Diagnostik og systematik Flashcards
Typning
Definition: enhver karakterisering under (sub) species niveau.
Metoder anvendt hertil er typningsmetoder som;
Komparativ (kuns ammenlinging inden for samme undersøgelse af mange DNA profiler)
Definitiv (sammenligning til tidligere undersøgelser uden mange kontroller (serotype, fagtype, resistensprofil, DNA sekvens, DNA profiler, PCR af virulensgener))
Typing anvendes til Smitte Eftersporing, løbende overvågning, forudsige virulens og forudsige behandlingsproblemer
Principper for a. udbrudseftersporing (smitteeftersporing)
og b. løbende overvågning
a.Over kort tid vil identiske bakterier komme fra samme sted. Sammenlignes der bakterier over lang tid, må de komme fra samme sted, men genetic diversity øges.
Eks: hvis sygdommen er tilbagevenden over lang tid må stedet være ens for smitten og bakteriene kan eks findes i samme kantine.
b. Løbende overvågning
Konstant systematisk kollektion og analyse af data og information der ledes til aktion tager for at forebygge og kontrollere sygdom, typisk af infektiøs natur.
Definition af åberbosning: regelmæssig typing af bakterier isoleret fra løbende udtagning af prøver fra risikoprodukter af dyr hvor typisk resultater bruges til at træffe beslutninger om risikohåndtering.
Incidens er antal tilfælde
Hvordan forudsiges virulens?
Virulensgener/produkter m. PCR, serotyping mv.
Formål at forusige behandlingsproblemer til antibiotikaresistens (Fænotyper), resistensgener (PCR og DNA sekvens).
Måling af resistens via disk diffusion (resistense bakterier gror tæt ind til disk med antibiotika).
mest alm fænotypsike og genotypiske diagnostisek metoder
Fænotypiske
Serotype (antistoffer)
Fagtype (virusfølsomhed)
Antibiotika resistens
Proteinprofiler
Genotypiske
DNA fingerprints
Pulsefield geler
PCR baserede typinger
DNA sekvens
SNP analyse
Serotype
En serotype refererer til en bestemt variant eller undergruppe af en mikroorganisme, såsom bakterier eller virus, der kan identificeres ved karakteristiske antigener. Serotyper defineres typisk ved forskelle i overfladeantigener, såsom proteiner, kulhydrater eller andre molekyler, der er specifikke for en given type eller stamme af mikroorganismer.
For eksempel, når det kommer til bakterier som Salmonella eller Escherichia coli, er deres serotyper ofte bestemt ud fra kombinationen af O-antigener og H-antigener. O-antigener refererer til antigener på bakteriens ydre membran, mens H-antigener er forbundet med bakteriens flageller.
Serotyper spiller en vigtig rolle inden for mikrobiologi og epidemiologi. Identifikationen og karakteriseringen af forskellige serotyper er afgørende for at forstå patogenicitet, sygdomsudbrud og spredning af infektioner. Det er også væsentligt for at udvikle vacciner, da vacciner ofte retter sig mod specifikke serotyper af mikroorganismer.
Serotyping kan udføres ved hjælp af en række metoder, herunder serologiske tests, hvor antistoffer reagerer med de specifikke antigener, eller molekylærbiologiske metoder som PCR (polymerasekædereaktion) eller sekventering, der analyserer gener eller genomregioner, der koder for antigenerne.
Beskriv kort lidt om serotyping idag
Serotype
Serotype ved agglutination (kryds bindende antistoffer i typingsserum får, der er positive til at klumpe sammen)
Fagtyping: ??
Hvilke egenskaber ønsker man sig hos en typing metode
Høj diskriminatorisk evne (mange typer, jævnt fordelt, lav sandsynlighed for at stammer der ikke er relaterede til hinanden falder i samme gruppe).
Stor grad af reproducerbarhed (samme resultat ved gentagne typinger og resultat upåvirket af miljø).
Alle stamer inden for en art kan types
Billig
Nu til dags trend med typing:
Alle typing undersøgelser baseres på DNA.
DNA sekvens tager over gelbaserede profiler
DNA sekvens bruges som mimic af gamle fænotypiske metoder
Taksonomiske niveauer, der anvendes hos prokaryoter
Rige: bakterier
Phylum (pseudomonadota)
klasse: gammaproteobacteria
Order: enterobacteriales
Familier: enterobacteriacaee
Genus (slægt): salmonella
Species (art): salmonella enterica
Subspecies (underart): salmonella enterica subsp. enterica
Taksonomi afspejler sekvenslighed/forskel i gener for 16s rRNA (18s hos eukaruoter) og danner grundlag for slægtadskillelse og højere enheder
Metoder til klassificering af bakterier
Klassifikation kun baseret på fænotyper er umuligt (opgivet i 1940’erne) og
genotypen har derfor prioritet.
Slægter
Fylogeni baseret på 16S rRNA gensekvens-sammenligning (95 % cutoff)
Fylogeni baseret på alle konserverede gener ud fra genomsammenligning
Arter:
DNA-DNA hybridisering imellem total DNA af forskellige bakteriestammer
Fænotypisk sammenligning af micro-morfologi, fysiology, biokemi, kemotaksonomi
Man skal kunne adskille arter fra hinanden fænotypisk (PCR er fornylig anvendt – det er genotype)
Proteinsyntese Apparatet (ribosomer) er ens i alle levende organismer
Mutationer antages ikke at være under selektivt pres.
Ved hjælp af antagelser af mutaitonafrekvenad kan forskelle tilbagedateres
DNA-DNA hybridisering
Adskillelse af arter hvis større end 70-80% lighed i DNA-DNA hybridisering ml stammer.
DNA-DNA hybridisering udførtes førhen som DNA-DNA smeltekurver. Nu om dage er det en digital analyse af hel-genomsekvenser.
Ændringer i navne pga taksonomiske regler må ikke skabe grund til misforståelser i klinisk mikrobiologi.
Eksempler på bakterier der burde hedde det samme iht. taksonomi:
Bacillus antracis, B. thuricensis, B. cereus
Shigella spp. og Escherichia coli
Brucella
Yersia pestis og Y. pseudotuberculosis
Regler for navngivning af bakterier
Termer brugt om bakterieisolater:
Isolat: udkommet af at tage enkelt kologni på agarplade og gemme denne
Stamme: velkarakteriseret isol,et gemt med særligt navn så man altid kan gå tilbage og genundersøge stammen. Gemmes ved -80 grader i 15% glycerol.
Klon: bakterieisolater der udviser så mange fænotypiske fællestræk eller stor genetisk lighed at den mest sandsynlige forklarign er at de er af samme ophav.
Artsnavn tilknyttes typestammen
TType stammen er én og kun én stamme fra arten. Stammer er velkarakteriseret
Stammen er deponeret i mindst to stammesamlinger, hvorfra den kan distribueres frit
Typestammen knytter sig til arten, også hvis arten omklassificeres til en anden slægt:
Streptococcus faecalis (type strain ATCC 19433T)
Enterococcus faecalis (type strain ATCC 19433T)
Definition af typing
Definition af typing: Karakterisering under (sub-) species niveau. Metoder anvendt hertil er typingsmetoder. Typing kan:
Komparativ: kun sammenligning inden for samme undersøge. mange elektroforese profiler.
Definitiv: sammenligning til tidligere udnersægelse uden fælles kontroller. serotype, fagtype, DNA sekvens, meget standardiserende DNA profiler. DNA sekvens ændres ikke at opbevaring
Typing kan enten være fænotypiske el. genotypiske. Disse anvendse til:
Typing anvendes til
Smitteeftersporing / udbrudseftersporing (E1):
Løbende overvågning: Ca regnskab over år af mennesker der har fået _.
Kontrol af behandlingseffektivitet:
Forudsige virulens:
Forudsige behandlingsproblemer:
Typings metoder kan være:
Fænotypiske:
Serotype (antistoffer), fagtype (virusfølsomhed, anvendes sjældent), antibiotika resistens, proteinprofiler
Genotypiske:
DNA profiler, DNA sekvens, SNP analyse
Kardinalpunkter for typing:
Sekvens giver mulighed for at prædiktere: Serotype, resistens, virulens, sekvenstype (MLST et udvalgt antal gener, cMLST alle gener i core genom, SNP type)
Kardinalpunkter for typing:
* Diskriminatorisk evne: antal typer, fordeling af isolat inden for typer (200 typer er intet værd hvis 98% af isolater falder i samme gruppe). Man har en matematisk index til at bestemme dette (Hunters index).
* Reproducerbarhed: SAmme resultat ved gentagelse. Type stabil ved passage af flere værter.
* Typebarhed: Alle isolater skal kunne types, det gælder eks ikke serotype hvor man har NT non typeable. Alle isolater kan sekventeres.
* Gerne billig
DNA sekventering af bakterier har hjulpet os med at afgøre om kvægbesætninger, der bliver ved med at være Salmonella positive er vedvarende inficeret med samme bakteriestamme eller geninficeres med nye stammer, f.eks. i forbindelse med at stæreflokkene ankommer til besætningen hvert år. Hvilken glæde har man af den information?
Forebyggelse.
DNA-sekventering af Salmonella i kvægbesætninger hjælper med at identificere bakteriestammer, spore infektionskilder, overvåge epidemiologiske mønstre, udvikle målrettede interventioner, implementere forebyggelsesforanstaltninger og forbedre dyresundheden.
Traditionel diagnostik versus hurtigmetoder
Traditionel diagnostik: Primær dyrkning på rent medie, rendyrkning, slægtsdiagnose, artsdiagnose, typing
Klassisk approach:
Fordele:
Isolat i hånden. Ultimative bevis på tilstedeværelse. Typing muligt. Alternativ diagnose mulig
Ulemper:
Dyrt og langsomt
Hurtigmetoder:
Fordele:
Hastighed, pris, automatisering
Ulemper:
Kun svar på det man spørger om. Ingen koloni