrencerettens regler.
Dog: en tidligere medarbejder, der fortsætter en af virksomheden uafhængig forretning kan være omfattet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Kan et moderselskab blive straffet for konkurrencebegrænsende aftaler indgået af et datterselskab?

A

Såfremt et 100 % ejet, eller i hvert fald har de fleste aktier i, datterselskab indgår i en kartelaftale, vil moderselskabet kunne blive straffet for overtrædelse af Art. 101 sammen med datterselskabet, da der er en formodning for, at de har bestemmende indflydelse på selskabet. Hvis dette ikke skal ske skal moderselskabet kunne bevise, at datterselskabet har handlet selvstændigt og uafhængigt af moderselskabet.

The General Court har ligeledes konstitueret medansvar til en aktionær, der havde minoriteten af aktierne, fordi denne reelt udøvede bestemmende indflydelse over selskabet.

  • Moderselskaberne til et joint venture kan ligeledes blive ansvarlige efter deres joint ventures deltagelse i karteller (såfremt de udøver bestemmende indflydelse)
    Et joint venture er dog ikke per se en samlet enhed med dets moderselskaber. Det afhænger af, om det kan agere uafhængigt af dem.
17
Q

Beskriv det konkurrenceretlige aftalebegreb

A
  • Der skal foreligge (1) en aftale mellem virksomheder, (2) en vedtagelse indenfor en sammenslutning af virksomheder eller (3) en samordnet praksis mellem virksomheder
    o Brancheforeninger er således også medtaget (“vedtagelser indenfor sammenslutning af virksomheder”)
    Den nedre grænse for aftalebegrebet: samordnet praksis
18
Q

Giv eksempler på aftaler

A
  • Skriftlige kontrakter
  • Mundtlige aftaler
  • Hensigtserklæringer
  • “Gentlemen agreements”
  • Standard salgs- og leveringsbetingelser
  • Stiltiende samtykke
  • Aftaler, som aldrig er efterlevet i praksis
    Aftaler, som bevidst ikke efterleves (“kartelsnyd”)
19
Q

Giv eksempler på vedtagelser

A
  • Skriftlige vedtagelser (f.eks. vedtægter, beslutninger, henstillinger, vejledende salgs- og leveringsbetingelser og prisberegningsark)
    Mundtlige udmeldinger fra f.eks. en brancheforening til sine medlemmer
20
Q

Giv eksempler på samordnet praksis

A
  • Koordinering uden aftale, hvor konkurrencerisici erstattes med praktisk samarbejde, f.eks. ved informationsudveksling af konkurrencefølsomme oplysninger
  • Kræver ikke gensidighed, men omfatter også ensidig afgivelse af oplysninger
  • Kræver ikke bevis for adfærdsændring – ved modtagelse af konkurrencefølsomme oplysninger formodes virksomheden at have tilpasset sin adfærd til oplysningerne (dvs. den blotte deltagelse i et møde kan være tilstrækkeligt)

Hvis man således modtager en sådan information: man skal klart melde ud/reagere på oplysningen ved at sige fra.
Kan foreligge uden kontakt mellem parterne, f.eks. ved tredjemands medvirken (brancheforening, datarumsudbyder eller advokat)

21
Q

Beskriv selvstændig adfærd

A

Intelligent reaktion på andre aktørers adfærd, selvom dette måtte føre til ensartet/ parallel adfærd (medmindre eneste sandsynlige forklaring er samordnet praksis) –> LOVLIGT

22
Q

Hvad er betingelserne for, at en adfærd falder under TEUF art. 101(1)?

A
  • Aftale, samordnet praksis eller vedtagelse indenfor sammenslutning af virksomheder
  • Mellem virksomheder
  • Konkurrencebegrænsning – direkte eller indirekte have til formål eller til følge at begrænse konkurrencen
  • Mærkbarhed (uskreven)
  • (samhandelspåvirkning ift. artikel 101)
    NAAT-reglen, meddelelse om samhandel… pkt. 52
23
Q

Hvornår er en aftale en konkurrencebegrænsning?

A

Enhver aftale mv., der har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen

24
Q

Hvornår har en aftale til formål at begrænse konkurrencen?

A

Til formål: aftaler, der ifølge deres natur er egnet til at begrænse konkurrencen (hardcore-begrænsninger – f.eks. prisaftaler)

Det er, hvor aftalen har til formål at begrænse konkurrencen, ikke nødvendigt at påvise om den rent faktisk gør det.

C-67/13, Cartes Bancaire: Når det skal vurderes om noget har til formål at begrænse konkurrencen, skal man se på

  • Indholdet af aftalen
  • Formålet med aftalen - hvad tilsigter den at opfylde
  • Den retlige og økonomiske sammenhæng som aftalebestemmelsen indgår i (produkter/tjenesteydelser, markedets indretning, særlige forhold)
25
Q

Hvornår har en aftale til følge at begrænse konkurrencen?

A

Til følge: aftaler, der påvirker “den faktiske eller den potentielle konkurrence i en sådan grad, at det med rimelig grad af sandsynlighed kan ventes at få negative virkninger for priser, produktion, innovation, variation i udbud eller produktkvalitet på det relevante marked”

  • Bevisbyrden er i første omgang Kommissionens - kræver en konkret vurdering
  • Det er her nødvendigt at kunne påvise, at konkurrencen rent faktisk er begrænset
26
Q

Nævn eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler

A
  • Direkte eller indirekte fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser (litra a/nr. 1)
  • Begrænsning af eller kontrol med produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer (litra b/nr. 2)
  • Opdeling af markeder eller forsyningskilder (litra c/nr. 3)
  • Anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen (litra d/nr. 4)
  • At der stilles som vilkår, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand – tying/bundling (litra e/nr. 5)
  • Pay-for-delay provisions
  • Eksportforbud
  • To eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture
  • Fastsættelse af bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser (nr. 7)
27
Q

Hvad vil det sige at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det indre marked?

A

En effektanalyse kigges ofte på:
- En ”theory of harm”
o Myndighederne forfølger hvad formålet/den onde hensigt kunne være, og forfølger den.
- Det kontrafaktiske scenarie
o Hvad var der sket hvis en given begivenhed ikke var sket? I dette tilfælde aftalen.
o Fx hvis ikke jeg havde sendt dig en sms om at nu hæver vi priserne, havde du så hævet priserne?
- Aktuel og potentiel konkurrence

28
Q

Beskriv tærskelværdierne i de minimis

A
  • Horisontale aftaler: <10 %
  • Vertikale aftaler: <15 %

Hardcore-begrænsninger er undtaget.

Hvornår noget er så ligegyldigt i størrelse, at man ikke gider interessere sig for det.
- Måles typisk i samlede markedsandele for aftaleparterne.