Skelet og knoglelære

Question 1

Hvad udgør det axiale skelet?

Answer 1

• Cranium
• Columna vertebralis (hvirvelsøjlen) + os sacrum + os coccygis
• Costae (ribbene)
• Sternum (Brystbenet)
  (Bemærk os sacrum er også en del af underekstremiteten)

Question 2

Hvad er det appendikulære skelet?

Answer 2

• Overekstremiteten
• Underekstremiteten
  (Hænger fast på det axiale skelet)

Question 3

Hvad inddeles sternum (brystbenet) i?

Og hvad hedder den vigtige kant over den?

Answer 3

• Manubrium sterni (øverste del)
• Corpus sterni (midterste lange del)
• Processus xiphoideus (nederste spidse del)
  Kanten øverst: Incisura jugularis sternale

Question 4

Hvilke costa hæfter til hhv. manubrium sterni, angulus sterni (samlingen mellem dem) og corpus sterni?
Hvilke costa danner arcus costalis?
Hvilke costa hæfter ikke?

Answer 4

Manibrium sterni: costa 1
Angulus sterni: costa 2
Corpus sterni: costa 3-7
Arcus costales: 8, 9, 10
Hæfter ikke: 11, 12

Question 5

Hvilke knogler består overekstremitetens skelet af?

Answer 5

Skulderbæltet: 
- Clavicula (kravebenet)
- Scapula (skulderbladet)
Brachium/overarmen:
- Humerus (overarmsknoglen)
Antebracii/underarmen
- Radius (spolebenet)
- Ulna (albuebenet)
Manus/hånden
- Ossa manus (knogler i hånden)
De inddeles i 3 grupper:
- Håndrods-knoglerne, ossa carpi
- Mellemhånds-knoglerne, ossa metacarpalis
- Finger-knoglerne, ossa digitorum manus

Question 6

Hvor mange knogler består ossa manus (håndens knogler) af?

Hvilke tre grupper inddeles de i?

Answer 6

27 knogler

• Ossa carpi: håndrodsknogler
• Ossa metacarpalis: mellemhånds-knoglerne
• Ossa digitorium manus: fingerknogler

Question 7

Hvilke 3 knogler består bækkenet af?

Hvilken del af skelettet er det med i?

Answer 7

2x os coxae (hofteben)
os sacrum (korsbenet)

Os sacrum er både med i UE og det aksiale skelet
Os coxae er kun med i UE

Question 8

Hvilke knogler er en del af underekstremiteten?

Answer 8

Bækkenet:
- Os coxae (2)
- Os sacrum
Benet:
- Femur (lårbenet)
- Tibia (skinneben TYK)
- Fibula (lægben FIN)
Patella (knæskal)
Foden:
- Ossa pedis
De inddeles i 3 grupper:
Fodrods-knoglerne, ossa tarsi
Mellemfods-knoglerne, ossa metatarsalis
Tå-knoglerne, ossa digitorum pedis

Question 9

Hvor mange knogler er der i ossa pedis (foden)?

Hvilke 3 grupper inddeles de i?

Answer 9

26 knogler

• Ossa tarsi (fodrodsknogler)
• Ossa metatarsi (mellemfods-knoglerne)
• Ossa digitorium pedis (tå-knoglerne)

Question 10

Hvor mange knogler er der i kroppen?

Answer 10

206 knogler

Question 11

Hvilken funktion har knogler?

Answer 11

• Origo (udspring) og insertion (tilhæftning) for muskler
• Støtter, stivhed, styrke, beskyttelse af organer
• Bloddannende væv
• Kalkdepot
• Mikrobrud / selvreperation

Question 12

Hvilke 2 typer knoglevæv findes der?

Hvilke karakteristika har de hver?

Answer 12

Substantia compacta

• Yderste lag knoglevæv
• Tæt og hårdt
• Poriøsitet: 5-10%

Substantia spongiosa

• Inderst
• Netagtigt (spongiøst)
• Poriøsitet: 30-50%
• Huller fuldt op med knoglevæv

Question 13

Hvad er periosten?

Hvad er dens funktion?

Answer 13

• Tynd bindevævshinde (benhinden) (ikke væv)
• Beklæder yderste lag af knogler undtagen hvor der er ledbrusk
• Ernærer yderste lag af substantia kompakta
• Hæfte for ligamenter og muskler

Question 14

Hvilke 5 knogletyper findes der?

Answer 14

• Lange / rørknogler
• Korte
• Flade knogler
• Uregelmæssige
• Luftholdige

Question 15

Karakteriser rørknogler - herunder hvordan den opdeles.

Nævn 3 eksempler

Answer 15

Epifyser (de to bruskbeklædte ender)
- Spongiøst knoglevæv
- Dækket af et lag substantia compacta
Diafysen (mellemliggende skaft)
- Substantia compacta
- Langt, hult rør
- Omslutter cavitas medullaris (marvhulen)
Metafysen (grænsezone mellem de to)
- Mellem epifyse og diafyse
- Her epifyseskiven er (den der bevæger sig når man vokser, som efterfølgende bliver til epifyselinjen)

Eksempler: Humerus, radius, ulna, clavicula, femur, tibia, fibula, fingre og tæer

Question 16

Karakteriser korte knogler.

Nævn 2 eksempler.

Answer 16

Opbygget som rørknoglers epifyse
- Spongiøst knoglevæv dækket af sustantia compacta

Eksempler: Håndrodsknogler (carpals), hælens (tarsals) knogler, patella (også en sesamsknogle)

Question 17

Karakteriser flade knogler.

Nævn 2 eksempler.

Answer 17

To lag substantia compacta med substantia spongiosa mellem.
(Nogle steder er det så fladt at der ikke vil være spongiøst væv)

Eksempler: Scapula, os coxa, costa I-XII, neurokraniet, sternum

Question 18

Karakteriser uregelmæssige knogler.

Nævn 2 eksempler.

Answer 18

Minder om korte og flade knogler
Har en uregelmæssig form

Eksempler: Vertebra, os sacrum, os coccygis, nogle ansigtsknogler

Question 19

Karakteriser luftfyldte knogler.

Nævn 1 eksempel.

Answer 19

Findes kun i ansigtet
Slimhindebeklædte hulrum (bihuler)

Eksempler: Ansigtsskellet (viscerokraniet) – hullerne kaldes bihuler og er slimhindebeklædte

Question 20

Hvordan ernæres substantia compacta?

Answer 20

Ernæres af periosten

Question 21

Hvordan ernæres det dybere lag i knoglerne samt knoglemarven?

Answer 21

aa. nutricia
via Canalis nutricius
- I skaftet på lange rørknogler