Svampe, speciel mykologi Flashcards
Opbygning af skimmel og gær
Skimmel består af lange, forgrenede tråde kaldet hyfer. Disse hyfer danner tætte netværk, kendt som mycelium, der udgør selve skimmelsvampen.
Vækst: Skimmel vokser ved at sende udspring kaldet sporer, der spredes i miljøet og kan danne nye kolonier under passende betingelser.
Miljø: Skimmel trives i fugtige og mørke omgivelser. Det kan vokse på organisk materiale som mad, papir, træ og andre overflader.
Gær er enkeltcellede organismer, typisk rudne el. ovale.
Generelt svampe og deres tre indelinger
Der findes omkring 250.000 arter af svampe. Størstedelen af disse er saprofytter, der lever af nedbrydning af døde organiske materialer, og de har jorden som et naturligt reservoir. Blandt disse arter er der omkring 150 patogene, der kan forårsage sygdomme, og kun få af dem er egentlige parasitter.
Traditionelt klassificeres svampe i forskellige grupper baseret på deres formeringsmetoder. De vigtigste grupper inkluderer:
Ascomyceter: Diploide organismer med kønnet formering. Nogle af dem kan være relevante for sygdomsprocesser.
Zygomyceter: En anden gruppe af svampe, der også gennemgår diploid kønnet formering.
Basidiomyceter: En gruppe af svampe, der inkluderer mange vigtige organismer, herunder svampe med økonomisk betydning og nogle, der forårsager sygdomme.
Fungi Imperfecti eller Deuteromycota: Denne gruppe består af haploide organismer, der kun formerer sig ukønnet. Mange sygdomsfremkaldende svampe tilhører denne gruppe.
Anamorf vs telemorf EKSEMPEL
Et eksempel på en svamp, der tilhører gruppen af Deuteromycota, er Penicillium. Den har to stadier i sin livscyklus: Anamorph (ukønnet) og Telemorph (kønnet). Under anamorph-stadiet producerer den ukønnede sporer, mens telemorph-stadiet refererer til kønnet formering og kaldes også Eupenicillium.
Beskriv termerne anamorf vs telemorf
Anamorph:
Anamorph er det aseksuelle eller ukønnede stadium i svampens livscyklus.
I dette stadie producerer svampen aseksuelle sporer (konidier), der bruges til reproduktion uden at involvere kønnet forening eller dannelse af sporer fra to forskellige kønnede strukturer.
Mange gær og skimmelsvampe har et veldefineret anamorph-stadium.
Teleomorph:
Teleomorph er det kønnede eller seksuelle stadium i svampens livscyklus.
I dette stadie forekommer kønnet forening, og svampen danner strukturer som fx ascocarps eller basidiocarps, hvor kønnet formering finder sted og kønnede sporer dannes.
Beskriv primære strukturelle komponenter i svampe
Eukaryot, cellekerne, organeller etc.
Skimmel multicellede
Cellevægsstruktur i svampe:
Dobbelt lipidlaget cellemembran. Ergosterol istedet for cholesterol (pattedyr har)
Cellevæg
Chitin (fra insekter etc)
Glucan, lange kæder af glukose
Mannoprotein: Yderste lag udviser stor variation ml. forskellige svampe
Morfologi og struktur, gærcelle
Morfologi og struktur: Gærceller er encellede, ovale eller kugleformede svampe med en diameter på 3-5 μm. Dette gør dem større end kokker (bakterieceller). Gærceller deler sig ved knopskydning, en proces, hvor en lille udvækst dannes på overfladen af cellen og vokser til en ny celle. Kolonimorfologien involverer dannelse af massive kolonier.
Morfologi og struktur, hyfer
Morfologi og struktur: Skimmel er filamentøse svampe, og de danner hyfer, som er grenede filamenter med en diameter på 2-10 μm. Mange hyfer sammen danner et mycelium. Disse hyfer har en karakteristisk vækstmåde, hvor de vokser ved spidsen, og kolonier vokser ved kanten. Yngste hyfer findes typisk ved kanten af kolonier.
Septerede hyfer (Fyla Ascomycota): Nogle skimmelsvampe har septerede hyfer, hvor der er tværvægge, eller septa, der adskiller cellesegmenter. Dette er karakteristisk for fyla Ascomycota.
Ikke septerede hyfer (Fyla Zygomycota): Andre skimmelsvampe har ikke-septerede hyfer, hvilket betyder, at der ikke er tværvægge, og cellerne er kontinuerlige. Dette er karakteristisk for fyla Zygomycota.
Pseudomycelium fra gær Candida: Gær af slægten Candida danner pseudomycelium, som er meget tyndere end andre hyfer, og det danner ikke luftmycelium.
Morfologi og struktur, Dimorfe svampe
Svampe, der normalt er enten skimmel eller gær, kan være dimorfe. Dette betyder, at de kan optræde som både skimmel og gær afhængigt af temperatur og habitat. Ved 37°C i værtsorganismen observeres gærform, mens ved 25°C in vitro og i naturen ses filamentøs form eller skimmelform.
Eksempler på dimorfe svampe: Nogle eksempler på dimorfe svampe inkluderer Histoplasma capsulatum, Blastomyces dermatitidis, Sporothrix schenkii, Paracoccidioides brasiliensis, og Penicillium marneffe.
Morfologi og struktur, ukønnede spore/sporangium spore
Ukønnede sporer (konidier, sporangiesporer):
Ukønnede sporer, såsom konidier og sporangiesporer, er mikroskopiske strukturer, der bruges til aseksuel reproduktion af svampe.
Detaljer om morfologi og struktur af disse sporer mangler i den givne tekst og kan inkluderes ved at henvise til specifikke karakteristika af konidier og sporangiesporer, såsom form, farve og metoder til spredning.
Beskriv svampes vækst og biokemiske forhold
Sporefasen: Livscyklussen starter med produktionen af sporer. Disse sporer kan være seksuelle (fra kønnet formering) eller aseksuelle (fra ukønnet formering). Sporerne spredes i miljøet, og når de finder passende betingelser, spire de og danner nye svampekolonier.
Germ tube og hyfevækst: Når en spore spire, kan den udvikle en struktur kaldet en germ tube, som vokser og differentierer sig til hyfer. Hyfer er de filamentøse strukturer, der udgør svampens grundlæggende byggesten. Disse hyfer kan være enten septerede eller ikke-septerede afhængigt af svampens type.
Mycelium: Når hyfer vokser og forgrener sig, danner de et komplekst netværk kaldet mycelium. Myceliet er ofte den dominerende livsform for mange svampe og tjener som organet for næringsabsorption.
Sporeproduktion og reproduktion: Under visse betingelser dannes specifikke strukturer for sporeproduktion, såsom konidier eller frugtlegemer som indeholder sporer, der vil spredes og starte en ny cyklus.
Svampes biokemiske forhold ved vækst.
Svampe er heterotrofe organismer, hvilket betyder, at de ikke kan producere deres eget organisk materiale ved fotosyntese. De er afhængige af organisk materiale for at opnå næringsstoffer.
Svampe producerer enzymer, såsom cellulaser og proteaser, der bryder komplekse organiske forbindelser ned til enklere former, som svampen kan absorbere og bruge som næringsstoffer.
Svampes vækst og metabolisme er påvirket af faktorer som temperatur, fugtighed og tilgængelighed af næringsstoffer.
Beskriv svampes kønnede formering og livsvyklus
Livscyklus begunder ved dannelse af kønnede spore (asco-, zygo- basidomyceter) afhængit af art.
Spredning af kønnede spore nor de frigives fra frugtlegemet og spredes til miljø via vind, vand, støv, kontakt.
Spiring: Når en kønnet spore lander på godt substratk spirer de og kaldes hyfer.
Hyferne differnere til gametangier (reproduktionsceller) der fusionere via plasmogami.
Zygote: Karyogami hvor cellekerner fusionere til zygote som undergår meiose og danner nye kønnede spore, 4 haploide.
Beskriv svampes ukønnede formering og livscyklys
Ukønnet Livscyklus:
Ukønnet Sporeproduktion:
Svampe kan også reproducere ukønnet ved at producere aseksuelle sporer, såsom konidier eller sporangiesporer, uden involvering af kønnet forening.
Spredning af Ukønnede Sporer:
Ukønnede sporer frigives fra specielle strukturer og spredes i miljøet. Denne proces hjælper svampen med at kolonisere nye områder hurtigt.
Spore Spiring:
De ukønnede sporer spirer og danner hyfer, der vokser og danner et nyt mycelium.
Nye Kolonier:
Hyferne kan vokse og danne nye kolonier, hvilket muliggør hurtig kolonisering af et område uden den komplekse proces af kønnet formering.
Nævn ikke kønnede spore:
Ikke kønnede spore: Sporangiespore, conidial spores, artiospores, chlamydospores, macroconidium, microconidia, Microsporum spp.
Hyfer og frugtlegemer er en filamentøs svamp der danner sporangiespore (Rhizopus stolonifer). Spore dannes i sæk og spredes i miljøet når sæk springer.
Forskellige konidietyper -tegn dem
Dictyospores:
flerceller både længedegående og tværgående septa
Didymospores
Tocellet spore med tværgående septum.
Pragmosspores:
To el. flere septa.
Eks ringorm
Amerospores:
Encellet spore. Ligner perlefingre på en hånd
Hvilke typer frugtlegemer findes hos Aspergillus-arterne, og hvordan adskiller de sig?
Aspergillus spp.har forskellige termier i skimmelsvampens frugtlegemer.
Fra aspergillus spp. løber en septate hyphae og vertialt rækker en conidiospore ud som fortykkes i en rund vesikel. Vesiklen er omkranset af phialide (ligesom hårrodssække) med lange conidier stikkende ud.
Frugtlegemere i aspergillus arterne er enten
1) columnære frugtlegemer hos A. fumigatus (A), phialider bæres direkte på vesicle (uniseriate).
el.
2) Radiære frugtlegemer hos A. niger (B) er phialider placeret på en lille bobbel, metulae (biseriate og har ikke direkte kontkat til vesiklen.
Forskellige dannelsesmåder af koniider (conidiogenesis)
Basipetal:
Forklaring: Konidier dannes fra basen og bevæger sig mod spidserne af hyferne.
Eksempel: I basipetal konidiogenesis starter konidiedannelsen ved hyfens base og fortsætter mod den distale ende.
Acropetal:
Forklaring: Konidier dannes fra spidsen af hyfen og bevæger sig mod basen.
Eksempel: Acropetal konidiogenesis indebærer, at konidier dannes ved hyfens spids og bevæger sig mod basen under processen.
Sympodial:
Forklaring: Dette er en kombination af basipetal og acropetal konidiogenesis. Konidier dannes både ved basen og spidsen af hyfen.
Eksempel: I sympodial konidiogenesis observeres konidiedannelse både basipetalt og acropetalt, hvilket resulterer i konidier, der dannes fra forskellige steder på hyfen samtidigt.
Hvilke typer kinidiedannende celler (fertile hyfer) findes hos Aspergillus, og hvordan adskiller de sig i forhold til konidiedannelse?
Kinidiedannende celler (fertile hyfae) kan enten være a) phialide og danne konidiale formation uden growth eller 2) annellide og danne konidial fomraiton med vækst, eks truncate conidiat med forlængelse af svampen.
Beskriv de tre typer kønnede spore:
Zygospore (Zygomycetes):
Fusion af Svamp 1 og Svamp 2: Zygospore dannes, når to separate svampe (Svamp 1 og Svamp 2) indgår i en proces kaldet plasmogami, hvor der er en fysisk fusion af deres cytoplasma.
Meiose i Sammensmeltningspunktet: Efter plasmogami forekommer sammensmeltningspunktet, og meiose finder sted i dette punkt. Meiosen resulterer i dannelsen af zygospore, der indeholder genetisk variabelt materiale fra begge svampe.
Koblingsspore: Zygosporen fungerer som en koblingsspore og kan overleve ugunstige betingelser.
Ascospores (Ascomycetes):
Sækspore: Ascospores dannes i specielle strukturer kaldet asci, som er placeret i ascocarps. Ascospores produceres ved meiotisk deling af kerneindeholdet i asci.
Genetisk Variation: Da ascospores dannes ved meiosen, er de genetisk varierede og repræsenterer en kombination af gener fra begge forældre.
Basidiospores (Basidiomycetes):
Stilkspore: Basidiospores dannes på basidier, som er små udvækster på basidiocarps (frugtlegemer). Basidiospores frigives, når basidiet gennemgår meiotisk deling.
Spredning og Kolonisation: Basidiospores spredes i miljøet og er ansvarlige for kolonisering af nye områder og oprettelse af nye svampekolonier.
Hver type kønnet spore har sine egne karakteristika og spiller en vigtig rolle i svampes reproduktion og genetiske diversitet.
Kønnet formering med ascospore: saccharomyces:
Kønnet formering med ascospore:
To haploide gærceller foretager Plasmogami (fusion af cytoplasma) i et koblingspunkt / koblingsspore kaldet ascogonium hvor der sker kønnet forening og dannes en diploid kerne. I kernen sker meiose og danner 4 haploide kerner. Disse kerner indlejres i asci, specielle strukturer inden for ascocarps. Når Asci modnes frigives ascosporene fra Ascocarp.
