AFHÆNGIGHEDSSYNDROM Flashcards

1
Q

Hvad er misbrug?

A

Misbrug er vedvarende skadeligt brug af psykotiske stoffer som tobak, alkohol, hash og stoffer.
- Skaderne kan være fysiske (lungesygdomme), psykiske (depressioner) og sociale (fravær fra skole/arbejde)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er afhængighed?

A

Afhængighed opstår når 3 (eller flere) af disse tegn passer på forbrug i 1. måned eller gentagne gange i løbet af et år:
- Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet (crawings)
- Man bruger større og større mængder for at få den samme virkning
- Man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer)
- At det er vigtere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre
- Man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet
- Man bliver ved med at bruge stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er forskellen mellem misbrug og afhængighed?

A

Afhængighed viser sig i et adfærdsmønster, der kan udvikle sig til at blive en vane med både psykiske og fysiske konsekvenser. Afhængighed er en psykisk lidelse, så kommer det typisk til udtryk i en kraftig og dominerende trang til at indtage det – så dominerende, at det er nødvendigt og styrende for dagligdagen.

Misbrug viser sig i handlingen, hvor en person indtager et rusmiddel, som kan være til skade, og hvor brugen ikke er i overensstemmelse med medicinske retningslinjer. Det er rusen eller afhængigheden(abstinenser), der som oftest er motivationen for at tage stoffet. Ofte oplever en misbruger – og miljøet omkring personen – at nogle problemer opstår i takt med at misbruget udviklet. Problemer, der omfatter helbredet, skole/arbejde, økonomi og forholdet til familie og venner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke stadier findes i forandringsmodellen?

A
  • Før-overvejelser
  • Overvejelser
  • Beslutning
  • Forberedelse
  • Handling
  • Vedligeholdelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad består før-overvejelsesfasen af?

A

Man er ikke begyndt at overveje, om man har et problem og behov for at ændre noget. Ingen problembevidsthed, selvom problemerne er indlysende for omgivelserne. Hvis der søges hjælp i denne fase, er det på grund af pres fra omgivelserne og ikke af egen fri vilje.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad består overvejelsesfasen af?

A

Man er begyndt at tænke over, om det kunne være en ide at ændre på noget. Ambivalensen er stor, og denne periode kan vare længe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad består planlægningsfasen af?

A

Der er større klarhed om problemet, og der lægges konkrete planer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad består beslutningsfasen af?

A

Man træffer beslutning om, at en ændring er mulig og nødvendig, og der tages de første adfærdsændrende skridt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad består handlingsfasen af?

A

Man implementerer for alvor planerne for forandring i sin adfærd i hverdagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad består vedligeholdelsesfasen af?

A

Lykkes det at bevare forandringerne, søger man at integrere forandringerne i en ny livsstil

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad består tilbagefaldsfasen af?

A

Varer forandringerne ikke ved, indtræder en tilbagefaldfase, og man vender tilbage til sin gamle adfærd. Dette viser, at der kan kræves flere forsøg på at slippe af med en afhængighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan følger patienter forandringsmodellens forskellige trin?

A

Det er svært at holde fast i et langsigtet mål når man skal stoppe - man vil gerne stoppe, men abstinenserne og det positive man får ud fra stoffet, fylder rigtigt meget.
- Mange får tilbagefald i behandlingen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv principperne for den motiverende samtale

A

Den motiverende samtale (også kaldet motivationssamtalen) er en evidensbaseret samtaleteknik, der forsøger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil - ved at hjælpe en person til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil

Samtalen fremkalder patientens indre motivation for forandring ved at:
- Afklare ambivalens (to modstridende følelser eller holdninger)
- Tydeliggøre uoverensstemmelsen mellem kursistens nuværende vaner/ ønsker og drømme
- Ved at styrke kursistens tro på egne evner

Motivationssamtalen bygger på empati og ligeværdighed mellem patient og behandler:
- Behandleren tager udgangspunkt i patientens livsoplevelse og hverdag
- Behandleren er lyttende, styrende og vejledende for bevidst og målrettet at skabe en indre motivation af patienten.

Formåket med motivationssamtalen er at den motiverer patienten til aktivt at udøve egen omsorg og ændre adfærd med afsæt i vedkommendes egne værdier og løsningsforslag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad fremkalder den motiverende samtale hos patienten?

A

Samtalen fremkalder altså patientens indre motivation for forandring ved at:
- Afklare ambivalens (to modstridende følelser eller holdninger)
- Tydeliggøre uoverensstemmelsen mellem kursistens nuværende vaner/ ønsker og drømme
- Ved at styrke kursistens tro på egne evner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad bygger den motiverende samtale på?

A

Motivationssamtalen bygger på empati og ligeværdighed mellem patient og behandler
- Behandleren tager udgangspunkt i patientens livsoplevelse og hverdag
- Behandleren er lyttende, styrende og vejledende for bevidst og målrettet at skabe en indre motivation af patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er formålet med den motiverende samtale?

A

Den motiverende samtale (også kaldet motivationssamtalen) er en evidensbaseret samtaleteknik, der forsøger at skabe indre motivation til forandring af en konkret adfærd eller livsstil - ved at hjælpe en person til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil.

Den motiverer patienten til aktivt at udøve egen omsorg og ændre adfærd med afsæt i vedkommendes egne værdier og løsningsforslag

16
Q

Diskuter forholdet mellem personlighed og afhængighed

A

Når man er afhængig af noget, begynder man at tilsidesætte andres behov for at opfylde sine egne behov, f.eks. tager man ud og drikker selv om det går ud over ens kone og børn. Ens personlighed kan derved ændres ved at have en afhængighed, da man bliver meget egoistisk.

Samtidig kan personlighed have betydning for udvikling af afhængighed, idet personlighed spiller en rolle for sårbarheden overfor at udvikle en afhængighed. Man skal dog tage højde for, at det lige såvel kan være sårbarhederne der har formet personligheden, som det kan være personligheden der fører til sårbarhederne.

17
Q

Hvilke faktorer har betydning for afhængighed?

A

Miljømæssige faktorer der spiller ind
- Forældre med (mis)brug i hjemmet
- Social indflydelse
- Dårlige skoleresultater/lavt uddannelsesniveau

Peronslighedstræk
- Impulsiv

Psykosocial belastning
- Mentale lidelser
- Tab af partner, job, osv.
- Ustabile relationer og ensomhed
- Normer i sociale grupper/samfund

Genetik
- Genetikken kan have en betydning for hvor godt et stof virker, og dermed skabe øget risiko for afhængighed
- Herabilitet (graden af arbejlighed): 30-50%

Køn

Psykiske lidelser
- Øget risiko for at have prøvet stoffer/alkohol
- Øget risiko for at have et regelmæssigt brug og for at udvikle afhængighed

18
Q

Hvad gør rusmidler ved hjernen?

A

Rusmidler øger aktiviteten af dopamin i hjernen, hvilket aktiverer belønningscenteret, og fremkalder en behagelig tilstand

19
Q

Hvilke unge er i risiko for udvikling af afhængighed?

A
  • Unge som drikker voldsomt hver weekend
  • Unge som ikke får tømmermænd dagen efter
  • Unge som har alkoholafhængighed i familien
20
Q

Hvis man har indtaget meget alkohol og er i dårlig almen tilstand, hvad skal der så sørges for?

A

Personer, som er alkoholafhængige og i dårlig almen tilstand, må ikke tilbydes sukkerholdige drikke, før de har fået B-vitaminer.

B-vitaminer bruges når sukker skal forbrændes. Hvis personen ligger lavt i B-vitamin og samtidig får sukker, vil kroppens mange celler hurtigt bruge den B-vitamin, som er tilbage.

Hjerne n kan kun bruge sukker som brændstof, og hvis der ikke er mere B-vitamin tilstede, går hjernens sukkerforbrændning i stå, og personen kan blive demens på 24 timer.

21
Q

Hvis promillen er meget høj, hvad skal man altid spørge om?

A

Hvis promillen er høj, så spørg om personen har indtaget kokain/amfetamin
- Der hvor man skulle falde i søvn pga. høj promille vil kokain/amfetamin hole en vågen så drikkeriet kan forsætte
- Kokain holder hurtigt op med at virke, og personen vil gå over i en alkoholforgiftning
- Den hyppigste årsag til død ved alkoholforgiftning er, at man drukenr i sit eget bræk - Personen skal lægges i aflåst sidelege og observeres

22
Q

Beskriv den neurobiologiske teori for afhængighed

A

Afhængighed af alkohol opfattes som neurobiologisk sygdom med tilbagefald. Afhængigheden udvikles pga. alkohols positive forstærkende og negative forstærkende effekter.
- Positive forstærkende effekter påvirker belønningssystemet, der medfører tendens til at fortsætte alkoholindtagelse.
- Negative forstærkende effekter giver abstinenssymptomer, som gør at man igen indtager alkohol for at stoppe symptomerne.

23
Q

Hvordan vurderes et stofs afhængighedspotentiale?

A

Jo hurtigere et stof virker, des større afhængighedspotentiale.

24
Q

Hvordan risikovurderes et stof?

A

Et stof risikovurderes ud fra: fysisk skade, afhængighedspotentiale og risiko for omgivelser (venner, familie, samfund)

25
Q

Beskriv sociale holdninger til afhængighed

A

Mange misbrugere og afhængige har tidligt i livet haft en form for psykisk lidelse. Det er meget forskelligt hvordan ens sociale omgivelser ser på ens afhængighed. Er man blandt folk der selv er afhængige, er der ikke noget forkert i afhængigheden.

Både socialt og kulturelt er afhængighed typisk noget man ser ned på. Folk der har afhængighedsproblemer anses nærmere som svage, end syge.

26
Q

Beskriv kulturelle holdninger til afhængighed

A

Forskellige holdninger blandt kulturer ift. om man må, og hvornår man må drikke alkohol og tage stoffer. Ofte ses det er jo større tilgængelighed der er, jo større sandsynlighed er der for afhængighed.

Både socialt og kulturelt er afhængighed typisk noget man ser ned på. Folk der har afhængighedsproblemer anses nærmere som svage, end syge.