Skillstation - Sygdomslære

Question 1

Forklar om DM1 og DM2, symptomer og behandling af højt/lavt blodsukker

Answer 1

DM1: Insulin produktionsproblem
Insulin produceres ikke i Pancreas, pga autoimmun sygdom har nedbrudt de langerhandske øger.

DM2: Insulin følsomshedsproblem
Kronisk forhøjet BS har hævet insulintolerencen i kroppens celler, således at naturlig produktion af insulin ikke er tilstrækkelig.

Hyperglykæmi, højt BS
Dehydratio, tørst, træthed, øget diurese, kvalme/opkast
Akutbehandling er væske og insulin

Hypoglykæmi, lavt BS
Mild: Uro, hovedpine, sulten, sved
Moderet: Ændret adfærd
Svær: Krampe og bevidsthedstab
*Akutbehandling, hvis mistanke om hypoglykæmi og BS<5, er:
- Hvis muligt, hypofit Per Os
- Hvis P.O ej muligt, Gluksoe 50% IV
- Hvis IV en mulig, glukagon IM

Question 2

Årsager til højt og lavt blodsukker

Answer 2

Højt blodsukker
Nyopdaget diabetes, ej taget insulin, stressrespons fx traume eller svær infektion

Lavt blodsukker
Mismatch imellem mad og insulin, alkohol, hårdt fysisk arbejde

Question 3

Forklar undersøgelse og behandling af apopleksi (trombe og hæmoragisk)

Tegn på øget ICP og Inkarceration?

Answer 3

Apopleksi (85% trombe, 15% blødning)
Når neuronerne mangler ilt, enten pga okkluderet kar eller pga stort pres fra en blødning, mister de deres funktion.

Neurologisk undersøgelse omfatter;
- Motoriske udfald
- Sensibilitets udfald
- Sprog og tale / afasi
- Koordination
- Pupiller, nystagmus og synsforstyrrelse
- Svimmelhed (HINTS)

Nyopståede neurologiske symptomer inden for 24 timer.

Behandling udover ABCDE for trombe er trombolyse/blodfortyndende. Evt EVT/trombektomi. Livslang AK-behandling.
VIndue på 4,5 timer og skal visiteres til RH (ulige datoer) eller BBH (lige datoer)

Behandling ud over ABCDE for blødning er TXA, Hyperton NaCl og neurokirurgi

Øget ICP:
Cushing triade;
Cheyne Stoke resp, Bradykardi, Hypertension

Inkarceration GCS<9 samt én af følgende:
- Fald i GCS 2 point ydeligere
- Abnorm ekstension (Motorisk 2)
- Pupildiff
I så fald; Hypervent + sBT>110 + Hoved eleveret 30grader

Question 4

Forklar EDH

Answer 4

Epiduralt: Artiel blødning mellem Dura mater og kraniekassen.
Hovedtraume hvor symptomer opstår inden for minutter og forsvinder igen. Herefter symptomfri interval op til 24 timer, hvor blødning stadig kan pågå med pludselig re-debut

Question 5

Forklar SDH

Answer 5

Subduralt: Venøs blødning. Vene der hæfter mellem Dura og Araknoidea, som brister.
Symptomer tiltaget over dage/uger. Ses oftest hos ældre eller alkoholikere (atrofi af hjerne og deraf større træk i disse vener)

Question 6

Forklar SAH

Answer 6

Subarachnoidal: Artierel blødning/aneurisme. Hyperakut indsættende tordenskraldshovedpine der initielt kan føles som et smæl. Desuden kvalme/opkast. evt påvirket bevidsthed
Unikt fra andre: nakkestivhed, lyssky

Question 7

Forklar ICH

Answer 7

Intracerebral: Kan ske spontant, traume eller tumor.
Påvirket bevidsthed, hovedpine, kvalme/opkast. Symptombillede afhænge af område, ligesom stroke.

Question 8

Forklar om trombosisk apopleksi og TCI

Answer 8

Årsag: Hyppigste årsag er AFLI uden AK-behandling, hvor trombe fra venstre atrie rives løs og føres til hjernen. Dette forårsager iskæmi i bagvedlæggende væv.
Når man trombolysere, gerne inden for 4 timer, forsøger man at redde penumbraen.

TCI: Transitorisk cerebral iskæmi. Pludselige symptomer som aftager spontant oftest inden for 15-60min (op til 24 timer). Skal tolkes som warning til apopleksi.

Risikofaktorer er BT, DM, Afli, Kolesterol, Alder, Tidl. Apopleksi

Question 9

Forklar om AKS inkl symptomer, undersøgelse og behandling

Answer 9

Symptomer: Brystsmerter, åndenød, evt shock.

Undersøgelse: Smerteanamnese OPQRST, EKG

Behandling: ABCDE, ASA 300mg, Ntg-spray (hvis normotensiv), Fentanyl.
Hvis STEMI visiteres pt til Primær PCI på RH og gives 10.000 IE heparin efter ordination af Kard BV

Question 10

Hvad indgår i AKS?

Answer 10

STEMI - Elevation i EKG
NSTEMI - Symptomer med/uden EKG forandiring, som ST-depression / inverterede T-takker og MED Troponin udslip
UAP - Symptomer med/uden EKG forandiring, som ST-depression / inverterede T-takker og UDEN Troponin udslip

Question 11

Hvad er komplikationerne ved AMI?

Answer 11

Kardiogent shock
Hjertestop
Hjertesvigt
Arytmi

Question 12

Nævn kriterierne for STEMI

Answer 12

Symptomer på AKS samt EKG forandring:
ST-elevation >1mm i 2 anatomisk sammenhængende afledninger, bortset fra
V2+V3 som må have
- Kvinder >1,5mm
- Mænd over 40+ > 2,0mm
- Mænd under 40 > 2,5mm

Eller nyopstået venstresidigt grenblok

Question 13

Nævn kriterierne for NSTEMI

Answer 13

Symptomer på AKS, samt med/uden ekg forandring i form af
- ST-depression >0,5mm eller
- Inverterede T-takker i 2 anatomisk sammenhængende afledninger

Samt Troponinudslip (inhospitalt), eller UAP

Question 14

Nævn mindst 8 differentialdiagnose til AKS

Answer 14

Hjerte:
Pericardit
Myocardit
Aortastenose
Arytmi
Kardiomyopati (hypertrofi eller dilatetering)
Hjerteklap-sygdom

Lunger:
Lungeemboli
Pleurit
Muskelsmerter
Pneumoni
Smerteri thorax

Aorta:
Aortadissektion
Aortaaneurisme

Abdomen:
Refluks
Akut abdomen

Question 15

Fortæl om EKG-elektrodeplaceringerne

Answer 15

Rød hø skulder
Gul ve skulder
Grøn ve hofte
Sort hø hofte

C1+C2 i 4. ICS på hver side af sternum
C4 i 5. ICS midtclavikulært
C3 mellem C2 og C4
C6 i 5. ICS midtaksilært
C5 mellem C4 og C6

Question 16

Hvad er kriterierne for en normal Sinusrytme

Answer 16

Regelmæssig
Frekv 50-100
Én og ens P-tak
PQ 120-200ms
QRS <120MS

Question 17

Hvor kigger de forskellige afledninger på hjertet?

Answer 17

SALLI

Septal V1-V2
Anterior V3-V4
Lateral V5-V6
Lateral I-aVL
Inferior II-III-aVF

Question 18

Kendtegn ved Afli

Answer 18

Uregelmæssig
Smal QRS < 120ms
Frekv > 100
Flimmerlinje

Question 19

Kendtegn ved Afla

Answer 19

Regelmæssig
Smal QRS < 120ms
Frekv > 100
Savtakket / mange P-takker

Question 20

Forklar 1. 2. og 3. grads AV-Blok

Answer 20

1. grad (regelmæssig rytme, smalle QRS)
Forlænget PQ, altså > 220ms (Ej patologisk)

2. grad (uregelmæssig rytme, smalle QRS)
Type 1: Wenckebach, hvor PQ forlænges indtil QRS falder ud og PQ “nulstilles” (Ej patologisk, hvis symptomfri)

— Herunder patologisk og kræver behandling —-

Type 2: P-tak uden QRS. Kan komme tilfældigt
Advanceret: Hvis QRS udebliver i et mønster som fx 2:1 eller 3:1 (p-takker pr QRS)

3. grad (regelmæssig rytme, QRS smal/bred)
Ingen sammenhæng mellem P-tak og QRS, som hver kører deres egen frekvens.
Afhængigt af nodal eller ventrikulær eskapaderytme er QRS hhv smal eller bred.

Question 21

Forklar VT og VF

Answer 21

VentrikelTakykardi
Bred, hurtig, regelmæssig
Er en stødbar rytme

> 5 VES er VT
Under 30sek er Nonsustained VT
Over 30 er Sustained VT

VentrikelFlimmer
Bred/flimren, hurtig, uregelmæssig.
Er en stødbar rytme

Question 22

Forklar Asystoli og PEA

Answer 22

Asystoli
Flad/lidt bølgende linje uden komplekser.
Er ikke en stødbar rytme

Pulsløs Elektrisk Aktivitet, PEA
Det er elektricitet men som ikke aktivere myokardiet til kontraktion, deraf pulsløs.
Der forekommer QRS komplekser, men som kan se meget forskellige ud.
Er en ikke stødbar rytme

Question 23

Definition, symptomer og kendetegn på SVT, SVES og VES

Answer 23

Supraventrikulær Takykardi
En rytmeforstyrrelse med oprindelse over (supra) ventriklerne, altså fra AV-knude eller Atrier.
Takykardi betyder frekvens over 100/min

Hyppigste SVT er Afli og Afla, men der findes også AVRT og AVNRT

Symptomer afhænger af frekvene. Milde symptomer kan være hjertebanken eller funktionsdyspnø. Er der cirkulatorisk påvirkning kræves akut DC-konvertering og Cordarone IV.

Kriterier for akut DC-konv er (5x S): Shock, Svigt, Smerter eller Synkope -> Stød (Kilde, ALS)

SVES: En supraventrikulær ekstrasystole. Et ekstra slag som udløber fra atrierne og på EKG ligner det normale QRS, da det følger den normale ledningsvej fra AV-knude og ned, men den kommer før den burde.
Er ikke patologisk. Kan være udløst af stress, manglende søvn, for meget kaffe etc.

VES: En ventrikulær ekstrasystole. Et ekstraslag som udløber fra ventriklerne og på EKG givet et bredt QRS, kan det ikke følger de normale ledningsveje.
Kan være forløber til sygdom, fx iskæmi, elektrolytforstyrrelse men forekommer også habituelt hos fx hjertesvigtspatienter.
> 5 VES = Løb af VT

Ekstraslag kan være med eller uden puls. Hvis mange ekstrasystoler, fx bigemini/trigemini palper puls for at se om pt’s puls egentlig mindre end frekvens på EKG.