Smerte Flashcards
Definér smerte
Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse associeret med eller ligner det er associeret med aktuel eller potentiel vævskade.
Der skelnes mellem akut og kronisk smerte. Akut smerte omfatter en reaktion på vævskade og smerten på den efterfølgende heling. Den varer op til 3 mdr.
Kronisk smerte er når smerte varer mere end 3 mdr. pga. vedvarende vævskade eller forandringer i nervesystemet.
redegør for minimum 3 centrale strukturer i hhv. opadgående (ascenderende) og nedadgående (descenderende) smertemodulering.
En smerte provokationsmetode kan være mekanisk fx tryk eller berøring af huden. Det kan være termisk fx kulde eller varme. Det kan være kemisk, hvor man enten fremprovokere smerte endogent fx ved intramuskulær stimulation eller exogent fx ved at give capsaicin i chilli. Afslutningsvist kan man også fremprovokere smerte med elektrisk signal
Smertetransmissionen styres af de **opadgående nervebaner, **som transporterer smertesignaler fra kroppen til hjernen. Dette går fra det perifere nervesystem ude i kroppen til det centrale nervesystem i hjernen. Ved vævskade aktiveres specifikke receptorer kaldet, nociceptorer. Så igangsættes smertesginaler, nociception, hvor signalet sendes fra det periferier til det centrale nervesystem. Her er **A-delta og C-fibre **ansvarlig for at transmittere stilmuli. A-delta fibre er myenliniserede fibre, hvor de medfører hurtig og skarpe smerte impulser. C-fibre medfører en langsommere transport af smerteimpulser.
Smerte sendes ind i rygmarven via strukturen kaldet det dorsale horn. Det dorsale horn som fungerer som en gateway for smerte signaler og spiller en rolle ved smerteopfattelse og behandling.
o Herfra er der to nervebaner som sender signalet videre simultant hhv. tractus spino retikularis og Tractus spino thalamikus
Tractus spino retikularis sender gennem hjernestammen information til det retikulære aktiveringssystem, som er involveret i den autonome respons fx øget vejrtrækning og arousal.
Tractus spino thalamikus sender information til thalamus i hjernen, som vidersende det til 4 andre områder.
* Den somatiske cortex (lokalisering og intensitet),
* motoriske cortex (bevæg væk fra smerte),
* præfrontale cortex (bevidsthed om smerte),
* det limbiske system (emotionel bearbejdning af smerten)
Smertemodulering styres af de nedadgående nervebaner, hvilket er involveret i smertereguleringen. Denne kan både hæmme eller forstærke signalet.
Dette går fra det centrale nervesystem tilbage til det dorsale horn. PAG er et centralt område i nervesystemet som står for at modulerede smerte ved at producerer endogene opioider (endofinder), som er kroppens eget smertestillende stof. PAG kan **aktiveres af den præfrontale cortex, cingulate cortex og hypothalamus. Aktiveringen af PFC kan vi selv påvirke igennem følelsesmæssige tilstande og forventninger.
De endogene opioider binder sig på opiodreceptorer og stimulerer raphe nucleus**, som har aksoner ned til det dorsale horn, hvor de endogene opioder så frigives. Derved hæmmer smertesignalet.
Det er centralt at understrege, at den ascenderende og descenderende smertesystem hele tiden påvirker hinanden indbyrdes i det dorsale horn. Det dorsale horn afgør om smertesignalet skal sendes videre. Det er en såkaldt **feedbackloop. **
Den descenderende proces kan påvirkes af følelser og vores mental tilstand, som både kan hæmme eller forstærke smertesignalet. Smertesignalet kan hæmmes igennem tilføjelse af opioder i form af medicin. Smerte signalet kan forstærkes af CCK- ANGST hormon som frigives ved negative emotioner/angst, som blokerer for produktionen af endogene opioider (endofiner)
Derfor har det mentale betydning for at smertemoduleringen om end det påvirker i det.
Diskutér derudover minimum 2 mulige behandlingsformer over for smerte, og vurdér, hvilke mekanismer der kan være involverede.
Som tidligere nævnt kan man benytte medicin i form af exogene opioider, har samme funktion som vores endogene opioider
Man placebo som kan dæmpe angst og give positive forventninger. Derved dæmpe CCK som kan forhindre at kroppens endogene stoffer i at smertelindre. Positive forventning kan aktivere det den præfrontale cortex, som videre kan aktivere PAG i smertemodulationen
Positive forventninger, ro og afslappethed kan altså hæmme smertesignaler, hvorfor kognitiv adfærdsterapi og alternative behandlinger også kan bruges.
Redegør for mindst 4 forskellige smerte- provokationsmetoder, der benyttes til at undersøge smerte,
- Smerte kan mærkes når man påvirker nociceptorer. Disse receptorer påvirkes kun af vævskadelige stimuli. Når de påvirkes, så starter smerte signaler også kaldet nociception. En smerte provokationsmetode kan være mekanisk fx tryk eller berøring af huden. Det kan være termisk fx kulde eller varme. Det kan være kemisk, hvor man enten fremprovokere smerte endogent fx ved intramuskulær stimulation eller exogent fx ved at give capsaicin i chilli. Og til sidst elektrisk.
Diskutér, i hvilket omfang det er muligt at måle smerte subjektivt og objektivt, samt hvilke implikationer dette har.
- Ifølge **definitionen er smerte en subjektiv oplevelse. **En subjektiv rapportering af smerte kan ske gennem interviews, visuelle analog-skaler (smiley, fra 1-10) og spørgeskemaer. Udfordringen ved subjektiv måling er netop at den er afhængig af indivedet egen fortolkning og kommunikationsevne. Smerte er en subejtktiv oplevelse, der kan påvirkes af ens psykologisk tilstand og forventning til behandling. Dette kan føre til variationer i smertemålinger og gøre det svært at sammenligne resultater på tværs af individer
- objektiv måling af smerte indebær brug af biologiske markører så som måling af autonome reaktioner, så som hjerterytme og blodtryk. Derudover kan man benytte hjerneskanninger for at undersøge hjerneaktiviten. Udfordringen ved objektiv måling er at kan være vanskeligt at finde pålidelige og objektive biologiske markører for smerte. De fysiologiske reaktioner på smerte kan også være forbundet med andre tilstande ud over smerte hvorfor fortolkningen af resultaterne kan være komplekst.
- Mens en subjektiv måling kan give en direkte forståelse for den individuelle smerte oplevelse, så kan objektive målinger være nyttige ift. at fokuserer på de fysiologiske påvirkninger. Samlet sig vil en kombination af både subjektive og objektive målinger kunne give en mere omfattende forståelse af smerte.
