Standard svar, armens skelet og led

Question 1

Definer skulderleddets “ydre ledskål”

Answer 1

Dannes af acromion, processus coracoideus, og lig. coracoacromiale

Question 2

1.19: Benævn to store bursae der har relation til ”ydre ledskål” og angiv deres beliggenhed.

Answer 2

1.19: Bursa subacromialis: mellem acromion og supraspinatus- senenBursa subdeltoidea: mellem m. deltoideus og tuberculum majus

Question 3

1.20: Benævn en tredie bursa med relation til skulderleddet og angiv dens beliggenhed.

Answer 3

1.20: bursa subtendinea m. subscapularis, en bursa mellem subscapularissenen og den fibrøse kapsel fortil med lig. glenohumerale indvævet. Denne bursa kommunikerer ofte med ledhulen.
Kommentar: navn og placering af de tre bursae bør kunnes.

Question 4

1.21: Angiv om det er muligt at løfte armen over hovedet hvis scapula fikseres og begrund dit svar.

Answer 4

1.21: Det er ikke muligt at løfte armen over hovedet med et fikseret scapula.Man skal kunne forklare, at for at få armen op til 180° skal scapula udadrotere 60°. Her er m. trapezius vigtig, m. serratus anterior er også en vigtig udadrotator af scapula.
Det forhold at scapula udadroterer samtidig med flexion og abduktion (elevation) i skulderleddet kaldes den scapulohumerale rytme.

Question 5

1.22: Angiv de bundne rotationer ved 180°’s fleksion (i et sagittalplan) og 180°’s abduktion (i et frontalplan) i articulatio humeri.

Answer 5

Ved abduktion i et frontalplan vil humerus foretage en tvungen udadrotation; ved en flexion i et sagittalplan vil der ske en tvungen indadrotation af humerus. Prøv at udføre bevægelserne og følg hvorledes epicondylus medialis humeri roterer som udtryk for humerus’ rotation.

Question 6

1.23: Beskriv den rolle som skulderbladets udadrotation spiller i forbindelse med en armelevation til 180°

Answer 6

1.23: Ved armelevation til 180° skyldes de 60° en udadrotation af scapula. Ved elevation vil en medbevægelse af scapula bidrage med ca en 1/3. Ved udadrotation af scapula bringes ledskålen, cavitas glenoidalis, ind under caput humeri, hvor musklernes angrebspunkt og belastning kommer til at ligge under bevægelserne; på denne måde kan ledskålen bære og støtte humerus.

Question 7

a. Angiv hvad man forstår ved skulderbladets rotation

Answer 7

rotation af scapula omkring en akse, som står vinkelret på fossa infraspinata. Denne rotation foregår i et skråt plan, da scapula er drejet ca 40° i forhold til et frontalplan. Ved udadrotation svinger nedre hjørne af scapula udad, lateralt. Ved indadrotation svinger nedre hjørne indad, medialt.

Question 8

Scapulas bevægelser:

Answer 8

Question 9

Benævn de markerede strukturer (albueleddet):

Answer 9

A: lig.collaterale ulnare (mediale)
B: Lig. anulare radii

Question 10

Benævn de markede strukturer:

Answer 10

A: Olecranon
B: Tuberositas radii

Question 11

Benævn der markerede strukturer:

Answer 11

A: Tuberositas radii
B: Olecranon

Question 12

Klassificer/karakterisér art. cubiti: (albueleddet)

Answer 12

2.7: Ægte led, sammensat led, hængselled med indbygget drejeled. Bevægelser: fleksion / ekstension og rotation (supination/pronation)

Question 13

2.13: Angiv navn på de ledbånd der stabiliserer art. cubiti og angiv ligamenternes ossøse tilhæftning.

Answer 13

lig. collaterale ulnare (mediale),
lig. collaterale radiale (laterale)
lig. anulare radii

Tilhæftning:
lig. collaterale ulnare (mediale),
epicondylus medialis på humerus
Ulna

lig. collaterale radiale (laterale)
fra epicondylus lateralis på humerus og distalt splittes det op i 2 snipper, som hæfter i den forreste og bageste del af lig. anulare radii.

Lig. anulare radii:
Hæfter anteriort og posteriort til incisura radialis ulnae.

Question 14

2.14: Angiv ud fra kendskabet til de knoglefremspring, der er let palpable omkring albuen, hvordan man ved inspektion kan skelne mellem en suprakondylær humerusfraktur og en luksation af ulna i albueleddet - uden brug af røntgen.

Answer 14

2.14: Ved en suprakondylær fraktur vil de 3 palpable punkter (epicondylus medialis, epicondylus lateralis og olecranon) ligge på en lige linie ved strakt albue, hvorimod der ved en luxation i albuen ses forskydning af olecranon og de 3 punkter vil ikke ligge på en lige linie.

Question 15

2.15: Definér kubitalvinklen og angiv gennemsnitlig størrelse

Answer 15

2.15: den laterale åbne vinkel ved strakt albue dannet mellem længdeakserne gennem overarm og underarm. Vinklen er ca 170°.

Question 16

2.16: Angiv den betegnelse man anvender for en påfaldende lille kubitalvinkel.

Answer 16

2.16: cubitus valgus

Question 17

2.17: Benævn det ligament der udsættes for stress-påvirkninger ved valgus-traume.

Answer 17

2.17: et valgustraume skyldes en belastning lateralt på albuen; lig. collaterale ulnare vil komme under belastning.

Question 18

2.18: Benævn og klassificér/karakterisér ledforbindelserne mellem underarmens knogler.

Answer 18

2.18: Articulatio radioulnaris proximalis et distalis, som er ægte led, kombinerede og funktionelt drejeled. Membrana interossea antebrachii er en syndesmose.

Question 19

2.19: Angiv hvilke bevægelser der kan foretages mellem underarmens knogler, herunder placering af bevægeaksen.

Answer 19

2.19: Supination: underarmen drejes så håndfladerne vender fremad - Pronation: underarmen drejes, så håndryggen vender fremad - Aksen for bevægelsen går gennem det proximale og distale radioulnarled.

Question 20

2.20: Angiv de vigtigste stabiliserende faktorer for ledforbindelserne mellem underarmens knogler.

Answer 20

2.20: For art. radioulnaris proximalis er det lig. anulare radii og for art. radioulnaris distalis er det discus articularis (triangularis).

Question 21

Benævn de markerede strukturer

Answer 21

Question 22

Benævn

Answer 22

Question 23

Benævn

Answer 23

Question 24

Benævn

Answer 24

Question 25

Benævn:

Answer 25

Question 25

3.7: Klassificér/karakterisér articulatio radiocarpalis.
3.8: Beskriv kort ledhoved og ledskål.

Answer 25

3.7: Ægte led, sammensat led, mekanisk (funktionelt) et ægled (ellipsoidled). To akser, bevægelserne flexion/extension; abduktion/adduktion.
3.8: Ledhoved:
os scahoideum, os luntum og os triquetrum forbundet ved interossøse ligamenter, som er bruskbeklædte.
Ledskål:
den distale ende af radius og discus articularis som spænder sig mellem processus styloideus ulnae og radius.
Latinske navne for ledflader behøves ikke

Question 26

3.9: Angiv hvilke ligamenter der forstærker leddet.
(radiocarpalis)

Answer 26

3.9: Lig. radiocarpale palmare og lig. radiocarpale dorsale.

Question 27

3.10: Angiv det anatomiske grundlag for den hyppige forekomst af brud i distale ende af radius hos ældre ved fald (hvor man tager for sig med hånden).

Answer 27

3.10: Lig. radiocarpale palmare holder til belastningen, men radius brækker proximalt for ligamentets tilhæftning. Med alderen kan knoglerne modstå mindre strain (deformation).

Question 28

3.11: Angiv bevægelserne i articulatio radiocarpalis.

Answer 28

3.11: Palmarfleksion/dorsalfleksion; radialfleksion (abduktion)/ulnarfleksion (adduktion

Question 29

3.12: Klassificér/karakterisér articulationes intercarpales.

Answer 29

3.12: Ægte led, glideled - leddet mellem den proximale og distale række af håndrodsknogler benævnes midtcarpalleddet og kan betegnes mekanisk som et hængselled.

Question 30

3.13: Karakterisér de fire ulnare articulationes carpometacarpales

Answer 30

3.13: Ægte led, glideled

Question 31

3.14: Angiv de ovennævnte leds betydning for håndleddets bevægelser.

Answer 31

3.14: giver håndleddet øget fleksibilitet, knoglerne forskydes indbyrdes i forhold til hinanden; og som nævnt før er den ulnare del af hånden mere bevægelig.

Question 32

3.15: Afgræns canalis carpi (karpaltunnelen).

Answer 32

3.15: Loft: retinaculum flexorum (det grønne bånd fra AB til CD.
Gulv: håndrodsknoglerne med ligamenter
Lateralt (radialt): os scaphoideum (B) og os trapezium (A). Den radiale forhøjning benævnes ofte eminentia carpi radialis.
Medialt (ulnart): os pisiforme (C) og hamalus ossis hamati (D). Den ulnare forhøjning benævnes ofte eminentia carpi ularis.

Question 33

3.17: Beskriv kort tommelfingerens oppositionsbe-vægelse.

Answer 33

sammensat bevægelse,
En kombination af abduktion og fleksion af tommelfingerenbevægelsen
foregår især i tommelfingerens rodled
Ved opposition mod lillefingeren foregår der også fleksion i tommelfingerens grundled og yderled.

Question 34

3.18: Benævn fingerleddene (A-C) og angiv for hvert led mekanisk ledtype samt de bevægelser der kan foretages i hvert led.

Answer 34

A:
articulatio metacarpophalangealis (grundled); metacarpophalangealled, forkortet MCP-led;
Mekanisk ledtype:
indskrænket kugleled;
Bevægelser
fleksion/ekstension og abduktion/adduktion (spredning og samling af fingrene)

B:
articulatio interphalangealis proximalis (mellemled); proksimale interphalangealled, forkortet PIP-led;
mekanisk ledtype:
hængselled med kollaterale ligamente, ledfladerne har føringskam og føringsfure;
bevægelser:
fleksion/ekstension

C:
articulatio interphalangealis distalis (yderled); distale interphalangealled, forkortet DIP-led;
mekanisk ledtype:
hængselled med kollaterale ligamenter, ledfladerne har føringskam og føringsfure;
bevægelser:
fleksion/ekstension

Question 35

Answer 35

B

Question 36

Answer 36

Os lunatum

Question 37

Answer 37

MCQ 3:
Svar: E (lig. coracoacromiale)

Question 37

Answer 37

MCQ 4:
Svar: A (lig. anulare radii)