Andre bakterier Flashcards
Listeria monocytogenes
Vært og lokalisation i kompromitteret og ikke-kompromitteret vært
Listeria monocytogenes, encephalitis, abort og septikæmi i kvæg.
Listeria ivanovii: abort i kvæg.
Gram positive stave, 3-45 grader. Psykotolerant. Vokser normalt i ensilage med for høj pH. Klinisk i drøvtyggere, knyttet til dårlig ensilage (syrnign af græs er fejlet). Forekommer i naturen og planter.
Listeria monocytogenes - sygdomme
zoonose, abort, encephalitis, endometritis, septikæmi, mastitis, listeriose i mennesker
Manifestaiton af L monocytogenes sker på 4 måder
Manifestation af L. monocytogens sker på 4 måder:
Encephalitis: hyppigt i kvæg
Endometritis og placentrisk abort, sjældent i kvæg, typisk mennesker
Septikæmi; sjældent undtagen hos nyfødte el. svækkede dyr
Mastitis hos kvæg: sjælden
Listeriose i kvæg og mennesker
Listeriose i kvæg forårsager:
Encehpalitisform er hyppigst.
Patogenese: indgang via sår i mundhule el. tandpula. vandring via nervus trigeminus til hjerne (hjernestamme, pons, medulla oblongata).
Kliniske symptomer: depression, konfusion, skæv hovedholdning, tunge hænger ud, manegebevægelse (circling disease), læner sig til væggen
Ofte dødelig i løbet af 1-2 uger.
Endometritis/Abort: Indtræder i 3 trimester. punktformige nekroser i placente og fosteretes lever og milt.
Septikæmi: Sjældent bortset fra aborterede foster.
Mastitis: sjælden, kan være klinisk el. subklinisk. Oftest kronisk.
Listeriose i mennesker:
Smittekilde både animalske og vegetabilske fødemidler. Optræder sporadisk el. sjældnere.
Fødemiddelbåret/endemisk sygdom. Gravide er særligt følsomme og abortere.
Forekommer mengitis/sepsis i immunokomprimitterede. Mortalitet 40-60%.
Person/perosn smitte er almen mend yr til menneske smitte er usædvandleig.
Fødemiddelbården smitte er den væsjenlgie men det smittebørende fødemiddel kan sjædnet udpeges fordi at inkubationstiden kan være flere uger.
Smittes fra upasteruriseret mælk, bløde oste, pate, iscreme, råt kød, fkerkræve, rå grøntsager, rå fisk
Årsag til forekomst i fødemidler: efterkontimaion af færdigvare og pasteuriseirng af mælk dræber listerier men den har evne til vækst ved køletermperatiur.
Listeria monocytogenes’
Patogenese og vigtige virulensfaktore
Infektionsmekanisme: intracellulær infektion. batkeiren fagocyteres og forudsætter at den har overfladeprotein de rhedder internalin. Når den optages i faogcomet lyseres fagosomet og hvilket kun sker ved lysin-protein kaldet listeriolysin der lysere fagosomet. Dernæst bevæger den sig genm cytoplasma og syntese af aktin skubber celen afste og skubber bakterien til naboceller hvor sekvensen fortsætter.
Virulensfaktorer for Listeria monocytogenes: C.A.L.I.
C.) Bevæges via celleprojektion der invaginere nabodelle og den optages i dobbeltvakuole og fagosomet lyseres igen.
A.) AKtinpolymerisering via overfladeprotein ActA.
L.) Listeriolysin nedbryder fagosom.
I.) Internalin tvinger invasion af makrofager og epitelceller.
Listeria monocytogenes - FOREBYGGELSEi fødevare produkter!
Immunitet mod listeria:
Det humorale immu spiller næstne ingen rolle. Cellulær immunitet er vigtig vedi ntracleluær inekftino. Når listeria komemr indi cellen kommer den ikke nødvendigcis ngoensinde igen i kontakt med immunoglobulinger. Immmunitet leder til død inden for 2 uger pga makrofager og neutrofile.
En sublethal dosis af levende listeria føder til immunitet.
Listeria i fødevare:
kan komem via råvare el. produltionsustyr som opskræingsmmaskiner. Især bløde oste, gaspalkketde kjødprodukter og salater har forårsaget udbrud. Der må ikek være over 100 listeria pr gram spiseklare fødevare. Virksomheder skal ved egenkontrol undersøge dette.
Forebyggelse:
60 humane listeria tilfælde årligt. Der er lavt antal ift campylobacteriose og salmonellose tilfælde. Mortalitet hos listeriose er stor 25%.
Nyrværrende forbyggende indsats:
Virksomhede produker spiseklare produtker skal have egenkontrol af listeria. Fokusered eprofektioer har undersøgt forekomst i risikoprodukter som salt, spore, mælk, kødprodukter etc.
L. monocytogenes - typing af bakteire
Formeres i ensilage hvis pH er over 5.5. Dårlig ensilage kan indeholder over 10^7 listeria pr. kg. Kan formeres i køleopbevarede fødemidler ned til 3 grader. Listeria er psykrotolerant 3-45 grader. både meso og psykrofil. Opportunistisk, infektion forudsætter resistens nedsættelse.
Derfor normalt sporadisk optræden, sjældent endemisk.
Erysiphelothrix rhusiopahtaie
Vært og lokalisation
Gram positive stave, slanke, lange.
Erysiphelothrix rhusiopathae
Svin, kalkun, human. Vaccination af søer.
Forekommer temporært i jorden 1 mds tid. Listeria lever permanent i jord.
Identifiaktion:
1) Thiosulfate reduktion til H2S. 2) Plasmakoagulation via koagulaseenzym.
E. rhusiopathiae: i svins lumfeknuder. patogen til svin.
E. Tonsillarum findes i svine lymfeknuder, nonpatogen til svin
Erysiphelothrix rhisiopathaie - sygdom
Rødsygebakterier er forskellig i dyr og mennesker. Danner dugdråbe kolonier på BA.
Potentiel patogen slimhindebakterie, med stor overlevelsesevne i miljøet
Årsag til rødsyge, slimhindebakterie
Lokal skininfektion (rosen) humant
Systemisk infektion m. affinitet til endotel i blodkar.
Habitat:
Globalt udbredt, svins tonsiller er hovedresevoir. 50% sunde svin har E. rhusiopahtiae i tonsillerne uden sygdom. Bærere ekserere bakterer med spyt og fæces. Overlever i jorden i 35 dage.
Findes i slimlag hos fisk uden infektioner.
Der findes to kolonivarianter
Glat koloni, nonfilamentøs, helst 33 grader og basisk ph
Ru koloni,, filamentøs, helst 37 grader og syrlig pH
Begge kan påvises fra syge svin.
Habitet: ekstraanimal eksistens om svin.
Thrombrocerende valvulær endocardidis i svin.
Knuderose m rombiske sår i huden, subakut form
Erysipelothris arthritis i svin. Hyperplastisk og hyperæmisk vili articulares.
Erysiphelothrix rhisiopathaie - patogenese og virulensfaktore
Patogenese:
Svin: Oral indgang ved optalgese af kontamineret materiale. Indtræder i tonsiller.
Human: Infektion i sår fra slagtede grise el. fisk. Erhvervsbetinget sygdom.
Kalkun: Sårdefekt og skramme.
Virulens: K.A
K.) Kapsel er antifagocytotisk.
A.) Adhæsiner til hjerteklapper + synovial membraner.
Sygdom: Rødsyge i dyr og mennesker.
Forekommer i tre former:
Svær akut septisk: Depression, feber, død.
Subakut uricarial: Diamant hudsygdom/knuderose.
Kronisk: Polyarthritis (nonsuppurativ arthrtitis), Tromboserende valvulær endocariditis i valvula bicuspidalis og aorta-klappen.
Grise under 3 mdr er beskyttet pga forekomst af maternelle antistoffer.
I får er nonsuppirative polyarthritis (umbilical infektion)
I ænder og kalkuner og emuer (sepsis)
I kalkuner: kunstig inseminering er meget udbredt og srkamemr hud og slimhinder med semen der er kontamtineret.
Erysiphelothrix rhisiopathaie - mikrobiologisk diagnose
Diagnose ved sepsis: kulturdyrknign af lever
Knuderose tilstand: patognomonisk og diagnosteres klinisk
Atrihisi og valvulær endocarditis kan skyldse erysipleas men også typisk streptococcus suis.
Kontrol sker ved vaccination med serotype 2
Erysiphelothrix rhisiopathaie - typing
Aerotolerant anaerob bakterie
5-10 CO2.
Væksttemperatur fra 5-44 grader m. optimum 30-37 grader.
pH 6.7-9.2.
Serotyping:
Tage polysakkarid ekstrakt.
Række serotyper specifikt
Svine patogene stammer tilhøre alle serotype 1a, 1b og 2! i denmark er det typisk serotype 2 der er agens for svin. Vacciner mod rødsyge indeholder serotype 2 bakterioer. Virulens af rødsygebaktere variere meget
Corynebacterium renale
Gram positive coccoide stavbakterier af polymorf celleform.
Bor på hud og slimhinder hos alle dyr og mennesker
Katalasepositive, oxidasenegative og ubevægelige, substratkrævende og parasittære på slimhinder.
Pygoenge og værtsspecifikke arter:
C. Diphteriae - humant dipherisygdomme
C. renale: bovine urintragtsygdomme
C. pilosum: bovine urintragtsygdomme
S. cystitidis: bovine urintragtsygdomme
C. pseudotuberculosis: kassøes lymfadenitis hos får og ulcerus lympherangitis hos hest.
C. ulcerans; bovine mastitis sjældne
C. bovis: bovine tear duct kommensal
Normalflora hud og slimhinder. En del potentieltpatogene
Typespecies: C. difteriae (humanspecifik)
Coryne bacterium renale - klinik og patogenese
De veterinært vigtigste arter
C. pseudotuberculosis (hudabscesser)
C. renale conplekset (C. renale, C. cystititis)(urinvejsinfektioner)
C. bovis (mastitis kvæg?
C. Diphteriae:
Human dipherisygdom. Uvaccinerede lande, sjældent i Dk. Pseudomembranøs inflammation i næse, pharynx, larynx slimhinder. Diphteria toxin absorberes fra læsion og udøver fjernvirkning som enrveskade og myokardieskade.
Immunitet testest ved injicerer toxin i hud. Inflammation = mangler immunuglobuliner mod det.
C. Ulcerans:
Okse, sjældent mastitis i okse. Inficerer fagenbeta og danner toxin. Ulceransstammer er isoleret fra sygdomme i husdyr og optræder som zoonose. Fra hund til menneske.
C. Bovis:
Kolonisere ductus papillaris i okse. Giver beskyttende immunitet mod andremastitis agens (s. aureus, s. agalactiae, uberis og andre coliforme bakteirer). Kan ikke udvikle mastitis men kan kolonisere distale del af udførselssystemet.
C. Pseudotuberculosis:
(hudabcess). agens for kasseøs lymfadenitis i får. Nitrat negative bakteirer og indgangsvej via små sår i huden. Danner abcesser i regionelle lymferegioner.
Hest og kvæg: ulcerativ lymphangitis, nitrat positive stammer. Hudinfektion via små sår → persisterende lymphangitis.
C. renale komplekset og bovin pyelonephritis:
Pyelonephritis i kvæg, skyldes typisk E. coli
C. renale kompleks (renale, cystitis, pilorum) kan være skyld i pyelonephritis (urinvejsinfektioner).
De er parasitære i vagina og præputium i sunde dyr. Giver ascenderende infektion i urethra → Cystitis kan fortsætte til urethritis og pyelonephritis. Medføre tegn på hæmaturi, feber og smerte i nyre. Tyre påvirkes sjældent.
C. renale adskilles fra c. pilosum og cystidis via kolonifarve, nitratreduktion og casein fordøjelse i mælk.
Trueperella pyogenes
Actinomyceter omfatter mange slægter uden filament og nogle med.
Obligat parasit på muløse membraner af kvæg og svin.
Vigtigt veterinært patogen. Obligat capnofil. Meget hæmolytisk - overses efter inkubering af CO2. større kolonier efter 48 timer. Coryneform cellemorfologi.
Slimhinder i kvæg og svin.
Opportunistisk patogen (pyogene infektioner), en der kun giver sygdom ved forudgående infektion/svækket immunforsvar. Domineret af pusdannelse (pyogen).
Infektion ses typisk som:
Endometritis i kalve efter kælvning (ofte)
Pneumonia i kvæg og grise, typisk hæmatogen spredt
Pyæmi der udvikles - bakterier lokaliserer sig i kroppen og danner pus. Kvæg og grise. Dyret har feber den ene dag, derefter ingen feber, derefter feber igen. Typiske hjerteklapper.
Ofte i en poly bakteriel infektioner m. Fusobacterium necrophorum.
Sammenlignes tit med sommermastitis, en poly bakteriel infektion i kvæg.
Pyogene infektioner, ofte multispecies, mastitis, endometritis, klovsygdomme, septikæmi.
Særligt halebid i grise = blodbane osteomelit i knoglevæv og pusfyldt abcess i lungen.
Sommermastitis sker kun på kvæg i græs. Vektor transmitteret fra plantagefluen, Hydrotaea irritans. Inflammation ødelægger påfølgende mælkekirtlen. polybakterielinfektion der forårsages med
Trueperella pyogenes
Peptoniphilus
Porphyomonas levii
Fusobacterium necrophorum
Streptococcus dysgalactiae
Virulensfaktore for T. pyogenes
Hæmolysinet pyolysin er cytotoxisk for immunceller inkl makrofager.
Neuraminidaser er vigtige i forbilndele med adhæsion til eukaryote celler.
Genom indeholder mange adhæsiner til ekstracellulæer matrix proteiner (eks kollagen).
Formentlige vævsspecifikke adhæsiner.
Coryneformede celler, hæmolyitkse kolonier. Karakteristisk CO2 stimuleret vækst.
