Benets muskler og biomekanik standardsvar Flashcards
5.1: Angiv for de muskler som danner diaphragma pelvis navn, udspring, insertion og overordnede funktion.
5.2: Angiv hvilken nerve der innerverer musklerne i bækkengulvet samt hvilke spinalnervesegmenter nerven dannes af.
5.2: m.levatorani. udspringer fra symfysens bagflade og fascien over m.obturatoriusinternus
hæfter bagtil på oscoccygis
Musklen aflukker bughulen nedadtil og er med til at bære bækkenorganerne.
5.2: nerven hedder n.pudendus, kommer fra plexus sacralis og dannes af segmenterne S2, S3 og S4.
6.1: Benævn de markerede strukturer
A:
m. gluteus medius
B:
m. gluteus maximus
C:
n. ischiadicus
D:
m. piriformis
6.9: Angiv for m. iliopsoas udspring, insertion, funktion og innervation.
Udspring m. Psoas major:
Den forreste del: disci mellem lændehvirvlerne, fra corpora af TXII - LV samt de såkaldte senebuer
Det bageste udspring er fra processus transversi på lændehvirvlerne.
M. Iliacus udspring:
Fossa iliaca.
Fælles insertion:
trochanter minor
Funktion:
M. Iliopsoas stor flektion af hofteled, lille udadrotation.
M. Psoas major flektion af lændesøjlen samt anteriore/posteriore balance i bækkenet
Innervation:
m. psoas major muskulære grene fra plexus lumbalis.
M. Iliacus: muskulære grene fra n. femoralis.
6.10: Angiv for m. gluteus maximus udspring, insertion og funktion.
6.11: Angiv hvilke dagligdags funktioner det er vanskeligt at udføre ved lammelse af m. gluteus maximus.
6.10 udspring:
udvendig på os ilium, os sacrum og lig. Sacrotuberale.
Insertion:
Tractus iliotibialiis og tuberositas glutealis på femur
Funktion:
Ekstension i hofteled, udadroterer femur. Abducer (øverste del) og adducere (nederste del)
6.11
Rejse sig fra siddende stilling.
6.12: Gør kort rede for hvilken funktion musklen har under gang. (gluteus maximus)
6.13: Angiv hvilken form for muskelarbejde musklen udfører når man sætter sig.
6.12: m. gluteus maximus er afslappet under gang, men sætter ind ved løb og spring.
6.13: excentrisk muskelarbejde; den bremser (regulerer) fleksionen i hofteleddet, når man sætter sig ned. Fleksionen vil strække musklen ud under øget tonus, excentrisk arbejde.
6.14: Benævn hofteleddets abduktorer og angiv udspring og insertion.
6.14 m. gluteus medius og m. gluteus minimus. og m. tensor fasciae latae og m m.sartorius.
m. gluteus medius
Udspring:
udvendigt på os ilium, facies glutea
Insertion:
lateralt på trochanter major
m.. Gluteus minimus
Udspring:
Udvendigt på os ilium, facies glutea lidt under gluteus medius
Insertion:
hæfter fortil på trochanter major.
Sartorius:
Udspring: SIAS
Insertion: pes anserinos
Tensor fasciae latae:
Uds: SIAS og forreste del af crista iliaca
Ins: Fascia lata, tractus iliotibialis
6.15: Beskriv kort musklernes funktion og angiv hvorledes man tester deres funktion.
(Gluteus medius, og minimus)
Begge musklerne laver abduktion.
M. Gluteus medius: indadrotation + udadrotation af femur.
M. Gluteus minimus abducerer og indadroterer
Trendelenburgs test.
pt står på 1 ben, ved lammelse af m. Gluteus medius vil bækkenet synke ned til raske side.
Ved gang skal bækkenet holdes vandret.
Fotografiet viser m. obturatorius externus’ insertion i fossa trochanterica.
6.16: Anfør for m. obturatorius externus:
udspring, innervation og funktion
6.16
Udspring: fra den udvendige flade af membrana obturatoria samt fra knoglerammen omkring foramen obturatum.
Innervation: n. obturatorius
Funktion: udadrotation
6.17: Angiv afgrænsningen af foramen ischiadicum majus.
6.18: Benævn den muskel som passerer igennem foramen ischiadicum majus og angiv dens innervation.
6.17: incisura ischiadica major og lig. sacrospinale.
6.18: m. piriformis, som innerveres af muskulære grene direkte fra plexus sacralis.
6.19: Angiv afgrænsningen af foramen ischiadicum minus.
6.20: Benævn den muskel som passerer igennem foramen ischiadicum minus og angiv innervation.
6.19: lig. sacrotuberale og lig. sacrospinale samt incisura ischiadica minor.
6.20: m. obturatorius internus som innerveres af muskulære grene fra plexus sacralis.
6.21: Angiv tractus iliotibialis’ proximale og distale tilhæftning.
6.22: Benævn de muskler som insererer i tractus iliotibialis.
6.23: Redegør kort for systemets funktion.
6.21: proximale tilhæftning er crista iliaca; distale tilhæftning er laterale tibiakondyl (condylus lateralis tibiae)
6.22: m. gluteus maximus og m. tensor fasciae latae.
6.23: m. tensor fasciae latae + m. gluteus maximus stabiliserer knæled og hofteled, via spænding af tractus iliotibialis extenderes knæleddet.
Hvis tractus iliotibialis’ hæfte på laterale tibiakondyl er fikspunkt vil systemet være med til at regulere den anteriore/posteriore kipning af bækkenet. Systemet har proprioceptiv betydning.
6.24: Benævn hofteleddets kraftigste flexor-, extensor-, abduktor-, adduktor-, indadrotations- og udadrotationsmuskelsamt de respektive musklers innervation.
Benævn
A:
m. sartorius
B:
m. rectus femoris
C:
m. vastus medialis
D:
m. gracilis
Benævn:
7.2: Benævn de markerede muskler
A:
m. iliopsoas
B:
m. tensor fasciae latae
C:
m. adductor longus
Benævn:
A:
fascia lata
B:
m. semitendinosus
C:
m. biceps femoris
D:
m. gracilis
7.4: Inddel lårets muskler i funktionelle grupper og anfør for hver gruppe funktion og innervation.
7.5: Angiv for lårets extensorer muskelindividernes navne, deres udspring, insertion, innervation og virkning.
Quadricepssenen hæfter via. Lig. Patellae til tuberositas tibia
7.6: Angiv for lårets bageste muskelgruppe muskelindividernes navne, udspring, insertion, innervation og virkning på hofteled samt knæled.
7.7: Angiv for adduktorgruppen, muskelindividernes navne, udspring, insertion, innervation og virkning.
7.10: Angiv for m. adductor magnus udspring, insertion og innervation.
M. adductor magnus’ insertionssene er gennemhullet.
7.11: Benævn de strukturer der passerer igennem hullerne.
Udspring: forenederamiog tuberischiadicum
Insertion:lineaaspera(adduktorkomponenten),medialefemurkondylviasenestroppåtuberculumadductorium(extensorkomponenten)
Innervation:adduktorkomponenteninnerveresaf n.Obturatorius
Extensorkomponentenaf n.ischiadicus(tibialiskomponenten)
7.11: først og fremmest perforantarterierne fra a. profunda femoris; på denne måde forsynes fleksorlogen arterielt.
Distalt i m. adductor magnus’ insertion findes en stor åbning, hiatus tendineus adductorius, hvor a. femoralis og v. femoralis passerer igennem for at komme fra adduktorkanalen ind i fossa poplitea.
7.12: Benævn de muskler der hæfter i pes anserinus og angiv musklernes udspring og innervation.
Pes anserinus
7.13: Redegør kort for muskelsystemets funktion.
7.13: et proprioceptivt system hvor de tre muskler kan betragtes som en trefod på spidsen. Med pes anserinus som fikspunkt er de tre muskler med til at regulere bækkenets balance via bevægelser i hofteleddene. De tre muskler har hæfte (normalt betegnet som udspring) på de tre knoglestrukturer på bækkenet, som ligger længst væk fra hinanden. I midten af trefodens trekantede basis findes hofteleddet.
Alle tre muskler virker flekterende og indadroterende på knæleddet.
To af lårets muskler innerveres hver af to forskellige perifere nerver.
7.14: Angiv for de to muskler navn og innervation.
m. pectineus
innerveres af:
n. obturatorius og n. femoralis
m. adductor magnus
Innerververes af:
n. obturatorius og n. ischiadicus
8.1: Benævn de markerede strukturer
A:
m. gastrocnemius
B:
m. popliteus
8.2: Benævn de markerede strukturer
A:
retinaculum mm. extensorum superius
B:
retinaculum mm. extensorum inferius
C:
retinaculum mm. peroneorum inferius
D:
m. tibialis anterior-senen
E:
m. extensor hallucis longus-senen
8.3: Angiv for den markerede muskelsene musklens navn, innervation og virkning på fodleddet.
Navn: m. tibialis anterior
Innervation: n. peroneus profundus
Virkning på fodleddet: Dorsalfleksion i ankelleddet og inversion i subtalarleddet.
8.5: Benævn de enkelte musklers navne, udspring, insertion, virkning og innervation.
8.7: Angiv medialt fra de muskelsener, som henholdsvis øvre og nedre extensorretinakulum danner kulisser for
Øvre extensorretinakulum danner kun kulisse for m. tibialis anterior.
Under nedre extensorretinakulum dannes 4 kulisser, hvis man regner kar-nerve-kulissen med.
Evt. Huskeregel: tib - hall - van – dig (medialt til lateralt)
Kulisse: m. tibialis anterior
2. Kulisse: m. extensor hallucis longus
3. Kulisse: Kar-nerve kulissen
4. Kulisse: m. extensor digitorum longus og m. peroneus III
8.11: Angiv hvorledes muskellogen for underbenets dybe fleksorer afgrænses.
8.11: Tibia, membrana interossea, fibula, septum intermusculare posterius og det dybe blad af fascia cruris.
8.12: Benævn efter udspringet musklerne i den dybe flexorloge medialt fra og angiv insertion, funktion og innervation.
Læg mærke til, alle laver inversion og plantarflexion i ankelled
8.13: Angiv mellem hvilke knoglestrukturer ved fodleddet retinaculum musculorum flexorum strækker sig.
8.13: retinaculum m. flexorum (flexorretinaklet) ligger mellem malleolus medialis og den mediale flade på calcaneus.
8.18: Beskriv for m. popliteus udspring, insertion, funktion, innervation samt relationer til kapsel og ligamenter i knæleddet.
8.18:
udspringet fra laterale femurkondyl.
Insertion er proximalt på bagfladen af tibia
Funktion: musklen flekterer i knæleddet og indadroterer crus eller udadroterer femur. Udadrotationen af femur ved start på flexion beskrives som oplåsning af knæleddet.
Senen løber under det laterale kollaterale ligament. Senen er synovialbeklædt inden for knæleddets fibrøse kapsel profund for lig. collaterale fibulare. Krydser bag laterale menisk.
N. tibialis
8.24: Angiv for m. tibialis posterior udspring, insertion, innervation og virkning på fodleddet.
8.25: Beskriv kort hvorledes senen fra m. tibialis posterior paserer ankelen under sit forløb fra crus til foden.
Udspring: bagfladen af membrana interossea cruris
Insertion: Primært insererer senen på os naviculare, herfra snipper til fodrodsknoglerne og basis af metatarsalknoglerne.
Innervation: n. tibialis
Virkning på fodleddet: plantarfleksion og inversion
8.25: passerer under flexorretinaklet i 1. kulisse omgivet af en synovial seneskede.
8.27: Benævn de muskler som er hæftet til m. flexor digitorum longus’ insertion og angiv deres funktion.
3 funktioner
8.27: mm. lumbricales og m. quadratus plantae
De 2 muskler indeholder mange muskeltene, og antages at virke som proprioceptive muskler, der kan monitorere tåleddene og fodleddet.
M. flexor digitorum longus’ skrå træk i foden udrettesaf m. quadratus plantaes træk på senen.
mm. lumbricales er sammen med mm. interossei med til at forhindre hammertå, ved at holde tæernes mellem og yderled strakte.
8.28: Angiv navn og innervation for de muskler der henholdsvis udfører inversion og eversion i subtalarleddet.
8.31: Benævn i proximal-distal retning de ossøse fremspring på fodrodsknoglerne senen har relation til.
m. flexor hallucis longus
Processus posterior tali, senen løber ind under det ossøse halvtag, sustentaculum tali, på calcaneus og inden insertion på basis af storetåens yderstykke ligger senen mellem de to sesamknogler ud for storetåens grundled, hvorved senen beskyttes mod tryk, fx ved afvikling af gang.
Processus posterior tali, det ossøse halvtag, sustentaculum tali, de 2 sesamknogler ud for storetåens grundled.
8.33: Angiv i et skema som det viste hvilken funktion de nævnte muskler har på henholdsvis talocrural- og subtalarleddet.
8.34: Benævn i et skema som det viste den af underbenets muskler hvis sene har relation til de nævnte strukturer på calcaneus.
9.1: Benævn de markerede strukturer
A:
m. adductor hallucis
B:
m. flexor hallucis brevis
9.2: Benævn de markerede strukturer
A:
m. lumbricalis III
B:
m. flexor hallucis brevis
C:
m. abductor hallucis
9.8: Angiv for mm. interossei plantares et dorsales innervation og vigtigste funktion.
Alle fodens mm. interossei innerveres af n. plantaris lateralis.
De dorsale interosser kan sprede tæerne, de plantare interosser kan samle tæerne.
