Overordnet info om forskellige bakterietyper Flashcards
Beskriv generelle forhold for stafylokokker
Staphylokokker er Gram-positive kokker, fakultativt anaerobe, og fermenterer glukose.
De er ubevægelige og danner medium størrelse kolonier (større end streptokokker).
Staphylokokker er katalase-positive (i modsætning til Streptokokker og enterokokker, som er katalase-negative).
Findes som kommensale bakterier på huden og overfladen hos dyr. Nogle af disse stafylokokker kan blive opportunistiske patogener og forårsage sygdom, især når anatomiske barrierer er brudt eller når immunsystemet er svækket. Stafylokokker kan opdeles i to hovedgrupper baseret på koagulasetest: koagulase-positive stafylokokker (CoPS) og koagulase-negative stafylokokker (CoNS).
CoPS inkluderer Staphylococcus aureus, dephini (minkens), og schleiferi koagulant, og de udgør de vigtigste patogener, der kan inficere både dyr og mennesker.
CoNS består af 39 forskellige arter og ses mindre hyppigt i forbindelse med sygdom.
Fælles for stafylokokker er, at de kan forårsage purulente infektioner, hvor pus dannes som en blanding af vævssekretioner, døde bakterier og leukocytter.
Generelle virulensfaktorer hos Staphylococcus:
Adhæsiner overfaldesproteiner, kolonisering af væv i vært
Antiimmunfaktore (inhiberer fagocytose og komplement): Kapslen, protein A binder Fc del af immunoglobiliner og SCIN der blokerer C3 konvertase.
Invasiner promoverer spredning i vært: hyalronidase, nedbryder hyalonsyre, staphylokinase nedbryder fibrin
Toksiner nedbryder cellemembraner, hæmolysiner, enterotoksin (fødevareforgiftning), toksisk shock syndrom
Beskriv generelle forhold for streptokokker
Str. agaglactiae, equi, uberis, suis, dysgalactiae, enterococcus i
Genera: streptococcus (magne sygdomsrelevante), enterococcus (tarmbakterier), lactoccoccus (ikke patogene), diplococcus (diplococcus pneumoniae, humant patogen). Strep. 67 arter, blanding af sygdomsfremkaldende og ikek sygdomsfremkaldende koekker.
Gram positive. Katalase negative. Aerotolerante anerobe batkerer (fermentere). Mælk Syredannende (svag syre), blanding af patogene og apatogene arter.
Hæmolytiske arter er alle patogener, men der er patogene arter der ikke er hæmolytiske!
Aerotolerant anaerobe bakterier og vil vokse konstant i hele bouliionen
Beskriv kort hvordan man serortyper for streptokokker
Streptokokker underinddels ved serologi på cellevæggen via 1) lancefield carbohydrater, 2) peptidoglukaner og 3) protein M.
Lancefield serologi (20 grp). Påvisnign af carbohydrat og teiconsyreantigener i cellevæg.
M proteiner anvendes især til typing af humane streptokokker, oprindeligt ved serologi, nu sekventering.
Idag købes en altexkgule specifikt for hver af de 20 grupper. bakteiren blandes sammen og aggregere hvis antistofferne krydsbinder så man kan type bakterien.
M proteiner er coiled coil proteiner der stikker ud af cellen og binder komponentfaktore. De bruges til typing af humant streptokokker.
De vigtigste dyrepatogene grupper af streptokokker
De vigtigste dyrepatogene grupper er gruppe B og gruppe C. Hver streptokok har et sted hvor man finder dem typisk. mange er æhmolutiske. I skemaet er sygdomsfokus angivet samt hvor de bor henne.
B inkluderer s. agalactiae mens C inkluderer dysgalactiae (ssp. dysgalactiae, ssp. equisimilis), equi ssp equi, equi ssp. zooepidemicus
Streptokokker giver primært _ infektioner
Streptokokker giver pyogene infektioner domineret af pusdannelse og ofte abcesser.
Pneumoni hos unge dyr nslten alle species
Hudinfektioner og septikæmier, desuden..
Sygdomme hos heste:
Strepticoccus equi subspecies equi,
Streptoccoccus zooepidemicus
Strepto. equsimilis.
Alle tre er hæmolytiske og tilhøre lancefield grp. C.
Beskriv generelle forhold ved mycobacterium
Trueperella (Archanobacterium) pyogenes e-8 Quinn 16
Corynebacterium e-6 Quinn 17
Rhodococcus equi e-7 Quinn 18
Listeria e-4 Quinn 19
Erysieplothrix e-5 Quinn 20
Obligat aerobe, syreresistente, ubevægelige stave
Syreresistens giver Lipidrig cellevæg (modifikation af Gram-positive væg, men farver dårligt i Gramfarvning)
Resistente mod udtørring, syre, base og mange desinfektionsmidler (men ikke på samme niveau som sporer)
Blanding af obligate parasitter og miljøbakterier. Patogene arter obligate intracellulære patogener.
Forårsager karakteristiske granulomatøse inflammationer. Bestemt forsvarsmekanisme mod bakterier hvor cellerne pakkes.
Dyrkning på æg og glycerol-holdige medium (Löwenstein-Jensen
Langsomt voksende
Speciel cellevægsopbygning (Gram positivt - modificeret)
Gram positive bakteirer med alm cellemembran, peptidoglukanlag, glukosyrelag og galaktan-lag der binder dem sammen. Derfor fås syreresistente egenkabder. Karakteristisk cellevægsopbygning.
Alle disse arter giver tuberkulose. Mange arter med forskelligt spektrum.
Hvilke sporedannende bakterier er relevante i forhold til sygdom hos dyr og i forhold til fødevarehygiejne
B. anthracis, C. perfringes, botulinum, tetani, gruppe af histotoksiek Clostridier
Beskriv clostridium
Clostridium er en bakterieslægt, der inkluderer omkring 200 arter. Disse bakterier er grampositive, obligate anaerober og danner endosporer. Det er vigtigt at bemærke, at Clostridium perfringens ikke danner endosporer i dyrkningsmedier. De er katalase-negative og cytochromoxidase-negative. De fleste arter er ubevægelige, dog undtagen C. perfringens, som er bevægelig. En karakteristisk egenskab er evnen til at reducere sulfit til sulfid.
Clostridium findes primært i jord og tarmmiljøer. Deres patogenicitet er tæt knyttet til produktionen af eksotoksiner, som er proteiner. Der er forskellige grupper af Clostridium baseret på deres toksinproduktion:
Clostridiumgruppen inddeles i:
Ikke-toksinproducerende gruppe (apatogene):
Disse er ikke interessante fra et veterinært synspunkt.
Histiotoksiske gruppe:
Indeholder arter som C. chauvoei, C. septicum, C. novyi A, C. sordellii, C. haemolyticum, C. novyi B, C. perfringens.
Disse producerer toksiner og har tæt forbindelse til vævsdestruktion.
Enterotoksiske gruppe:
Inkluderer C. perfringens, C. difficile#, C. spiroforme og andre.
Disse bakterier producerer toksiner, der primært påvirker tarmen.
Neurotoksiske gruppe:
Indeholder C. tetani og C. botulinum.
Disse producerer toksiner, der påvirker nervesystemet, med C. tetani forårsagende stivkrampe og C. botulinum forårsagende botulisme.
Beskriv Bacillus gruppens overordnede træk og de vigtigste dyrepatogene arter
gruppen er indtil for nyligt kun få sygdomsfremkaldende og patogene arter.
Stavbakterier som under aerobe forhold danner endospore. Fakultativt anaerobe og i princippet jordbakterier. Typisk gram positive og katalase positive da de fjerner iltradiakler og er cytochromoxidasevariable.
Vigtige dyrepatogene arter tilhøre den morfologiske gruppe
B. cereus, tarmbakteire i mennesker. Jordbakterer men giver fødevareforgiftning.
B. subtinis har samme rolle - apatogen bakterie.
B. anthracis er vigtigste årsag til miltbrand og alm sygdom i hele verden. Dyr er ikke lig emodtagelige for bakteiren.
B. licheniformis, somme tider som endometritis (livmoderbetædnesle) og andre gange abort i kvæg
P. larvae, ses i bier, bipest amarican foulbrood. Anmeldepligtig sygdom.
Beskriv Listeria gruppens vigtigste karakteristika og dyrepatogene arter
Genus listeria omfatter 5 species
L. monocytogenes: patogen: encephalitis, abort, septikæmi
L. ivanovii: giver hos okse i sjældne tilfælde abort
L. innocua: nonpatogen
L. welshimeri: nonpatogen
L. seeligeri: nonpatogen
Genus listeria er gram positive stave ½*1-2 um. Vækst ved 3-45 grader, optimum 30-37 (værtstemperatur( psykotolerant ikek psykrofil.
Vækst ved pH 5.6 - 9.6
Vækst aerobt og mikroaerofilt. Svag vækst anaerobt.
Kolonier er små glatte konvekse og gråvise.
Kun bevægelighed under 37 grader.
Flageller er peritrichts anordnede. Desuden er Listeria katalase positive og cytohromoxidase negative. Fermentative syre uden luftproduktoin. vokser godt på alm. uberigede agarmedier. PSYKOTILERANTE. kombinatino af meso- og psykrofile.
Beskriv kort Actinobacillus og Dermatophilus congolensis
Genus Actinobaculum:
Genus Actinobaculum udgør en anden art af grampositive stave, der er enten rette eller let kurvede. Disse bakterier er obligat anaerobe og katalase-negative. Ved deling danner de en karakteristisk V-form. En specifik art, A. suis, lever i grise og er ansvarlig for at forårsage cystitis (blærebetændelse) og senere pyelonephritis (nyre/bækkenbetændelse) hos søer. Habitatet for A. suis er primært præputium hos orner og på glans. Infektion sker ofte under parring af søer, hvor nogle udvikler cystitis 3-4 uger efter parring. Bakterien kan sprede sig derfra til nyrerne, og tilstanden forekommer hyppigt.
Dermatophilus congolensis:
Dermatophilus congolensis er grampositive filamentøse actinobakterier. De starter som kok, zoospore og danner germ tube, der udvikler sig til ligeledes gærceller. Disse celler kan forlænges og blive tværsepteret, og langs filamentet dannes nye zoospore, som er motile. Bakterien lever normalt på hudoverflader og er en opportunistisk patogen. Ved langvarig udsættelse for fugtige forhold på huden bliver den prædisponeret for overfladisk hudinflammation, neutrofil inflammation og dannelse af små abscesser i epidermis. Dette fører til dannelse af skorper og håret bliver løst i det påvirkede område, hvilket generer dyret. Infektionen ses hos kvæg, heste, får, geder og mennesker samt andre dyr.
Dermatophilus congolensis er karakteristisk ved inkubation med CO2. Kolonier er hæmolytiske og har en let gul farve. I starten hænger de fast til pladen, men ældre kolonier udvikler en blødere og glat overflade på grund af dannelse af zoospore. De kan danne flere kolonier tæt på hinanden.
Beskriv den hæmotrofiske mycoplasma og vigtigste dyrepatogene arter
Hæmotrofiske mycoiplasma (hæmoplasma):
adhæerer til RBC og kan kun påvisess ved PCR/blodudstrygning. Ukendt patogenese, men sygdom ved visse arter samt feber og anæmi.
Vigtigste hæmotrofiske arter: M. haemocanis (ofte subklinisk anæmi i hunde), M. haemofelis (felin infektioøs anæmi FIA i 1-2 % katte i dk), M. suis (Anæmi. Dog oftest subklinisk infektion med nedsat vækst (svin)– Tyskland (40% af besætninger), Kine 25% af besætninger, Danmark
Mycoplasmas findes på slimhinderne i konjunktiva (øjenslimhinden), næsehulen, mundhulen, tarmene og de kønsorganer hos både dyr og mennesker. Nogle arter har en tilbøjelighed til bestemte anatomiske steder, mens andre findes mange steder. Generelt er de værtspecifikke og overlever kun i kort tid i miljøet.
hvilke konsenvenser har det, at mycoplasma er Gram positive organismer men ikek danner peptidoglykan ift infektion, påvisning og behandling?
Kan ikke vises ved PCR, farvning, peptidoglukan er patoghen asoscoietet
Kroppen gekende rbak som ike selv pga peptidoglukan og teiconsure, LPS og flaggelin - ingen er i mycoplasma.
Der aktiveres ikke TLR ligesom andre infektioner. Systemet aktiveres men ikke effektiv som ved ful finduktion. lipoproteiner aktiverer et system kaldet NET et DNA netværkt der fanger patogener.
Ingen betydning for påvisnign PCR ciker og der dannes anitsotffer vil man laver immunvbaseret forelæsning. Antibiotika har peotiglouan som mål viekr ikek (peniclling,andre beta lactemre og vancomycin).
