ANGSTLIDELSER Flashcards
Definer angst
Angst beskriver en ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved, hvorfor man er angst.
- Det er en emotion med stor adfærdsregulerende betydning
- Man skelner mellem frygt og angst, da angst ofte er uden årsag
Hvad er formålet med angst?
Formålet med angst er at hæmme impulser til handling, der kan bringe en i vanskeligheder både fysisk og socialt. Desuden er den af stor betydning selv i sit fravær, da man benytter undgåelses- og sikkerhedsadfærd.
Hvilke komponenter består angsten af?
Angsten består af en række komponenter:
- Følelsesmæssig oplevelse: Ubehag, panik, depolarisering (uvirkelighedsfornemmelse)
- Fysiologiske reaktioner: Hjertebanken, svimmelhed, åndenød og rysten
- Tankeprocesser: Perception og fortolkning af trusselsstimuli
- Adfærdsrespons: Stivnen, flugt, kamp eller tryghedssøgen
Hvad forårsager angstlidelser/patologisk angst?
Angstlidelser, patologisk angst er en psykisk sygdom, der forårsager angst i en sådan grad, at det forstyrrer eller umuliggør menneskets daglige liv
- Omfatter nogle af de mest udbredte psykiske lidelser med en prævalens på 10-15%
- Mere hyppige hos kvinder end mænd
- Kan være komplikation af somatiske sygdomme, f.eks. stofskiftesygdomme
- Ofte komorbid med andre psykiske lidelser herunder autisme, ADHD, depression, mv.
Beskriv kendetegnene ved fobiske angstlidelser
Fobiske angstlidelser er tilknyttet til specielle situationer, hvor omstændighederne er med til at definere tilstanden, hvilket gælder agorafobi, enkeltfobi og socialfobi, men ikke generaliseret angst og panikangst, da de to sidstnævntes lidelser ikke behøver at være tilknyttet en speciel situation.
Hvilke kriterier skal opfyldes før man kan diagnosticeres med fobisk angstlidelse?
Fobisk angst udløses af specifikke situationer eller undgåelsesadfærd og skaber betydelig gene fra angst/undgåelsesadfærd
- mindst 2 angstsymptomer, heraf mindst et autonomt
- betydelig gener fra angst eller undgåelsesadfærd
- erkendelse af at angsten/undgåelsen er overdreven eller urimelig
- angsten er begrænset til frygtede situationer eller tanken herom
- udelukkelse af organisk ætiologi eller psykotisk lidelse
Giv eksempler på specifikke fobier
Agorafobi: Angst for at færdes alene på offentlige steder - patienten tør ikke at forlade hjemmet, og udvikler undgåelsesadfærd samt sikkerhedszoner.
Socialfobi: Angst for sociale situationer/andres vurdering - patienten frygter at blive kritisk iagttaget af andre mennesker, og derfor undgås sociale situationer
Enkeltfobi: Angst for særlige situationer, som skal medføre nedsat funktionsniveau i forhold til arbejde, livsstil eller sundhed. Omfatter også frygt for objekter eller situationer, som er forskellig fra agorafobi og socialfobi.
- Klaustrofobi: Frygt for at være i indelukkede områder
- Araknofobi: Angst for edderkopper
- Akrofobi: Højdeskræk
Angiv de autonome angstsymptomer
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Mundtørhed
Angiv andre angstsymptomer forskellig fra autonome angstsymptomer
- Vejrtrækningsbesvær
- Kvælningsfornemmelse
- Trykken i brystet
- Kvalme, maveuro
- Svimmelhed/ørhed
- Uvirkelighedsfølelse
- Frygt for at miste selvkontrollen/frygt for at blive sindssyg
- Frygt for at stå i kø/dødsangst
- Hedeture eller kuldegysninger
- Dødhedsfølelse eller paræstesier
Beskriv symptomerne for panikangst
Panikangst: Lidelsen defineres som tilbagevendende anfald af pludseligt, svær panik-lignende angst. Anfaldene skal derfor optræde uforudsigeligt uden tilknytning til særlige situationer.
- Anfaldet varer fra få minutter til en time og skal forekomme mindst fire gange på fire uger før at diagnosen kan stilles, samt indeholde mindst et autonomt symptom.
- Patienten kommer ofte på skadestuen og somatisk udredning finder ingen årsag til symptomerne
- Patienten kan længere i forløbet provokeres af særlige situationer såsom overfyldte rum
- Der kan udvikles forventningsangst: angst for angsten => undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd => agorafobi.
- For eksempel har patienten pludselig intens frygt for sygdom, for at dø eller for at blive sindssyg. Frygten hænger sammen med somatiske symptomer i form af hjertebanken, hurtig puls, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, trykken i brystet osv.
Hvad er symptomerne for generaliseret angst?
Generaliseret angst: Mere bekymret end normalt, konstant følelse af uro eller ængstelse. Vedvarende angst, som ikke er relateret til bestemt sted eller situation.
- mere end 6 måneder med anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over for dagligdags begivenheder og problemer
- mindst 4 angsts-spændingssymptomer, heraf mindst 1 autonomt. Symptomerne er oftest primært somatiske
- Karakteriseret ved vedvarende nervøsitet, uro, anspændthed og bekymring, og er ikke knyttet til særlige situationer og der er ikke afgrænsede voldsomme anfald med dødsangst, men vedvarende tendens til bekymring og anspændthed.
Hvad er obsessiv-kompulsiv lidelse?
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD): Tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger, der er generende nok til at være tidsrøvende og interferere med dagligdagens funktioner.
Hvad er generaliseret angst?
Generaliseret angst: Mere bekymret end normalt, konstant følelse af uro og ængstelse. Vedvarende angst, som ikke er relateret til bestemt sted eller situation.
Hvad er panikangst?
Panikangst: Lidelsen defineres som tilbagevendende anfald af pludseligt, svær panik-lignende angst. Anfaldene skal derfor optræde uforudsigeligt uden tilknytning til særlige situationer.
Hvad er symptomerne for obsessiv-kompulsiv lidelse?
Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD): Tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger, der er generende nok til at være tidsrøvende og interferere med dagligdagens funktioner:
Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskyldelse, som dukker op i patientens bevidsthed af flere omgange uden at vedkommende er i stand til at hindre dette.
- Tankerne er ofte omhandende: smitte, tvivlesyge, legemlige bekymringer, behov for symmetri, aggressive tilskyndelser, seksuelle tilskyndelser
Tvangshandlinger er adfærd og ritualer, som gentages igen og igen - handlinger er often hverken behagelige eller nyttige. Angst er ofte altid til stede, og hvis patiente forsøger at modstå sinde tvangshandlinger forværres denne angst.
- Handlingerne er ofte: kontrol, hyppig vask, tællen, symmetri og orden, samlermani
For at have OCD skal man mindst have to uger med tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Forekommer som livstidsprævalens 1,6% (ikke sjælden) og debuterer i barndomsalderen, som godartede tvangshandlinger/ritualer. Dette er især præget af tilbagevendende tvangatanker og tvangshanldinger, der er tidsrøvende og ødelægger dagligdagsfunktionerne.