Eksamentræning Flashcards

1
Q

Nævn forskellige kategorier af antidepressiva

A
  • Selective serotonin reuptake inhibitor (SSRI)
  • Serotonin & noradrenalin reuptake inhibitor (SNRI)
  • Noradrealin reuptake inhibitor (NARI)
  • Tricyklisk antidepressiva (TCA)
  • Monoaminooxidase inhibitor (MAO-I)
  • Noradrenergic & specific serotonergic antidepressiva (NaSSA)
  • Serotonin-modulerende stoffer
  • Melatoninagonister
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn de psykologiske behandlingsmetoder for depression

A
  • Kognitiv adfærdsterapi
  • Psykoedukation
  • Psykodynamisk terapi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn alternative behandlingsmetoder for depression

A
  • Electroshockbehandling (ECT)
  • Transkraniel magnet stimulation med hurtige repetitive impulser (rTMS)
  • Lysterapi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Forklar hvilke forhold valget af behandling afhænger af

A

Depression kan rangeres efter sværhedsgrad, og dette har betydning for hvordan den behandles:
- Lette og moderate depressioner behandles med psykoterapi herunder kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og psykodynamisk terapi
- Moderate til svære depressioner behandles ofte ved en kombination af medicin (antidepressiva - SSRI & SNRI) og psykoterapi
- Elektrochokbehandling anvendes i nogle tilfælde ved de sværerste depressioner, hvor det ikke har vist nogen effekt ved anvendelse af medicin

Om der er psykotiske og kognitive symptomer er også vigtigt at tage højde for, da man her vil anvende antipsykotisk medicin som clozapin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv hvilke neuroanatomiske strukturer der er involveret i angstresponset

A

Amygdala, hypothalamus, hypofysen og hippocampus er de vigtigste neuroatatomiske strukturer, der er involveret i angstrepsonset (sammen med binyrebarken for at udgøre HPA-aksen).

Hypothalamus-hypofysen-binyrebark-aksen (HPA-aksen) aktiveres af sanserne via amygdala, der stimulerer de paraventrikulære kerner i hypothalamus til at frigive corticotropin-releasing hormone (CRH). Dette aktiverer adenohypofysen til at secernere adrenokortikotropt hormone. Dette aktiverer binyrebarken til at secernere kortisol, som bivirker at man klargøres til ressourcekrævende situationer.
- Systemet hæmmes af hippocampus, der med sine mange glukokortikoide receptorer detekterer koncentrationen af kortisol i blodet, og nedregulerer herigennem aktiviteten af hypothalamus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv den vigtigste neuroanatomisk struktur, der er involveret i angstresponset

A

Den vigtigste neuroanatomisk struktur, der er involveret i angstresponset er amydala, da det er den som starter responset. Dog er hypothalamus og hypofysen også vigtige neuroanatomiske strukturer, da angstresponset ikke ville fortsætte, hvis ikke disse er tilstede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Besktiv to kategorier af funktionelle lidelser

A
  • Bodily distress syndrome
  • Helbredsangst/Hypokonder tilstand
  • Dissociative lidelser
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan behandles funktionelle lidelser?

A

Funktionelle lidelser behandles ved brug af følgende:
- Psykologisk behandling: Kognitiv adfærdsterapi
- Fysisk træning: Graderet eksponering
- Farmakologisk behandling: Antidepressiva, antiepileptika og opioder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Redegør for den biopsykosociale model

A

Den biopsykosociale model er baseret på en holistisk tankgegang, hvor mennesket skal ses som en helhed baseret på et biologisk, psykologisk og socialt aspekt. Derfor kan krop, sind og samfund ikke adskilles, og i et medicinsk samhæng kan sygdomme og dets ætiologi heller ikke forklares ud fra blot et af disse aspekter, men skal forklares ud fra et kompleks samspil mellem dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn op til syv risikofaktorer for udvikling af stofmisbrug eller afhængighed

A

Mennesker af enhver alder, køn eller økonomisk status kan blive afhængige af et stof. Visse risikofaktorer kan påvirke sandsynligheden og hastigheden for at udvikle en afhængighed:
- Familiehistorie med afhængighed: Stofmisbrug er mere almindeligt i nogle familier og indebærer sandsynligvis en øget risiko baseret på gener
- Psykisk lidelse: Hvis man har en psykisk lidelse som depression, ADHD eller PTSD, er man mere tilbøjelig til at blive afhængig af stoffer
- Gruppepres: Hvis man presses til at begynde at bruge og misbruge stoffer, er man mere tilbøjelig til at blive afhængig, og dette gælder især for unge mennesker
- Manglende socialisering: Vanskelig familieinddragelse eller manglende sociale relationer kan øge risikoen for afhængighed
- Tidlig brug: Brug af stoffer i en tidlig alder kan forårsage ændringer i den udviklende hjerne og øge sandsynligheden for at udvikle sig til afhængighed
- Brug af stærkt afhængighedsskabende stoffer: Nogle stoffer, såsom kokain eller opioide smertestillende midler, kan resultere i hurtigere udvikling af afhængighed end andre stoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definér hvad psykoedukation er

A

Psykoedukation er en form for psykoterapi, hvor patienter og deres pårørende undervises i en psykisk lidelse med henblik på at fremme problemløsningsstrategier. Patienten lærer i dialog med behandlere og medpatienter at forstå sygdommen, dens konsekvenser og behandlingsmuligheder, og trænder i at leve mere hensigtsmæssigt med sygdommen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor kan det være relevant at indtænke pårørende i psykoedukation?

A

Ved at inddrage pårørende i psykoedukation bliver patienten og de pårørende ført tættere sammen om et fælles sygdomsforløb. Dette fører til bedre kommunikation mellem dem og de får allesammen bedre biden og konkrete redskaber til at hjælpe den syge gennem hverdagen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn hvilke positive effekter psykoedukation kan have for patienten og dennes sygdomsforløb?

A

Det viser sig, at psykoedukation væsentligt reducerer risikoen for at udvikle nye depressioner og miner, og dermed mindsker behovet for psykiatrisk indlæggelse. Dette skyldes formentlig at der kommer bedre compliance, når man ved hvorfor man skal følge den, og man ved at det vil forbedre ens tilstand.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Redegør for diatese-stress modellen i forståelse af psykopatologien

A

Diatese-stress modellen også kaldt sårbarheds-stress modellen kan anvendes i forståelse af psykopatologien. Modellen indikerer, at alle kan udvikle psykiske lidelser, hvis blot man udsættes for tilstrækkeligt nok belastning, og den forklarer dermed også, hvorfor nogle patienter bliver syge mens andre ikke gør selvom de udsættes for samme belastning.

Dette skyldes at hvert individ har forskellige sårbarhed, og det vil sige, at en person med lav sårbarhed skal udsættes for meget mere belastning end en person med høj sårbarhed for at overstige tærskelværdien, og dermed blive syg.

Diatese-stress modellen illustreres på følgende måde:

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Beskriv biologisk og psykologisk sårbarhed

A

Biologisk sårbarhed kaldes også genetisk sårbarhed, og betegner den sårbarhed som følger med de gener, som gør at man er i større risiko for at udvikle en given sygdom.

Psykologisk sårbarhed betegner den sårbarhed som udvikles i løbet af opvæksten. Det kan f.eks. være tab af en eller flere forældre, svigt eller overgreb, som øger sårbarheden for visse psykiske lidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv emotionsfokuserede modeller for stress håndtering

A

Emotionsfokuserede modeller/emotionel fokuseret coping for stress håndtering forsøger at reducere de psykologiske og følelsesmæssige belastninger, som individet oplever ved stressbelastning, og dette gøres ved at håndtere og kontrollere følelserne under stress eller ændre den følelsesmæssige opfattelse af situationen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv problemfokuserede modeller for stress håndtering

A

Problemfokuserede modeller/problemfokuseret coping for stress håndtering er en aktiv strategi, som anvendes med henblik på at identificere de egentlige stressorer, og forandre disse i forsøg på direkte at afhjælpe problemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er forskellen mellem de problemfokuserede og emotionsfokuserede modeller?

A

De emotionsfokuserede modeller er rettet mod at mildne symptomerne af stressbelastningen, hvorimod de problemfokuserede modller aktiv gør noget ved stressoren i forsøg på direkte at afhjælpe problemet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er coping strategier?

A

Coping strategier henvender til måden hvorpå man tackler en situation, et problem eller en hændelse. Det er det værktøj, som anvendes, når man forsøger at komme igennem et eller andet svært i livet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad står HPA-aksen for?

A

Hypothalamic-Pituitary-Adrenal axis

Hypothalamus-Hypofysen-Binyrebark-aksen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Redegør for hvordan stress kan aktivere HPA-aksen

A

Stress aktiverer HPA-aksen ved, at stressen opfattes sanseligt og påvirker amygdala, som reagerer på stimulationen. Hvis den percepteres som fare, sender den signaler og stimulerer de paraventrikulære kerner i hypothalamus til at secernere corticotropin-releasing hormone (CRH). Dette hormon stimulerer dernæst adenohypofysens kortikotrope celler til at secernere adrenokortikotropt hormon (ACTH), som endelig stimulerer binyrebarken til at danne glukokortikoider herunder kortisol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv hvordan HPA-aksen reguleres

A

Corticotropin-releasing hormone er det primære reguleringshormon i HPA-aksen, og koncentrationen af dette hormon reguleres af:
- Amygdala, som stimulerer sekretionen af corticotropin-releasing hormone
- Hippocampus, som detekterer høje niveauer af kortisol gennem dens store indhold af glukokortikoide receptorer, og inhiberer HPA-aksen ved at inhibere udskillelsen af Corticotropin-releasing hormone og adrenokortikotropt hormon

23
Q

Beskriv hvordan stress kan lede til udvikling af en depression

A

Stressfyldte hændelser øger risikoen for depressive symptomer og alvorlige depressionstilstande. Det kan skyldes at kronisk stress resulterer i lave niveauer af serotonin, som minder meget om de forandringer som også ses ved depression, hvorfor denne affektiv lidelse kan udvikles som resultat heraf.

24
Q

Redegør for de tre vigtigste faktorer for afhængighed

A
  1. .
  2. .
  3. .
25
Q

Nævn de fem mest skadelige stoffer for sig selv/andre

A
  1. Kokain
  2. Heroin
  3. Alkohol
  4. Nikotin
  5. Metamfetamin
26
Q

Beskriv kort hjernens belønningssystem, herunder neurotransmission og vigtige områder

A
27
Q

Angiv de overordnede symptomkategorier for skizofreni

A
  • Positive symptomer
  • Negative symptomer
  • Kognitive symptomer
  • Ændret adfærd
  • Socialkognitive vanskeligheder
28
Q

Redegør for virkningsmekanismen for 1. generations antipsykotika

A

Første generations antipsykotika også kaldt typiske antipsykotika, som haloperidol, har kraftig dopaminblokerende virkning, og på den måde inhiberer de dopaminerg signalering.

29
Q

Redegør for virkningsmekanismen for 2. generations antipsykotika

A

Anden generations antipsykotika også kaldt atypiske antipsykotika, som clozapin, har lav dopaminblokerende virkning, og på den måde inhiberer de dopaminerg signalering.

30
Q

Angiv i hvilke hjerneområder antipsykotika hovedsageligt virker

A

Antipsykotika blokerer D2-receptorer (dopamin-receptorer) i hjernens dopaminerge pathways relateret til de såkaldte limbiske hjerneområder:
- Mesolimbiske pathway
- Mesocortikale pathway
- Nigrostriale pathway
- Tuberoinfundibular pathway

31
Q

Hvilken psykofarmaka kombineres ofte med antipsykotika i behandling af skizofreni?

A

Antidepressiva eller anxiolytika

32
Q

Definér begrebet compliance

A

Compliance refererer til en patients efterlevelse af de anbefalinger vedrørende medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer.

33
Q

Angiv mulige årsager til problemer med medicinsk compliance inden for psykoterapien

A

I psykoterapien betyder problemer med compliance (non-compliance), at patienter i højere grad end andre behandlinger, er tilbøjelige til ikke at følge de anbefalinger der er vedrørende medicinindtagelse i et foreskrevet behandlingsforløb, og mulige årsager hertil kan være:
- Mangel på viden om sygdommen
- Mangel på sygdomserkendelse
- Svære symptomer (eller ikke svære “nok” ifølge patienten)
- Patienten oplever ikke fordele ved at tage medicinen
- Dårlige erfaringer med tidligere behandlinger eller sundhedsvæsenet generelt

34
Q

Redegør for forskellen mellem normativ og en egentlig angstlidelse som defineret i ICD-10

A

Normativ angst er en sund mekanisme, der er vigtig for vores overlevelse. Den mobiliserer energi til muskler, så vi er klar til at bekæmpe en farlig situation.

En egentlig angstlidelse er en patologisk angstreaktion på noget, der ikke er korresponderende med den fare man udsættes for eller ikke er farligt overhovedet.
- Ifølge ICD-10 er der forskellige diagnosekriterier for de forskellige angstformer, og ved patologisk angst kan man både være tydeligt klar over hvad man er bange for eller uden man ved hvorfor.

35
Q

Giv eksempler på typer af opmærksomhed

A
  • Fokuseret opmærksomhed: Fokuseret på bestemte stimuli
  • Selektiv opmærksomhed: Fokuseret op bestemte stimuli, hvor der er distraktioner
  • Delt opmærksomhed: Fokuseret på forskellige stimuli samtidigt (multitasking)
  • Vedvarende opmærksomhed: Længerevarende fokuseret på bestemte stimuli
  • Kontrolleret opmærksomhed: Kontrol over fokus på bestemte stimuli
  • Automatisk opmærksomhed: Automatisk fokuseret på bestemte stimuli
36
Q

Hvad er opmærksomhedtyper?

A

Opmærksomhed er en kognitiv proces, hvor der fokuseres på bestemte stimuli frem for andre på grund af begrænset ressourcer. Opmærksomhedstyoer angiver derfor hvordan fordelingen er af de kognitive ressourcer.

37
Q

Redegør for hvordan forstyrrelse i opmærksomhed kan give problemer med at indlære

A

Opmærksomhed er altafgørende for indlæring. Det kræver meget af kognitive ressourcer at lære noget, hvorfor opmærksomheden skal korrigere, hvor fokus skal ligge, og dermed hvad der skal læres.

38
Q

Redegør for forskellene mellem panikangst og generaliseret angst

A

Panikangst er pludselige, uventede anfald uden en egentlig udløsende årsag.

Generaliseret angst er en konstant bekymring med angstlignende symptomer uden en egentlig udløsende årsag.

39
Q

Redegør for hvilke konsekvenser stigmatisering for en person med en funktionel lidelse kan have

A

Stigmatisering omfatter fordomme og diskrimination over for en bestemt gruppe af mennesker med en fælles karakteristika.

For personer med funktionelle lidelser kan stigmatiseringen være værre end for andre psykiske lidelser. Det er især svært for folk at tro på, at personen er syg, når der ikke er nogle konkrete beviser herfor, og folk kan derfor blive meget skeptiske over for om personen er opmærksomhedskrævende.

40
Q

Hvad kan konsekvensen af stigmatisering være?

A
  • Selvstigmatisering
  • Skam
  • Selvisolering
41
Q

Hvad er et negativt symptom?

A

De såkaldt negative symptomer omfatter de symptomer, hvor der er tale om fraværet af en række normale funktioner.

42
Q

Giv eksempler på negative symptomer

A
  • Affektaffladning
  • Inaktivitet
  • Nedsat energi
  • Social isolering
43
Q

Hvad er positive symptomer?

A

Positive symptomer er symptomer, som er dukket op i form af nytilkomne, usædvanlige sanseoplevelser og forklaringsmodeller i forhold til, hvad folk almindeligvis går rundt og oplever.

44
Q

Giv eksempler på positive symptomer

A
  • Hallucinationer
  • Vrangforestillinger
45
Q

Hvad er forskellen på de diagnostiske kriterier for en mani og en hypomani jf. ICD-10

A
  • Længere varighed
  • Indlæggelseskrævende
  • Funktionstab
  • Psykotiske symptomer
46
Q

Hvad er en obsession?

A

Obsessioner er tvangstanker, der er uønskede, påtrængende, gentagne og imodståelige tanker, følelser, ideer eller fornemmelser.

47
Q

Hvad er en kompulsion?

A

Kompulsioner er tvangshandlinger, som er ritualer, man føler sig nødsaget til at udføre.

48
Q

Giv eksempler på obsessioner og kompulsioner

A

Obsessioner:
- Frygt for at blive smittet ved at røre ved genstande, som andre har rørt ved
- Tvivler på, at du har låst døren eller slukket for komfuret
- Intens stress, når genstande ikke er ordentlige eller vender mod en bestemt vej

Kompulsioner:
- Håndvask indtil huden bliver rå
- Tjekker dørene gentagne gange for at sikre, at de er låst
- At arrangere genstande til at stå på samme måde

49
Q

Redegør for, hvordan udviklingen af misbrug, kan forstås i en biopsykosocial model

A
50
Q

Beskriv kort hvad Bodily Distress Syndrome dækker over

A

Bodily Distress Syndrome er en funktionel lidelse, der dækker over patienter, som er generet af somatiske symptomer, som ikke kan tilskrives en kendt veldefineret somatisk lidelse eller forklares ved tilstedeværende somatiske tilstande.
- Symptomerne kan være diffus smerte

51
Q

Hvilket empirisk rationale der er for at anvende Bodily Distress Syndrome begrebet

A

Diagnosen er opstået baseret på danske undersøgelser, hvor man fandt frem til at Bodily Distress Syndrome kunne opdeles i fire symptomgrupper, og på baggrund af denne fremstillede man kriterierne for diagnosen:
- Kardiopulmonale symptomer: åndenød, brystsmerter
- Gastrointestinale symptomer: mavesmerter, kvalme
- Muskuloskeletale symptomer: ledsmerte, udmattelse efter fysisk aktivitet
- Almene symptomer: træthed, koncentrationsbesvær

52
Q

Forklar introverte og ekstroverte reaktioner på stress

A

Introverte reaktioner på stress: Personligheder trækker sig tilbage under stressede situationer
- Ønsker ikke at dele sine følelser med andre

Ekstroverte reaktioner på stress: Personligheder bliver mere udadreagerende under stressede situationer
- Giver udtryk for sine følelser med andre

53
Q

Giv eksempler på depressive ledsagesymptomer

A
  • Nedsat selvtillid
  • Selvmordstanker
  • Appetitændring
  • Vægtændring
  • Søvnforstyrrelser
54
Q

Hvad er forskellen på mani og hypomani?

A