Støttevæv standardsvar Flashcards
Angiv skelettets funktioner
- Beskyttelse af bløddele og organer som er indesluttet i kraniet, brystkassen og bækkenhulen.
- Knoglerne giver tilhæftning for muskler, sener og ledbånd.
- Knoglerne fungerer som mekaniske vægtstangsarme for musklerne.
- Knoglerne indeholder knoglemarv, som er dannelsessted for blodets celler.
- Knoglerne er i kraft af deres mineralindhold legemets vigtigste kalciumreservoir.
2.2: Angiv hvad der forstås ved en rørknogles diafyse og epifyse.
En rørknogles diafyse er den del af knoglen som udvikles fra det primære forbeningscenter.
En rørknogles epifyser er de dele af knoglen der udvikles fra de sekundære forbeningscentre i de uforbenede knogleender.
Diafysen svarer for de fleste rørknoglers vedkommende nogenlunde til skaftet af knoglen.
Hos det nyfødte barn er rørknoglernes diafyser forbenede, knogleenderne endnu uforbenede (består af brusk)
2.3: Afgræns diafyser, epifyser, skaft og ender på humerus og femur.
2.4: Angiv om der er forskel mellem diafysens og skaftets afgrænsning.
2.5: Angiv hvad der forstås ved en apofyse.
2.6: Angiv hovedbestanddelene i en levende knogle (inklusiv knoglens bløddele).
- Kompakt knoglevæv (Solid sammenhængende masse)
- Spongiøst knoglevæv (forbundne hulrum) indeni.
Bløddele:
Periost (benhinden) omkring knoglen
Endost (beklæder marvhulen indvendigt og hulrummene i spongiosa)
Ledbrusk ved enderne
Rød og gul knoglemarv. Findes i marvhuler og spongiosa
2.7: Angiv vævstyperne i de forskellige dele og deres funktion.
2.8: Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af et Haversk system (cortikalt osteon).
2.9: Redegør for intramembranøs (”direkte”) og endochondral (”indirekte”) ossifikation.
2.8: et Haver’sk lamelsystem, osteon, ,er dannet af en Haver’sk karkanal med dens omgivende koncentriske lameller. Karkanalerne er udklædt med endost og indeholder kapillærer eller venoler omgivet af løstvævet bindevæv. Osteocytter er lejret i lakuner mellem lamellerne. Lamellerne består af forkalket brusksubstans og kollagene fibre, der løber parallelt i den enkelte lamel. Men skifter retning fra lamel til lamel.Lamelsystemet afgrænses yderst af en kitlinie, som overvejende består af grundsubstans.
2.9: intramembranøs ossifikation: knogledannelsen begynder inden i fortættet mesenchym; visse steder i dette mesenchym differentierer mesenchymale celler til osteoblaster, der begynder at danne knoglematrix.
endochondral ossifikation: fra osteoblaster i perichondrium ca. midt på bruskmodellen begynder knogledannelsen, der dannes en periostal manchet. Centralt i bruskanlæggets diafyse svulmer bruskcellerne op (hypertrofierer), lakunerne bliver større, der indlejres kalk i ECM. Cellerne dør og bindevæv med blodkar vokser ind medførende primitive celler, der udvikles til osteoblaster og osteoklaster. Osteoklaster nedbryder den forkalkede brusk og osteoblaster begynder at danne osteoid på forkalkede brusktrabekler. Disse morfologiske ændringer betegnes et primæret ossifikationscentrum. Sammensmeltning af brusklakuner danner den primitive marvhule. Bruskanlægget vokser i længden, i bredden kun oven for og neden for benvævsmanchetten.
2.10: Angiv forskellen på substantia compacta og substantia spongiosa.
2.10: navnene refererer til hvordan knoglevæv ser ud med det blotte øje. Kompakt knoglevæv ser tæt og kompakt ud, spongiøst knoglevæv ser svampet ud, består af knoglebjælker med hulrum imellem.
Histologi: På overfladen er knoglen beklædt med periost, og ind mod marvhulen findes endost. Imellem de to benhinder findes kompakt benvæv. Lige under periost og endost findes et varierende antal af ydre og indre grundlameller. Imellem de indre og ydre grundlameller er benvævet opbygget af lamelsystemer, de Haver’ske lamelsystemer. Periost indeholder mange sensitive nerver og kar, der trænger ind i knoglen. Ved heling af et brud optræder i inderste lag af periost mange osteoblaster. Endost har lige som periost osteogenetiske egenskaber. Osteoklaster i karkanalen nedbryder knoglevæv, så der kan dannes nye lameller ved hjælp af osteoblaster.
2.11: Redegør for knoglernes længde- og tykkelsesvækst.
2.11: længdevæksten foregår i epifyseskiverne, som består af hyalin brusk. Længdevæksten foregår ved interstitiel vækst i epifyseskiven.. Tykkelsesvækst foregår fra periost, her lægges knoglevæv på eksisterende knoglevæv, benævnt appositionel vækst.
3.3: Klassificér de ægte led (mekaniske typer) og angiv eksempler.
3.3:
mekaniske ledtyper: glideled, fx leddene mellem columnas ledtappe.
Hængselled, fx albueleddet; drejeled, fx leddene mellem et ribben og brysthvirvlerne; ægled,f x øvre nakkeled; sadelled, fx tommelfingerens rodled; kugleled, fx hofteled og skulderled.
Hvis man også tager med hvor mange akser de forskellige mekaniske led har er det fint. Klassification er som regel kun en opremsning af ledtyper, ægte/uægte, enkelt/sammensat, kombineret, funktionel (mekanisk) type.
3.5: Angiv hvordan et led kan hæmmes
3.5: bløddelshæmning, muskebuge støder mod hinanden, ossøs hæmning, ligamentøs hæmning.
3.6: Angiv de forskellige bevægeudslag der kan udføres i de nævnte mekaniske led herunder akser og bevægeplaner.
3.6: i glideled foregår plane glidebevægelser i mange retninger; i et hængselled med en akse foregår fleksion og ekstension; i et drejeled med en akse foregår rotation; i et ægled og sadelled med to akser foregår fleksion/ekstension og abduktion/adduktion; i et kugleled er der tre akser, bevægelserne fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og rotation kan foregå i et kugleled.
3.7: Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af ledbrusk (hyalin brusk).
Chondrocytter,ECM, Kollagene fibre type 2, bruskhuler/lacunae, skrumpet i histologiske præparater, isogene celler, territorial matrix,
3.7: i hyalin brusk findes chondrocytter, extracellulær matrix (ECM) med kollagene tråde. Chondrocytterne ligger i huler i den faste og amorfe (lysmikroskopisk) ECM. Hulerne med celler betegnes bruskhuler (lacunae). De udfyldes helt af cellerne, selv om de i histologiske præparater er skrumpet meget. Flere huler ligger ofte tæt på hinanden, idet en enkelt chondrocyt har delt sig flere gange. Cellerne betegnes isogene celler.En beskrivelse af de enkelte celler er ikke så afgørende.Omkring bruskhulerne ses en smal bræmme, der farves stærk basofil. Bræmmen betegnes bruskcellekapslen eller territorial matrix. Omkring bruskcellekapslen ses en svagere basofil zone, der kan omgive en enkelt celle eller isogene celler. Zonen betegnes et bruskcelleterritorium. Ledbrusk er ikke beklædt med perichondrium. ECM: sulfaterede glycosaminoglycaner og kollagen type II.
¨
3.8: Redegør kort for henholdsvis interstitiel og appositionel vækst.
3.8: interstitiel vækst opstår ved celledeling og dannelse af ECM inde i selve vævet. Appositionel vækst er vækst hvor der fra celler i overfladelaget dannes ECM, som lægges på det eksisterende væv.
4.4: Angiv forskellen på det anatomiske og det fysiologiske tværsnit og giv eksempler.
4.5: Angiv en muskels kraft i forhold til dens fysiologiske tværsnit.
4.6: Angiv en muskels forkortningsgrad i %.
4.4: et fysiologisk tværsnit er summen af muskelfibrenes tværsnitsarealer; dvs en pennat muskel får derfor et større fysiologisk tværsnit end en paralleltrådet muskel. Et anatomisk tværsnit er blot et vinkelret tværsnit gennem musklen uden hensyn til muskelfibrenes retning.
4.5: Der er usikkerhed om hvor stor en kraft en muskel kan præstere per cm2. Maximal voluntary contraction (MCV) sætter man dog normalt til ca. 30-40 N per cm2 fysiologisk tværsnit.
4.6: i fysiologi lærer i meget om længde og spændingsudvikling. Ved længder under den elastiske ligevægtslængde vil der efterhånden ske en nedsat mulighed for tværbroer, indtil afstanden mellem Z-membranerne er ca. 60% og spændingstilvæksten er nul. Almindeligvis siger vi, at forkortningsgraden er 40% af muskelfiberens længde.
4.7: Beskriv senetenen og angiv dens funktion.
4.7: senetenen er en mekanoreceptor, der ligger på muskel - sene overgangen. En seneten er forbundet med 15-20 muskelfibre. Selve mekanoreceptoren sidder omkring de kollagene fibre. Senetenen er følsom for muskeltension: spændinger helt ned på 2 - 25 g. Senetene monitorerer konstant muskeltensionen.
4.8: Beskriv muskeltenen og angiv dens funktion.
4.8: muskeltene ligger mellem muskelfibre. (Antallet varierer mellem 40 - 500). Meget følsomme muskler som øjets muskler og de små nakkemuskler har mange muskeltene. Muskeltenen registrerer forandringer i musklens længde og den hastighed hvormed musklen ændrer længde. Nuclear chain registrerer især længde og nuclear bag registrerer især hastighed.
Muskeltenen indeholder to følsomme områder, nuclear bag og nuclear chain. Desuden indeholder muskeltenen i hver ende af tenen intrafusale muskelfibre, som kan ændre følsomheden af muskeltenen.
Under en muskelkontraktion indstilles muskeltenene via de intrafusale muskelfibre, så muskeltenen hele tiden kan opfatte et uventet stræk i musklen.
Muskelfiberen (den ekstrafusale) innerveres af et α-neuron og den intrafusale muskelfiber af et γ-neuron, begge neuroner er beliggende i rygmarvens forhorn.
4.9: Beskriv opbygning og funktion af retinacula, slimsække og seneskeder.
6.4.9: Til muskler og deres sener er der knyttet særligt udformet bindevæv. Fx hvor en muskel passerer tæt hen over en knoglekant, kan bindevævet danne en bursa (slimsæk), der nedsætter friktionen mellem muskel og knogle. Ud for håndled og ankelled findes der slimfyldte rør omkring muskelsener, såkaldte synoviale seneskeder (vaginae synoviales). Der hvor fibrøst bindevæv har til opgave at holde senerne på plads, dannes enten retinacula (senebånd) eller fibrøse seneskeder (vaginae fibrosae). En synovial seneskede dannes ved at en sene invaginerer en langstrakt bursa. Under invaginationen dannes et senekrøs, et dobbeltblad af serøse hinder med bindevæv imellem. I senekrøset kan kar og nerver føres ind til senen. Efter invaginationen er senen beklædt med en serøs hinde, det viscerale blad og senes omgivelser med en serøs hinde, det parietale blad. Mellem det viscerale og det parietale blad findes et virtuelt spalterum med synovia.
Sæt dig på en usynlig stol og rejs dig igen.
4.11: Angiv, hvordan lægmusklerne, forlårmusklen og sædemusklen arbejder.
4.11: Når man sætter sig på en stol sænkes enden, herved udføres fleksion i hofteled og knæled samt dorsalfleksion i ankelled. På grund af tyngdekraften skal muskler bremse bevægelsen. Lægmusklerne vil bremse dorsalfleksion i ankelled, musklen forlænges under spænding, dvs excentrisk arbejde. Forlårsmusklen kan ekstendere knæleddet; ved fleksionen i knæleddet forlænges musklen under tonus for at bremse, excentrisk arbejde.
Sædemusklen ekstenderer hofteleddet; musklen vil når sædet sænkes forlænges under tonus for at bremse bevægelsen, excentrisk arbejde.
Ved rejsning fra stolen vil især sædemusklen kontraheres under øget spænding så hofteleddet kan ekstenderes mod tyngdekraften, koncentrisk arbejde.Forlårsmusklen spændes under ekstension i knæet, koncentrisk arbejde.
5.17: Benævn de markerede strukturer (A-E) på tværsnittet af rygmarven ud for fx thoracalsegment IV.
svar
5.17:
A: radix dorsalis (dorsal rod)
B: radix ventralis (ventral rod)
C: ramus ventralis (ventral gren)
D: ramus dorsalis (dorsal gren)
E: ganglion spinale (spinalganglion)
5.18: Indtegn et motorisk og sensorisk neuron på en tilsvarende skitse som den viste (tværsnit af rygmarv med spinalnerve) herunder lokaliseringen af de to neuroners cellelegemer.
??
B,C
A,C,D,E
7.8: Angiv det ledbånd, der har den mindste elastiske stivhed.
7.9: Angiv det ledbånd der rummer den mindste elastiske energi.
7.10: Benævn de to ligamenter hos mennesket der domineres af elastiske tråde.
7.8: B
7.9: B
7.10: lig. flavum og lig. vocale
Ligamenter forstærker et
kapselområde. De kan have
mekanisk og
mekanoreceptorisk
funktion.
7.11: Angiv grundlaget for
at en optimal
mekanoreceptorisk
funktion af ligamenter og
ledkapsler har betydning
for et leds stabilitet.
svar
7.11: det forstærkede ligament kan give forstærket og differentieret
spændingsorientering til CNS via mekanoreceptorerne.
det skadede ligament vil give reduceret spændingsorientering
ved samme deformation og CNS er uvidende om de ændrede
mekaniske forhold og CNS vil undervurdere den faktiske deformation og dermed den
faktiske ledstilling.
