Obligat anerobe G- Flashcards
OBS: hvorfor er oxygen toxisk
Pga iltradikaler. hvis de ikke selv respirerer med lt som brintacceptor skal de ikke bruge energi og der aktiveres uperoxide dismutae der kan omdanen oxygen til hydrogen peroxide og sidst vand. Radialer er ekstremt reaktive og ædelægger cellemembraner. Obligat anaerobe bakterier og vækst: stor arts- og genusforskelle i tolerance for ilt. Ilt kan være fraværende, selv på overflade med adgang til ilt - åbne sår med kraftig vækst af aerobe bakterier.
Fusobacterium necrophorum
Slimhinder, mund, kønsveje og tarm i drøvtyggere og grise (mennesker).
Særligt patogen hos drøvtyggerer og mennesker (forskellige stammer).
Obligat anaerob, Gram negativ stav.
F. Necr. Subsp. necrophorum
F. Necr. Subsp. funduliforme
Alle tilfælde af sygdomme er sammen med trueperella pyogenes
Sygdomme af Fusobacterium necrophorum og DIchelobacter nodosus
⦁ Sommermastitis: kvæg:
Peptoniphilus [Peptostreptococcus] indolicus, Trueperella pyogenes,, Fusobacterium necrophorum, Stuart-Schwan coccii, Porphyromonas levii, Streptococcus dysgalactiae
⦁ Klovbrandbyld:
Får, Dichelobacter nodosus, Fusobacterium necrophorum, (Trueperella pyogenes,)
Kvæg: Fusobacterium necrophorum, Prevotella melanogenica, Trueperella pyogenes
⦁ Interdigital dermatitis: kvæg:
Treponema pedis, Fusobacterium necrophorum, Dichelobacter nodusus
⦁ Kalvedifteri: kvæg:
Fusobacterium necrophorum, Trueperella pyogenes,
⦁ Leverbylder: kvæg;
Fusobacterium necrophorum, Trueperella pyogenes,, Peptoniphilus [Peptostreptococcus] indolicus
⦁ Endometritis (livmoderbetændelse): kvæg:
Trueperella pyogenes, Fusobacterium necrophorum, Porphyromonas levii, E. coli
⦁ Div. purulente, nekrotiserende infek: kvæg og får:
Fusobacterium necrophorum, Trueperella pyogenes,, Peptoniphilus [Peptostreptococcus] indolicus
⦁ Sur stråle hos hest (hoof trush): hest:
Fusobacterium necrophorum/Fusobacterium equinum?
Virulensfaktorer::_______
Leukotoksin
Cytotoksin (poredannende) som slår celler ihjel.
Inducerer apoptosis ved lav koncentration af leukotoxinet.
Dræber celler hurtigt ved højere koncentration af leukottoxin.
Target er leukocyter, affinitet for bovine granulocytter!!
Virulensforskel mellem subspecies korrelerer med produktion af toksin
Hæmolysin: Ødelægger erytrhocytter - Target immunceller??
Fimbriae: Adhæsion
Proteaser og dermonekrotisk toksin: Vævsnedbrydende, Fusobacterium respekterer ikke naturlige vævsgrænser
Patogenese: Symbiose ml. fusobacteirum og Trueperella:
Fusobacteirum danner Leukotoxin der beskytter Trueperella via leukotoxinet og hjælper med at sprede trueperella som kan danne vækstfaktorer der stimulerer Fusobacterium.
Dichelobacter nodosus
Obligat anaerob Gram neg. bøjet stav
Karakteristisk med granula hvor den oplagre nlrignstoffer.
Synergi med F. necrophorum i infektioner
Klovbrandbylder i får
SYMBIOSE MED FUSOBACTERIUM.
Virulensfaktor:
Serinprotease og keratinase (nedbryder væv og horn)
Type IV fimbriae (adhæsin). MAsser tydelige fimbriae. Type IV fimbriae er karakteristiske og disse bruges til at bakteiren kan adhærere til værtscellen hvorefter de kan danne protease der kan nebdryde hornlag på klovene. FImrbiae bruges også til Twitching motility.
Twiching motility – evne til at bevæge sig på faste overflader. Flageller kan kun bruge halen tilbevægelse i flydende medium, men bakteirer og pseudomonas kan bevæge sig på faste overflader. Det ligner at kolonierne har flyttet sig.
Type IV fimbriae og twitching motility:
Type IV er fornaktet u indre membran og får igennem ydre membran. Yderst i fimrbiaen er pmoelkyler der specifier binding til fimrbriaen. De kan både bygges op men også trækkes ind i cellen igen så fimrbiane forsvinder. Denne mekanisme bruges til bevægelse; Ved at hægte sig fast og trække fimrbiaen ind kan cellen trækkes rundt.
Patogenese: symbiose ml. Fusobacteriumnecrophorum og dichelobacter samt indirekte (trueperella pyogenes)
Dichelobacter giver footrot/klovbrandbylder i får. I våde sæsoner el. ved truame koloniseres de melem klovene og kan nedbryde hornet på undersiden og til sidst er der intet horn tilbage. Sygdommen bliver kronisk og ender altid i aflivning.
Fusobackteireu vokser bedre efter infektion af dichelobacter! Fuscobac nedbryder vævsbarirerer for dichelobacter som danner vækstfaktorer for fucobacterium.
Patogenese ved klovbrandbylder
Infektion sker sekundært til beskadigelse af interdigitale hud (traume, råd)
D. nodusus primære invadent hos får. Opformerer sig og producerer protease (keratinase) der tillader invasion
Sekundær infektion med Fusobacterium necrophorum og evt. Trueperella pyogenes
Fusobacterium necrophorum primære invadent hos kvæg (bryder vejen). Eftefølgende invasion Trueperella pyogenes og Prevotella melangonica
Virulente og benigne stammer
Porfyromonas
Coccobacillære G- stave, Svage kulhydratomsættere
P. gingivalis (human tandkødsbetændelse): Alm tandkødsbetændelses årsag.
P. gulae (tandkødsbetændelse hos hund):
P. levii (ofte i blandingsinfektion medF. nechrophorum hos kvæg
Periodontitis (tandkødsbetændelse) human model:
Periodontitis hos hunde, tandkødsbetændelse, har nogle ligheder med den menneskelige model beskrevet tidligere, men der er også væsentlige forskelle.
I stedet for mundhule streptokokker, er det ofte Fusobacterium canifelinum, der spiller en central rolle i udviklingen af periodontitis hos hunde.
Oven på F. canifelinum sætter sig bakteirer som capnocytphager og porfyromonas!
Processen starter med dannelse af plak, som er en ophobning af bakterier på overfladen af hundens tænder. Disse bakterier danner en biofilm, der gradvist udvikler sig til lommer omkring tænderne og tandkødet, hvilket resulterer i tandkødsbetændelse. I modsætning til mennesker har hunde ikke den blå streptokok bundlag på emaljen. I stedet er det Fusobacterium canifelinum, der tager fasthold på tænderne, ofte ved hjælp af fimbria, som er en type bakterielle vedhæftningsstrukturer.
Disse bakterier producerer enzymer, der har en nedbrydende virkning på væv, herunder kollagen, bindevæv og grundsubstans samt immunoglobuliner.
Dette fører til en gradvis nedbrydning af det væv, der holder tænderne på plads. Som infektionen skrider frem, koloniserer bakterierne dybere i lommerne, og den inflammatoriske reaktion intensiveres.
I sidste ende fører dette til CAL (Clinical Attachment Loss), hvor tanden mister sin fastgørelse til det omgivende væv. Dette resulterer i løse tænder, smerte og alvorlige problemer med tænder og tandkød. Behandlingen af periodontitis hos hunde kræver en omfattende tilgang, herunder rengøring af tænderne, fjernelse af plak og tandsten, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at trække tænderne ud for at forhindre yderligere spredning af infektionen og lindre hundens smerte.
Caries (huller i tænderne)
Kolonisering på tanden i små huller i tanden. Hullerne forværres og emaljen nedbrydes. Biofilm med fermenterede orale bakterier typisk orale streptokokker. Fermenteringsprodukter = syre som skader og demineraliserer emaljen (superficial caries). Enzymer fra andre bakterier og fra egne celler nedbryder protein under emaljen (dyb caries).
Kolonisering: Bakterien koloniserer normalt mundhulen eller tarmkanalen hos dyr. Dens evne til at klæbe til overflader og danne biofilm er vigtig for dens patogenese.
Inflammation: Porphyromonas-produkter, såsom lipopolysaccharider (LPS) og toksiner, kan udløse en inflammatorisk reaktion i værtens væv, især i tandkødet og det omkringliggende væv.
Vævsskade: Inflammationen kan føre til vævsskade, herunder nedbrydning af tandkødsvæv og parodontale lommer, hvilket kan resultere i tandtab og infektioner.
Moraxella bovis - vigtigste species i veterinærmedicin
G.neg coccobacillære stave
Ubevægelige stave.
Slimhindebeboere
Obligate parasitætre = findes på slimhinder af dyr og mennesker.
Efter taksonomiske ændringer er kun
Moraxella af veterinær betydning
Moraxella bovis årsag til infektiøs keratokonjungtivitis
hos kvæg
Branhamella er blevet human og ikke vigtig men moraxella bovis giver sygdom!
Moraxella bovis er en bakterie, der ofte er forbundet med infektiøs keratokonjunktivitis, også kendt som “Pink eye” hos kvæg. Dette er en almindelig infektion i kvægs øjne og kan have betydelige økonomiske konsekvenser for kvægopdrættere på grund af nedsat mælkeproduktion, vægttab og behovet for behandling. Symptomerne på infektiøs keratokonjunktivitis hos kvæg kan omfatte:
Røde og hævede øjne
Tårnende øjne
Sår på hornhinden
Øjenlukning og lysfølsomhed
Gnider øjnene
Nedsat appetit og vægttab
Infektiøs keratokonjuktivis af Moraxella bovis: øget tåreproduktion, blefarospasme (dyr kniber øjnene sammen), sårdannelse i cornea, blindhed, nedsat mælkeydelse og nedsat tilvækst.
Sygdom i dyr <2 år. Raske bærere af M. bovis findes.
Prædisponerende faktore: støv, mange fluer, UV lys
Smitteveje: kontakt, aerosoler, fluer
Eksempler på andre moraxella species i dyr
M. boevrei og -Caprae, øvre luftveke i raske geder
M. bovoculi, usikker relevans, dyr med keratokonjuktivis
M. canis, mundhuleflora i hunde, bidsår i mennesker
M. equi, konjuktivis i heste
M. ovis, fra raske dyr og dyr med keratokonjuktivis
Kræver beriget vækstmedium som blod. Obligat aerobe og fermentere ikke sukkerarter.
Hæmolytiske. Katalase og oxidase positve.
Vokser ikke på mcconkey agar.
Mellem grå hæmolytiske kolonier
Korte stave, ofte parvist (evt kæder)
Branhamella
Hørte tidliger under moracella men idag er de splittet på. branhamalele er ikke klinisk relevant
ikke klinisk relevant.
