Vertikale aftaler Flashcards
Falder underleverandør aftale ind under art. 101(1)
Nej, ikke hvis de udelukkende producere bestemte produkter til ordrgiveren (guidelines pkt. 22)
Hvornår vil der være købermagt?
Finder art. 101(1) anvendelse på aftaler med den endelige forbruger?
Finder art. 101(1) anvendelse på aftaler med den endelige forbruger?
Nej skal være indgået mellem virksomheder (se guidelines pkt. 26)
Hvad fortås der ved ved aktivt og passivt salg?
- Aktivt: Individuel henvendelse til kunder fx uopfordrede email, eller besøg eller henvensle til en bestemt kunde gruppe (guidelines pkt 51).
- Passivt: Besvarelse af uopfordrede henvelser, generelle reklamer eller salgsfremstød,
Er salg over internet aktivt eller passivt salg?
Det er aktivt salg( guidelines pkt. 52).
Hvad er vertikal integration? s. 630
Når en virksomhed både står for salg og distribution.
Er en vertikal integreret virksomhed omfattet af art. 101(1)? s. 633
Nej, vil udgøre single economic entity.
Anses en agent der handler på agenturgivers vegne, uden at påtage sig risiko, som en selvstædig enhed? s. 634
Nej, de er en del af samme economic entity. Agentens egen risiko er det afgørende element.
Hvad vil det som UP kræve, hvis en vertikal aftale skal have “til følge” at begrænse konkurrencen? s. 637
Enten at leverandør, køber eller begge har en vis grad af markedsmagt.
Hvad gik Consten & Grundig ud på? s. 638
Grundig havde udpeget Consten til eksklusiv distributør i frankrig af deres elektronik produkter. Grundig beskyttede Consten, ved at kræve at andre distributører ikke eksportede til Frankrig, samtidig med at man overdragede varemærket til Consten. Herved kunne Consten nedlægge forbud, hvis der var parralel import, hvorfor man havde absolut territorial beskyttelse. Kommssionen fandt at eklsusiv aftalen og absolute territoriale beskyttelse, var i strid med art. 101(1)
Hvornår kan begræsninger af intrabrand konurrencen blive et problem? s. 639
Hvis interbrand konkurrencen er svag.
Hvilken analyse anvendes ved når en vertikal aftales mulige negative effekter skal undersøges? s. 639
Kontrakfaktiske analyse.
Nævn 3 fordele ved vertkale aftaler.
- Eliminering af freeriding. 2. Stodriftsfordele der kan lede til lavere priser. 3. Belønning af distributør eller leverandør, der investerer for at åbne nye markeder.
I praksis: Vil du først undersøge om den vertikale aftale er omfattet af 101(1) eller om den er gruppe fritaget? s. 642
Undersøg først om den er gruppefritget.
Finder der de minimis for vertkale aftaler? s. 643
Ja. Hvor markedesandele for hver virksomhed er under 15% er den en formodning om at man falder uden for.
Hvad er et eksport forbud og vil det falde ind under art. 101(1)? s. 646.
Et forbud mod at en distributør sælger til specifikke territorier. VIl have til formål at begrænse konkurrencen = forbudt. Stort se alle vertikale sager ved kommissionen siden 2000 har omdhandlet eksport forbud.
Hvordan kan et indirekte eksport forbud påstå? s. 648
Hvis en leverandør ikke vil gøre garantier gældende i en MS, hvis man ikke køber fra en distributør i denne MS:
Hvad er skadesteorien ved eneforhandler aftaler/single branding agreements? s. 651
Andre leverandører afskræmes = inter-brand konkurrencen svækkes.
Har eneforhandler aftaler til formål at begrænse konkurrencen? s. 652
Nej.
Hvad er skadesteorien ved eksklusive distributionsaftaler? s. 653
Begrænsning af intrabrand-konkurrencen, ved at leverandøren tildeler rettigheder og afholder sig fra at sælge ind i territorier. Der kan også forekomme begræsning af interbrand konkurrencen, hvis der er store netværk af eklsuvi distribution, da dette vil kunne føre til “collusion”.
Hvad er betingelserne i Metro-doktrinen, for at der kan opsættes en selektiv distributions system, der kan betegnes som kvalitattiv? s. 655
- Selve produktet og dets egenskaber skal retfærdiggøre at prodcenten begrænser salget(fx teknisk komplekst produkt eller high end). 2. Kriterierne der anvendes for at finde distributører er objektive og ens for alle / “ purely qulitative”(fx krav til indretning af lokaler). 3. Begrænsninger skal være proportionale/nødvendige.
Hvad er tying? s. 660
Når leverdøren binder et primært produkt med et sekudært produkt. Falder hovedsagligt inde under art. 102, men kan have single branding effekt, hvorfor det kan falde ind under art. 101
Må en leverandør påbyde sælger hhv 1) minimumspriser og specifikke priser, 2) max priser, 3) vejledende priser? s. 662
1) Nej = hardcore begrænsning! 2) Ja, medmindre det reelt ikke er muligt at sænke prisen efterfølgende. 3) Ja.
