STRESS, ADFÆRD & HUKOMMELSE

Question 1

Definer begrebet stress

Answer 1

Stress kan defineres som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk.
- Belastningstilstande opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har eller oplever, at haves

Stress er positive eller negative stimuli, der forårsager både en fysiologisk såvel som en psykologisk reaktion hos individet, som det enkelte individ fortolker og håndterer.
- En specifik fysiologisk respons på ydre faktorer, som potentielt kan forstyrre vigtige homøostatiske funktioner

Question 2

Definer begrebet stressorer

Answer 2

Stressorer er begivenheder/ting, der belaster individet og kan i sidste ende medføre stress
- Stressfaktorer, der har en ydre eller indre belastning/påvirkning på individet, der fører kroppen ud af homeostasen
- ”Stress er fysiologiske reaktioner, som udløses hos dyr og mennesker af truede eller indtrufne beskadigelser af organismen eller af fysisk og eller psykisk aktivitet på grænsen af individets ydeevne; stressfremkaldende faktorer kaldes under et for stressorer”

Question 3

Hvilke stress-typer findes?

Answer 3

Der skelnes mellem fire hovedtyper af stress:
1. Signifikante livsændringer: Død i familien, parforholdsbrud, skilsmisse, flytning, nyt job, osv.
2. Katastrofale events: Krig, naturkatastrofer, osv.
3. Daglige risici: Anses som den mest signifikante form for stress (daglige irriterende ting)
4. Omgivende stress: Vi behøver ikke at anerkende deres tilstedeværelse, for at vi kan blive stresset over det (baggrundsstøj, for mange mennesker, rammerne omkring os)

Question 4

Hvad er forbindelsen mellem stress og stressorer?

Answer 4

Stress er fysiologiske reaktioner, som udløses hos dyr og mennesker af truede eller indtrufne beskadigelser af organismen eller af fysisk og eller psykisk aktivitet pa grænsen af individets ydeevne; stressfremkaldende faktorer kaldes under et for stressorer

Question 5

Hvad er somatisk og emotionel stress?

Answer 5

Somatisk stress: Belastninger tilhørende kroppen (fysiologiske) medfører stresstilstanden

Emotionel stress: Følelsesmæssige (psykologiske) belastninger fører os til stresstilstanden

Question 6

Hvilken fysiologisk respons igangsættes ved stress?

Answer 6

Stress aktiverer det sympatiske nervesystem, hvorved der frigives noradrenalin fra nervecellerne og fra binyremarven. Alt dette gør, at hjertefrekvensen øges, blodtryk stiger, overfladisk respiration, udvidelse af blodkar til muskulatur og hjerte, dilatation af blodkar til hud og fordøjelsessystemet.

Question 7

Hvad er somatisk stress?

Answer 7

Somatisk stress: Belastninger tilhørende kroppen (fysiologiske) medfører stresstilstanden

Question 8

Hvad er emotionel stress?

Answer 8

Emotionel stress: Følelsesmæssige (psykologiske) belastninger fører os til stresstilstanden

Question 9

Benævn nogle fysiske symptomer ved stress

Answer 9

• Hovedpine
• Hjertebanken
• Svedeture
• Nedsat immunforsvar
• Appetitløshed
• Svimmelhed
• Diarré
• Tremor
• Nedsat sexlyst

Question 10

Benævn nogle psykiske symptomer ved langvarig stress

Answer 10

• Træthed
• Søvnproblemer
• Hukommelsesbesvær
• Ulyst
• Anspændthed
• Koncentrationsbesvær
• Utålmodighed
• Angst for almindelige problemer - uforklarlig angst
• Depression

Question 11

Benævn nogle autonome symptomer ved stress

Answer 11

• Øget puls og blodtryk
• Blodplader klæber sammen
• Stigning i blodsukker
• Stigning i fedtindhold i blodet
• Fald i antistofdannelse
• Hvide blodlegemer bliver sløve

Question 12

Forklar introverte reaktioner på stress

Answer 12

Introverte: Personligheder trækker sig tilbage under stressede situationer
- Følelse af overvældelse, følelse af ensomhed og isolation, samt depression og en generel følelse af ulykkelighed
- Her vil man beholde alt for sig selv => Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det sværere at træffe valg og beslutninger
- Ønsker ikke at dele sine følelser med andre

Question 13

Forklar ekstroverte reaktioner på stress

Answer 13

Ekstroverte: Personligheder reagerer på stress ved at overspise, ryge eller drikke og blive mere udadreagerende
- Humørsvingninger og følelsesmæssig ustabilitet, trang til at græde, irritabel og kort lunte, opstemthed og manglende evne til at slappe af
- Her vil man tale om sit problem til andre
- Give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelser med problemet

Question 14

Beskriv følelsesmæssige modeller for stresshåndtering

Answer 14

Emotionsfokuserede model (indre kognitiv): Forbedrer personens beredskab og ressourcer ved stress
- Skabe bevidsthed om problemet og situationen
- Fremme evne til relevant håndtering og forståelse af situationen
- Metoder: psykoterapi (kognitiv adfærdsterapi) og samtaleteknikker

Det handler om at håndtere og opnå kontrol om følelserne eller ændre den følelsesmæssige opfattelse af situationen.

Question 15

Beskriv problemfokuserede modeller for stresshåndtering

Answer 15

Problemfokuseret model (aktiv ydre handling): Forandrer de belastende forhold i forsøg på direkte at afhjælpe problemet - identificere de egentlige stressårsager.

Handler aktivt på at ændre de aktuelle stressorer og gør noget konstruktivt ved de forhold, der forårsager stress. Dette hjælper til, at man får kontrollen tilbage, og derved hæmmer man stressoren gennem handling og problemløsende adfærd.

Question 16

Hvad er coping?

Answer 16

Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over en situation => Det handler om den måde den enkelte forsøger at tackle de udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer, personen imødekommer.

Question 17

Beskriv mekanismerne bag akut stress

Answer 17

Akut stress (kortvarig stress/fight or flight respons):
- Akut stress sætter kroppen i alarmberedskab, og det er en naturlig og hensigtsmæssig reaktion på en ydre belastning her og nu. Den øger vores evne til at præstere, og varer normalt i kort tid, hvorefter kroppen kommer i balance igen
- Livsvigtig og fordelagtig tilstand i mange situationer (f.eks. inden eksamen)

Mekanisme: ANS sættes i gang, hvor produktionen af stresshormoner (adrenalin og kortisol) stiger.
- Adrenalin => Øget mængde blodsukker => Øget blodflow til muskulatur og hjerne => Skarpere hjerne og øget muskelarbejde til ”fight or flight”
- Kortisol stimulerer omfordeling af leukocytter til vævene

Question 18

Beskriv mekanismerne bag kronisk stress

Answer 18

Kronisk stress (over 1 uge):
- En uhensigtsmæssig reaktion på vedvarende påvirkning, der kan resultere i langvarig/ permanent ubalance i kroppen og kan svække en række forskellige funktioner.
- En tilstand, hvor man konstant oplever, at man udsættes for krav eller trusler fra omgivelserne, der overstiger ens evne til tilpasning, og hvor man ikke er i stand til at fjerne truslen.
- Kroppen er vedvarende i ”alarmberedskab”

Mekanisme: Forhøjet kortisol-niveauer i kroppen
- Fordøjelsesbesvær: Obstipation, diarré, surt opstød og mavesår
- Overvægt (kortisol medierer nedbrydning af molekylære stoffer til glukose og frie fedtsyrer)
- Nedsat immunrespons (kortisol hæmmer immunforsvaret)

Question 19

Beskrive hvordan stress aktiverer hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen (HPA)

Answer 19

Aktivering af hypothalamus-hypofyse-binyrebark-asken (HPA er en af stressreaktionens fysiologiske responser, da den påvirker det endokrine system. Frisætning af adrenalin og kortisol er vigtigt her.
1. Hypothalamus: Sekrerer corticotropin-releasing hormone (CRH), som er den primære reguleringshormon i HPA-aksen.
2. Adenohypofysen: Corticotropin-releasing hormone stimulerer corticotrope-celler i adenohypofysen til at secernere adrenokortikotropt hormon (ACTH)
3. Binyrerne: Adrenokortikotropt hormon stimulerer binyrerne til at secernere androgener herunder kortisol og adrenalin

En stresset situation påvirker amygdala til at stimulere paraventrikulære nuclei i hypothalamus, som sekrerer corticotropin-releasing hormone (CRH), der er det primære hypothalamiske reguleringshormon. CRH påvirker hypofysen, som udsender adrenokortikotropt hormon (ACTH), der stimulerer binyrerne til at sekrere kortisol - stresshormonet.

Question 20

Beskriv feedback inhibering af stress-aksen

Answer 20

Kortisol har en negativ feedback-mekanisme på HPA-aksen, og påvirker frigivelsen ved at inhibere frigivelsen af ACTH (adrenokortikotropt hormon) samt CRH (corticotropin-releasing hormon) fra henholdsvis adenohypofysen og hypothalamus, da denne kan binde sig til mineralokortikoider- og glukokortikoidreceptorer i hjernen.

Question 21

Forklar hvordan HPA-aksen kan reguleres af amygdala og hippocampus

Answer 21

Stress får hypothalamus til at frigive CRH, som får adenohypofysen til at frigive ACTH, som får binyrebarken til at udskille kortisol. Kortisol øger mængden af glukose, protein samt fedt i blodet, som virker afslappende og dermed dæmper stress. Kortisol virker negativt på udskillelsen af CRH samt ACTH.

Aygdala og hippocampus er en del af det limbiske system - Nervesystemets system for følelser:

Hippocampus (detekterer høje niveauer af kortisol): Hæmmer HPA-aksen => hæmmer stress, da den har et stort indhold af kortisol-receptorer.
* Ved langvarig påvirkning af kortisol kan det medføre til tab af neuroner og glukokortikoide receptorer i hippocampus.

Amygdala aktiverer HPA-aksen => medfører stress. Dette sker ved at øre og øjne registrerer noget farligt, hvilket påvirker amygdala, som har betydning for angstreaktionen, og herfra fortolkes informationen af amygdala, og hvis det percepteres som fare, sender amygdala signaler til hypothalamus og aktiverer denne. Denne signalvej sker så hurtigt, at hjernens visuelle center ikke når at processere, hvad der sker.

CRH (som stimulerer sekretionen af ACTH, som stimulerer sekretionen af kortisol) secerneres fra den paraventrikulære kerne i hypothalamus.
* Den paraventrikulære kerne stimuleres af amygdala, mens den hæmmes af hippocampus.

Question 22

Forklar betydningen af glukokortikoider under stress

Answer 22

Glukokortikoider herunder kortisol aktiverer kroppens beredskab den første times tid ved bl.a. at stimulere til nedbrydning af sukker- og fedtstoffer, så vi får mere energi til vores muskler og hjerne. Kortisol stimulerer også immunforsvaret til at omfordele hvide blodlegemer ud i vævet, så kroppen er klar til at bekæmpe infektioner. Dette stimuli opretholdes dog kun i en time, hvorefter immunsystemet hæmmes, hvilket kan give øget risiko for infektioner. Ved længere stimuli vil kortisol fremme åreforkalkning og påvirker også blodets evne til at størkne.

Kortisol er den store skurk ved stress, da det er skadeligt på lang sigt
- Vægtforøgelse, atrofi (aftagende størrelse) af hippocampus, nedsat sensitivitet af receptorer, ubalance af blodsukker

Question 23

Beskriv tre-stadie-modellen for hukommelse

Answer 23

Man kan opdele hukommelsen i tre stadier:
1. Indkodning eller skrivning, hvor informationen gemmes.
2. Lagring eller vedligeholdelse, hvor den gemte information bliver opretholdt.
3. Genkaldelse eller læsning, hvor den lagrede information fremkaldes.

Question 24

Hvad er arbejdshukommelse?

Answer 24

Arbejdshukommelse er et kognitivt psykologisk begreb, som refererer til et system i hjernen, som kan fastholde og håndtere den information som er nødvendig for at udfore komplicerede kognitive opgaver som fx læsning og logisk tænkning.

Evnen til at gøre brug for arbejdshukommelsen afhænger både af eksekutive (kognitive funktioner, der kontrollerer øvrige kognitive funktioner; planlægning, problemløsning), kognitionsprocesser (tankeprocesser) og opmærksomhed, og er vigtig for børns indlæring.

Arbejdshukommelsen omfatter korttidshukommelsen og bruges til at bearbejde information der skal huskes i kort tid (fx at huske en talrække bagfra)

Question 25

Hvilke konsekvenser har en dårlig arbejdshukommelse?

Answer 25

Plads: Elever med dårligt fungerende AH mangler plads.

Tid: Elever med dårligt fungerende AH magter ikke at bearbejde information hurtigt nok.

Indsats: Elever med dårligt fungerende AH magter ikke at yde den indsats der skal til for at løse en opgave.

Disse mister koncentrationen og tuner ud.

Question 26

Hvad er langtidshukommelse?

Answer 26

Langtidshukommelse:
* Hukommelsesstadie (system) i hvilken lagring kan vare fra timer til et helt liv
* Kapaciteten er formodet at være ubegrænset
* Opdeles ift. Deklarativ (bevidst) og procedural (ubevidst) hukommelse

Question 27

Beskriv den deklarative hukommelsesfunktion

Answer 27

Deklarativ hukommelse, (kan fortælles - explicit): Denne information bruges når opgaver f.eks. skal løses og kræver bevidst genkaldelse af tidligere erfaringer, og består af faktuel viden, og er noget som oftest kan huskes fra fortiden.
- Episodisk: Oplevelse relateret hukommelse f.eks. første skoledag
- Semantisk (betydning): Huske simple fakta som f.eks. hovedstaden i Frankrig

Question 28

Beskriv den implicitte hukommelsesfunktion

Answer 28

Implicit hukommelse (kan gøres - non-deklarativ): Information der bruges når opgaver løses uden bevidst genkendelse af tidligere erfaringer, hvor denne har betydning for indlæring af vaner og evner. Dvs. ting man ikke helt kan formulere på ord. Som f.eks. at cykle da man ikke kan sige hvor meget pres der skal være.
- Skill: Lære at cykle
- Priming: Tidligere oplevelser har indflydelse på fortolkning af nuværende ting. Som at være mere tilbøjelig til at bruge ord som har været brugt tidligere.
- Conditioning: Fx at kroppen vænner sig til at danne spyt ved bestemte fødevarer, kroppen kan lide

Question 29

Beskriv effekten af stress på hukommelsen: amygdala

Answer 29

Stress påvirker hjernen, og det kan observeres på skanninger.

Amygdala og stress:
- Amygdala er et lille område i hjernen, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsmekanismer
- Amygdala er en del af hjernens alarmcentral, og den reagerer på stress og fare ved bl.a. at øge autonome reaktioner, som f.eks. vejrtrækning, og udskillelsen af stresshormoner fra binyrerne

Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- og frygthændelser lagres og reagerer på, hvis lignende situationer opstår - Derved er amygdala involveret i udviklingen af frygt og angst.
- Ved langvarig stress bliver amygdala overaktiveret, hvilket giver uhensigtsmæssige reaktioner og følelser, og man får svært ved at se andet end udfordringer, hvor frygt- og angstfølelser aktiveres og udvikler sig.

Question 30

Beskriv effekten af stress på hukommelsen: hippocampus

Answer 30

Stress påvirker hjernen, og det kan observeres på skanninger.

Hippocampus og stress:
- Hippocampus er den del af hjernen, som normalt beroliger hjernen og kroppen
Hippocampus indeholder en del af hjernens forsvar mod stresshåndtering, og når vi er presset og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Bliver presset for voldsomt, kommer hippocampus på overarbejde og amygdala overtager styringen.
- Ved langvarig stress bliver hippocampus belastet og fanget i en ond cirkel, og i en sådan situation bliver de stresshormoner, som normalt kan reguleres, ødelæggende for hippocampus.

På scanninger kan man se, at hippocampus på længere sigt skrumper. Det er uheldigt, fordi hippocampus ikke længere kan regulere stress. Stressen rammer ikke bare cellerne, men rammer også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske og vi mister let tråden. Folk bliver irritable på os og dermed breder det sig til det sociale. Vi er havnet i en ond cirkel.

Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. I takt med dette øges udviklingen af frygt og angst. Sammenligner man en virkelig stresset hjerne med en ikke stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset.
- Atrofi af hippocampus kan give kognitive fostyrrelser særlig for episodisk hukommelse.

Question 31

Hvilken effekt har stress på hukommelsen?

Answer 31

Under akut stress vil opmærksomheden øges, og hukommelse og indlæringsevne vil fungere bedre, hvorfor den akutte stress øger hukommelsesevnen.

Den kroniske stress har omvendt effekt, her ses hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær, hvormed den generelle hukommelse nedsættes. Dette kan især være pga. atrofi af hippocampus, som har betydning for hukommelsen, samt at der ved stresspåvirkning sker tab af spinae på neuroner hvor synapseantallet reduceres. Ved hippocampus sænkes sensitiviteten af kortikoide receptorer, og derfor er der hæmmet inhibition af kortisol.

Question 32

Hvilken effekt har akut stress på hukommelsen?

Answer 32

Under akut stress vil opmærksomheden øges, og hukommelse og indlæringsevne vil fungere bedre, hvorfor den akutte stress øger hukommelsesevnen.

Question 33

Hvilken effekt har kronisk stress på hukommelsen?

Answer 33

Den kroniske stress har omvendt effekt af akut stress, her ses hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær, hvormed den generelle hukommelse nedsættes. Dette kan især være pga. atrofi af hippocampus, som har betydning for hukommelsen, samt at der ved stresspåvirkning sker tab af spinae på neuroner hvor synapseantallet reduceres. Ved hippocampus sænkes sensitiviteten af kortikoide receptorer, og derfor er der hæmmet inhibition af kortisol.