Emotioner Flashcards
Lokaliser amygdala neuroanatomisk
- Hjernebarken inddeles i 4 områder
o Parietallapperne - den øverste del af hjernen
o Temporallapperne - som sidder på hver side af hjernen
o Occipitallapperne - som sidder bagerst i hjernen
o Frontallapperne - som sidder forrest i hjernen. Frontallapperne står for de højere kognitive funktioner.
Her sidder PFC hvor de EF er. EF er et paraply begreb som dækker over kognitive funktioner så som mental kontrol og adfærdsregulering. De kan deles yderligere ind i (frontomediale, orbitomediale, dorsolaterale) - Frontallapperne er forbundet med det limbiske system via fornix. Det limbiske system er placeret dybt i hjernen ved temporal lappen som sidder ved tindingerne. Det limbiske system er vigtig for emotioner, hukommelse og læring. Herunder emotionelle hukommelse og emotionsregulering fx frygt, frys eller kæmp respons. Det limbiske system er vigtigt ift. at signalerer fare, samt en hurtig of effektiv respons på situationer.
- Det limbiske system består af følgende makroskopiske strukturer
o Hippocampus: som er ansvarlig for hukommelse
o Cingulate gyrus: som er central i opmærksomhed
o Amygdala: som er hjernens alarmcentral og er ansvarlig for behandling af emotioner. Det er amygdala som er ansvarlig for vores respons på frygt.
o Thalamus: som er hjernens sekretær og sørger for videresendelse af information til og fra cortex
o Fornix: et fiberbundt som forbinder frontlapperne med det limbiske system.
o Hypothalamus: regulering af hormoner
redegør for hvordan angstresponser foregår i hjernen med udgangspunkt i LeDoux’s teori om de 2 veje ind til amygdala og de 3 responser
Le Doux præsenterer en teori der beskriver forbindelsesvejen mellem det limbiske system og frontallapperne, som kan forklare hvordan angstresponser foregår inde i hjernen. Denne navngiver han for **frygtens kredsløb, hvortil der er to processeringsmåder hhv. High-road og Low-road. ** Alt stimuli ankommer til den sensoriske organ og information sendes videre til thalamus. Herfra kan der aktiveres low-road eller high-road.
Low-Road er en hurtig processering af stimuli, hvor angstresponsen sendes direkte videre til amygdala videre til lateral og central nucleus som aktiverer stressresponssystemet. Den forbigår en bevidst processering, hvilket tillader en øjeblikkelig respons. ((Herfra kan der opstå 3 typer responser hhv. emotionel adfærd fx gråd, autonomisk respons fx øget vejrtrækning, hormonel respons som frigiver adrenalin og noradrenalin.))
High-road er en langsommere processering, hvor information kommer igennem den **sensoriske cortex som er forbundet med den præfrontale cortex.** Denne tillader en bevidst og fintunet processering, som er integreret med højere kognitive processer. Information sammenkobles med vores tidligere viden fra hippocampus, hvorefter informationen sendes videre til amygdala.
Disse foregår simultant, sådan at vores instinktive reaktion kan styres af vores fornuft baserede reaktion.
Det er centralt at de tog angstprocesserne foregår simultant. Amygdala skaber** tre responser** ved en angst reaktion. 1) Emotionelle adfærd: flight or fight eller gråd 2) **Autonomisk respons: **Aktivering af den sympatiske del af autonome nervesystem fx hurtigere hjerterytme og vejrtrækning 3) hormonel respons: frigivelse af noradrenalin og adrenalin som forbereder kroppen på handling
Diskuter sammenhængen mellem angstresponser og kognition.
Følelsesmæssige tilstande påvirker det kognitive funktionsniveau. Som sagt tidligere er frontallapperne og limbiske system forbundet med hinanden via fornix, hvor der sendes signaler til og fra hinanden. Ved stress og angst blokeres denne vej fra frontallapperne til det limbiske system, men ikke den modsatte vej.
Det vil betyde at ens EF-funktioner hæmmes, hvorfor man vil mangle en top-down regulering af tanker, emotioner og adfærd. Vores processering vil derfor gå primært igennem low-road, hvor vores respons vil være mere instinktiv og automatisk. Aktivering af vores højere kognitive processer gennem high-road er derfor blokeret
Low road kan være en adaptiv funktion i reel faretruende situationer, idet kroppen reagerer instinktivt. Omvendt kan der være maladaptiv og problematisk forbindelse med stress og angst i ikke-faretruende situationer da disse emotioner blokerer for vejen til de eksekutive funktioner. Ved blokering af disse mister mennesket adgang til deres rationelle og fornuft, som ofte er vigtig i følelsesmæssige situationer. Det kan have haft en adaptiv funktion tidligere, hvor man skulle handle instinktivt for at overleve. I dag har vi dog brug for vores eksekutive funktioner for at handle hensigtsmæssigt.
- Individuelle forskelle ift. personlige sårbarheder
Det er forskelligt, hvor meget belastning der skal til for at aktiverer vores stress respons. Her kan man have personlige sårbarheder, som endda kan være medfødte eller udviklet igennem livet. De biologiske faktorer kan omhandle genetik eller somatiske sygdomme, som gør en mere sårbar over for stress. Der kan være psykologiske faktorer som påvirker ens sårbarhed, såsom ens erfaringer og opvækst. Disse individuelle forskelle kan derfor også påvirke ens kognition og derfor ens følelsesregulering på angstresponser.
