Neurotransmission Flashcards
Nævn den proces, der gør os i stand til at tænke
Den proces der gør os i stand til at tænke kaldes for neurontransmission. Neurotranmission er når hjernens neurale netværk muliggør hjernens neuroner at overfører elektriske signaler til hinanden og er signal overførelser i hjernen.
de 3 dele som synapsen består af.
Et neuron eller en nervecelle består af en soma, cellekerne, dendritter, et axon, axon terminal og myelin. Neuronerne er forbundet med hinanden via synapser. Signalerne mellem neuronerne viderebringes gennem synapser, hvor neuroner kobles til hinanden. Synapsen består af 3 dele; præ-synapsen som leverer signalet, synapse-kløften som separer post og præ synapsen, post-synapsen som modtager signalet.
Redegør for de 7 trin i den biokemiske proces i synapsen når vi tænker,
De 7 trin
1. Til sidst ender aktionspotentialet i axsonsterminalen, hvor den biokemiske neurotransmission begynder.
2. Depolariseringen åbner for de spændningsafhæninge kalcium kanaler, hvorfor Ca2+ ioner strømmer in i terminalen.
3. Ionerne får vesikler fyldt med neurotransmitter i præsynapsen til at bevæge sig ned mod synapsen og frigive neurotransmitter i synapsekløften.
4. Neurotransmitterne binder sig til specifikke postsynaptiske receptorer, hvilket åbner ioner kanaler i det postsynaptiske membran.
5. Dette ionflow skaber enten en EPSP eller IPSP i det post synaptiske neuron. En CI- ion flow giver en inhibitorisk postsynaptisk potentiale IPSP. En Na+ ion flow giver et eksitatorisk postsynaptisk potentiale. Som enten gøre cellen mere aktiv (EPSP) eller mindre aktiv (IPSP). Dette bestemmer om der skabes et aktionspotentiale videre i synapsen.
6. Overflødige neurotransmittere i synapsespalten bliver enten inaktiveret af enzymer eller fjernet af transportere og genbrugt.
7. Neurotransmittere binder sig til autoreceptorer i præ synaptiske. Autoreceptorer regulerer aktiviteten i synapse kløften
Redegør for mekanismen af den elektriske neurotransmission
Når neuronet har en normal tilstand uden påvirkninger, så har den en såkaldt hvilemembrandspotentiale på -65 mV. Denne negativ tilstand oprettelses af normaltilstand opretholdes bla. af natrium-kalium pumpen som sørger for en ligevægt af kalium og natrium ioner i og omkring cellen Ved normal tilstand/homestase menes at neuronet ikke skaber et aktionspotentiale.
For at skabe aktionspotentiale skal hvilemembranden blive mindre negativt. Dette er depolarization hvilket fx kan ske når positive ioner kommer in i neuronet. Hvis fyringstærsklen opnås på -40MV ved tilstrækkelige depolarisering, vil de spændingsafhængige Na+ kanaler åbne sig og de positive ioner vil strømme ind i neuronet.
Membranspotientalet bliver positivt +40 mv og skaber aktionspotentiale, hvor signalet vil bevæge sig ned langs aksonet pga. ionkanalerne som åbner og kortvarigt får en +40 mV ladning. Når de lukker igen, vil natriumkaliumpumpen vende tilbage til hvilemembrans potentialet.
Myelin er et beskyttende fedtlag omkring cellerne, som sikrer en hurtigere transport af aktionspotenitaler.
forklar, hvordan påvirkninger i hvert af de 7 trin totalt set kan resultere i en øget aktivitet.
- Påvirkning af neurotransmissionen
o I det præsynaptiske
produktionen af transmitterstoffer. - hæmme de enzymer som bruges til syntese af neurotransmittere.
- blokere transporten af råmatriale til at skabe neurotransmittere.
- blokere indpakning af neurotransmittere i vesiklerne.
påvirke transmitter frigivelsen. Man - blokere natriumkanaler og derved forhindre aktionspotientiale.
- Blokere calciumkanalerne så der ikke frigives transmitter
- Falsk feedback autoreceptorer ved at manipulerer feedbacksystemet
- Øge eller hæmme frigivelses mekanismer
Påvirke transmitterrydning - Hæmme genoptagelsesmekanismer, hvilket skaber en større koncentration af neurotransmitter i synapse kløften (mere aktivtet)
- Blokering af de enzymer som nedbryder neurotransmittere (mere aktivitet)
o I det post synaptiske
Påvirkning af transmittere receptorer
* Blokere receptorer (antagonist)
* Aktiverer receptorer (agonist) (øger)
Effekter på cellulære processer - selve påvirkninger af neuronet
* Regulering af antal af postsynaptiske receptorer (kan også øge)
* Modulering af intracellulære signaler (øger)
Diskutér ved brsug af eksempler fra hverdagen, hvad der kan udløse korte eller mere permanente ubalancer/ændringer i signaloverførslen,
o Mad og drikke. Dehydrering kan skabe mangel på natrium og derved dårlig neurotransmission
o Skade på hjernen fx ved stress - langsommere signal overførelse ved stress (frontallapperne lukker ned)
o fysisk og psykisk sygdom - huller i myelinen ved sklerose
o lægemidler som fungerer som antagonister elle agonister - ophobning af dopamin fx
hvilke biokemiske mekanismer der findes til at opretholde normal funktion.
o kompensatoriske mekanismer. Neuroner er modstandsdygtige over for forskydninger og vil forsøg at opretholde kroppens ligevægt eller homøostase ved at regulerer sig selv. Fx kan neuronet regulere dens antal af receptorer.
o Homestase regulerer på ydre påvirkninger. Autoreceptorer - sørger for at der er den rette mængde neurotransmitter.
Diskutér ved anvendelse af mindst 2 eksempler, hvilke effekter en mindsket/øget transmission kan have, baseret på hvilke strukturer der er berørt fx amygdala, hippocampus, sensorisk cortex eller hjernestammen.
Hjernens funktioner reguleres ved at regulere aktivitet ved neurotransmission i givne hjerneområder.
De fleste ændringer i neurotransmissionen vil derfor betyde komplekse ændringer i adfærd eller funktion.
Hjernen er nemlig plastisk, hvilket vil sige den kan tilpasse sin funktion gennem adfærd og påvirkning.
En forstyrret neurotransmission kan derfor lede til forskellige ændringer i adfærd afhængigt af om, hvilket hjerneområde er berørt af forstyrrelsen.
-
Et eksempel kan være diagnosen PTSD, som kan være forbundet med øget transmission i amygdala.
Amygdala er central i mennesket emotionelle respons på trusler. En øget transmission i amygala kan derfor skabe en overaktivering af frygt og stress respons, selvom mennesket ikke er i reel fare længere. Omvendt kan en mindsket neurotransmission i amygdala fører til en mindsket evne til at opfange potentielt farlige situationer. Mere risikovillig adfærd.
Et andet eksempel kan være Alzheimers sygdommen. Her er hippocampus ofte påvirket. Her kan en mindsket transmission have konsekvenser for hukommelsen og skabe hukommelses problemer og vanskeligheder med at danne nye erindringer
