Misbrug af dominerende stilling: Pricing practices

Question 1

Forklar begreberne: Fixed cost, sunk cost, marginal costs, variable costs s. 733

Answer 1

1. De omkostninger der ikke varierer afhængig af antal vare eller tjenesteydelser en virksomhed producere.
2. En omkostning der allerede er indtrådt og som ikke kan inddrives.
3. Prisen for producere en ekstra enhed.
4. De omkostninger der varierer afhængig af den enheder de produceres.

Question 2

Hvornår er en excessive price misbrug?

Answer 2

1. Virksomheden skal være dominerende.

2. Prisen skal være excessive/overdreven og unfair

Question 3

Hvornår er en pris unfair s. 739

Answer 3

Når der ikke er sammenhæng mellem pris og økonomisk værdi af produktet —> diskuteret i sagen United brands.

Question 4

Hvornår er en pris overdreven s. 740

Answer 4

1. Når der er en signifikant forskel mellem den givne pris og prisen som produktet måtte forventes at have i kompetitivt marked.
2. Når der et misforhold mellem omkostninger og salgspris eller ved sammenligning af lignende produkter på markedet.

Question 5

Hvad handlede Hofmann La Roche sagen om? s. 747

Answer 5

EU-domstolen fastslog, at virksomheden havde misbrug sin dominerende stilling ved at indsætte konkurrenceskadelige betingelser i en rabat ordning.

Question 6

Nævn de 3 typer rabatter som domstolen fastslog i Intel sagen

Answer 6

1. Quantaty rebates —> jo mere du køber jo mere rabat
2. Exclusivity rebates —> betingelse om eksklusivitet medføre rabat
3. Third category rebates —> dem der falder uden for de ovenstående kategorier.

Question 7

Hvad omhandlede Intel sagen? s. 748

Answer 7

Intel fik bøde på 1 mia EUR for to forhold. 1) Den gav rabetter til computer producenter, hvis de købte næsten alle deres CPU’er(central processing units) hos Intel. Kommssionen fandt at en “as efficient competitor” ville skulle prisætter under AAC. 2) Interl betale kunder for at forsinke, udskyde eller begrænse markedsføring af konkurrende CPU’er.

Question 8

I intel-sagen fastslog domstolen, at kommisionen skal foretage en økonomisk analyse i 3 trin, for at afgøre en rabatordning kan have en foreclosure effekt. Hvilke 3 tin er dette? s. 749.

Answer 8

1. Omfanget af den dominerende virksomheds position i markedet.
2. Markedsandelen dækket af den givne praksis
3. Betingelserne for den givne rabat
4. Eksistere der en strategi der har til hensigt at ekskludere en “as efficient “ konkurent fr markedet.

Question 9

Hvad er det vigtigste elementer af Intel-sagen? s. 752.

Answer 9

1. At man gik fra en form baseret tilgang som i Hoffman til en effekt baseret tilgang i anvendelsen af art. 102 på rabatter.
2. As efficient testen

Question 10

Hvad går as efficient competitor testen ud på? s. 752

Answer 10

Art. 102 søger ikke at beskytte konkurrenter som er mindre effektive end den dominerede virksomhed. Konkurrence på meritter kan føre til eliminering af mindreeffektive konkurrenter uden at det har nogen konkurrenceretlig konsekvens. Vi ønsker altså fra et konkurrenceretlig perspektiv kun at beskytte den konkurrent, der er lige så effektiv / as efficient, som den dominerede virksomhed. Derfor vil man foretage en analyse/test af virkomhederne effektivitet. Det er dog ikke en egentlig juridisk nødvendighed(s. 753)

Question 11

Hvordan udføres as efficient competitor testen?s. 752.

Answer 11

Man analysere om prisnedsættelsen i rabat ordningen ligger under et rimeligt omkostninger niveau ved at holde det op imod AAC og LRAIC.

Question 12

Hvad er predatory pricing? s. 757

Answer 12

En virksomhed bevidst nedsætter priser til et så lavt niveau, at virksomheden selv påføres tab, for at tære på konkurrenter, eliminere en konkurrent eller holde potentielle konkurrenter ude af markedet. Efter dette er lykkedes sættes prisen op igen.

Question 13

Hvad handlede AKZO sagen om? s. 758

Answer 13

1. AKZO informerede konkurrent om at man ville sænke priser, hvis man ikke trak sig fra markedet. Konkurrenten nægtede og AKZO sank sine priser gevaldigt.
2. Domstolen fastlagde i sagen to metoder til fastslå om pris er predatory:
   
   1. Den dominerende virksomhed sælger til under AVC, så kan det antages at virksomheden misbruger sin dominerende stilling, da hver salg vil udgøre et tab for den dominerende virksomhed.
   2. Den dominerende virksomhed sælger til under ATC, men over AVC, så er den skyldig i predatory prisen hvis prisættelsen sker som et led i en plan om at eliminere en konkurrent.

Question 14

Er der et krav om recouptment ved predatory pricing? s. 761

Answer 14

Nej ikke i EU-retten

Question 15

Vil AVC og ATC indeks altid give mening når vi skal udmåle predatory pricing og hvad kan ellers anvendes?

Answer 15

1. Nej, ikke i industrier hvor fixed costs er høje og variable omkostninger er lave, fx telekommunikation.
2. LRIC, anvendt i deutche post sagen.

Question 16

Er selective price cutting I strid med art. 102? s. 766

Answer 16

Ja det kan det være, men kun under særlige omstændigheder, som fx i Compagnie Maritime Belge

Question 17

Hvad handlede Compagnie Maritime Belge sagen om? s. 768

Answer 17

Her fandt domstolen at hvor et firma havde sænket priserne på en rute, for at eliminere en konkurrent på denne rute. GA udtalte, at selective price cutting normalt ikke skal ses som anti-kompetitivt. Domstolen fandt henset til at det maritime transport marked er en meget specialiseret sektor og at firmaet havde meget store markedsandele, at pris nedsættelsen var misbrug dominerede stilling.

Question 18

Hvad er margin squeeze? s. 771

Answer 18

Opstår når en dominerende virksomhed i det upstream marked leverede et central produkt i til virksomheder der konkurer med denne i det downstream marked. Den dominerende virksomhed skal altså også være vertikalt integreret i det downstream marked.

Question 19

Hvilke 4 elementer skal vi gennemgå for at kunne fastslå om margin squeeze udgør misbrug af dominerende stilling? s. 773

Answer 19

1. Operer den anklagede virksomhed i et upstream og et down stream marked.
2. Har den anklagede virksomhed en dominerende position i det upstream marked?
3. Tilladeder den dominerende virksomhed upstream og downstream priser at en “as efficient” virksomhed kan konkurer i det downstream marked?
4. Er der en objective justification?

Question 20

Hvad er price discrimination? s. 777

Answer 20

Kan defineres som salg eller køb af vare eller tjenesteydelser til en pris der ikke direkte svare til de omkostninger der er forbundet med levere disse.

Question 21

Hvornår vil price discrimination være i strid med art. 102 s. 777

Answer 21

Hvis der tillægges forskellige betingelser ved de samme til andre parter jf. 102(2)(c)

Question 22

Hvilke 5 elementer skal vi analysere for at kun fastlægge om der er tale om price discrimination i strid med art. 102?

Answer 22

1. Har den anklagede virksomhed dominerende stilling?
2. Har den dominerende virksomhed indgået i ensartede transaktioner?
3. Har den dominerende virksomheder tillagt forskellige betingelser i disse ensartede transkationer
4. Kunne dette medføre til en konkurrencemæssig ulempe for de andre parter?
5. Er det objective justification?

Question 23

Nævn eksempler på prissætning der skader det indre marked?

Answer 23

1. Overpris der hindre parrallel import og eksport
2. Geografisk pris dikremination
3. Rabatter der hindre import og eksport.

Question 24

Hvad gik Telia Sonera ud på? s. 772

Answer 24

Margin Squeeze. Telia ejede både netværkmaster i det upstream marked + og forhandlere i det downstream marked.

Question 25

Hvad går hhv. den form based og effect based approach ud på når vi snakker dominerende stilling + og hvilken anvender vi idag?

Answer 25

1. To forskellige tilgange, hoved vi kan analyserer om en aktivitet er skadelig for konkurrencen
2. Form based: Bygger på en “per se” mentalitet. Typer misbrug der hører ind under en bestemte kategori, fx eksklusivitet, vil blive anset som skadelige.
3. Effekt based: Vi kigger på kavitetens egnelige påvirkning af markedet, fx ved “as efficient competitor test”.
4. Ud fra guidelines må det ligges til grund at den effekt baserede tilgang finder anvendelse + Microsoft sagen

Question 26

Hvorfor kan rabatter være skadelige for konkurrencen?

Answer 26

Fx ved retroaktive rabatter kan den dominerende virksomhed “suge” købere ind i rabatt systemet og køber ekstra enheder, der skal til for at få rabatten.

Question 27

Hvad omhandlede Post Danmark II?

Answer 27

Post Danmark havde var dominerende i markedet for landsdækkende distribution af reklamer. Rabatskema var derfor et problem for konkurrencen.