Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Anatomi > Det somatomotoriske nervesystem og sanseorganerne > Flashcards

Det somatomotoriske nervesystem og sanseorganerne Flashcards

1
Q

Angiv ansigtets vigtigste somatomotoriske hjernenave

A

N. facialis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er det somatomotoriske system ansvarlig for?

A
  • Innervation af skeletmuskulatur

- Udførelsen af viljestyrede bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad dækker motorisk cortex over? Hvad udgøres det af?

A

De dele af cortex som er knyttet til det somatomotiske system . Frivillige bevægelser igangsættes her

Udgøres af primær motorisk cortex = gyrus precentralis bagerst i frontallappen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en motorisk enhed?

A

Ét nedre motorneuron og de muskelfibre som det innerverer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Giv eksempler på områder i kroppen med hhv. mange motoriske enheder og områder med få motoriske enheder

A

Hår, fingre og ansigt -> præcitionskrævende derfor mange og små motoriske enheder

Ben, arme og truncus -> mindre præcitionskrævende derfor få og store motoriske enheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Benævn de to tropiske centre, der findes i det somatomotiske system

A
  • Øvre motorneuron = 1. trofiske center

- Nedre motorneuron = 2. trofiske center

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor løber tractus pyramidalis, og hvad løber den igennem?

A

Den løber overvejende i funiculus laterale i medulla spinalis (der findes krydsede baner i funiculus anterior)

Starter i cortex cerebri og løber gennem: mesencephalon, pons, pyramis i medulla oblongata og decussatio pyramid (her krydser de midtlinjen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er den trunkale muskulatur innerveret af? Hvorfor er dette en fordel?

A

Både krydsede og krydsede fibre - dette betyder, at vi stadig kan holde os oprejst ved fx en skade i den ene side af hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor har tractus pyramidalis (pyramidebanen) fået sit navn?

A

Navnet skyldes, at fibrene danner to pyramider (pyramis) anteriort i medulla oblongata

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor går pyramidebanen til?

A

Cornu ventrale og synapser med 2. neuron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvor mange neuroner løber i pyramidebanen? Og hvor ligger deres soma?

A

2 neuroner

  1. motorneurons soma ligger i cortex cerebri i motorisk cortex bagerst i frontallappen. 2. motorneurons soma ligger i cornu ventrale.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er sansereceptorers funktion?

A

Registrerer sansemodalitet og genererer nerveimpuls

Fx:
Smerte og temperatur
Tryk og berøring
Proprioception

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Sansereceptorer har frie nerveender. Hvilke?

A

Nocireceptorer i huden -> smerte

Termoreceptorer i huden -> temperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad dækker over en sensorisk enhed?

A

Én sensorisk nervefibre med alle dens tilknyttede sansereceptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn 3 karakteristika for det somatosensoriske system

A
  • Kæde af 3 projektionsneuroner = har 3 tropiske centre
  • Alle baner krydser midtlinjen
  • Ender i primær somatosensorisk cortex
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad hedder den bane, hvori signaler løber ved det somatosensoriske system?

A

Tractus spinothalamicus = pyramidebanen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvorfor har pyramidebanen fået sit navn?

A

Fibrene danner to pyramider anteriort i medulla oblongata - I pyramis - her krydser 90% af fibrene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor ender pyramidebanen?

A

Cornu ventrale hvor den synapser med 2. neuron

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er hovedfunktionen af somatosensorisk cortex? (Hint: hjernen får informationer fra fx fingrespidsernes følesans)

A
  • Bevidst erkendelse af sanseindtryk (nærmere analyse af sanseindtryk kræver hjælp fra nærliggende associations-cortex)
  • Fx genkendelse af objekter ud fra følesans
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvor stammer viscerosensorisk information fra?

A

Kroppens indre organer, baroreceptorer (fx blodtryk i arterievæg) og kemoreceptorer (eks. CO2-indhold i blodet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad omhandler visceromotorik i kroppen? (Hint: fx muskeltyper)

A

Glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke informationer indeholder somatosensorikken?

A

Smerte (nocireceptorer i huden), temperatur, tryk, berøring, vibration, led og stillingssans (proprioception)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad udføres somatomotorisk i kroppen?

A

Innervation af tværstribet skeletmuskulatur og udførelse af viljestyrede bevægelser

24
Q

Beskriv viscerosensorik generelt

A 
Modtager info om kroppens indre miljø og organer og sender det til hjernestammen samt hypothalamus, der så igangsætter hensigstmæssigt respons. 
Fx:
Blodtryk
CO2 i blodet
Stræk af organer
25
Q

Beskriv de somatosensoriske baner

A

Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale

Medulla spinalis cornu dorsalis til thalamus (banegården)

Thalamus til cortex cerebri

26
Q

Beskriv de viscerosensoriske baner

A

Psuedounipolære neuron fra periferien med soma i ganglion sensorium n. spinale til medulla spinalis cornu dorsale

Medulla spinalis cornu dorsalis til fx thalamus (banegården)

Fx thalamus til hjernestammen og hypothalamus

27
Q

Beskriv de somatomotoriske baner

A

Cortex cerebri til medulla spinalis cornu ventrale

Medulla spinalis cornu ventrale, alfa-motorneuron til effektororgan

28
Q

Beskriv de visceromotoriske baner - både sympaticus og parasympaticus

A

Sympaticus (kun den perifere del):
Præganglionære neuron: Cornu laterale medulla spinalis T1-L2 -> ganglion i truncus sympathicus

Postganglionære neuron: Ganglion i truncus sympathicus til effektororgan

Parasympaticus (kun den perifere del):
Præganglionære neuron: Kranienervekerne i truncus encephali -> perifert ganglion ELLER Cornu laterale medulla spinalis S2-S4 > perifert ganglion

Postganglionære neuron: Periferit ganglion til effektororgan

29
Q

Hvad er en refleks?

A

Uvilkårlig motorisk/sekretorisk reaktion på et stimulus

30
Q

Beskriv refleksbuens 5 led

A
  1. Receptor: registrerer pågældende stimuluis og genererer nerveimupuls (aktionspotentiale)
  2. Afferent led: sensorisk nervefiber som leder signalet ind til reflekscenter i CNS
  3. Reflekscenter: stedet hvor refleksen formidles - synapse mellem affarent og efferent led
  4. Efferent led: motorisk neuron og dets nervefibre, der leder signal fra CNS til effektororgan

Effektororgan: muskel/kirtel, som udfører den stimulus-betingede reaktion

31
Q

Hvilke to kategorier inddeles reflekser i?

A

Monosynaptisk = refleks med kun én sensorisk og én motorisk nervefiber

Polysynaptisk = refleks med > 2 neuroner i refleksbuen

32
Q

Beskriv den monosynaptiske strækrefleks ud fra patellar-refleksen

A
  1. Receptor: Muskeltene (strækreceptor i musklerne) i lårmusklen.
  2. Somatosensorisk neuron fører signalet til cornu anterior i medulla spinalis.
  3. Reflekscenter: cornu anterior i medulla spinalis, hvor den sensoriske fiber synapser med den somatomotoriske fiber.
  4. Somatomotorisk neuron fører impulsen perifert til effektororgan.
  5. Effektororgan: lårmusklen kontraheres.
33
Q

Hvad kalder man huden i anatomi?

A

Integmentum commune (=cutis)

34
Q

Hvad er kroppens største organ?

A

Huden (cutis)

35
Q

Beskriv huden (cutis) mht vægt, tykkelse, dækning, lagdeling og funktion

A

Vægt: ca. 5 kg.
Tykkelse: 1-4mm
Dækker hele ydersiden af kroppen ca 1,5-2m2
(indersiden dækkes af slimhinde)

Lagdeling:

  • Epidermis (overhuden, epithel)
  • Dermis (læderhuden, løst bindevæv)
  • (Subcutis) – fedtvæv under huden.

FUNKTION

  • Sanseorgan (neuro) - Sensorer for tryk, berøring, vibration, smerte og temperatur sidder i huden!
  • Beskytte mod fysiske og kemiske påvirkninger
  • Medfødt immunsystem
  • Varmeisolerinde
  • Afkøle – svedkirtler (exokrine kirtler)
36
Q

Hvilke 3 dele udgøres det ydre øje af? (svarene står kun på dansk)

A

Øjenbryn
Øjenlåg
Øjets bindehinde

37
Q

Hvad hedder øjenbrynene på latin?

A

Supercilium

38
Q

Hvilke to dele inddeles øjenlågene i?

A

Palpebra superior

Palpebra inferior

39
Q

Hvad er bindehinden (conjunctive) i øjet og hvad inddeles den i?

A

Tynd slimhinde der inddeles i:
Tunica conjunctiva palpebralis
Tunica conjunctiva bulbaris

40
Q

Beskriv øjets væg

A

Retina (nethinde): modtager lysstråler og sender videre til synsnerven

Årehinden (choroidea): karrigt, pigmentholdigt bv

Senehinden, sclera: sclera 1mm tyk gråhvidt bv

41
Q

Beskriv øjets:
Latinske navn, vægt, diameter, form, opbygning, brøkdel senehinde og brøkdel hornhinde. Kom med uddybninger af hinder/hulrum

A 
Navn: Oculus
Vægt = 7-8 gram
Ø = 2,5 cm
FORM
= kugleformet + udbuling fortil
5/6 senehinde (Sclera)
1/6 hornhinde	(Cornea)

OPBYGNING

  • Camera anterior bulbi (Det forreste øjenkammer)
  • Iris (Regnbuehinden)
  • Lens (Linsen)
  • Choroidea (Årehinden)
  • Retina (Nethinden)
  • N. Opticus (Synsnerven)
  • Corpus vitreum (Glaslegemet)

Den forrest 1/6 af øjets yderste hinde, sclera, er gennemsigtig og lidt stærkere end cornea.
Bag cornea ligger et væskefyldt hulrum = det forreste øjenkammer (camera anterior bulbi)
Bagtil begrænses det af iris, regnbuehinden, der fungerer som blænde I øjet
Bag iris ligger lens (linsen), der kan ændre form og derved ændre øjets brydningskraft.
Bag ved iris og lens ligger en slimagtig masse, glaslegemet = corpus vitreum.

42
Q

Beskriv retina i øjet

A
  • Mange lag
  • Fotosensitive celler -> n. opticus -> cortex
  • Fovea centralis
  • Discus n. opticus – der hvor nerven træder ind i øjet.
43
Q

Hvad hedder øjets 3 lag? Beskriv dem

A

Inderst – tunica interna bulbi

  • Nethinden (retina)
  • Modtager lysstråler
  • Videresender dem som nerveimpulser gennem synsnerven

Midterst – tunica vasculosa bulbi

  • Årehinden, choroidea
  • Karrigt, pigmentholdigt bindevæv

Yderst – tunica fibrosa oculi

  • Senehinden, sclera
  • 1mm tykt, gråvidt bindevævslag
  • Forreste 1/6 – hornhinden, cornea
44
Q

Hvordan styres pupillens størrelse? Hvilke slags nerver er i spil?

A

Pupillens størrelse kan reguleres ved kontraktion af de glatte muskelceller i iris, der styres af parasympatiske og sympatiske nerver.

45
Q

Hvad er akkommodation gift øjet? Og hvad styrer det?

A

akkomodation – synet stilles skarpt ift. afstanden - styres af lens (linsen)

46
Q

Hvad er discus n. optici?

A

“Den blinde plet”

  • Blegt let hævet område
  • Ingen fotoreceptorer -> blind plet i vores synsfelt
  • Perforation af gangliecellernes axoner -> n. opticus a. og v. centralis
47
Q

Hvad er macula lutea i øjet?

A

“Den gule plet”

  • Gullig kapillærfattigt forsænket område
  • Centrale fordybning (fovea centralis) -> vores skarpeste syn
48
Q

Beskriv synsbanerne i øjet

A

Synsbanerne er krydsede.
De to n. opticus krydser i chiasma opticus. Højre synsfelt går til venstre hjernehalvdel og omvendt

(Det er IKKE info fra højre øje, der går til venstre occipitallap og vice versa). Det er højre synsfelt fra højre øje og højre synsfelt fra venstre øje, der begge går til venstre hemisfere.
Fotosensor i retina -> n. opticus -> chiasma opticus -> thalamus -> synscortex i occipitallappen.

49
Q

Beskriv det ydre øres navn pg bestanddele

A

Auris externa

BESTANDDELE
Øremuslingen – auricula

Den ydre øregang – meatus aucuticus externus
- Måler 2,5 cm i længden

Trommehinden - membrana tympanica

  • Overfører svingninger fra luften til mellemørets knogler
  • Sætter grænsen mellem det ydre- og mellemøret
50
Q

Beskriv mellemøret og ossiklerne deri

A

Auris media er fællesbetegnelse for:

  • Trommehulen (cavitas tympani)
  • Tuba auditiva (det eustatiske rør) (Forbinder cavitas tympani med pharynx (trykudligning))
Indeholder ossiklerne:
Tre små knogler i mellemøret, der overfører svingninger fra trommehinden til det indre øre
- Malleus (hammeren)
- Incus (ambolten)
- Stapes (stigbøjlen)
51
Q

Beskriv det indre øre

A

Det indre øres hulrum i os temporale kaldes “den benede labyrint”. I denne findes “den hindede labyrint”, som er ca. samme form. I den hindede labyrint findes endolymfen (væske) og mellem den benede og hindede labyrint findes perilymfen (væske). Koncentrationen af ioner er forskellig mellem disse to væsker, og har stor betydning for organets funktion (meget kompliceret fysiologi).

52
Q

Øret har 2 systemer; et for høresans og et for ligevægtssans. Beskriv dem.

A

Det auditoriske system = høresans
- Cochlea registrerer lyd -> de centrale hørebaer -> bevidst opfattelse af lyd

Det vestibulære system = ligevægtssans
- Ligevægtsapparatet (vestibulum + buegangene) registrerer stillingsændringer, acceleration og deceleration -> betydning for muskelkoordination og reflektoriske øjenbevægelser

53
Q

Beskriv lydens vej i øret

A
  1. Svingninger i luften bliver fanget af auricula
  2. Føres gennem øregangen
  3. Sætter membrana tympani (trommehinden) i svingninger
  4. Svingningerne overføres via mellemøreknoglerne malleus, incus og stapes, til væsken i auris interna (stigbøjlen fungerer som et stempel)
  5. Svingninger i væsken omdannes i cochlea (øresneglen) til nerveimpulser der via n. cochleares går til temporallappen (cortex) og opfatttes som lyd.
54
Q

Beskriv hvordan lugtesansen fungerer

A
  1. Receptorer i toppen af cavitas nasi opfanger luftbårne molekyler
  2. Forskellige molekyler aktiverer forskellige nerver.
  3. Signalet går via n. olfactorius til lugtecortex i temporallappen.
55
Q

Beskriv hvordan smagssansen fungerer

A
  1. Receptorer på tungen (=smagsløgene) opfanger molekyler og ioner opløst i spyt
  2. Fra smagsløgene afgår specielle sensoriske fibre der løber både i n. facialis, n. glossopharyngeus og n. vagus.
  3. Fibrene går til hjernestammen.
  4. Herfra videreføres impulsen til thalamus, og derefter til smagscenter i cortex

Anatomi (51 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions