TEUF art. 101(3) Flashcards
Hvornår kan en konkurrencebegrænsende aftale undtages fra art. 101(1), jf. art. 101(3)?
Når den:
1) bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling (effektivitetsfordele)
2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved
3) ikke pålægger de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål
ikke giver mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer
Hvilke typer af aftaler kan bestemmelserne i art. 101(1) erklæres uanvendelse på, jf. art. 101(3)?
- enhver aftale eller kategori af aftaler mellem virksomheder
- enhver vedtagelse eller kategori af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder
- enhver samordnet praksis eller kategori deraf
Hvorfor går man først til gruppefritagelserne/de minimis, førend man betragter hvorvidt der er mulighed for fritagelse efter art. 101(3)?
Førend 101(3) skal finde anvendelse, skal der være tale om en overtrædelse af TEUF art. 101(1). Det er således undtagelsen til hovedreglen.
Hvad vil det sige, at virksomhederne er underlagt et self-asessment princip?
Man skal selv vurdere, om den falder ind under undtagelsen i 101(3), ved at kigge på, om den opfylder de to sidste (negative) kriterier. Det er en konkret afvejning i hvert tilfælde, og kommissionen har udstedt en række guidelines hertil.
Hvem har bevisbyrden for, at en aftale er omfattet af TEUF art. 101(3)?
Bevisbyrden påhviler virksomhederne (i modsætning til hvorvidt et forhold er omfattet af TEUF artikel 101(1), der påhviler den myndighederne eller den udfordrende part).
Kan horisontale aftaler fritages efter 101(3)?
Horisontale aftaler kan i princippet også fritages efter 101(3), da det gælder alle aftaler. Det er dog mindre sandsynligt, at en horisontal aftale vil kunne fritages efter denne bestemmelse.
Hvad ligger der i kriteriet ”bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling (effektivitetsfordele)”?
- Der skal være tale om en fordel for markedet og ikke kun enkelte virksomheder/individer. Husk de generelle hensyn, vi tidligere har gennemgået (economic efficiency som mål) – altså fokuseres også på effektivitetsgevinster som direkte følge af den pågældende begrænsning.
- Både kvantitative og kvalitative fordele kan tages i betragtning
- Fordelene skal opveje eventuelle skadevirkninger
- Fokus er endvidere på pro-kompetitive fordele. Adgangen er formentlig snæver
o Fordelene ved at to (fx) producenter går sammen og samarbejde om et produkt.
En måde at give virksomhederne et incitament til at optimere deres konkurrence. Man ønsker at beskytte ”usikkerheden på markedet” der skal konstant være en frygt for at konkurrenten udvikler noget, der er bedre end det, man selv har incitament til at optimere sin produktion og skabe nye produkter. Effektivitetsfordele!
Hvad ligger der i kriteriet ”ikke pålægger de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål”?
- Er aftaleforholdet proportionelt og nødvendigt for at kunne opnå fordelene? Fordelene skal altså være aftalespecifikke.
o Er det det faktum, at vi sætter en dispositionsaftale op, der gør, at man får de her fordele? Hvis ja ok. Hvis nej ikke proportionalt. - Er den specifikke restriktion en naturlig følge af den pågældende aftale og i øvrigt proportionel og nødvendig for at kunne opnå fordelene? Restriktionerne skal altså være uundværlige for at kunne opnå fordelene. Intensiteten afvejes.
o Hvis det ikke er uundværligt for at opnå de tilsigtede fordele for markedet eksempelvis at have en prisklausul og eksklusivitet vil forholdet ikke falde ind under 101(3)
Hvad ligger der i kriteriet ”sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved”
?
- Begrebet ”consumers” kan ramme på alle niveauer i værdikæden.
o ”Forbrugere” = aftaleparternes kunder og senere købere - De konkrete markedsforhold tages i betragtning, og vurderingen kan være forskellig alt efter om der er tale om omkostningsmæssige fordele eller kvalitative fordele (se diskussionen heraf i Whish).
- ”Rimelig andel” = fordele, der gives forbrugerne, skal mindst opveje enhver faktisk eller sandsynlig negativ indvirkning af konkurrencebegrænsningen
- Bliver de forbrugere, der påvirkes af aftalen, samlet set stillet ringere efter aftalen, er betingelsen ikke opfyldt – dvs. det er den samlede virkning for forbrugerne, som er afgørende, ikke virkningen for den enkelte forbruger
- Glidende skala – jo større konkurrencebegrænsning, des større skal effektivitetsgevinsterne og forbrugernes andel heraf også være
Hvad ligger der i kriteret ”ikke giver mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer”
?
- En klassisk hensynsafvejning – husk, at vores altovervejende mål er at beskytte konkurrencen på markedet!
- Et svært kriterie i praksis.
- Målet er ikke at beskytte forbrugerne eller konkurrenterne, men konkurrencen.
- ”Elastikken” – jo mere svækket konkurrencen er og jo mere aftalen begrænser konkurrencen, des sværere at opfylde betingelsen
Eksempel: informationsudveksling. Hvis det er nødvendigt at udvikle sensitive informationer for at opnå fordelen (fjerne priskonkurrencen fordi man koordinerer priser), vil det være sværere at opnå fordelen.
Hvilke regler om art. 101(3) findes i forordning 1/2003?
Forordningen hjemler princippet om ”self-assessment”.
- Europa-Kommissionen kan:
o give uformel guidance,
o erklærer uanvendelighed (artikel 10) og
o acceptere bindende tilsagn (artikel 9) – der er en overtrædelse, som virksomheden lover at rette op på. Sagen lukkes. - Tilsvarende muligheder gælder efter dansk ret.
