FUNKTIONELLE LIDELSER Flashcards
Definer funktionelle lidelser
Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at patienten har fysiske/legemlige symptomer, som påvirker funktionsevnen og livskvaliteten, og som ofte har et karakteristisk mønster.
- Et fælles kendetegn er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.
Hvilke forskellige former for funktionelle lidelser findes?
Funktionelle lidelser kan inddeles i tre kategorier:
- Bodily distress syndrome (BDS)/ Somatiseringstilstand
- Helbredsangst/Hypokonder tilstand
- Dissociative tilstande
Beskriv hvad Bodily distress syndrom dækker over
Bodily distress syndrome (BDS) betegner tilstande, hvor patienten er generet af somatiske symptomer, som ikke kan tilskrives en kendt veldefineret somatisk lidelse eller forklares ved tilstedeværende somatiske tilstande.
- Man ser ofte smerter eller andre somatiske symptomer, som nedsætter funktionsniveauet. Dog er patienten som regel ikke bekymret for, at symptomerne er udtryk for alvorlig sygdom.
Kan inddeles i enkeltorgantype eller multiorgantype
Beskriv hvad Helbredsangst dækker over
Helbredsangst er karakteriseret ved, at patienten bekymrer sig i overdreven grad om at fejle noget somatisk, eller bekymrer sig om risikoen for at pådrage sig sygdom. Dermed er patienten svært generet og invalideret, som ved hypokonder tilstand.
- Patienterne kan have funktionelle symptomer, dog er det ikke symptomerne der fylder, men bekymringerne grundet symptomerne.
Beskriv hvad Dissociative lidelser dækker over
Dissociative lidelser viser alvorlige symptom-præsentationer, med pseudoneurologiske symptomer, der efterligner neurologiske sygdomme, men som ikke er forenelige med kendt neuropatologi.
- Symptomerne kan være pludselig blindhed, lammelse eller krampeanfald.
Debut er pludselig og ofte i forbindelse med traumatisk oplevelse. Dissociative kramper er blandt de klinisk mest betydningsfulde dissociative lidelser.
Hvordan er forekomsten af funktionelle lidelser i Danmark?
10% af den danske befolkning har en funktionel lidelse i varierende grad, og 1-2% er invalideret heraf.
- Sundhedsstyrrelsen, 2021
Hvordan diagnosticeres funktionelle lidelser?
Ved alle patienter, som har vag eller kompliceret sygdom anamnese, og hvor sædvanligvis effektiv behandling ikke har en effekt, bør man mistænke funktionelle lidelser. Diagnoser ved funktionelle lidelser defineres ved ICD-10 som udelukkelsesdiagnoser, på baggrund af mangel på adækvat organisk grundlag for symptomerne. Diagnosticeringen er altså uhensigtsmæssig, i den forstand at alt andet skal udelukkes, da en lang række test og undersøgelser som skal udføres, frem for at diagnosticeringen foregår på baggrund af positive diagnostiske kriterier. Dermed er det kun klinisk relevante differentialdiagnoser som skal udelukkes.
Hvordan stilles diagnosen for bodily distress syndrome?
Ud fra undersøgelser, en diagnostisk samtale og patientens journal kan det vurderes, om en person opfylder kriterierne for BDS. Lægen vurderer sværhedsgraden af symptomerne, og om symptomerne evt. kan skyldes en anden sygdom, fx om ledsmerter bedre forklares af gigt, eller om åndenød skyldes astma. Hvis symptomerne bedre kan forklares af en anden sygdom, kan det ikke betegnes som en del af BDS.
Det er altså udelukkende ud fra symptomerne, sværhedsgraden og varigheden sammen med udelukkelse af andre årsager, at diagnosen stilles.
Hvilke komorbiditeter kan ses samtidig med bodily distress syndrome?
Komorbiditeter som psykiske lidelser kan ses samtidigt; især angst, depression og personlighedsforstyrrelser
Hvilke komorbiditeter kan ses samtidig med dissociative tilstande?
Komorbiditeter som psykiske lidelser kan ses samtidigt
Hvordan behandles helbredsangst?
Behandling af helbredsangst kan bestå af samtaleterapi eller medicin eller en kombination af begge.
- Kognitiv adfærdsterapi: her arbejdes med at identificere negative tanke- og adfærdsmønstre
- Medicinsk behandling: antidepressiva og antiangst medicin
Hvilke symptomkategorier findes inden for bodily distress syndrome?
Kardiopulmonale og autonome symptomer
Gastrointestinale symptomer
Muskuloskeletale symptomer
Almene symptomer
Hvordan er ætiologien for funktionelle lidelser?
Ætiologien er multifaktoriel og er baseret på den biopsykosociale model
Sygdomsprocesserne klassificeres i:
- Prædisponerende faktorer - der øger personens modtagelighed for at udvikle sygdommen
- Udløsende faktorer - der forårsager sygdommens opståen
- Vedligeholdende faktorer - som bidrager til at opretholde patientens patologiske processer