Kogntive fuktioner Flashcards
Lokaliser de eksekutive funktioner neuroanatomisk.
De eksekutive funktioner er et paraplybegreb, der dækker over de kognitive evner, der tilsammen er involveret i mental kontrol og selvregulering.
De eksekutive funktioner (EF) er bl.a. det som adskiller mennesket fra andre dyr og er altså specifikt menneskelige. EF har en regulerende funktion, hvilket vil sige de kan påvirke de kognitive funktioner
De eksekutive funktioner er placeret i den præfrontale cortex (PFC) i frontallapperne. Frontallapperne er forbundet via fornix (fibernervebundt) til det limbikse system.
PFC kan deles op i 3 områder med hver deres funktioner (FOD)
- Det frontomediale område (front-midt) forrest mod midten
o Styring af arousal
o Fastholdelse af aktivitet og initiativ
o Regulering af social adfærd
- Det orbitofrontale område (orbito-forrest) bag ved øjenene
o Impuls kontrol
o Konsekvensanalyse
o Integration af følelsesmæssige erfaringer via limbiske system
- Det dorsolaterale områder (Dorso- lateral) øvre mod siden
o Arbejdshukommelsen
o Mental fleksibilitet
o Planlægning og dømmekraft
o Kontrol af adfærd
Redegør for minimum 3 af de eksekutive funktioner og deres neuropsykologiske funktion.
Man kan forså EF ud fra kognitionsmodellen. Kognitionsmodellen er en hierarkisk model som viser at de kognitive funktioner er afhængige og påvirker hinanden. Jo længere man bevæger sig op i modellen, jo mere komplekse er funktionen.
Processen starter med at vi får et stimuli input: Stimuli kan være både fra den ydre og indre verden. Indre stimuli er fx kropstemperatur. Stimuli påvirker vores såkaldte tempo. Tempo **er en grundlæggende kognitive funktion, som kan tænde, slukke, bremse og booste øvrige kognitive funktion. Tempo styrer altså hastigheden af vores kognition og kan variere ift. opgavens art og tidspunktet på døgnet. Her kan motivation være med til at øge tempoet. Negative emotioner kan forårsage lavt tempo og positive kan forårsagede et højt tempo. Hvis tempoet er lavt, så har man en lang reaktion og sværere ved at initiere en handling. Omvendt hvis tempo er for højt** kan det påvirke vores problemløsning, idet vores andre kognitive funktioner ikke kan følge med. Tempo påvirker hvad vi retter vores opmærksomhed efter.
Opmærksomhed er indgangen til den bevidste del af tænkning. Denne opdeles i to opmærksomhedssystemer hhv. et basalt system og et komplekst system. Det basale system er karakteriseret ved at foregå ubevidst, instinktiv og automatisk. Det komplekse system kræver derimod en aktiv regulering, hvilket indebær både at kunne filtrer stimuli, skifte mellem opgaver og koncentration til at fastholde opmærksomhed over tid. Emotioner kan påvirke vores opmærksomhed, idet opmærksomhed retter sig mod den stærkeste stimuli. Negative emotioner gør det svært at regulere sin opmærksomhed. Derudover er der individuelle forskelle i opmærksomhed, idet opmærksomhed er en evne man kan træne sig i.
Indlæring og hukommelse. Vi lærer af det som vi retter vores opmærksomhed. Indlæring og hukommelse foregår på to niveauer hhv. implicit og eksplicit. Det implicit niveau er ubevidst og automatisk og opbygges ved gentagelser af adfærd som danner hukommelsesspor i hjernen fx at cykle. De eksplicitte er den bevidste del af hukommelse, som aktiverer styringsfunktionerne og er mere krævende.
Øverst i modellen er de eksekutive funktioner. Også her kan følelser påvirke kognitionen. Der eksisterer 8 eksekutive funktioner med hver deres neuropsykologiske funktion, hvorfra jeg vil redegøre for 3 af dem.
**Igangsætning: **er en udløser funktion som bringer os fra tanke til handling.
Planlægning: bruges til at forudse begivenheder og bruges til at skabe/fastholde et overblik.
Følelsesregulering: evnen til at forme det emotionelle udtryk i adfærd fx give udtryk for vrede i stedet for et raseriudbrud.
Impulshæmning: hæmme upassende adfærd
Diskuter sammenhængen mellem eksekutive funktioner og følelsesregulering.
Følelser sender flere signaler til via de neurale strukturer til de eksekutive funktioner idet de har en delfunktion i følelsesregulering. De eksekutive funktioner sidder i frontallapperne og regulerer tilbage til det limbiske system og kan dæmpe følelserne. Hvis følelserne når en vis intensitet så kan det påvirke vores eksekutive funktioner.
Frontallapperne er forbundet til det limbikse system gennem fiberbundet fornix, som sender signaler til og fra det limbiske system. Det limbiske system kan anses for et centralt område af hjernen, hvor bl.a. mennesket emotionelle respons udmøntes fra.
Kognitionsmodellen viser hvordan følelser både påvirker og påvirkes af de eksekutive funktioner. Dette afsejles også neuroanatomisk i forbindelsens fra det limbiske system til frontallapperne via fornix.
Negative følelser så som stress og angst fx påvirke vores kognition. Forbindelsesvejen mellem det limbiske system og frontallaperne beskriver Le Doux i sin processering teori om high road og low road. Kognitionsmodellen reflekterer high road, hvor processeringen er langsom, bevidst og fintunet. High-road processen er integreret med højre ordens kognitive processer, som derefter forbindes med det limbiske system.
Low Road er en direkte overførelse af angstresponsen fra thalamus til amygdala. Denne forbigår en bevist processering og tillader så en øjeblikkelig respons på stimulussen.
Disse to processer foregår samtidig og kan påvirke hinanden, sådan vi først kan have en instinktiv reaktion og derefter af en fornuftig og velovervejet handling.
Under stress kan forbindelse vejen fra de eksekutive funktioner tilbage til det limbiske system blokeres. Dette gør at vi ikke kan bruge vores eksekutive funktioner og det kun er low-road vejen som er tilgængelig.
Low road kan være en adaptiv funktion i reel faretruende situationer, idet kroppen reagerer instinktivt. Omvendt kan der være maladaptiv og problematisk forbindelse med stress og angst i ikke-faretruende situationer da disse emotioner blokerer for vejen til de eksekutive funktioner. Ved blokering af disse mister mennesket adgang til deres rationelle og fornuft, som ofte er vigtig i følelsesmæssige situationer. Det kan have haft en adaptiv funktion tidligere, hvor man skulle handle instinktivt for at overleve. I dag har vi dog brug for vores eksekutive funktioner for at handle hensigtsmæssigt.
Voldsom følelsesmæssig aktivering kan nedsætte vores eksekutive kraft hvilket kan gå ned og påvirke vores opmærksomhedsregulering. Det vil blive sværere for de eksekutive funktioner at hente ting fra vores hukommelse. Derudover vil vores opmærksomhed henledes til det som er potentielt faretruende for os. Dette kan være hensigtsmæssigt i ift. at fjerne os fra potentielle trusler, men kan dog også fjerne opmærksomheden fra den egentlige aktivitet.
Diskuter den med udgangspunkt i minimum 1 af de 3 centrale områder af hjernen.
Som nævnt tidligere er de eksekutive funktioner placeret ved præforntale cortex i frontallapperne. Præfrontale cortex kan inddeles i tre områder med hver deres funktion.
Det frontomediale område (front-midt). Området er centralt for styring af arousal, samt fastholdelse af aktivitet og initiativ
Det orbitofrontale område (orbito-forrest). Området er involveret i impuls kontrol og konsekvensanalyse. Derudover integration af følelsesmæssige erfaringer via limbiske system
Det dorsolaterale områder (Dorso- lateral). Området har betydning for arbejdshukommelsen, mental fleksibilitet, samt planlægning, dømmekraft og kontrol af adfærd.
Kognitionsmodellen viser hvordan følelser både påvirker og påvirkes af de eksekutive funktioner. Dette afsejles også neuroanatomisk. Frontallapperne er forbundet til det limbikse system gennem fiberbundet fornix, som sender signaler til og fra det limbiske system. Det limbiske system kan anses for et centralt område af hjernen, hvor bl.a. mennesket emotionelle respons udmøntes fra.
Negative følelser så som stress og angst fx påvirke vores kognition. Forbindelsesvejen mellem det limbiske system beskriver Le Doux i sin processering teori om high road og low road.
Kognitionsmodellen reflekterer high road, hvor processeringen er langsom, bevidst og fintunet. High-road processen er integreret med højre ordens kognitive processer, som derefter forbindes med det limbiske system.
Low Road er en direkte overførelse af angstresponsen fra thalamus til amygdala. Denne forbigår en bevist processering og tillader så en øjeblikkelig respons på stimulussen.
Disse to processer foregår samtidig og kan påvirke hinanden, sådan vi først kan have en instinktiv reaktion og derefter af en fornuftig og velovervejet handling.
Under stress kan forbindelse vejen fra de eksekutive funktioner tilbage til det limbiske system blokeres. Dette gør at vi ikke kan bruge vores eksekutive funktioner og det kun er low-road vejen som er tilgængelig.
Low road kan være en adaptiv funktion i reel faretruende situationer, idet kroppen reagerer instinktivt. Omvendt kan der være maladaptiv og problematisk forbindelse med stress og angst i ikke-faretruende situationer da disse emotioner blokerer for vejen til de eksekutive funktioner. Ved blokering af disse mister mennesket adgang til deres rationelle og fornuft, som ofte er vigtig i følelsesmæssige situationer. Det kan have haft en adaptiv funktion tidligere, hvor man skulle handle instinktivt for at overleve. I dag har vi dog brug for vores eksekutive funktioner for at handle hensigtsmæssigt.
LOW-ROAD ASPEKTET VEDR. EN FORBIGÅELSE AF DE HØJERE KOGNITIVE FUNKTIONER AFSPEJLES IKKE I KOGNITIONSMODELLEN.
