Spirokæter arterne Flashcards
Spirokæter arterne
Spirochaetales
Leptospiraceae
Leptospira
Spirachaetaceae
Borrelia
Treponema
Brachyspiraceae
Brachyspira
Spirokæterales ordenene er gram negative skrueofmrede bakteirer med endoflagel. Endoflagel associeres med evne til svømning i meget vikøs væske som mukos (derfor de tit ses i slimhinder). Farver dårligt i gramfarvning og ses bedst i mørkefelt mikroskopi el. sølvfarvning. Dyrkes i specialmedier (svært). Balnding af potientalt patogene og apatogene arter.
Lawsonia intracellularis, IKKE SPIROKÆT
Kun 1 veterinært relevant. Gram negativ kurvet stav, bevægelig, mikroaerofil, obligat intracellulært
Kan ikke dyrkes i laboratoriemedier, skal dyrkes i cellekulture
patogen hos gris (især )men også hest.
Lever intracellulært i tarmcellernes enterocytter.
Proliferativ enteropati (to hovedformer (her beskrevet for grise som vi hovedsageligt ser i DK).
Porcin intestinal adenomatose PIA:
Kronisk forløb, sjældent letalt
Unge dyr (1½-4 mdr.)
Makroskopisk ses fortykket og foldet tarm-mukosa
Klinisk uspecifikke tegn, i form af nedsat foderoptagelse, nedsat tilvækst og eventuelt diarre
Ved klinik udskilles ca 10E5 per gram fæces
Regional ileitis (RI) og nekrotiserende enteritis
(NE) er varianter af denne sygdom
Proliferativ haemorrhagisk enteropati PHE:
Akut kortvarigt forløb, ofte med dødelig udgang.
Større grise over 4 mdr og kan også ses hos gyltene
Der ses blodkoagler og evt fibrin i tarmlumen.
I tarm med lawsonia infektion ses ingen villi! go den bor i krypter
Udskilles med fæces
Smitter via oral-fækal rute. Uvist hvor længe LI forbliver infektiøs udenfor værten
Lawsonia intracellularis er årsag til sygdommen “profiferativ enteropati” (tarmbetændelse) primært grise i fravænningsstald
Sygdom ses ved grise i fravænningsstald og fedestald, samt hos føl
Forekommer i ca 90% af danske svinebesætninger. Globalt udbredt hos svin
Sporadisk påvist hos blåræv, ilder, hamster, kaniner, mus, rotter, hjorte, hund.
Patogenese, patogenitet + forebyggelse:
Affinitet for enterocyter – her replicerer bakterien sig.
Molekylær patogenese ikke klarlagt
Infektionen får enterocyterne til at proliferer uden at modnes – særligt i distale ilium og proximale colon - der er tarmafsnyt med for meget hypertrofi!
Sandsynligvis komplex sammenspil med andretarmpatogener ( især E. coli, Clostridium ssp) og med normalflora
Vaccine til grise til rådighed (bruges ikke tit da den er dyrere end antibiotika).
Regional ileitis med hypertrofi af tunica muscularis
Man kan ikke dyrke den
Mikroskopi af tarmsnit evt kombineret med immunfarvning
qPCR, langt nemmeste og mest almene brugt i praksis
ELISA til påvisning af antistoffer
Brachyspira hyodysenteriae
Tarm af svin
Obligat anaerobe, skrueformede
* Svære at dyrke
* Tarmbakterier (mukus)
* To arter særligt relevante veterinært:
B. hyodysenteriae er årsag til dysenteri hos svin. Kraftig hæmolytisk på BA.
B. pilisicoli er årsag til diarre hos grise og høns, samt mennsker i visse geografiske områder. Svagt hæmolytisk på BA
Svinedystenteri
B. hyodysenteriae:
Svinedysenteri er karakteriseret ved kraftig diarre med blanding af mukus og blod
Typisk hos grise > 8 uger
Bland de uønskede bakterier i SPF systemet
Stort set udryddet i svineproduktion i DK med lejlighedsvis ses udbrud
Diagnostik ved PCR eller dyrkning for påvisning af agens
ELISA for påvisning af smittede besætninger
Brachyspira pilisicoli
Tarm af svin, fjerkræ og mennesker
Obligat anaerobe, skrueformede
* Svære at dyrke
* Tarmbakterier (mukus)
* To arter særligt relevante veterinært:
B. hyodysenteriae er årsag til dysenteri hos svin. Kraftig hæmolytisk på BA.
B. pilisicoli er årsag til diarre hos grise og høns, samt mennsker i visse geografiske områder. Svagt hæmolytisk på BA
Svine diarre
Mildere diarre og eventuelt blot utriveligherd
Samme aldergruppe som dysenteri
Udbredt i Danmark, diagnostik ved
qPCR eller dyrkning for påvisning af agens
Borrelia burgdorferi
Borrelia
Burgdoferi
Anserina (aviær)
Obligate parasitter afh. af vært for overlevelse. resevoir vært er mindre pattedyr som rådyr i Dk. Forårasger borreliose, vektorbåren smitte via flåter.
Borrelia (sygdom):
Obligat parasitære spirokæter. Kromosom linært, mange mega plasmider. Få veterinært relevante arter, de to vigtigste i DK
B. burgdoferi giver neurologiske tilstande hos dyr og mennesker (lyme disease)
B. anserina, anæmi, fugle
Smittespredning sker fra reservoir værter
Resevoirvært, voksen flåt smider æg der bliver til larver som koloniere resevoirværten og der får de blod og bakterien.
Inficeret flåt bliver til nymfer og bider primære og skeundære værter - primært bider de rådyr og kan derfra kome til mennesker.
Bakterien lever i tarmen af flåten og har et sæt virulensfaktore der sørger for at den ikke nedbrydes, men også for at beskytte den til spytkirtlerne på flåten.
Andet sæt virulensfkatore reguelrer kamp mod immunsystem (sammen med faktorer i spyt fra flåt) og itneraktion med værtsceller og mammale værter.
Transmission med vektore (flåter)
B. burgdorferi med Ixodes sp.
B. anserina med Argas sp.’
Patogenese:
transmission vektorbåren til resevoirværter (vildedyr, rådyr, pindsvin, gnavere, ræve etc). Spirokæterne lokalsieret i tarmen af flåten go ved blodmåltid kravler de til spytkirtlerne. Ved blodmåltid ændres kespresison af overfladeprotein Osp i borrelia fra OspA til OspC.
I værten multipliceres og dissimineres bakteiren findes i led, nerver, øjne og hjerte.
Persistenrne infektion = induction af cytokiner = læsioner
Leptospira iterrogans
Leptospira
Interrogans
Bordpetersenii (kvæg)
Naturlig habitat i vandige miljøer og forskellige resevoirværter.
Leptospirose (zoonse) i alle dyr. Kliniske tegn spænder fra influenza lign. symptomer til aborter.
Leptospirose (sygdom - zoonose, globalt)
Fra influenza til abort symptomer.
Bakterien opformeres hos reservoir værter (systemisk spredning uden kliniske symptomer), men den ender typisk i forskellige organer og udskilles med urin. Eksempelvis i rotter og mus. Udskilles fra reservoirvært med vævsvæsker, primært urin. Andre værter optager bakterier oralt ved kontakt med kontamineret urin (grise, kvæg, jagthunde etc)
Systemisk spredning med vaskulære skader
Lever, Nyre, Kønsorganer, Lejlighedsvis andre organer
Sygdom i Danmark
Akut septikæmi hos unge dyr (alle species)
Reproduktionsproblemer og abort gris
Abort køer
Gulsot hund
Vaccination af søer og jagthunde
