Svangreundersøgelser og prænatal diagnostik Flashcards
Hvor mange graviditetsundersøgelser foretages almindeligvis i almen praksis, hvornår, og hvad er formålet med den enkelte undersøgelse?
4 undersøgelser - 3 svangreundersøgelser og 1 efterfødselsundersøgelse.
- undersøgelse (uge 6-10):
- Orientering af den gravide om videre forløb og tilbud
- Udfyldelse af svangerskabs- og vandrejournal (herunder helbredsundersøgelse)
- Indplacering af kvinden på svangreomsorgsniveau 1-4
- Afklaring af ønske om prænatal diagnostik
- Visitation til øvrige svangretilbud på indikation (speciallæge, kommunale tilbud mm.) - undersøgelse (uge 25):
- Vurdering af kvindens generelle trivsel (herunder familie- og arbejdsmæssige belastninger)
- Støtte og styrkning af par- og familieforhold
- Risikoopsporing af obstetriske komplikationer
(- Blodprøve på RhD (rhesus) negative kvinder) - undersøgelse (uge 32):
- Vurdering af den gravides generelle trivsel, herunder bl.a. behov for aflastning
- Afklaring af den gravides og hendes partners forventninger til fødsels- og barselsperiode
- Risikoopsporing af obstetriske komplikationer (herunder præeklampsi, væksthæmning af fosteret samt truende for tidlig fødsel) - undersøgelse (8 uger efter fødsel):
- Undersøge moderens fysiske og psykiske trivsel efter graviditet
- Snak om prævention
Hvor udfyldes svangerskabsjournalen?
Til første svangerskabsundersøgelse hos egen læge (af egen læge).
Hvad er puerperiet?
De første 6-8 uger post partum.
Fra hvornår kan symfyse-fundus mål benyttes til at estimere fostervægt?
Fra GA 24+0. Herefter bør SF-mål i cm svare til GA i uger (+/- 2 cm).
(OBS: Sidst i graviditeten flader SF-kurven typisk lidt ud, fordi hovedet engagerer sig i bækkenet.)
Hvornår foretages OGTT (glukosebelastningstest)?
Glukosuri: Udløser ALTID OGTT uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger!
Ved 10-20 uger undersøges følgende gravide:
- Kvinder med tidligere GDM
- Kvinder med to af følgende risikofaktorer:
- Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2)
- Familiær disposition til diabetes
- Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500 g)
- PCOS
Ved 24-28 uger undersøges følgende gravide
- Kvinder med kun én af følgende risikofaktorer:
- Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2)
- Familiær disposition til diabetes
- Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500 g)
- PCOS
- Flerfoldsgravide
- Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var ikke-diabetisk
(Desuden ved polyhydramnios eller fosterskøn på > 22% over gennemsnittet ved tilvækstscanning.)
Hvor mange jordemoderkonsultationer foretages almindeligvis i graviditeten?
4-7.
Uge 13-15: Individuel samtale (alle gravide)
Uge 21: Individuel eller gruppesamtale (alle gravide)
Uge 29: Individuel eller gruppesamtale + helbredsundersøgelse (alle gravide)
Uge 35/36: Individuel eller gruppesamtale + helbredsundersøgelse (alle gravide)
Uge 37: Individuel samtale + helbredsundersøgelse (førstegangsfødende)
Uge 39: Helbredsundersøgelse (alle gravide, der ikke har født på dette tidspunkt)
Uge 41: Helbredsundersøgelse (alle gravide, der ikke har født på dette tidspunkt)
Hvad er en doubletest?
Formål: At beregne risikoen for, at et foster har trisomi 21, 18 eller 13.
Den består af en blodprøve (taget i uge 8+0 - 13+6), der måler:
- PAPP-A (lavt indhold = mistanke om misdannelse)
- Frit β-hCG (holder corpus luteum i live - højere ved flerfoldsgraviditeter. Kan også være forhøjet (typisk fordoblet ift. GA) ved trisomi 21)
I moderens blod.
Hvilke faktorer benyttes til at beregne risikoen for et foster med trisomi 21?
Double-test, nakkefoldsskanning og moderens alder (evt. fraværende næseben).
Bekræftes ved en chorion villus biopsi eller måling af frit DNA i moderens serum.
Hvornår foretages nakkefoldsskanning?
Mellem GA 11+3 og 13+6.
Hvad er risikoen for spontan abort ved chorion villus biopsi?
1%
Hvad skal risikoen for hhv. trisomi 21 og trisomi 18/13 være for, at der tilbydes chorion villus biopsi?
Trisomi 21: 1:300
Trisomi 18/13: 1:150
Hvad er KRAM-faktorer?
Livsstilsmæssige risikofaktorer (forkortelse for Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Øger generelt risikoen for sygdom/komplikationer ved sygdom, men også risikoen for graviditetsspecifikke komplikationer for både mor og foster.
