Benets skelet og led Standardsvar

Question 1

1.1: Benævn de markerede strukturer

Answer 1

1.1: Benævn de markerede strukturer
A:
lig. sacrotuberale
B:
Lig. sacrospinale
C:
lig. longitudinale anterius
D:
lig. iliolumbale

Question 2

Bækkenet set postero-lateralt fra.
1.2: Benævn de markerede strukturer

Answer 2

A:
lig. sacrotuberale
B:
lig. sacrospinale

Question 3

Røntgen af pelvis, antero-posterioridentifikation.
1.3: Benævn de markerede strukturer

Answer 3

A:
spina ischiadica
B:
articulatio sacroiliaca
C:
spina iliaca posterior superior

Question 4

1.4: Definér bækkenhældningen.

Answer 4

1.4: Som billedet viser er det den vinkel som et plan gennem bækkenindgangen (et plan fra overkanten af symfysen til promotoriet) danner med horisontalplanet.
Kommentar: Bækkenhældningen er hos kvinden 60° og hos manden 50 - 55°.

Question 5

1.5: Benævn de fire gennemgangsporte (markeret med 1, 2, 3, og 4) mellem det lille bækken og underekstremiteten.

Answer 5

1:
canalis obturatorius
2:
foramen suprapiriforme
3:
foramen infrapiriforme
4:
Foramen ischiadicum minus

Question 6

1.7: Benævn de to gennemgangsporte under lig. inguinale fra det store bækken til underekstremiteten.

Answer 6

1.7: lacuna musculorum og lacuna vasorum.

Question 7

1.8: Angiv størrelsen i grader på angulus subpubicus hos henholdsvis mand og kvinde.

Answer 7

1.8: Hos kvinden ca. som vinklen mellem 1. og 2. finger, når disse er adspredte, ca 90. Hos manden som vinklen mellem 2. og 3. finger, når disse er spredte, . 50 - 60°.

Question 8

1.9: Benævn de strukturer der afgrænser bækkenudgangen.

Answer 8

1.9: Bækkenudgangen har en ruderform. Underkanten af symfysen, de forenede rami, tubera ischiadica, de 2 ligg. sacrotuberalia og os coccygis.

Question 9

1.10: Klassificér symphysis pubica og beskriv kort leddets opbygning (inkl. ligamenter) samt funktion.

Answer 9

Uægte led. Sekundær synchondrose (symphyse).
- Leddet er forstærket af :lig. arcuatum pubis lig. pubicum superius.

Question 10

1.11: Klassificér articulatio sacroiliaca.
1.12: Beskriv kort ledflader og kapselforhold.
1.13: Navngiv de ligamenter der er af betydning for leddets stabilitet.
1.14: Angiv leddets funktion.

Answer 10

1.11: Ægte led, enkelt led, glideled.

1.12: Ledfladerne benævnes facies auricularis på henholdsvis os ilium og os sacrum. Ledfladen er hos den voksne ujævn. Leddet betegnes ofte for ”æggebakkeleddet”, ligesom to æggebakker der passer ind i hinanden. Kapslen er tyk og stram.

1.13: Lig. sacroiliacum anterius (ventrale), lig. sacroiliacum interosseum, lig. sacroiliacum posterius (dorsale).

1.14: Sacroiliacaleddenes stabilitet er vigtig fordi disse led må bære og overføre en væsentlig del af kroppens vægt. Sacroiliacaleddene tillader en smule bevægelse. Ledforbindelsen er også støddæmpende. Symfysen og sacroiliacaleddene er funktionelt forbundet.

Question 11

1.15: Angiv de væsentligste forskelle mellem et kvindeligt og mandligt bækken

Answer 11

1.15: hos kvinden er bækkenet kort og bredt, mens det hos manden er højt og smalt. Angulus subpubicus er større hos kvinden, hos kvinden ca. som vinklen mellem 1. og 2. finger, når disse er adspredte, ca 90°. Hos manden som vinklen mellem 2. og 3. finger, når disse er spredte, . 50 - 60°.

Question 12

Set forfra eller bagfra?
2.1: Benævn de markerede strukturer

Answer 12

A:
lig. ischiofemorale
B:
membrana obturatoria
C:
tendo m. obturatorius externus

Question 13

Røntgen af hofteled (voksen) a-p optagelse - identifikation
2.2: Pilehovederne markerer

Answer 13

A:
trochanter major
B:
trochanter minor
C:
foramen obturatum

Question 14

Pilene markerer:

Answer 14

A:
facies lunata
B:
proximale epifyseskive i femur

Question 15

Frontal MR-scanning gennem hofte på barn - identifikation
2.3: Benævn de markerede strukturer

Answer 15

A:
proximal femurepifyse
B:
proximal epifyseskive

Question 16

2.4: Klassificér articulatio coxae (hofteleddet).

Answer 16

ægte led, enkelt led, kugleled

Question 17

2.5: Beskriv hofteleddets ledskål og ledhoved.

Answer 17

2.5:
ledskål: acetabulum med den halvmåneformede bruskbeklædte ledflade, facies lunata. Centralt en fossa acetabuli med fedtlegeme. Langs limbus acetabuli er tilhæftet en ledlæbe, labrum acetabulare. Ved incisura acetabuli spænder ledlæben og ligamentum transversum acetabuli henover incisura acetabuli; derved dannes en spalte under ligamentet, hvor fedtlegemet, pulvinar acetabuli, kan presses ud og suges ind (støddæmpning).
Ledhovedet: caput femoris udgør 2/3 af en kugleflade, på ledfladen findes et lille ovalt område som ikke er bruskbeklædt; her hæfter lig. capitis femoris.

Question 18

2.7: Benævn de ligamenter, der forstærker hofteleddets kapsel og beskriv kort deres funktion.

Answer 18

her skal blot nævnes lig. iliofemorale, lig. pubofemorale og lig. ischiofemorale
En væsentlig funktionel egenskab ved de tre ligamanter er, at de alle tre strammes ved ekstension, herved stabiliseres hofteleddet.

Lig. iliofemorale hæmmer ekstension, adduktion og udadrotation.
Lig. pubofemorale hæmmer ekstension og abduktion.
Lig. ischiofemorale hæmmer ekstension og indadrotation.

Question 19

2.9: Definér begrebet inklinationsvinkel for femur og angiv den normale vinkelstørrelse hos den voksne.
2.10: Angiv betegnelsen for en abnorm forøget vinkel og en formindsket vinkel.
2.11: Angiv hvilken bevægelse i hofteleddet der er begrænset ved en formindsket inklinationsvinkel.

Answer 19

2.9: vinklen mellem en akse igennem collum femoris og en akse gennem corpus femoris. Vinklen er ca 120 - 130° hos en voksen.

2.10: En vinkel > 130° betegnes coxa valga; en vinkel < 120° betegnes coxa vara.

2.11: abduktion

Question 20

2.12: Definér deklinationsvinklen eller anteversionsvinklen og angiv hvilken betydning vinklen har for underekstremitetens stilling (indtået/udtået)

Answer 20

Vinklen er vigtig for hofteleddets biomekaniske forhold.
Som figuren viser er anteversionsvinklen den vinkel en akse gennem collum femoris danner med et frontalplan. Caput og collum femoris er vinklet anteriort i forhold til et frontalplan. Vinklen er hos voksne ca 10° - 12°. Hos børn er den ca 20°.
Hvis vinklen hos voksne er større end 10 -12° tales om at caput og collum er anteverteret. Dette bevirker så, at femur er indadroteret, når caput femoris er i acetabulum og derfor er personen indtået. Ved en mindre vinkel end normalt er femur udadroteret og personen er udtået.

Question 21

Patella og quadricepssenen er fjernet.
3.1: Benævn de markerede strukturer

Answer 21

A:
lig. cruciatum anterius
B:
lig. cruciatum posterius
C:
meniscus lateralis
D:
lig. collaterale fibulare (laterale)
E:
lig. collaterale tibiale (mediale)

Question 22

Knæleddet set posteriort fra, kapslen er fjernet.
3.2: Benævn de markerede strukturer

Answer 22

A:
tendo m. popliteus
B:
meniscus medialis

Question 23

Pilen markerer:

Answer 23

Question 24

3.4: Definér genu valgum og genu varum og angiv de danske betegnelser.
3.5: Angiv hos hvilket køn genu valgum hyppigst ses, og hvorfor.

Answer 24

3.4: Længdeakserne gennem femur og tibia danner lateralt en vinkel der normalt er 175°.
En mindre vinkel betegnes : genu valgum (kalveknæ);
En større vinkel betegnes genu varum (hjulbenet).

3.5: hos kvinder, hvilket skyldes det bredere bækken.

Question 25

3.6: Klassificér knæleddet.

Answer 25

Et ægte ledSammensat (femur, tibia og patella), Simpelt led (en ledhule).

Mekanisk ledtype: Et modificeret hængselled;
tvungen rotation og fleksionsrotation. Hovedbevægelsen er fleksion/ekstension. Leddet er yderligere karakteriseret ved at have to intraartikulære ligamenter og to menisker.

Question 26

3.7: Gør rede for ledhoved og ledskål i knæleddets to partes femurotibiales og pars femuropatellaris

Answer 26

Ledhovedet/-hoveder består af de to femurkondyler, conylus medialis og condylus lateralis

Ledskålen: to ledskåle proximalt på tibia, condylus lateralis og condylus medialis. (De 2 kondyler er retroponeret (forskudt dorsalt) og retroverteret (vender proximalt bagud).) Centralt findes den bruskbeklædte eminentia intercondylaris, som er den eneste ossøse sikring i leddet

Question 27

3.8: Beskriv placering, forløb og funktion for de to korsbånd.

Answer 27

3.8: De to korsbånd er placeret intraartikulært men ekstrasynovialt. Lig. cruciatum anterius er hæftet til area intercondylaris anterior og har retningen opad, bagud og lateralt for at hæfte på indersiden af den laterale femurkondyl. Lig. curciatum posterius er hæftet til area intercondylaris post. og har retingen opad, fremad, medialt og hæfter på indersiden af mediale femurkondyl.
Lig. cruciatum anterius forhindrer tibia i at glide fremad i forhold til femur; lig. cruciatum posterius forhindrer tibia i at glide bagud i forhold til femur.

Question 28

3.10: Angiv ligamenta cruciata’s relation til membrana synovialis og membrana fibrosa.
3.11: Angiv hvilken abnorm bevægelighed af knæleddet der ses ved ruptur af lig. cruciatum anterius

Answer 28

3.10: På den indsatte skitse ses det, at korsbåndene ligger intrakapsulært men ekstrasynovialt, altså uden for synovialmembranen.

3.11: tibia kan trækkes frem i forhold til femur.

Question 29

3.12: Beskriv for ligamenta collateralia forløb, relation til ledkapsel og menisci samt deres funktion.

Answer 29

3.12: Det mediale kollaterale ligament (lig. collaterale mediale) er adhærent (hæftet til) periferien af den mediale menisk. Ligamentet er indvævet i kapslen, som hæfter på meniscus medialis. Det laterale kollaterale ligment ( lig. collaterale laterale) er ikke indvævet i kapslen og derfor ikke hæftet til meniscus lateralis.
Læsion af de kollaterale ligamenter giver sideløshed.

Question 30

3.13: Benævn de strukturer der danner knæleddets kapsel fortil.

Answer 30

3.13: - Quadricepssenen proximalt for patella, - Selve patella - Lig. patellae.
På begge sider af patella passerer fibre fra m. vastus medialis og m. vastus lateralis forbi patella for at hæfte på henholdsvis den mediale og laterale tibiacondyl. Disse fibre forbi patella betegnes det accessoriske strækkeapparat.. Circulære fibre væver de nævnte strukturer sammen, de betegnes som retinaculae patellae.

Question 30

3.14: Benævn de strukturer der hæfter på henholdsvis mediale og laterale menisk.

Answer 30

3.14:
Synovialmembranen vil være hæftet langs med periferien på den øverste kant af meniskerne;
Den fibrøse kapsel er hæftet til periferien af meniskerne; den laterale kun delvis.
Lig. collaterale mediale er indvævet i kapslen og dermed hæftet til mediale menisk.
Lig. collaterale fibulare går fri af kapslen og er dermed fri af den laterale menisk.
Anteriort vil de to menisker være forbundet med hinanden ved lig. transversum genus. Bagtil findes bindevævsstrøg fra den laterale menisk til lig. cruciatum posterius (lig. meniscofemorale posterius).
Anteromedialt er meniscus medialis bundet til tibia ved lig. coronarium; kan betragtes som en forstærkning i kapslen.

Synovial, fibrøse kapsel, lig. collaterale mediale, lig. transversum genus, bindevævsstrøg fra laterale menisk til lig. cruciatum posterius, meniscus medialis bunde ttil tibia ved lig. cronarium: forstærkning i kapsel

Sy-Fi-Co-Trans-mecru-menco

Question 31

3.15: Angiv navn og beliggenhed for de bursae som ofte kommunikerer med knæleddet.
3.16: Benævn det ligament i knæleddets kapsel posteriort, der er dannet af den skrå insertion af m. semimembranosus.

Answer 31

Bursa suprapatellaris under quadricepssenen, en del af ledhulen
Under tendo m. poplitei findes bursa subpopliteus, Under m. semimembranosus-senen lige før dens deling i tre crura findes en bursa m. semimembranosi Under caput mediale af m. gastrocnemius’ udspring findes en bursa subtendinea m. gastrocnemii medialis.

3.16: lig. popliteum obliquum.
Kommentar: dette skrå ligament virker som kapselspænder ved fleksion i knæleddet.

Question 32

3.17: M. vastus medialis når med sin insertion langt ned på patellas mediale kant. Angiv den funktionelle betydning af denne insertion.
3.18: Angiv hvilken funktion m. popliteus har på knæleddet.

Answer 32

3.17: De relativt horisontale fibre vil trække patella medialt under extension, hvilket sammen med den prominerende laterale femurkondyl modvirker dislokation af patella, som jo under extension trækkes lateralt på grund af m. quadriceps femoris’ skrå træk.

3.18: Betegnelsen knæleddets ”oplåser” vil være korrekt svar.
Kan også besvares på følgende måde:
Hvis crus er punctum fixum: Udadrotation af femur. Ved frit crus: Indadrotation af crus og flexion i knæleddet. Man mener også at m. popliteus er en proprioceptiv muskel, der monitorerer knæleddets bevægelser.

Question 33

Question 34

3.22: Angiv hvilket punktursted man ofte anvender.
3.23: Angiv hvilken form for læsion fedt i ledvæsken indikerer.

Answer 34

3.22: Nålen føres vandret ind 1 cm over og 1 cm lateralt for patella (skråt ind i bursa (recessus)suprapatellaris
3.23: fraktur, fedtvæv fra den gule knoglemarv i ledvæsken.

Question 35

4.1: Benævn de markerede knogler.

Answer 35

1:
calcaneus
2:
talus
3:
os naviculare
4:
os cuneiforme mediale
5:
os metatarsale I

Question 36

4.2: Benævn de markerede strukturer
6

Answer 36

A:
lig. talocalcaneum interosseum
B:
aponeurosis plantaris
C:
sesamknogle

Question 37

Ankelleddet set lateralt fra.
4.3: Benævn de markerede ligamenter

Answer 37

A:
lig. tibiofibulare anterius
B:
lig. talofibulare anterius
C:
lig. talocalcaneum interosseum

Question 38

Ankelleddet set lateralt og medialt fra.
4.4: Benævn de markerede ligamenter

Answer 38

A:
lig. calcaneofibulare
B:
lig. deltoideum

Question 39

4.5: Benævn de markerede knoglestrukturer

Answer 39

A:
tuber calcanei
B:
sustentaculum tali
C:
caput tali

Question 40

4.8: Benævn de markerede strukturer

Answer 40

4.8: Benævn de markerede strukturer
A:
os naviculare
B:
os cuneiforme mediale
C:
os cuneiforme intermedium
D:
sesamknogle
E:
os cuneiforme laterale
F:
os cuboideum

Question 41

4.9: Klassificér articulatio talocruralis

Answer 41

Et ægte led og sammensat led.
Mekanisk ledtype: Hængselled.
Leddet har en slap kapsel fortil og bagtil. Kollaterale ligamenter.
Bevægelser: Fleksion (plantarfleksion), extension (dorsifleksion). Ledgaflen, som udgør ledskålen, kan spændes (syndesmosis tibiofibularis)

Question 42

Articulatio talocruralis (ankelleddet$9
4.11: Benævn de kollaterale ligamenter og angiv deres funktion.
4.12: Beskriv kort den fibrøse kapsel.

Answer 42

4.11: Medialt: Lig. deltoideum lateralt: lig. calcaneofibulare, lig. talofibulare anterius og lig talofibulare posterius. Begge ligamenter sikrer sidestabiliteten i ankelledddet, sikrer at ledskålen holdes på plads over ledhovedet, trochlea tali. Ligamenterne er også proprioceptive ligamenter.

4.12: Den fibrøse kapsel er tynd og slap fortil og bagtil, men er stram og tyk medialt og lateralt.
Kapslen hæfter længst fra trochlea tali’s bruskrand anteriort på collum tali og her findes den største omslagsfold.
Proximalt hæfter kapslen et lille stykke fra bruskranden.

Question 43

4.13: Benævn det ligament der ofte er udsat for ruptur ved en forstuvning af foden (inversion-plantarflexionsskade).
4.14: Angiv hvornår art. talocruralis er mest stabilt (close packed) og begrund svaret.

Answer 43

4.13: lig. talofibulare anterius.

4.14: Ved dorsifleksion (dorsalflexion). Trochlea tali, som er bredere fortil, presser malleolus lateralis ud til siden og syndesmosis tibiofibularis spændes.

Question 44

4.15: Angiv hvilke bevægelser der kan udføres i ankelleddet.

Answer 44

4.15: ankelleddet er et typisk hængselled med plantarfleksion og dorsalfleksion omkring en transversel akse gennem spidsen af malleoli.

Question 45

4.16: Benævn de markerede strukturer

Answer 45

A:
ledskålen på os naviculare
B:
lig. talocalcaneum interosseum
C:
lig. calcaneonaviculare plantare
D:
ledflade på sustentaculum tali

Question 46

4.17: Klassificér det subtalare led.
4.18: Beskriv kort de strukturer der danner ledskål og ledhoved i den forreste del af det subtalare led.

Answer 46

4.17: Subtalarleddet er et:ægte led, sammensat, kombineret, funktionelt et drejeled. To adskilte ledhuler, hvor forreste led (art. talocalcaneonavicularis) funktionelt er et kugleled, mens det bageste led (art. talocalcanea) funktionelt er et drejeled. Samlet bliver subtalarleddet et drejeled med bevægelserne inversion/eversion.

4.18: Ledskålen i den forreste del af subtalarleddet består af en konkav ledskål på os naviculare, en 8-tals formet ledflade på sustentaculum tali. Ledskålen komplementeres af et bruskbeklædt ledbånd som spænder sig mellem sustentaculum tali og os naviculare. Hele strukturen, ledskålen, får herved karakter af en halvkugleformet ledskål, som på grund af ledbåndet er fjedrende. Samlet benævnes ledskålen for :acetabulum pedis.

Question 47

4.19: Benævn det ligament der er beliggende i sinus tarsi og som binder talus og calcaneus sammen.

Answer 47

lig. talocalcaneum interosseum

Question 48

4.20: Angiv hvilke bevægelser der kan udføres i subtalarleddet.

Answer 48

4.20: Bevægelserne i subtalarleddet er inversion og eversion; man skal forklare hvad der menes med begreberne.
Inversion er løft af den mediale fodrand.
Eversion er løft af den laterale fodrand.
Det er væsentligt at man kan forløbet af aksen for inversion/eversion (se figuren).

Aksen passerer fra den bageste laterale del af calcaneus medialt og dorsalt til medialsiden af collum tali.

Question 49

4.21: Angiv i rækkefølge (proximalt - distalt) hvilke knogler der indgår i fodens mediale længdebue (springbuen).

Answer 49

4.21: calcaneus, talus, os naviculare, ossa cuneiformia (de tre kileben) samt 1. , 2. og 3. metatarsalknogle. Hvis man kun nævner 1. metatarsalknogle er det ok.

Question 50

4.22: Angiv i rækkefølge (proximalt - distalt) hvilke knogler der indgår i fodens ydre længdebue (standbuen).
4.23: Karakterisér fodens tværbuer.

Answer 50

4.22: calcaneus, os cuboideum og de to laterale ossa metatarsalia.
4.23: fodens tværbuer skyldes først og fremmest kileformen i ossa cuneiformia II og III samt kileformen i bases af ossa metatarsalia II og III. Ligamenter og muskler understøtter tværbuerne. Capita på metatarsalia ligger i plan med underlaget, men holdes sammen af et tværgående ledbånd, lig. metatarsale transversum profundum; dette ligament binder alle 5 metatarsalknogler sammen.

Question 51

4.24: Angiv tre fibrøse strukturer der medvirker til opretholdelse af fodens længdebuer.

Answer 51

4.24: aponeurosis plantaris, lig. plantare longum, lig. calcaneonaviculare plantare