Ryggens, nakkens, og halsens muskler, kar, rygmarv, STANDARDSVAR Flashcards
1.2: Angiv hvilke af spinalnervernes grene der innerverer de dybe rygmuskler.
Rami dorsales nn. spinales
I lænderegionen beskrives fascia thoracolumbalis med to blade, nemlig et overfladisk, aponeurotisk blad samt et ventralt, dybt blad.
1.3: Angiv tilhæftningen af det dybe blad.
Det dybe blad af fascia thoracolumbalis strækker sig fra costa 12 til crista iliaca
Columnas bevægelser,
1.4: Angiv hvilke bevægelser der kan foretages i de forskellige afsnit af den bevægelige del af columna (undtagen øvre og nedre nakkeled).
1.5: Benævn de muskler der er ansvarlige for bevægelserne og angiv deres udspring, insertion og innervation. (Nævn muskler, 14 i alt)
Fleksion, ektension, lateralrotation og rotation. Størst bevægelighed i de cervikale, thorakale begrænses af ribben og torntappene. I lændeleden presses ledtappene sammen ved ekstenstion, hvilket blokerer rotation og lateralfleksion. Ved fleksion bliver lændedelen mere bevægelig
1.5 fortsat:
M. sternocleidomastoiedeus
M. levator scapulae
Mm. scalenii
m. quadratus lumborum
m. psoas major
14 i alt!!
1.7: Benævn den med pile markerede muskelloge og angiv navn og funktion for de muskelindivider, der findes i denne loge.
De dybe rygmuskler, omsluttet af fascia thoracolumbalis.
Overfladisk har vi erector spinae, i dybden m. multifidus.
M. erector spinae extenderer og lateralflekterer columna
M. multifidus extenderer, lateralflekterer og roterer columna til modsat side.
1.8: Angiv i nedenstående skema musklernes navne
og virkning på de respektive nakkeled
1.9: Benævn de muskler som begrænser trigonum suboccipitale.
1.10: Benævn den muskel som danner loft i trigonum suboccipitale.
m. rectus capitis posterior major,
m. obliquus capitis inferior og
m. obliquus capitis superior.
M. semispinalis capitis (er fjernet på det viste præparat)
1.11: Benævn de strukturer som danner bunden i trigonum suboccipitale.
1.12: Benævn indholdet i trigonum suboccipitale.
Bunden i trigonum suboccipitale dannes af membrana atlanto-occipitalis posterior, og arcus posterior atlantis
a. vertebralis med ledsagende vener og n. suboccipitalis
1.13: Angiv for m. sternocleidomastoideus: udspring, insertion og innervation.
1.14: Angiv m. sternocleidomastoideus’ funktion (virkning ved én- og dobbeltsidig kontraktion).
Udspring : sternum og den mediale del af clavicula
Insertion: processus mastoideus på os temporale og lateralt på linea nuchalis superior
Innervation : n. accessorius (XI
Sternocleidomastoideus vil ved ensidig kontraktion lateralflektere hovedet til samme side, og rotere til modsat.
Ved dobbeltsidig kontraktion vil sternocleidomastoideus trække hovedet frem. (rygliggende vil den løfte hovedet fra underlaget)
1.15: Angiv for m. sternocleidomastoideus:
funktion når kraniet og columna cervicalis er fikspunkt.
1.16: Angiv for m. sternocleidomastoideus:
relation til fascia cervicalis.
løftes brystkassen og musklen virker som en accessorisk inspirationsmuskel
Fascia cervicalis (den yderste halsfascie) omslutter musklen, og fastholder den i sit skrueformede forløb på halsen, der først går i et frontalplan, og dernæst i et sagittalplan. Fascieskeden er afgørende for musklens virkning
1.17: Angiv udspring og insertion for mm. scalenii.
1.18: Angiv skalenermusklernes funktion.
1.19: Angiv skalenerportens afgrænsninger.
1.20: Angiv funktion for de prævertebrale muskler.
1.17
Udspring: de tre skalenermuskler udspringer fra tværtappene på halshvirvlerne.
Insertion: m. scalenus anterior og m. scalenus medius hæfter på costa 1 og at m. scalenus posterior hæfter på costa 2
1.18:
Ensidig kontraktion: Lateralfleksion, hvis costae er fikspunkt
Dobbeltsidig kontraktion: Hvis costa er fikspunkt, vil musklerne på begge sider afbalancere halscolumna.
Er columna cervicalis fikspunkt, kan skalerne hæve costa 1 og 2, og virke som accessoriske inspirationsmuskler.
1.19: skalenerporten dannes mellem m. scalenus anterior og m. scalenus medius og nedadtil costa 1.
1.20: Muskelgruppens funktion er først og fremmest flexion af halscolumna.Sammen med nakkemusklerne er gruppen med til at styre halscolumna især i det sagittale plan.
1.21: Angiv afgrænsningen af regio cervicalis lateralis.
1.22: Benævn den hjernenerve og de kutane nerver, som findes i regionen, og angiv deres beliggenhed i regionen
1.21: trigonum, en trekant. Afgrænses ved bagkanten af m. sternocleidomastoideus, forkanten af m. trapezius og nedadtil clavicula
1.22: hjernenerven er n. accessorius, som efter innervation af m. sternocleidomastoideus krydser regionen, beliggende lige under fascien, for derefter at passere under m. trapezius og innerverer denne muskel. De kutaner nerver fra plexus cervicalis der får relation til regionen er nn. supraclaviculares og n. occipitalis minor. De kutane nerver ligger over fascien.
Føl på din studiekammarats muskelsøjler (m. erector spinae) på begge sider af proc. spinosi i lændedelen. Bed din kammarat/kollega stå på et ben og føl hvilken af muskelsøjlerne, der bliver særlig spændt og prominerende.
1.23: Angiv i hvilken side musklen spændes og angiv den anatomiske forklaring.
ved stand på et ben holdes bækkenet vandret; m. gluteus medius på standbenets side spændes og den modsidige m. erector spinae spændes for at holde bækkenet oppe.
1.24: Undersøg bækkenets kipning på din medstuderende og angiv hvilke muskelgrupper der er ansvarlige for den lumbo-pelvine rytme.
7 i alt
Lumbopelvine rytme: Bækkenets kipning og lændesøjlens indstilling.
1.25: Beskriv lodliniens forløb i forhold til hovedet og hvirvelsøjlen.
Lodlinjen eller tyngdepunktet ligger foran columna, og går gennem hofteledene, passerer foran knæledene, foran ankelleddet. Giver en instabil ligevægt, dvs. muskler som soleus, er aktiveret for at holde balancen.
Hovedets vægt overføres ligeledes til nakkeleddene i en instabil ligevægt, nakkemuskler og prævertebrale muskler indgår altså derfor også som vigtige balancemuskler.
2.1: Benævn de markerede strukturer på MR-scanningen
A: dens axis
B: medulla spinalis