Staphylococci, streptococci og enterococci Flashcards
S. aureus
Vært og lokalisation i kompromitteret og ikke-kompromitteret vært
Grise, køer, heste
Typisk i næse. Alm. kommensal på hud, mund, slimhinde.
Individer kan være permanente, peridiske og aldrig bærere af S. aureus
Infektion opstår fra endogene kilder (bærere kan smitte sig selv)
Abcesser og hudinfektioner (alle dyr)
S. aureus
Sygdomme + patogenese
Mastitis hos køer (oa. dyr):
S. aureus er mest hyppigste smitsomme mastitis patogen (fra yver til yver, malkemaskine, hænder og klude).
Subklinisk mastitis - øget celletal men ingen klnisike tegn og koen ser normal ud.
Køer med ændret immunforsvar smittes typisk da der ikke ændres virulensforskelle på SCM og CM isolater. De samme klonase komplekser CC er ansvarlige for mastitis af køer i EU. (CC151, CC97, CC479, CC133). CC479 er associeret med CM
Abcesser og hudinfektioner (alle dyr): Indgang via beskadiget hud. Danner toxin der nedbryder huden dermanekrotisk = abcess dannelse og risiko for septikæmi. Sjældent infektion hos grise men tit i sårinfektioner ved halebid, der medføre embolisk blodspredt pneumoni og sepsis. Alm. største årsag til overførsel af MRSA ST398 til mennesker.
Septikæmier: Indgang via navle, sår, halebid.
Flåtbåren pyæmi hos lam. Sæsonbetinget hos græssende lam. Infektion via hudtraumer inkl flåtbid af Ixodes ricinus. Flåten overføre anaplasma facytophilum der giver anaplasmose og immunsupression. Lammet bliver prædisponeret for S. Aureus infektion.
S. pseudointermedius
Værter
Pseudointermedius - hundens stafylokok, normal kommensal på hud og mukøse hinder, hud øregange og urinveje.
Forårsager dermatitis, otitits, pyelonepfritis, septikæmi.
Infektion ved prædisponerende faktoerer som allergi, anatomy, hormonel ubalance, ektoparasitinfektioner.
Typisk hudinfekioner (folliculitis/hotspot) der forværres med pyodermi.
Stafylokokkens patogenese og virulens: Q.I.T.A
S.aureus, pseudointermedius, hyicus
Q.) Quorum sensing: kommunikation og registrering af populationsdensitet. Autoinducerende peptider AIP go RNAiii reguleres. Øget koncentration af andre bakteirer = fosforylerign go aktivering af AgrA = øget transkription af virulensgener (Toxiner). Transkription af biofilm og adhæsionsrelaterede gener reduceres.
I.) Invasiner: dræber hvide blodlegemer.
T.) Toxiner: alfahæmolysin, TSST1 og enterotoxin.
A.) Adhæsiner proteinerm toxiner og protein A der adæhere til slimhinder
S. hyicus
vært
Stafylococcus hyicus:
Pattegrise, dermatitis og septikæmi. Primær kausativ agens til exudativ epidermitis. Kommensal på hud, slimhinde, snude, søers vagina.
.
Greasy pig disease (exudativ epidermitis). Akut = dehydrering og død. Meget smitsom, infektion i små sår i hud eller via virulente exfoliate toxiner. VACCINE.
Dermatitis i pattegrise med høj mortalitet. Trauma, høj luftfugtighed, dårlig hygiejne. Grise får brune/sorte pletter med fedtet ekssudat.
Koagulase negative bakterier
Koagulase negative stafylokokker: CNS, hudbakterie. Typisk mastitis i kvæg. Som S. aureus er den årsag til subklinisk og klinisk mastitis. Tradidionel fænotypisk test (tager tid og er uakkurate. Molekylære test, PCR er hurtige og specifikke, 1-2 dage. MALDITOF MS baseret på proteinprofiler i bakterien
S. equi subsp. equi
vært
Værtsbegrænset til hest, kværke
S. equi subsp. equi
sygdom
Heste: feber, hoste, næseflåd, hævede lymfeknuder i svælg. Overlever i stalden. Mange raske smittebærere. Smitter ved inficeret vandtrug.
.
Bakteiren optages i mund/næse, invaderer lokale lymfeknuder, abcesser, infektion i omkringliggende væv.
Fra retropharyngeale lymfeknuder vil abcesser bryder op til luftposer og danner klumper af tørret pus med inaktive persisterende bakterier. Når antistoffer krydsreagere med værtens væv jan der opstår brandfeber, en immunmedieret akut inflammatino af perifere blodkar. Typisk kværke, 50% mortalitet.
Streptococcus patogenese og virulens: S.S.S.S.K
.
S. equi subsp. equi
patogense og virulens
Streptococcus patogenese og virulens: S.S.S.S.K
S.) Se-M-protein: beskyttelse mod komplementsystem.
S.) Streptokinase: facilitere spredning.
S.) Streptolysin: lysere erythrocytter (hæmolyse). Hæmolysin dræber RBC og makrofager.
S.) Superantigen stimuerler T-celler og giver feber.
K.) Kapsel er antifagocytisk.
S. equi subsp. equi
Genomet i Equi har pseudogener (gener til mange dyr men nonsensemutationer gør den værtsbegrænset).
Equi har tyk hyalronsyre kapsel.
Hyaluronsyrekapsel er meget tykkere hos S. equi end hos S. zooepidemicus (nedsat hyaluronidase aktivitet), hvilket giver øget fagocytose-resistens og nedsat adhærence.
De fleste ST typer af S. zooepidemicus har lavere virulens end S. equi stammer
S. equi subsp. zooepidemicus
vært
Hesten er hovedvært.
Ellers bredt værtsspektrum.
Kommensal/opportunistisk patogen i heste.
Zooepidemicus er meget bredere, hvor S. equi subsp. equi er vært begrænset.
S. equi subsp. zooepidemicus
sygdomme
S. equi subsp. zooepidemicus:
Heste: mastitis, pnuemoni i føl, kværkelign symptomer, endometritis (sammen med E. coli hyppigste årsag til infertilitet).
Kvæg: Metritis, septikæmi, mastitis
Svin: Abort, septikæmi, artritis.
Hunde: Akut hæmorrhagisk pneumoni, kenneler.
Human: septikæmi, endocarditis, pneumoni.
S. suis - vært
Typisk svin
Øvre luftveje og i tonsiller
Sygdom ved stress
Ses også ved kvæg (kalve), får, heste, katte, mennesker
S. suis sygdom
Septikæmi, meningitis, arthritis, bronchopneumonia
Mange forskellige serotyper. Serotype 2 er farlig. Hjernehindebetændelse ledbetændelse og hjerteklap betændelse samt blodforgiftning. Sekundær pneumoni.
Tonsils, nasal cavity
Sygdomsudbrud er typisk ved intensive farme, overpopulation, dårlig ventilation og hygiejne.
Søer kan være bærere og smitte pattegrise hvilket leder til neonatal død.
Meningtiis er ofte fatal men karakteriseres af feber, tremors, inkoordination.
S. canis (underart af s. suis)
vært
Isoleret fra hinde.
Usikkert om det er egenligt patogen - opportunistisk.
S. canis, sygdom
Isoleret fra hunde. Usikkert om det er det egentlige patogen, opportunistisk. OFte vil den ikke regnes for noget i en blandingskultur. FIndes ind i mellem som renkultur i infektioner.
CAVE: i moderne litteratur hvor diagnostik er baseret på MALDITOFF kan der være usikkerhed om isolater er S. canis el. S. dysgalactiae. Typisk ses det ved: UTI, Otitits og pyoderma (hudbetændelse).
S. uberis, værter
Miljømastitis i kvæg
Opportunistisk patogen i yver fra miljøet.
Habitat: hud, vagina, tonsiller, tarm hos kvæg
Ansvarlig for ⅓ kliniske yverbetændelser i DK.
Sygdom: Knyttet til dårlig hygiejne. Findes ofte i gødning, halm og varme. Smitter fra miljø ved kontaminering af pattekanal.
Typisk akut mastitis med hævelse, ømhed og feber
S. uberis, patogenese
Mastitisfremkaldende streptokokkers virulensfaktor: J. A. I.
J.) Jernbinding: Laktoferrin-bindende proteiner
.
A.) Adhærence: Fibronektinbinding = M-proteiner, Andre overflade proteiner
.
I.) Immun-undvigelse: Kapseldannelse, C5-antipeptidase (proteiner der interfere med komplementsystem)
S. agalactiae, vært
Smitsom mastitis. Gruppe B.
Kvæg.
Habitat: humant i urogenital/gastrointestinal kanal). Menneske.
Omkring 8% besætninger er positive for grp. B streptokokker.
S. agalactiae, sygdom
Spredes fra yver til yver og medføre ofte kroniske infektioner. Overførsel med malkemaskine.
Obligat patogen i yver, habitat.
Symptomer: Akut mastitis, mild
Kronisk atrofi af mælkekirtel = tab af produktionsevne. Yveret svinder ind.
S. agalactiae, patogenese
Mastitisfremkaldende streptokokkers virulensfaktor: J. A. I.
J.) Jernbinding: Laktoferrin-bindende proteiner
A.) Adhærence: Fibronektinbinding = M-proteiner, Andre overflade proteiner
I.) Immun-undvigelse: Kapseldannelse, C5-antipeptidase (proteiner der interfere med komplementsystem)
S. dysgalactiae, værter
Gruppe C.
Kvæg.
Habitat: mukøse membraner og nærmiljø (strøelse).
S. dysgalactia, sygdom
Kan persistere i kirtler (intracellulær overlevelse).
Giver svær inflammation og leder til destruktion af kirtlelvæv.
Smittevej: ko til ko ved malkning.
Sommer mastitis: akut gold-mastitis hos kvier og køer på græs: Infektion skyldes konsortium af bakterier som:
Peptostreptococcus indolicus, Trueperella pyogenes
Fusobacterium necrophoru
Porphyromonas levis
Steward swan kokker
Strep dysgalactiae
Infektionen er vektorbåren af plantagefluen (Hydrotaea irritans). Fluerne bider på yverspidsen og smitter.
Kan forebygges ved at lukke pattekanalen.
S. dysgalactiae, patogenese
Mastitisfremkaldende streptokokkers virulensfaktor: J. A. I.
J.) Jernbinding: Laktoferrin-bindende proteiner
A.) Adhærence: Fibronektinbinding = M-proteiner, Andre overflade proteiner
I.) Immun-undvigelse: Kapseldannelse, C5-antipeptidase (proteiner der interfere med komplementsystem)
Enterococcus faecaelis/Faecium, værter
Tarmbakterier hos alle dyr
Mange arter; nogle er potientelle patogener:
E. faecalis
E. faecium
Anvendes som indikator på fækal forurengin og udvikling i antibitikaresistens.
Fakultativt anaerobe. Kan være mirkoaerofile el. halofile.
Hører ikke til streptococ familiren men istredet Enterococaecae. Begge familier er del af orden; lactobacillaes i klassen bacilli (phylum).
Grampositive kokker, enkeltvist i korte kæder, danner pin-point kolonier på blodagar. Oxidase negative og katalase negative - rent fermentative.
Enterococcus faecaelis/Faecium, sygdom
Opportunistiske sygdomsfremkaldende.
E. faecalis og E. faecium bruges som probiotika.
Særligt E. cecorum danner hunchback i avians. Vertebral osteomyelitis i 6 T vertebra, og ekspansion hvorved der sker kompression af rygmarven og dyret lammes.
Fjerkræ:
E. faecalis ofte isoleret fra daggamle kyllinger og 1 uges dødelighed. Klinisk udtryk som forårsaget af e. faecaelis omfatter væskthæmnign, pulmonary hypertension syndriome og amyloid atropaty.
E. faecalis er fundet fra valvulær endocarditis, septikæmi, salpingitis, peritonitis, arhtritis og nogle kombinationer af disse forældredyr til slagtekyllinger.
E. faecalis giver hospitalserhvervet infektion. Skyldes kombination af antibiotika resistens og gode overlevelsesevner i miljø, udtørring og høje saltkoncentrationer.
Antibiotikaresistens kan være forårsaget el. fremprovokeret af antibiotiske vækstfremmere i husdyrproduktion.
Enterococcus faecaelis/Faecium, typing af bakterie
Udskilt fra streptoccoccus pga DNA/RNA hybridisering og høj NaCl og pH tolerenace end andre arter.
Fællestræk med streptococcus; kugleformede, ovale celler, fakultativt anaerobe, vækstkrav for CO2 og katalase negative.
De fleste enteroccoccus er fra miljøprøver el. fødevare og veterinær betydning er ukendt.
Kun 7 arter er af veterinær klnisk betydning:
Enterococcus avium
Enterococcus cecorum
Enterococcus durans
Enterococcus faecalis
Enterococcus faecium
Enterococcus galinarum
Enterococcus hirae
